Tidskrift for Biavl 1996
Tidskrift for Biavl 1996
Tidskrift for Biavl 1996
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
H.E. EKSTRØM<br />
52<br />
DØDSFALD<br />
Den 15. januar døde tidligere<br />
<strong>for</strong>stander <strong>for</strong> Statens <strong>Biavl</strong>s<strong>for</strong>søg<br />
dr. phil. Ole Hammer<br />
efter kort tids sygdom 84<br />
år gammel.<br />
Selvom det snart er 20 år<br />
siden dr. Hammer blev pensioneret,<br />
vil der <strong>for</strong>tsat være en<br />
stor skare af biavlere, landmænd,<br />
gartnere og mange andre,<br />
der vil huske ham som biavlens<br />
suveræne førstemand<br />
gennem flere årtier.<br />
Dr. Hammer kom til Statens<br />
<strong>Biavl</strong>s<strong>for</strong>søg som videnskabelig<br />
medarbejder allerede<br />
ved dets start i 1941, hvor instituttet<br />
blev placeret i lokaler<br />
hos plantepatologerne i Lyngby.<br />
Forinden havde han netop<br />
<strong>for</strong>svaret sin afhandling om<br />
fluer på kvæg, <strong>for</strong> den filosofiske<br />
doktorgrad. I 1944 overtog<br />
han ledelsen, som han besad<br />
til sin pension i 1976.<br />
I oktobernumret af Tidsskrift<br />
<strong>for</strong> <strong>Biavl</strong> 1941 skriver <strong>for</strong>manden<br />
<strong>for</strong> Danmarks <strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />
J.M. Møller: “Magister<br />
Ole Hammer er en ny<br />
mand <strong>for</strong> os biavlere, men som<br />
jeg tror om, at han snart vil få<br />
betydning <strong>for</strong> os”. Dette fik<br />
han i sandhed også de næste<br />
35 år.<br />
Det vil føre <strong>for</strong> vidt at<br />
nævne blot hovedpunkterne i<br />
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/96<br />
dr. Hammers samlede indsats<br />
<strong>for</strong> dansk biavl i de mange år.<br />
Dog skal nævnes de vigtigste af<br />
hans mærkesager:<br />
Allerede fra sin start beskrev<br />
han resultaterne af 32 års<br />
bipestbekæmpelse i Danmark.<br />
Han blev hurtigt herefter den<br />
ledende kraft der organiserede<br />
den lovpligtige bisygdomsbekæmpelse<br />
i offentligt regi i <strong>for</strong>bindelse<br />
med oprettelsen af<br />
Statens bisygdomsnævn i 1949.<br />
De meget omfattende egnsundersøgelser<br />
i 50’erne og 60’erne,<br />
som var medvirkende til en<br />
betydelig nedgang i pest<strong>for</strong>ekomsten,<br />
var også hans værk.<br />
Gennem talrige artikler i<br />
fagblade gjorde han et utrætteligt<br />
arbejde <strong>for</strong> at gøre opmærksom<br />
på plantebeskyttelsesmidlernes<br />
ødelæggende effekt<br />
på bifamilier, når der blev<br />
pudret eller sprøjtet i blomstrende<br />
afgrøder. En indsats<br />
der resulterede i vedtagelsen<br />
af den første “bibeskyttelseslov”<br />
i 1954. Denne lov fik stor<br />
betydning <strong>for</strong> mange skadelidte<br />
biavlere i de følgende år.<br />
Forskningen omkring biernes<br />
betydning <strong>for</strong> frø- og<br />
frugtavl var endnu på begynderstadiet,<br />
men ved dr. Hammers<br />
indsats blev der i en lang<br />
årrække <strong>for</strong>etaget undersøgelser<br />
over <strong>for</strong>ekomsten af humler<br />
og honningbier i rød- og hvid-<br />
kløvermarker samt andre afgrøder<br />
som krævede bibestøvning.<br />
Dette arbejde <strong>for</strong>egik i<br />
tæt samarbejde med frøavlerne<br />
og skabte derved megen<br />
sympati <strong>for</strong> biavlen i landbrugskredse.<br />
På det faglige område var<br />
dr. Hammers interesser i særlig<br />
grad knyttet til botanikken. I<br />
hans senere arbejdsår var han<br />
flittigt optaget af at studere<br />
landskabsplanternes betydning<br />
<strong>for</strong> bierne. Paradisæblerne var<br />
hans store kærlighed. Han fik i<br />
løbet af få år anlagt en beplantning<br />
med næsten 200 <strong>for</strong>skellige<br />
typer ved instituttet.<br />
Mange af disse typer er i de senere<br />
år anvendt i private og offentlige<br />
beplantninger i landskabet.<br />
Det lå dr. Hammer stærkt<br />
på sinde at få oprettet et biavlsinstitut<br />
i lighed med institutter<br />
i bl. a. Tyskland, hvor alle<br />
funktioner var samlet under en<br />
hat. Han følte, at denne drøm<br />
var ved at gå i opfyldelse med<br />
udflytningen af Statens <strong>Biavl</strong>s<strong>for</strong>søg<br />
til “egne” lokaler i den<br />
gamle fællesskole ved Brødeskov<br />
i 1966. Her blev <strong>for</strong>etaget<br />
betydelige ombygninger og<br />
anlagt en bibotanisk have på<br />
1,5 ha. I en periode var der 15<br />
medarbejdere ved instituttet.<br />
Arbejdsopgaverne var i denne<br />
periode i højere grad servicebetonet<br />
over<strong>for</strong> biavlen end<br />
egentlig <strong>for</strong>skning.<br />
Dr. Hammers store indsats<br />
<strong>for</strong> biavlen fik dog i 1976 en<br />
u<strong>for</strong>tjent, pludselig afslutning,<br />
idet instituttet blev halveret og<br />
sammenlagt med andre afdelinger,<br />
hvilket var en udløber af<br />
et politisk <strong>for</strong>lig.<br />
I sit lange otium fik han rig<br />
lejlighed til at dyrke sine botaniske<br />
interesser på sin gård ved<br />
Fredensborg.<br />
Orla Svendsen<br />
Forskergruppe <strong>Biavl</strong>, Statens<br />
Planteavls<strong>for</strong>søg<br />
Fotoet stammer fra 1962<br />
eller 1963 på Høng<br />
Husmandsskole. Dr. Hammer<br />
sidder bagerst ved<br />
døren.
Change language