Tidskrift for Biavl 1996

272
over det nævnte udstyr kan
det være godt med en såkaldt
Oechslevægt. Mere
herom senere.
HVORDAN GØR MAN?
Først fremstiller man “mosten”
ved at opløse mjød i
vand og eventuelt tilsætte
frugtsaft eller krydderier.
Dernæst hælder man denne
på en rengjort ballon.
Husk at galvaniserede
kar ikke er egnede i forbindelse
med honning. Så tilsættes
gær, som man kan
købe hos materialisten.
Man kan eventuelt først lave
en såkaldt “forkultur”
med gær og honningopløsning
for at få gæringen
hurtigere i gang, men det
er ikke nødvendigt.
Dernæst foregår gæringen
ved stuetemperatur i
uger eller måneder. Under
denne proces omdannes
sukkerarterne til alkohol
samt kuldioxyd, som bobler
op.
Efter det første døgns
gæring er det vigtigt, at der
ikke kommer ilt til mosten,
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/96
og man lukker derfor ballonen
med et boblerør, som
er fyldt med vand. Det tillader
kuldioxyd at undslippe,
uden at ilt kommer til. Det
har også den fordel, at man
kan følge med i gæringen,
da man kan se, hvor meget
kuldioxyd, der dannes ved
at tælle boblerne.
Gæringen fortsætter
indtil én af følgende tre situationer
opstår:
• Der er ikke mere sukker
tilbage
• Alkoholprocenten er
så høj, at gæret begår selvmord
• Mjødmesteren stopper
gæringen ad kunstig vej
Derefter “stikkes om”,
dvs. mjødet flyttes fra én
ballon til en anden, uden at
bundfald og skum kommer
med. Det gøres med en hævert,
der er forsynet med en
afstandshætte, så den ikke
kommer helt ned på bunden.
Efter nogle uger eller
måneder stikkes mjødet om
en gang eller to mere, hvorefter
den tappes på flasker.
Den lagres længe (1-3 år)
inden drikning.
KLARGØRING AF MOST
Selvom processen er enkel,
så er der alligevel visse detaljer,
man skal holde styr
på. Mosten kan fremstilles
på to forskellige måder,
med eller uden kogning.
Såfremt man vælger at
koge sin most, så foregår
dette ved at honning opløses
i vand under opvarming
i en stor gryde eller kar.
Gryden må ikke være for
varm, når honningen tilsættes,
da honningen herved
kan omdannes til karamel i
klumper. Dernæst koges
blandingen forsigtigt i et
par timer. Herved stiger
urenheder og voksrester op
til overfladen, og de skummes
af.
Man kan også vælge ikke
at koge mosten. Man
blander simpelthen honning
i let opvarmet vand og
bruger dette direkte som
most.
Fordelen ved kogning
er, at der opnås en effektiv