You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Dasyscyphus i Sønderjylland<br />
Ronald Toft<br />
Egeparken 69, 6230 Rødekro<br />
I de sidste tre-fire år har jeg speci elt interesseret mig<br />
for den gruppe <strong>svampe</strong>, som kaldes Ski ve<strong>svampe</strong><br />
tL eotiales. tidligere Helotialesi. Det er en gruppe<br />
sækspore<strong>svampe</strong> (Ascomycetes) som for det meste er<br />
bæger- til skiveformede , men <strong>og</strong>så arter med f.eks.<br />
tungeformed e frugtlegemer (jordtunger, ravsvamp<br />
o.\.) hør er hertil. De flest e af arte rne er kun få mm<br />
store <strong>og</strong> vokser på urt er <strong>og</strong> ved. Frugtlegem ern e er<br />
seje i modsætning til de skøre frugtl egem er hos Bægers<br />
vampen e (Peziza/es) <strong>og</strong> sporerne er generelt sm å<br />
<strong>og</strong> ud en ornamenter mens de hos bæger<strong>svampe</strong>n e<br />
gen erelt er store <strong>og</strong> oft e ornamenterede. Ski ve<strong>svampe</strong>n<br />
e omfatter flere hundrede art er i Danmark, men<br />
gruppen har kun væ ret lidt studeret herhjemme <strong>og</strong><br />
det følgende skal ses som et lille bidrag til at øge kendskabet<br />
til denne oversete gruppe.<br />
Dasyscyphus<br />
Frugtlegem erne er først lukked e, siden skål- til ski veformet<br />
udbredte, oftest med en lille opbøjet rand,<br />
med en kort stok eller siddende . Ydersiden er besat<br />
med hvide, gule eller brune hår, som er afrundede<br />
eller spidse, hos n<strong>og</strong>le arter er de inkrusterede med<br />
fine til grove krystaller. I hårene findes tværvægge.<br />
Asci (sporesækkene) er 8-sporede, cylindriske til<br />
kølleformede, i spidsen afrundede eller tilspidsede.<br />
Poren i ascus bliver blå når Melzers opløsning tilsættes.<br />
Parafyserne (»safthår« mellem sporesækkene) er<br />
lanc et- til trådformed e, ud en tværvægge, farvel øse ,<br />
ofte længere end asci . Sporerne er tenformede <strong>og</strong> ofte<br />
lidt krumme, med eller uden tværvægge oft est liggende<br />
i to rækker i ascus (biseriate).<br />
Foruden de seks arter, der er nærmere beskrevet nedenfor<br />
er følgende art er fundet i området:<br />
D. apalus (Berk. & Br.) Dennis på Lysesi v Uuncus<br />
effususi<br />
D. albotestaceus (De sm .) Masse e på Brænden æld e<br />
(Urtica dioeca).<br />
D. brevipilus Le Gal på Brombær (Rubusfruticosus).<br />
D. cerinus (Pers.) Fuck. på Bøg (Fagus silvaticai.<br />
D. clandestinus (Bull.) Fuck. på Hindbær (Rubus idaeus).<br />
kølleformede, i spidsen afrundede eller tilspidsede.<br />
Poren i ascus bliver blå når Melzers opløsning tilsættes.<br />
Parafyserne (»safthå r« mellem sporesækkene) er<br />
lanc et- til trådformed e, ud en tværvægge, farvel øse ,<br />
ofte længere end asci . Sporerne er tenformede <strong>og</strong> ofte<br />
lidt krumme, med eller ud en tværvægge oft est liggende<br />
i to rækker i ascus (biseriate).<br />
D. nidulu s (Schm idt & Kunze) Mass. på Vild Kørvel<br />
(Anthriscussilvestrist.<br />
D. niveus (H edw.) Sacc. på Bøg (Fagus silvaiica;<br />
D. palenrum (Des m.) Mass. på Hindbær tRubus idaeus).<br />
D. relicinus (Fr.) Baud. på træagti ge stæ ngler.<br />
D. sulfureus (Pers.) Mass. på Vild Kø rve l tAnthriscus<br />
silvesnist.<br />
Dasyscyphus virginens S.F. Gray<br />
Frugtl egem et før st skålformet lukket, side n flad t udbredt<br />
med lille opbøjet rand, indtil 4 mm i diameter,<br />
med tydelig stok. Stok ca. 6 mm høj <strong>og</strong> ca. 0,8 mm<br />
bred. Skive glat bleg, hvidlig til grå, ved modenhed<br />
<strong>og</strong> efter tørring gullig. Frugtlegemets yde rside tæt besat<br />
med lang e hvid e hår.<br />
Asci arn yloid e, med 8 sporer, uregelmæssigt biseriat<br />
e. Sporer 5-9 x 1,5-2 11m. Parafyser 82-85 x I 5-3<br />
11m, ragende op over asci. Hår 45-80 x 3-6 11m tykkere<br />
opefter <strong>og</strong> med afrundet ende, fint inkrusteret på<br />
overfladen med tvær vægge. Tram a opbygget af slanke,<br />
2-4 11m tykke, parallelle hyfer med tværvægge.<br />
Vokser i tætte klynger <strong>og</strong> er kendt fra ialt 18for skellige<br />
væ rts plante r spændende fra Eg (Quercus) <strong>og</strong> Bøg<br />
(Fagus) til frøkapsler af Lupin (Lupinu s). Alm.<br />
D. \irgineus har et konidiestadie, som jeg har fun <br />
det blandt normale frugtlegem er i samme kollektion,<br />
men dett e synes ikke at være beskrevet i litt eraturen.<br />
Flere form er <strong>og</strong> varieteter afD. virgineus er beskrevet,<br />
f.eks . forma carpophi!a på b<strong>og</strong> <strong>og</strong> var. seleeta på<br />
fyrrek<strong>og</strong>ler,<br />
Dasyscyphus tenuissimus (Quel.) Dennis<br />
Syn.: D. pudicellus (Q uel.) Sacc.<br />
Frugtlegemet først skålformet , sid en udbredt med lil<br />
Ie opbøjet rand, indtil 2 mm i diamet er, hvidt, med<br />
tydelig stok. Stok 2-4 mm lang <strong>og</strong> ca. 0,5 mm bred ,<br />
op efter bredere. U ndertiden træffes æld re, modne<br />
frugtl egem er med gullig ski ve. Yderside hvid, tæt besat<br />
med lang e hår.<br />
Asci arnyloide, 32-35 x 3-4 11m, med 8 sporer, biseriate.<br />
Sporer 6-9 x 1,5-2 11m, n<strong>og</strong>le let krumme. Parafyser<br />
2,5-3 11m bred e ragende langt op over asci. H år<br />
D. \irgineus har et konidiestadie, som jeg har fun <br />
det blandt normale frugtl egem er i samme kollektion,<br />
men dett e synes ikke at være beskrevet i litt eraturen.<br />
Flere form er <strong>og</strong> varieteter af D. virgineus er beskrevet,<br />
f.eks . forma carpophi!a på b<strong>og</strong> <strong>og</strong> var. seleeta på<br />
fyrrek<strong>og</strong>ler,<br />
Dasyscyphus tenuissimus (Quel.) Dennis
Change language