Heraldik og svampe

person s lugtspektrum, kan ændre lugtoplevelsen totalt,
så det kan ikke undre, at der hersker vild ueni ghed
om de fleste af sva m pebø gerne s lugtangivelser.
Da forfattern e på dette punkt tilsyneladende uh æmmet
skriver afefter hin anden , kan der væ re god grund
til at stude re sva m pelugte grun digere med henblik på
at få en sikrere og mere nu an ceret vide n.
Opfatt es f.eks. den såkaldte fiske- eller hummer­
Iugt, som visse skørhatte og mælkehatte siges at have,
af alle mennesker?
Kan alle lugte den mandellugt, som en række
sva m pe fra forskellige slægter siges at have?
Er den frugtagtige lugt hos visse træv lhatte til stede
for alle?
Lugter de svam pe, der siges at have en specifik lugt,
som man samme nligner med bestemte va rer, nu også
som det, de sammenlignes med? Lugter svam pe n nu
også so m »r å kart ofler, persille, an is, kakao , irisrod,
honning, agur ker« og de tusi nde andre ting , opfindsomme
hoved er i tid ens løb har draget samme nligning
med? Mig bekendt er der aldrig offentliggjort
undersøgelser, hvor man direkte samme nligner
svam pene med de »r å kartofler osv.«.
Der er ma sser afuafklarede spø rgsmå l vedrørende
svarnpelugte, og undersøgelsern e har deres særlige
charme derved , at man er nødt til at foretage dem i
samarbejde med en ikke alt for lille gruppe fors øgspersoner,
hvis lugtangivelser skal levere statistisk material
e.
Som et kuriosum kan det nævn es, at franskmændend
e Marcel Locquin og Jean Lenair så sent som i
december 1986 har udsent et »duftotek« eller »sti nkodorium«
eller hvad man nu skal kalde det. Det best år
af en kasse med 54 sm å flasker hvis indhold angi ves
at lugte fra jasmin og abrikos over honning, karam el
og mel til klor, rådden kål og kadaver. Desuden medfølger
brugsanvisninger og beskri velser afde svam pe,
der har de rigtige lugte. Hvis ikke de 1000 eksemplarer,
som oplaget omfatter, allerede er revet væk, kan
det for en bagatel af1250 franske francs erhve rves ho s
forlaget Jean Lenoir, Carn oux en Pro venc e.
Visse svampe der normalt har en tydeligt lugt ,
mangler den undertiden . Det gælder f.eks. Anis-Savblad
hat tLentinellus cochleatusi. Man kunne foretage
en lille undersøgelse af, om det afh ænger af årstide n,
voksestede t, vej ret eller om det va r en egenskab ved
visse mycelier og således formentlig er genetisk bestemt
,
Svampenes sm ag trænger også til at blive nøjere
undersøgt. Det gælder for det første den bitre eller
skarpe smag, som mange arter er kendt for at have.
dorium« eller hvad man nu skal kald e det. Det best år
af en kasse med 54 sm å flaske r, hvis indhold angi ves
at lugte fra ja smin og abrikos over honning, karamel
og mel til klor, rådde n kål og kad aver. Desuden medfølger
brugsanvisninger og beskri velser afde svampe,
der har de rigtige lugte. Hvis ikke de 1000 eksemplarer,
som oplaget omfatter, allerede er revet væ k, kan
Sammenligne nde studier i sva mpe nes sma g er en hyggelig
hobby. Foto Susanne Thorbek.
tert , og jeg kender også nogle, som har svært ved at
forstå, at Rø dbr un Mæ lkehat tLactarius rufus) skulle
væ re »uudho lde lig ska rp«. Hvor alm inde lig eller snarere
hvor sjæ lde n er denne smagsdefekt? Der skal nok
et stort anta l mennesker til for at få rim eligt sikre
result ater, så det vil være op lagt at opfordre de ltagerne
i en større eksk urs ion til at deltage i undersøgelsen.
En ande n side afsva m penes smag er deres ve lsmag
eller man gel på sam me, når de optræde r so m middag
sret eller som tilbehør til sådan ne .' De for skelli ge
kogebogsforfattere er sjæ lde nt særligt enige om arte rnes
kulin ari ske værdi, selvom Kantareller Ka rl Johan
Rørh atte og Cha mpignoner vel nok finder nåd e
for alle. Nå r derimod de populære sva mpebøger stort
set er enige i ford elin gen afstje rne , gafler eller kok kehu
er, så hænger det formentli g sam me n m ed , at di sse
forfattere ikke int ersserer sig sto rt for smagen og skr ive
r, som tradi tion en byder. Jeg har altid selv me nt , at
Violet Hekseringshat tLepista nuda) smager ret ubehageligt,
og det har man ge andre erklæret sig enig i, og
alligevel pri ses den i de fleste bøger, som en fortrinlig
spisevam p. Heller ikke Øs tershat te bryd er jeg mi g
om , selvom den er kommet i den gra d på mod e, at
et stort antal mennesker til for at få rim eligt sikre
result ater, så det vil være op lagt at opfordre de ltagerne
i en større eksk urs ion til at deltage i und ersøgelsen .
En anden side afsva m penes smag er deres ve lsmag
eller man gel på sam me, når de o ptræder so m midda
gsret eller som tilbehør til sådan ne .' De for skelli ge
kogebogsforf attere er sjældent særligt enige om arter-