Tidskrift for Biavl 1996

DANSK HONNING -
BIAVLERNES NATIONALE
STOLTHED
Af
Bimester
Jørgen Bang,
HB-medlem
70
Dansk landbrugs image er
ikke det bedste i dag, selv
om det efter min opfattelse
er langt bedre end rygtet;
men landbruget skal være
langt mere åbent og ikke
være bange for at offentliggøre
en årlig status over
hjælpestoffer, hvad enten
det er kunstgødning,
vækstfremmere, medicin eller
pesticider og med debatoplægget
„Godt landmandskab
frem mod år
2000“ er det første skridt
taget.
INTEGRERET
PRODUKTION
Et af de elementer, der her
indgår, er den integrerede
produktion - IP - hvor tilførslen
af næringsstoffer
skal være efter planternes
behov, så en overgødskning
undgås, og hvor brugen af
pesticider reduceres væsentligt,
og midler, der kan
være til stor gene for kredsløbet,
undgås.
28 PESTICIDER
Det ville være meget uheldigt,
hvis dansk biavl kom
til at stå i samme forklarelsessituation,
men med fundet
af op til 28 pesticider i
grundvandet er pressen og
forbrugerne i dag meget
opmærksom på alt, hvad
der bliver brugt pesticider
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/96
til, og med den kritiske
holdning, der følger og bevidstheden
og ønsket om et
rent miljø, skal biavlerne
tænke sig meget om, når de
behandler deres bifamilier
for varroa; thi også hos biavlerne
handler det som i
det øvrige landbrug om
økologi og restkoncentrationer.
AVLET I EGEN BIGÅRD
Ser vi på honningafsætningen
gennem de sidste 25 år,
så fik vi med honningcentralernes
opståen mulighed
for at lave en god ensartet
vare og også mulighed for
at lægge honning på lager i
år med meget stor honninghøst,
en prisstabiliserende
faktor, men op igennem
80erne, og frem til
idag, oplevede biavlere, der
fortsat ønskede at behandle
deres egen honning til
salg hos de lokale købmænd
og små supermarkeder,
at centralhonning kom
ind på halvpaller på discountpladsen
og grossister
indbyrdes kæmpede om
markedsandele med faldende
priser til følge. Som et
modspil opstod der i 80erne
et ønske om at profilere
honning avlet i egen bigård
fra den centralt behandlede
honning, og dette gav sig
udslag i en del spændende
tillægsetiketter - ikke alle
var lige oplysende, men
dog harmløse f.eks. „naturhonning“,
„landhonning“,
håndrørt“, „koldtappet“ og
af de mere informative kan
nævnes DBF’s „forårshonning“,
„sommerhonning“
og „sensommerhonning“.
FORBRUGER
OPLYSNING
I 1982 besøgte jeg broder
Adam og blev meget fascineret
af hans pressede lynghonning,
der fremstod som
en mørk, geleagtig ravgylden
honning med enkelte
store og flotte sukkerkrystaller.
Da jeg året efter høstede
min lynghonning havde
jeg dette i tankerne, og
da honningen var taget fra
bierne, kom den på grund
af andre gøremål til at stå i
tavlerne i 3 uger i et varmt
slyngerum, det bevirkede,
at den lille mængde honning
der stammede fra sommertrækket,
krystalliserede
i tavlerne, og den honning,
jeg slyngede, var en fin geleagtig
honning - en rigtig
lynghonning, der kun lod
sig si i en grovsi. En ældre
velestimeret lyngbiavler fra
Vardeegnen - Søren Blåholm
- havde nogle år forinden
holdt et spændende
foredrag om behandling af
lynghonning, hvor han