Tidskrift for Biavl 1996

More documents

Recommendations

Info

MJØDBRYGNING II Af Torben Andersen 300 I sidste nummer af Tidsskrift for Biavl blev grundprincipperne i mjødbrygning præsenteret. Her introduceres de forskellige mjødtyper, og hvordan de brygges. I næste nummer præsenteres forskellige teknikker til styring af sukker-, syre- og alkoholindhold. TRADITIONEL MJØD Traditionel mjød indeholder bare honning, vand og alkohol. Da smagsemnerne i det væsentlige kommer fra honningen, er det vigtigt, at der benyttes førsteklasses honning, som ikke er for krydret. Opskrift 1 gælder for en traditionel, tør mjød. GAMMELDAGS MJØD Da traditionel mjød er forholdsvis sart i smagen, foretrækker nogle at tilsætte krydderier i større eller mindre mængder. Der findes et utal af forskellige opskrifter på tilsætning af krydderier til mjød, og det er op til den enkelte at eksperimentere. Krydderierne kan tilsættes til mosten direkte i ballonen før gæringen. De bliver da tilbage som bundfald efter første omstikning. Der kan også laves et ekstrakt, som tilsættes efter gæringen. Fordelen er, at man kan smage sig frem til den rette mængde. Som smagsgiver er mjødurt en oplagt mulighed. Der benyttes ti blomsterklaser til 25 l mjød. I de tilfælde, hvor der tilsættes krydderier i større mængder, vil krydderiernes smag fuldstændigt domine- TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/96 re over honningen. Det er da mindre vigtigt at benytte god honning. I realiteten tjener honningen kun som foder til gæren. Man kan spekulere på, om det ikke ville være lige så godt at benytte rent sukker, eller i det mindste billig, udenlandsk honning. Alt i alt er det ikke godt at krydre mjød for kraftigt. MELOMEL Melomel er en mjød, der er brygget på en blanding af honning og frugtsaft. Populære frugtsafter kommer fra æbler, solbær, ribs, abrikos, kirsebær og stikkelsbær. Der benyttes mere sjældent dog også andre, som f. eks. mælkebøtte, banan, rose, o.s.v. Opskrift 3 gælder en typisk melomel. Som nævnt er der dog mange muligheder. Litteraturhenvisning 1 og 2 (se del 3) giver mere oplysning om fremstilling af melomel. MÉTHODE CHAMPAGNOISE Det er muligt at fremstille mjød, der er mousserende ligesom Champagne. Det foregår ved, at den sidste del af gæringen finder sted i flasken. Kuldioxy- den kan da ikke komme ud, men opløses i mjødet, og trykket stiger. Når mjødet serveres, falder trykket til atmosfæretryk, og kuldioxyden bobler væk. Der fremstilles først en fuldstændig tør mjød med et behersket alkoholindhold (10-11%). Man lader mjøden gære helt ud, så der ikke er mere sukker tilbage fra honningen. Dernæst stikkes mjøden om et par gange med nogle ugers mellemrum for at fjerne alt bundfald. Om nødvendigt benyttes klaringsmiddel (se del 3). Herefter tilsættes honning opløst i lidt mjød (tabel 1) og gær, hvorefter mjødet tappes på Champagneflasker, som proppes og ombindes med ståltråd. Der kan købes særlige ståltrådsbindere i specialforretningerne, men hjemmelavede er billigere. Flaskerne placeres liggende i en speciel reol, som man let selv kan lave. I denne stilling foregår slutgæringen inde i den lukkede flaske. Når man kan antage at alt sukkeret er gæret (efter nogle uger) bringes bundfaldet fra flaskens side til proppen, idet flasken samtidig stilles på
hovedet. Det gøres ved at give flasken et rask drej om sin længdeakse og samtidig stille den mere og mere på hovedet. Efter ca. tre uger står alle flasker på hovedet i en specialreol med bundfaldet liggende på indersiden af proppen. I denne tilstand kan flasker lagres længe, dette er faktisk en fordel for smagen. Flaskerne køles dernæst ned til en temperatur mellem 0 og -5°C (stadig på hovedet), hvorefter flaskehalsen stikkes ned i en blanding af is og salt, således at mjødet lige over korkproppen fryser til en isprop der indeholderbundfaldet. Det er en god idé, at gøre dette udendørs om vinteren. Det gør det let at nedkøle flaskerne, ligesom frysning af flaskehalsen kan gøres i en sne/salt blanding. Herefter åbnes flasken hurtigt. Isproppen bliver blæst ud af trykket i flasken. Der kommer til at mangle lidt mjød i flasken. Som kompensation tilsættes mjød og Cognac blandet i forholdet 10:1. Det giver den mousserende mjød en lidt pikant smag. Ved den lejlighed kan der også tilsættes lidt honning for at søde det mousserende mjød, men der er desværre en risiko for ny gæring. Derefter lukkes flasken igen og proppen sikres med ståltråd. Der skal benyttes specielt stærke flasker af Mousserende mjød Champagnetypen. I modsat fald kan flaskerne forvandles til glashåndgranater. Det er farligt, og det ikke er sjovt at rydde op efter eksploderede flasker. En alternativ metode er at benytte specielle hule plast-champagnepropper, som opsamler bundfaldet inden i proppen. Man kunne forestille sig, at det ville være muligt at hælde mjød på Champagneflasker før gæringen er helt færdig første gang, og så lade slutgæringen foregå i flaskerne. Dette frarådes kraftigt, da det ikke er muligt præcis at væl- ge det rette øjeblik for tapningen. Der er stor risiko for, at flaskerne eksploderer. I de varme lande brygger rigtige kvinder mjød på denne måde og serverer det for rigtige mænd, når den første flaske er eksploderet... PORTVINSMJØD Hvis man kan lide sød mjød med højt alkoholindhold er det en god idé at benytteportvinsmetoden. Fordelen er, at det er let at styre sødme og alkoholindhold. Portvinsmjød fremstilles som traditionel mjød (evt. med krydderier). Der benyttes ofte en gærtype, der tåler et højt alkoholindhold. Man lader gæringen foregå indtil sødmen er som ønsket i den færdige mjød. Dernæst tilsættes så meget cognac eller finsprit (næsten ren alkohol), at alkoholprocenten bringes op på ca. 19 %. Det standser gæringen. Efter nogle uger hældes mjøden på flasker. Honningkoncentrationen i mosten vælges ud fra de principper, der præsenteres i sidste del af denne artikelserie. GÆRTYPER I gamle dage lod man mjøden gære på naturligt forekommende gær. Det gøres ikke mere, da der er stor ri- TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/96 301
Page 1 and 2:
1 Januar 1996 U-landsbiavl Side 2
Page 3 and 4:
ÅRET, DER GIK Formanden for Danmar
Page 5 and 6:
økologisk honning, er der især bl
Page 7 and 8:
andet er krigen mod varroamiderne.
Page 9 and 10:
BIAVL I VESTAUSTRALIEN „Praktikpl
Page 11 and 12:
istader i Australien er lavet af tr
Page 13 and 14:
nord eller vest for Kolding. Det af
Page 15 and 16:
tetskontrol af Avlsdronninger. Brug
Page 17 and 18:
e muligt at købe kunsttavler i Øs
Page 19 and 20:
yderst omhyggelige, men det er ikke
Page 21 and 22:
TIDSSKRIFTETS FARVE Tidsskriftet st
Page 23 and 24:
Landbrugets Center for Efteruddanne
Page 25 and 26:
GODT NYTÅR og TAK for det gamle. F
Page 27 and 28:
Avlerringens kompendium for 1995 in
Page 29 and 30:
Kronborg Vestre Birks B.F. afholder
Page 31 and 32:
marts: Hans Røy, Ringkøbing: Kom
Page 33 and 34:
2 Februar 1996 Danmarks Biavlerfore
Page 35 and 36:
MÅNEDENS ARBEJDE Det er nu materie
Page 37 and 38:
uden velkontrollerede parringer, fo
Page 39 and 40:
formålet. I beløbet indgår også
Page 41 and 42:
Kørebane Forkant Rabat Grøft Skr
Page 43 and 44:
klimaet, hældning i forhold til ve
Page 45 and 46:
ler. Inclusive skrællevoks har den
Page 47 and 48:
Mellem top og bund og magasinet fin
Page 49 and 50:
DEFORMERET VINGE VIRUS - OGSÅ ET P
Page 51 and 52:
en stor lettelse, ikke sandt? Rita
Page 53 and 54:
Danmarks Biavlerforenings hovedgene
Page 55 and 56:
TEMADAG Kolding og Omegns B.F. afho
Page 57 and 58:
FEBRUAR Klargør materiellet nu, f
Page 59 and 60:
VI HAR BIAVLSMATERIALE PÅ LAGER HE
Page 61 and 62:
uar kl. 19.30 i Høsterkøb forsaml
Page 63 and 64:
afholdes den 21. februar med bi- og
Page 65 and 66:
3 Marts 1996 Et år som medlem af H
Page 67 and 68:
MÅNEDENS ARBEJDE Det er nu man kan
Page 69 and 70:
med plads til to store parrefamilie
Page 71 and 72:
præciserede, at honningen skulle v
Page 73 and 74:
ske arter mellifera. Det er den af
Page 75 and 76:
Afrika Europa end de fleste dronnin
Page 77 and 78:
særlig nogle ældre biavlere, der
Page 79 and 80:
FODERBAKKEN - TIL FODRING OG VARROA
Page 81 and 82:
vendes til Rea-danstader, uden at l
Page 83 and 84:
BIER I SNE - HVAD GØR MAN? Mange b
Page 85 and 86:
erhvervsbiavlere, der sælger til d
Page 87 and 88:
Tilmelding af avlsdronninger til kv
Page 89 and 90:
FÅ FÅ FYLDT FYLDT ST STADERNE ST
Page 91 and 92:
NORDSJÆLLANDS BIMATERIEL Alt til b
Page 93 and 94:
Biavlsmateriel og voks REA-DAN stad
Page 95 and 96:
hvorfor den gule italienske bi er d
Page 97 and 98:
4 April 1996 Mange døde bifamilier
Page 99 and 100:
MÅNEDENS ARBEJDE April er tiden fo
Page 101 and 102:
være nogenlunde velisolerede, ford
Page 103 and 104:
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/96 103
Page 105 and 106:
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/96 105
Page 107 and 108:
Dens udbredelse er begrænset til d
Page 109 and 110:
tiviteten med krämerplader. I hver
Page 111 and 112:
ger at fylde boet op i forberedelse
Page 113 and 114:
VINTER- ELLER FORÅRSDØDELIGHED So
Page 115 and 116:
efter dronningceller det første å
Page 117 and 118:
Sælges 3 stk. Segeberg opstablings
Page 119 and 120:
Pga. ophør med biavl sælges alt C
Page 121 and 122:
SÆLGES BILLIGT 90 nyere stader 12x
Page 123 and 124:
MÅNEDENS TILBUD: GLAS - GLAS Køb
Page 125 and 126:
Alle interesserede er velkomne til
Page 127 and 128:
konstateret et par tilfælde af ond
Page 129 and 130:
5 Maj 1996 Leder Side 130 Månedens
Page 131 and 132:
MÅNEDENS ARBEJDE I maj startes på
Page 133 and 134:
for det tidsrum åbner jeg for tryk
Page 135 and 136:
arbejdes voldsomt på at finde løs
Page 137 and 138:
ug af lægemidler til bisygdomsbek
Page 139 and 140:
underskuddet bliver større. Der er
Page 141 and 142:
SCANDIC FOOD Det danske honningmark
Page 143 and 144:
at vi skulle bruge nogle af de honn
Page 145 and 146:
„EVENTYR“ - FRA DET VIRKELIGE L
Page 147 and 148:
Esbjerg Biavlerforening, Ribe og Om
Page 149 and 150:
ELEKTRONISK Thermostat til bidronni
Page 151 and 152:
- beklædning, rammer, vokstavler,
Page 153 and 154:
Lad os smelte dine rammer. Vokssmel
Page 155 and 156:
Toyota Lite Ace benzin, årgang 88,
Page 157 and 158:
Søndag den 2. juni kl. 10.00- 15.0
Page 159 and 160:
om dette møde, eller endnu bedre,
Page 161 and 162:
6 Juni 1996 Dansk Biavl i top Side
Page 163 and 164:
MÅNEDENS ARBEJDE Juni er tiden til
Page 165 and 166:
eservefamilier og opbevaringsfamili
Page 167 and 168:
vant til at have så meget blomster
Page 169 and 170:
Jeg skal have en topprofesionel sæ
Page 171 and 172:
værende tidspunkt udviklet et brug
Page 173 and 174:
ier foran staderne. Det vil derfor
Page 175 and 176:
% 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0
Page 177 and 178:
DRONNINGER Liguria og gule dronning
Page 179 and 180:
Sælges 8-solds honningslynge med e
Page 181 and 182:
BIFODER en TILLIDSSAG Jylland: Bakk
Page 183 and 184:
DE RIGTIGE GLAS TIL DANSK HONNING D
Page 185 and 186:
RING og få et godt TILBUD RABAT ve
Page 187 and 188:
Alt til Biavl Bækkelund Gårdbutik
Page 189 and 190:
HONNING emballager har vi i stabelv
Page 191 and 192:
Jørgen Juhl Pedersen som er præst
Page 193 and 194:
7 Juli 1996 Copa - et feriested Sid
Page 195 and 196:
MÅNEDENS ARBEJDE Juli er den travl
Page 197 and 198:
jeg kan opnå en god hævertvirknin
Page 199 and 200:
gelser er det kun muligt for bakter
Page 201 and 202:
BIERNE NORD FOR SAHARA I denne arti
Page 203 and 204:
Trods indførelse af andre racer, h
Page 205 and 206:
FYNS HONNINGSALG Fyns Honningsalg e
Page 207 and 208:
slet ikke har været gode nok til a
Page 209 and 210:
ne nordiske bi. Naturen gør sig ik
Page 211 and 212:
CARNICA BIDRONNINGER H. Støve Vaar
Page 213 and 214:
DRONNINGER Liguria og gule dronning
Page 215 and 216:
Vejen Biavlscenter Ahorngade 8A . V
Page 217 and 218:
BIFODER en TILLIDSSAG Jylland: Bakk
Page 219 and 220:
Husk at bestille Apifonda Obs. Feri
Page 221 and 222:
Biavlerforeningen for København og
Page 223 and 224:
den i Den Økoloigkse Have, Rørtve
Page 225 and 226:
8 August 1996 Optimisme Side 226 M
Page 227 and 228:
MÅNEDENS ARBEJDE August måned er
Page 229 and 230:
ge over yngelområdet og på et par
Page 231 and 232:
EN IDÉ En idé begyndte at tage fo
Page 233 and 234:
spyttet både under samlingen og un
Page 235 and 236:
igårde, bør man give lokalområde
Page 237 and 238:
Kar til opvarmning af voksplader (4
Page 239 and 240:
APIS MELLIFERA ADAMI A.m.adami er d
Page 241 and 242:
PROBLEMREGNING Ved forårets afgang
Page 243 and 244:
årlige indtægt ved salg af honnin
Page 245 and 246:
Temadag om vinterdødelighed Temada
Page 247 and 248:
DANMARKS BIAVLERFORENING Åbent man
Page 249 and 250: v/ C.P. Christensen Skovsbovej 360,
Page 251 and 252: Biavlsmateriel Friparrede dronninge
Page 253 and 254: Salg af biavlsmateriel Honning køb
Page 255 and 256: Vinterens møderække starter op me
Page 257 and 258: 9 September 1996 Varroa bekæmp nu
Page 259 and 260: MÅNEDENS ARBEJDE September er mån
Page 261 and 262: nem vinteren. EN IAGTTAGELSE Tidlig
Page 263 and 264: Egenskaber i ren form: Fredelig, sv
Page 265 and 266: BIAVL MED NYE IDEER Det er altid sp
Page 267 and 268: til det mer-udbytte, som er med en
Page 269 and 270: sat i et EU direktiv, således at d
Page 271 and 272: MJØDBRYGNING I Vi bringer her en a
Page 273 and 274: pasteurisering, dvs. alle bakterier
Page 275 and 276: Comede, fili mi, mel, quia bonum es
Page 277 and 278: EN MEDDELELSE Denne tillægsetiket
Page 279 and 280: Småtingsmarkedet for biavlsmaterie
Page 281 and 282: Sælges 10 bifamilier 12x10 trugsta
Page 285 and 286: Svishaven 1, 5330 Munkebo ☎ 65 97
Page 287 and 288: Brorsonsvej 4 i Herning. Vi samles
Page 289 and 290: 10 Oktober 1996 Midler til varroabe
Page 291 and 292: MÅNEDENS ARBEJDE Årets egentlige
Page 293 and 294: ter i en tom ramme, som hænges ned
Page 295 and 296: stadet, var den franske bi ekstrem
Page 297 and 298: førelse og opformering af gule bie
Page 299: ellen. Garantien betyder, at de mæ
Page 303 and 304: TØR MJØD - OPSKRIFT 1 Denne opskr
Page 305 and 306: APISTANRESSITENTE VARROAMIDER OPDAG
Page 307 and 308: FÅ ANALYSERET DIN HONNING OG DIT V
Page 309 and 310: Til salg Brugte trugstader 12x10 ud
Page 311 and 312: Voksafsmeltning og Rammevask Så er
Page 315 and 316: 1. Gl. Dansk Mjød, 70 cl. stenflas
Page 317 and 318: Drikkevarer: Øl kr. 12,-, sodavand
Page 319 and 320: varroabehandlingen. P.b.v. Signe S
Page 321 and 322: 11 November 1996 Temahæfte om U-la
Page 323 and 324: MÅNEDENS ARBEJDE Tid til at rydde
Page 325 and 326: le vælge de dronninger, man vil ta
Page 327 and 328: STYRING AF SØDME Det vanskeligste
Page 329 and 330: avleren ønsker at fremstille en t
Page 331 and 332: gjorde, at mange var spændt på, o
Page 333 and 334: Årsager: Specielt for lyngområder
Page 335 and 336: gunstigere mikroklima (sydvendte fl
Page 337 and 338: RAPS - PÅ ALVORLIG NEDTUR Rapsarea
Page 339 and 340: Vinterraps fotograferet henholdsvis
Page 341 and 342: ske rødvin som tak for indsatsen (
Page 343 and 344: forvoldt skaden. Produktansvarsfors
Page 345 and 346: Foredrag af erhvervsbiavler og buck
Page 347 and 348: HONNING KØBES I 25 KG SPANDE og ra
Page 349 and 350: Biavlsmateriel og voks Honning køb
Page 351 and 352:
fekop medbringes. Vinterfest afhold
Page 353 and 354:
12 December 1996 Et nyt år venter
Page 355 and 356:
MÅNEDENS ARBEJDE December: Slap af
Page 357 and 358:
den med til julefrokostbordet som n
Page 359 and 360:
ligustica stamme. Forsøgene viste
Page 361 and 362:
‘skoler’ der bruger hver sin mo
Page 363 and 364:
DANSK HONNING EB FÆLLESUDVALG FOR
Page 365 and 366:
selvfølgelig er det det svarede je
Page 367 and 368:
✄ SPØRGESKEMA angående biavlen
Page 369 and 370:
SPØRGESKEMA angående biavlen 1996
Page 371 and 372:
Kursus i stalddørssalg af honning
Page 373 and 374:
Bisygdomskursus Statens Planteavlsf
Page 375 and 376:
OBC- voks - et rent produkt Fax. 86
Page 377 and 378:
HONNING OG BIVOKS KØBES Reerslev B
Page 379 and 380:
INDBETAL DIT KONTINGENT RETTIDIGT T
Page 381 and 382:
DBF'S KONTOR ER LUKKET MELLEM JUL O
Page 383 and 384:
i Landboforeningernes lokaler. Emne
Page 385 and 386:
Udgivet af DANMARKS BIAVLERFORENING
Page 387 and 388:
EU ................................
Page 389 and 390:
T I D S S K R I F T F O R B I A V L
Page 391 and 392:
f.eks. honninggrossister, der bruge
Page 393 and 394:
grønne med en glinsende overflade.
Page 395 and 396:
ens holdbarhed i fare, da gærcelle
Page 397 and 398:
holdsvis meget druesukker. Lynghonn
Page 399 and 400:
VURDERING AF MODENHED Honningen ska
Page 401 and 402:
se til en honninggrossist, og endel
Page 403 and 404:
hvorfra den så kan pumpes. Skal ho
Page 405 and 406:
få et godt røringsprodukt ved at
Page 407 and 408:
Uddrag af Miljøministerets bekendt
Page 409 and 410:
HONNINGBEDØMMELSESSKEMA Karakterer
Page 411 and 412:
MARKEDER Der holdes ikke så få ma
Page 413 and 414:
ne, som er en tosidig aftale, pål
Page 415 and 416:
ge takket være det nære samarbejd
Page 417 and 418:
HONNINGOPSKRIFTER HONNINGOPSKRIFTER
Page 419 and 420:
APIDAN-SYSTEMET For at bevare de go
Page 421 and 422:
TIDSSKRIFT FOR BIAVL BIAVL I TROPER
Page 423 and 424:
ø-samfund. BIER BRUGT TIL BIAVL I
Page 425 and 426:
ning (f.eks. i kokosnødplantager),
Page 427 and 428:
at kun ved at sørge for flere best
Page 429 and 430:
TRADITIONEL BIAVL I VESTAFRIKA TRAD
Page 431 and 432:
ødelagt af regn. En græskube hold
Page 433 and 434:
Den enkleste form for biavl finder
Page 435 and 436:
frem for de afrikaniserede honningb
Page 437 and 438:
TOPLISTEBIAVL Ud fra erfaringer med
Page 439 and 440:
hjemmebigårde er opstillet. Bidrag
Page 441 and 442:
Honningtavler fra nattens høst. d
Page 443 and 444:
økonomiske transaktioner, vi har v
Page 445 and 446:
som er sekretær i Det Danske Konsu
Page 447 and 448:
FORSØGSVIRKSOMHED I forbindelse me
Page 449 and 450:
De fleste indbyggere er efterkommer
Page 451 and 452:
Fremstilling af salve ved hjælp af
Page 453 and 454:
APIDEA Fagskrift om biavl. 4. aarga
Page 455 and 456:
Antal levende mider 25000 18750 125
Page 457 and 458:
Den kan leve og formere sig i biern
Page 459 and 460:
gere. Inficerede bier vil hurtigt d
Page 461:
TITELFORTEGNELSE EMNELISTE Januar 1
show all

Tidskrift for Biavl 1996

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?