Tidskrift for Biavl 1996

FORSØGSVIRKSOMHED
I forbindelse med Tanzaniaprojektet
har DBF samarbejdet
med Njiro Wildlife Institute
der er et forskningscenter
i bæredygtig biavl
støttet af ODA i samarbejde
med Bees and Development,
doktor Nicola Bradbear.
Centret ligger i Arusha,
og der har vi uddannet
alle vore lærere. Lederen er
Dr. Liana Hassan og i øjeblikket
er den svenske biavlskonsulent
Börje Svensson
ansat som rådgiver. På
Njiro har de forsket i, hvilke
lokale lokkemidler, der er
mest tiltrækkende for bisværme,
hvilke stadetyper
af lokale materialer, der
fungerede bedst, hvilken
type røg, der var bedst i
røgpustere m.m. (Elefantgødning
er bedst!).
Det har været et stort
problem, at forsøgsbistader
af træ stjæles, fordi de kan
bruges til mange andre nytteting.
Flere forsøg er blevet
ødelagt på denne måde.
I øjeblikket samarbejder
DBF og Njiro om en biavlsuddannelse
af squatters på
Kilimanjaros skråninger efter
uddannelsesmodellen
fra Gambia. Disse squatters
er folk, som kommer langvejs
fra for at dyrke kartofler
på arealer med nyplantede
kaffebuske. Når kaffebuskene
bliver større efter
ca. tre år, må de igen forlade
området og prøve at finde
ny jord. Disse mennesker
har et stort behov for
en ekstra indkomst, og det
kan biavl forhåbentligt give
dem.
Træ med bistokke
Undervisning i biavl hos
Hadzabe jægere og samlere.
Der er uddannet to
mænd og een kvinde i biavl
fra Hadzabe stammen.
De skal selv uddanne
20 elever.
Især vand er et problem i
området. Man skal gå
omkring 20 km for at få
vand.
Forsøgsbigård på Mt
Meru. 20 ens bistader er
påsmurt 4 forskellige
lokkemidler for at se,
hvad der virker mest tiltrækkende
for bisværme.
Bivoks virker stærkest.
TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA/96 27