Tidskrift for Biavl 1996

På jagt efter brodløse bier.
Udsavet rede med brodløse bier.
Fremstilling af redekasse til brodløse bier.
30
BIAVL I TROPERNE TFB/96
nelt har indianerne brugt
brodløse bier, men ingen
havde kendskab til brugen
af dem, da vi startede vores
projekt. Heller ikke andre
steder på øen har vi kunne
finde nogen, der vidste noget
om denne form for biavl.
Til gengæld kan man
finde folk, der er specialister,
på øer som Trinidad og
Tobago.
De brodløse bier er blevet
høstet af honningjægere
og er ligesom honningbierne
blevet udryddet tæt
ved beboede områder. Den
nærmeste bifamilie med
brodløse bier, vi kunne finde
ved hjælp af lokale honningjægere
var 4 timers
gang fra centret.
Bierne havde bygget rede
i et væltet gummitræ på
en stejl skråning.
Det lykkedes at skære
hele reden fri, uden at træet
skred ned. Træblokken
med bierne blev derefter i
en sæk forsigtigt og uden
at blive tippet båret ned til
centret, hvor reden blev
overført til en kasse, der
blev hængt op under taget.
Allerede næste dag var
bierne ved at bygge en pro-
polis tunnel ved indgangshullet.
Næste trin i undervisningen
bliver at demonstrere,
hvordan familien kan
deles.
Når den er stærk nok,
tages kassen ned, og halvdelen
af yngeltavlerne løftes
over i en anden redekasse,
hvor de sættes fast med
nogle pinde. Delingen skal
ske meget forsigtigt, så larverne
ikke drukner i cellerne.
Halvdelen af honningog
pollenkrukkerne flyttes
også over i den nye kasse,
som lukkes og hænges op
på den gamle redekasses
plads. Den gamle kasse,
som der er flest bier i hænges
op et nyt sted, ikke for
tæt ved det gamle.
Der er i disse år stor lokal
interesse for opretholdelse
af en indiansk identitet
og kulturarv. Ved at
genindføre en kunnen som
var gået tabt, - at høste
honning uden at skade bierne
og at kunne opformere
brodløse bier, har vi både
været i stand til at hjælpe
indianerne og beskytte bierne.
Brodløse bier omkring flyvehullet.