Tidskrift for Biavl 1996

ske arter
mellifera. Det er den af de
asiatiske bier, der i levevis
og adfærd ligner Apis mellifera
mest. Ceranaens krav
til de økologiske forhold er
meget lig melliferaens. Apis
cerana har som Apis mellifera
kunnet tilpasse sig såvel
tropiske forhold som
forhold herskende i køligere
egne i Sibirien og det
nordlige Kina.
Traditionelt har man
skelnet mellem tre varianter,
Apis cerana japanica,
Apis cerana indica og Apis
cerana cerana. I Kina skelner
man i dag mellem otte
varianter.
Det honningudbytte,
der kan opnås fra en ceranafamilie,
er ikke imponerende
set med vestlige
øjne. Bien er resistent mod
amerikansk bipest og mod
varroamiden. Den er tilbøjelig
til migration og rømning.
APIS FLOREA
Arten lever i højder op til
500 m Den er ikke bofast,
idet den er kendt for at
migrere op til højder af
1.500 meter om sommeren.
På den måde kan den overleve
tørre, hede perioder.
Floreaen søger ofte ophold
under beskyttede forhold i
mure og klippespalter i vintermånederne,
medens den
Apis cerana. Til venstre: Yngelkasse med
7 magasiner, under hovedtrækket. Øverst
til højre: Magasintavle. Nederst til højre:
Sværm af Apis cerana. Bierne er, som
man kan se, aldeles fredelige.
om sommeren bygger frit i
træer og buske. Boet, der
består af to vokskager, er
oftest kun anbragt et par
meter over jorden.
Apis florea er en meget
effektiv bestøver, men holdes
ikke som husdyr for
honningens skyld, vellykkede
forsøg skal dog være
gjort i Oman. Derimod er
floreaens bo, i stor udstrækning,
bytte for honningjægere.
APIS DORSATA
Apis dorsata er en højlandsbi,
der lever i højder mellem
1000 og 2000 meter
over havet. Det er en stor
bi, der bygger få men store
vokskager, der hæfte på
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/96 73