Tidskrift for Biavl 1996

gelser er det kun muligt for
bakterien at inficere de tidligeste
larvestadier og den
sygdomsfremkaldende sporemængde
er afhængig af
larvens alder. Med tiltagende
alder bliver larven mere
og mere modstandsdygtig,
og den voksne bi kan slet
ikke blive syg ved infektion.
Denne modstandsdygtighed
hos larven hænger nok tildels
sammen med udvikling
af tarmmembranen.
POLLENS INDFLYDELSE
De ældre larvers modstandsdygtighed
er desuden
i høj grad afhængig
af pollenfodringen.
Hos vores tyske samarbejdspartnere
i Jena arbejdes
også med opdræt af bilarver
i laboratoriet. Disse
forsøg har vist, at tarmfloraen
- som er tilført med
pollenet - virker som antagonist
på P. larvae-bakterien,
dvs. danner antibiotiske
substanser, som virker hæmmende
på bipest-bakteriens
spireevne. Forsøgene har
desuden vist, at P. larvaebakterien
også kan danne
antibiotiske substanser i biens
tarm. Det betyder, at
hvis infektionen først slår
an, vil de gunstige tarmbakterier
ikke kunne etablere
sig ved en efterfølgende
pollenfodring.
Det er derfor vigtigt, at
bifamilierne har en god
pollenforsyning, så larverne
får tilstrækkeligt pollen,
når kosten bliver ændret på
tredje larvedag. Normalt
findes de fleste tilfælde af
ondartet bipest om foråret
og i sensommeren. Biavleren
bør derfor være specielt
opmærksom på bifamiliens
pollenbehov i disse perioder.
Smitteforsøg
med bipestbakterienudføres
i Forskergruppe
Biavls laboratorium.Larverneopdrættes
i kunstige
celler (fingerbøl)
og får tilførtbipestbakterier
med
en pipette.
Laboratorieforsøgene
har
vist, at mange
inficerede larver
dør længe
før stræklarvestadiet.
I
bifamilier med
udrensningsadfærd
vil
disse larver
være renset
ud.
Nogle af larverne
dør dog
også som
stræklarver i
laboratorieforsøgene.
I
bifamilien er
det typisk
disse larver
man ser, når
der er kliniske
symptomer.
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/96 199