Tidskrift for Biavl 1996

‘skoler’ der bruger hver sin
model i besvarelsen af
spørgsmålet: Den ‘passive’
model og den ‘aktive’ model.
DRONESAMLINGSPLADS
Den passive model går ud
på, at dronerne flyver til
særlige steder, dronesamlingspladser,
hvor de holder
sig i luften, mens de venter
(‘passivt’) på, at dronningerne
dukker op.
Modellen bygger på en
række veldokumenterede
iagttagelser, der har givet
anledning til en art definition
på, hvad en dronesamlingsplads
er:
En dronesamlingsplads
er et afgrænset areal, hvortil
droner og dronninger
flyver for at parres, hvor
der regelmæssigt opholder
sig droner, uanset om der
kommer dronninger eller
ej, og som ligger fast sæsonen
igennem og fra år til år.
● arealets størrelse kan
variere (30 - 200 m på hver
led) fra år til år og indenfor
sæsonen.
● arealets lokalisering
er ikke afhængig af bigårdenes
placering (eller omplacering).
● dronesamlingspladser
er oftest iagttaget i kuperede
landskaber og i bjergegne,
sjældent i mere flade
egne.
● tilflyvende droner
kan nærme sig samlingspladsen
ad afgrænsede ruter.
● på samlingspladsen
flyver dronerne rundt 2 - 35
meter over jorden.
● hver drone opholder
sig over arealet i 10 - 15 minutter,
men den kan komme
igen flere gange samme
dag, eller evt besøge forskellige
pladser.
● hvis en endnu uparret
dronning flyver ud over
samlingspladsens grænse,
så ophører dronernes ‘forfølgelse’
af hende.
Denne model har en for
os mennesker tiltalende
Foto: Finn Christensen
‘mekanik’, en håndterlig
enkelhed, der let forleder
til ureflekteret dogmatik.
Fx oplyser en nyere dansk
bog om dronningeavl i sit
afsnit om parringsstationer,
at „Dronerne opretter selv
en dronesamlingsplads,
hvor dronningerne flyver
hen.“
Modellens største svaghed
er, at der er så mange
bifamilier i verden og iagttaget
så få dronesamlingspladser
(50, 100 ?). Hvis
man sætter dronningens
‘parringsradius’ til maksimalt
10 km (sædvanligvis
regner man med højst 7
km), så skulle der hver sommer
kunne iagttages mere
end 25 dronesamlingspladser
på Sjælland, og i hvert
fald 200 i hele Danmark.
Men der er vist aldrig fundet
én eneste.
DRONNINGEN
Sædvanligvis går man ud
fra, som noget ganske sikkert
og veldokumenteret,
at den uparrede og parringsmodne
dronning i løbet
af et par dage tager sig
én til tre orienteringsture,
der ikke strækker sig ud
over stadets nære omgivelser.
Og derefter skulle dronningen
tage på den egentlige
parringstur. Hvorefter
den tilbringer resten af livet
inde i stadet (bortset selvfølgelig
fra eventuel
sværmning, men det er en
anden sag).
DEN AKTIVE MODEL
har som centrale punkter, at
dronernes kønslige aktivitet
ikke er begrænset til særlige
arealer, at dronerne aktivt
eftersøger dronninger
rundt i landskabet, samt at
parring kan ske ‘alle steder’
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/96 359