28.07.2013 Views

Heraldik og svampe

Heraldik og svampe

Heraldik og svampe

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

en lille østershat med svag duft af anis, kernesv ampene<br />

Bæltekugle (Da Idinia conce nfrica)(flere steder),<br />

H ypoxylon nummularium der er en S-øre stor sort,<br />

skiveformet svamp på bøg men til trods herfor endnu<br />

ikke fundet i Danmark, endvi dere de sydlige Hypoxylon<br />

ticinense <strong>og</strong> R ose/tinia buxi (bestemt af A.<br />

Whalley, Liverpool). Hat<strong>svampe</strong> var der ikke mange<br />

af, <strong>og</strong> de fleste kendte vi hjemmefra: Elle-Netbladhat<br />

(Paxillus filamemosusi, Alm. Muslingsvamp tCrepidotus<br />

mol/is) samt varieteten calolepis, desuden Alm.<br />

Pælerodshat (Oudemansiel/a radicata ), Alm. Sejhat<br />

(Lentinus lepideus) <strong>og</strong> Sodfarve t Skærmhat (Pluteus<br />

atr icapi/fus). Endelig flotte eksemplarer afslim<strong>svampe</strong>n<br />

Stemonitis splendens, en stor art der ligner vore<br />

almindelige hjemlige Stemonitis-arter, men med store<br />

masker i kapillitiet.<br />

Dagen efter gik turen til Ritsa-søe n. Vi kørte sydpå<br />

langs Sortehavet <strong>og</strong> fra den største af Sovjetrepublikkerne<br />

til en afde mindste, Grusien (Georgien). Græ nsen<br />

markeredes mest ved at vejskiltene nu i stedet for<br />

et var skrevet på tre spr<strong>og</strong>: øverst abkhasisk (Abkhasien<br />

er en auto nom del af Grusien på størrelse med<br />

Sjæ lland med eget alfabet <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>), så på grusisk <strong>og</strong><br />

nederst på russisk. I land sbyerne løb grise, køer <strong>og</strong><br />

geder rundt på gaderne <strong>og</strong> grusiernes glæde ved ud-<br />

Pælerodshat (Oudemansiella radicata ), Alm. Sejhat<br />

tLentinus lepideus) <strong>og</strong> Sodfarve t Skærm hat (Pluteus<br />

airicapillusi. Endelig flotte eksemplarer af slim<strong>svampe</strong>n<br />

Stemonitis splendens, en stor art der ligner vore<br />

almindelige hjemlige Stemonitis-arter, men med store<br />

masker i kapillitiet.<br />

Dagen efter gik turen til Ritsa-søen. Vi kørte sydpå<br />

langs Sortehavet <strong>og</strong> fra den største af Sovjetrepublikkerne<br />

til en afde mindste, Grusien (Georgien). Græ nsen<br />

markeredes mest ved at vejskiltene nu i stedet for<br />

et var skrevet på tre spr<strong>og</strong>: øverst abkhasisk (Abkhasien<br />

er en auto nom del af Grusien på størrelse med<br />

Sjælland med eget alfabet <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>), så på grusisk <strong>og</strong><br />

nederst på russisk. I land sbyerne løb grise, køer <strong>og</strong><br />

smykning gav sig udtryk i n<strong>og</strong>le meget fant asifulde,<br />

hvalform ede busstoppesteder beklædt med farverige<br />

kakler. Lidt syd for byen Gagra forlod vi vejen langs<br />

havet <strong>og</strong> kørte ind igennem bjergene ad en vej, som<br />

udelukkend e førte ind til søen, der lå 25-30 km inde.<br />

Turen gennem bjergene var fantastisk flot, <strong>og</strong> det eneste<br />

beklagelige var, at så megen tid gik med at køre.<br />

Alligevel blev der på de kun godt 2 tim ers ind samling<br />

fordelt på tre stop gjort man ge fine ind samlinger, <strong>og</strong><br />

området fortjener en langt grundigere gennemgang.<br />

Ved et stop på vej ind fandtes et pragteksemplar af<br />

Safrang ul Okkerporesvamp iHapalopil us croceusi,<br />

en stor orange poresvam p ved foden af en gammel eg;<br />

arten har tidligere vokset i Danma rk. I om rådet ved<br />

søen som bl.a. bestod afbestande med kæmpeeksemplarer<br />

af Nordmannsgran (Abies nordmanniana), der<br />

er hjemmehørende i Kaukasus, <strong>og</strong> man ge forskellige<br />

arte r af løvtræer, fandtes pore<strong>svampe</strong>ne Pycnoporellus<br />

Julgen s (typisk for ' nåleskovs-urskove), lakpore<strong>svampe</strong>n<br />

Gano derma atkinson ii (kendt fra nåleskov i<br />

Mellemeuropa, se SVAMPE 7), On nia triqueter på<br />

Ab ies, en sjælden <strong>og</strong> dårligt kendt poresvamp, der er<br />

beslægtet med Spejlporesvamp (ln onotus) men med<br />

en ± veludviklet stok. Ingen af de tre er fund et i<br />

Danmark. På en kæmp emæssig, falden løvtræsstam -<br />

Ved et stop på vej ind fandtes et pragteksemplar af<br />

Safrangul Okkerporesvamp iHapalopilus croceusi,<br />

en stor ora nge poresvam p ved foden af en gammel eg;<br />

arte n har tidligere vokset i Danma rk. I området ved<br />

søen som bl.a. bestod afbestande med kæmpeeksemplarer<br />

af Nordmannsgran (Abies nordmanniana), der<br />

er hjemmehørende i Kaukasus, <strong>og</strong> man ge forskellige<br />

arte r af løvtræer, fandtes pore<strong>svampe</strong>ne Pycnoporellus<br />

Julgens (typisk for ' nåleskovs-urskove), lakpore<strong>svampe</strong>n<br />

Ganoderma atkinson ii (kendt fra nåleskov i<br />

Mellemeuropa, se SVAMPE 7), Onnia triqueter på<br />

Abies, en sjælden <strong>og</strong> dårligt kendt poresvamp, der er<br />

beslægtet med Spejlporesvamp (ln onotus) men med<br />

en ± veludviklet stok. Ingen af de tre er fundet i

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!