Tidskrift for Biavl 1996

ødelagt af regn.
En græskube holder
normalt 2 - 3 år.
Udhulede træstammer
er en anden traditionel
form for bibolig. De svarer
helt til de gamle europæiske
bistokke.
I Vestafrika består de
som regel af en udhulet
palmestamme, ca. 60 cm i
diameter og 1,5 - 2 m lang.
Før en bistok tages i
brug, ryges den og smøres
med blade. Den lukkes i
begge ender med et låg af
græs og gødning. Flyvehullet
er i låget, men nogle har
også flyvehul midt på stammen.
Bistokke lægges i en
grenkløft eller på et stativ
overdækket med palmeblade
til beskyttelse mod solen.
Bistokkene findes som
regel tæt ved huse og
landsbyer, hvor de er beskyttet
mod savannebrand.
En kalabashkube fremstilles
ved at toppen skæres
af en stor kalabash, og indmaden
tages ud. Der skæres
5 flyvehuller, og to til ophængning.
Når kalabashen er tør,
smøres den med gødning
og blade inden i lige som
de andre typer.
Kalabashkuberne er de
nemmeste at fremstille, og
de mest tiltrækkende for
bisværme og de kan holde i
mange år, men efter at priserne
på kalabashskåle er
steget stærkt, er de næsten
gået af brug.
Det er ikke ualmindeligt,
at bisværme slår sig
ned i et hus og får lov til at
blive der, indtil de har samlet
så meget honning, at de
kan høstes.
I Guinea Bissau, bygges
særlige rum i beboelseshuse
med flyvehul til bier. Når
der skal høstes, fyldes rummet
med røg, så bierne går
ud. Tavlerne skæres derpå
ned ved lyset af en fakkel.
Normalt høstes kuber
og bistokke kun een gang
om året, i maj måned. Særligt
gode år, eller med særligt
gode familier kan der
også høstes noget i februar.
Høstmetoden er lige så
enkel som den honningjægerene
bruger. Om aftenen,
tidlig morgen eller om natten
tændes bål foran bikuben,
og med en fakkel
brændes alle bier der kommer
ud. Derefter skæres alle
tavler ud. Tomme tavler
efterlades på jorden, men
honningtavler og yngeltavler
tages med hjem, hvor de
moses med hænderne i en
spand, sies og kommes på
flasker.
Enkelte biavlere ryger
dog kun bierne og tager ikke
alle tavler, så bifamilien
har mulighed for at overleve,
specielt avlere med bistokke.
Men svækkede bifamilier
røves ofte næste dag
af stærkere familier, der tiltrækkes
af lugten af voks
og honning.
Biavlere og honningjægere
kan købe forskellige
hjælpemidler hos medicinmænd.
Der kan de få amuletter,
der beskytter mod bistik,
når man tager dem på,
og pulvere, man kan vaske
sig i een gang om året, med
samme virkning.
Man kan sjældent undgå
at blive stukket, når man
arbejder med vestafrikanske
bier, også selv om man
har bidragt på, men midlerne
har en vis virkning. Bier
reagerer på duftsignaler og
en person, der er bange for
bier, kan udsende en duft
der får bier til at stikke.
Bikube fremstillet af kalabash.
Der fløjtes for bier før bistokken sættes op.
Høst af honning fra bistok.
TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA/96 11