SVAM PE er et medlemsblad for foreningen til Svampekundskabens Fremme, hvis formå l er at udbrede kend skab et til sva mpe, såvel videnska beligt som praktisk med hen syn til deres anvendelse som fød emiddel. Foreningen afholder eksk ursioner, arrangerer <strong>svampe</strong>udstillinger <strong>og</strong> sørger for afholdelse af foredrag <strong>og</strong> kur ser om <strong>svampe</strong>. IIHIIlH'I
Har De lyst til at studere <strong>svampe</strong>? Poul Printz Frugtpa rken 1, 2820 Gentofte Igen nem årene er jeg ofte af<strong>svampe</strong>interesserede blevet spurgt, hvordan man bedst kan bid rage ti l sva mperi gets udforskning med private studier. Når jeg er kom met med et par forslag, er spø rgeren som regel blevet skuffet. selv om jeg synes , at jeg er ko m met med for slag til und ersøgelser, der ald rig er foretaget , <strong>og</strong> so m ville give vigtig ny viden om sva m pene. Skuffelsen skyldes nok, at spørgeren har næret en d røm o m at gø re sensa tionelle fund af nye arter for landet eller helst for vide nska ben, <strong>og</strong> det er nu engang en form for sva mp estud ium. so m det er svæ rt at give råd o m. Ikke for det - der ka n sagtens findes nye sva m pea rt er i Danm a rk. Det gøres der fak tisk hvert eneste å r, <strong>og</strong> ikke sjældent er det store <strong>og</strong> særp rægede arter, der fin des. Det kan man læse om i næsten hvert nummer afSVAM PE. Men der skal naturligvis en vis portion held til at gøre sådanne fund, <strong>og</strong> - ikke m indst - tilstrækkeligt indsigt til at op dage, at man står ove r for n<strong>og</strong>et usæd vanligt. Det bed ste råd de r ka n gives i så he nseende er at gå på sva m pejag t, hvor ingen a ndre kommer. Der findes man ge sm åsko ve, fugtige krat, pa rker <strong>og</strong> anlæg, ga mle græs marker <strong>og</strong> stra ndenge, hvo r der ald rig kommer en mykol<strong>og</strong>, <strong>og</strong> un dersøger man systematisk sådanne lokalit eter, kan man i det lange løb ikke undgå at gøre fine fund . Sålede s fand t F.H. Møller ads killige nye dan ske arter, da ha n i halvtredsern e systema tisk besøg te de små skove på Vestlolland. De nne side af sva m pefo rskni ngen dyrkes imi dlert id allerede inten sivt af de relativt få profession elle myko l<strong>og</strong>er <strong>og</strong> et sto rt a nta l så kaldt »v iderekorn ne« a matø rer, fo rd i der knytt er sig en ufor ståelig prest ige til opled ning afsj ældenheder. Mener man det med sva mpestud iet alvo rligt, kan man gø re la ngt stø rre nytte på andre af sva m peforskningens om råder. Jeg skal nævne n<strong>og</strong>le stykker <strong>og</strong> heru nd er komme med konkrete forslag til et halvthundrede små projekt er, so m enhver kan tage op, hvis han eller hun kom met med et par forslag, er spø rgeren so m regel ble vet skuffet. selvom jeg synes , at jeg er kommet med for slag til un dersøgelser, der ald rig er foretaget , <strong>og</strong> so m ville give vigtig ny viden om sva m pene. Skuffelsen skyldes nok, at spø rgeren har næret en drøm o m at gøre sensa tionelle fund af nye arter for landet eller helst for vide nska ben, <strong>og</strong> det er nu enga ng en form for sva rnpestud ium , so m det er svæ rt at give råd o m. Ikke for det - der kan sagtens find es nye svam pearter i Da nm ark. Det gøres der fak tisk hvert eneste å r, <strong>og</strong> ikke sjældent er det store <strong>og</strong> særprægede arter, der fin des. Det kan ma n læse om i næsten hvert nummer afSVAM PE. Men der skal naturligvis en vis F.H.Møller stude rede sva mpe det meste af sit liv. mi svi sende. Som det er nærm ere besk revet i ovennævnte artikel kan m an særde lse enkelt undersøge, hvor ledes for skellige mennesker opfa tter lugten af sa m me svam p. Specielt er det intere ssa nt, at visse specifikke sva m pelugte ikke kan registreres af alle mennesker. Det synes f.eks. som om det stof, der har givet Ruslæder-Vokshat tCamaroph vllus russo-coriaceus) den s navn , ikke kan lugtes af omkring halvde-
Change language