Tidskrift for Biavl 1996

Egenskaber i ren form:
Fredelig, sværmtræg, langlivet, frodig, tidlig,
god husholdning, ret hårdfør og modstandsdygtig
mod sygdomme.
Tværbyg, våd og rynket forsegling. Anvender
megen propolis og samler for meget pollen.
RACEKRYDSNINGER
Racen kan krydses med ligustica og carnica på
dronesiden. Resultatet bliver sværmtræge, fredelige
og meget frodige bier.
APIS MELLIFERA LIGUSTICA
Den italienske bi er, uden nogen tvivl, den bedste
all-round bi, der findes. Denne bi er som race
udstyret med en hel serie af værdifulde egenskaber,
der har bevirket, at den har fået en udbredelse
som ingen anden. Summen af ligusticaens
gode egenskaber kommer i særlig grad til
udtryk under gunstige klimatiske forhold. Racen
har sine svagheder, og enkelte er meget iøjnefaldende,
frem for alt ringe flid og vitalitet, samt
tilbøjelighed til at yngle den indbårne nektar op
på forkerte tidspunkter. Den gule italienske bis
årsrytme er ikke tilpasset trækforholdene i Skandinavien,
og lader sig nok kun vanskeligt tilpasse
til rationel honningproduktion her. Men den
er ikke desto mindre en god og lethåndterlig bi,
som mange sætter stor pris på.
A.M. ligustica stammer fra et begrænset område
i De liguriske Appeniner i Norditalien. Racen
findes næppe ren mere i oprindelsesområdet.
Man skal til så fjernt et sted som øen
Kangaroo Island, en 4.350 km² stor ø syd for
Adelaide i Sydaustralien, for at finde den sidste,
kendte, rene population. Hertil blev indført et
antal bifamilier fra Norditalien i 1884. Der er i
dag mere end 300 bifamilier på øen, der har virket
som reservat for denne stamme fra 1885 og
til dato.
Øverst: Den makedonske bi fra
nordgrækenland, Apis mellifera cecropia.
Ofte optræder cecropianen i en variant, der
er mere gul.
Midten: Den græske bi er letrøring og nervøs,
dette gælder også krydsningsprodukter
et antal generationer. Bierne er ofte
slemme til at løbe ved honningfratagning.
Nederst: Udsnit af forrige billede. Flot men
lidt uregelmæssig tavlebyg, tværbyg kan
forekomme.
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/96 263