Heraldik og svampe

holder flere ikke-hatsvampe end omve ndt. Værre er det
når ikke-hat svampe slægter udelukkes fra famili er, hvor de
fleste slægter er hat svampe. Derved bliver talrige famili er
"skåret ove r", og kun den del der har lam eller behandles,
de resterend e slægter nævn es end ikke!. Et eksempel er
Endoptyc hum , som er en cha mpignon-lignende sva mp,
der vokser på ste pper, og som har mistet evnen til at sprede
sine sporer aktivt, den er blevet "gasterornyceteret". Bortset
fra den ne karakter Iigner den fuldst ændigt en champignon
, men den er udeladt til tr ods for, at den efter mange s
menin g er nærm ere beslægtet med champignon ern e end
en hvilken som helst ande n slægt som Singer indkluderer i
champigno n-fam ilien.
Singers styrke i forhold til så mange andre mykologer er
at han har sam let/set sva m pe fra det meste af verde n, ikke
blot fra sin egen verde nsde l, Euro pa, men han har også
boet/ saml et i Kaukasus, Centra lasie n, USA , Syda merika
og Australien. Det har givet ham en kolossal erfaring (han
skrev sine første artikler i 1929!) og et ove rblik som man på
ingen måd e kan kom me uden om. Hans sva ghed er han s
legend aris ke stædighed overfor egne, en gang frem satt e
synspunkter, som kun meget nødi gt ændres. Det er ærgerligt
fordi det medfører en un ød vendi g stivnen, og ford i
han kunne have præget ud viklingen langt frem i tid en med
sit syn på hats vampene, i stedet for som nu at efterlade et
om fattende, men noget for stenet syn på hats vampenes
slægtskab. Han s skrås ikkerhed virker umiddelbart frygtindgydend
e og afskrækker måske mindre selvsikre sjæle
fra at argumentere mod hans synspunkter, men der er ingen
grund til at hold e sig tilbage, selv hos denn e ypperste
kend er afhatsvampene find es der adskilligt, der kan rett es
og forb edres, når man går i dybd en . Om vendt er det også
gan ske klart at ingen ande n person kend er hatsvampene så
godt og har bidraget så meget til deres systematik som
Singer. Værket er derfor stadigt helt uo vertruffent når det
gælder en overs igt over hatsvampeslægtern e verde n over,
og det er uundværligt for alle, der beskæftiger sig med hats ­
vam pene på et mere' teoretisk og overordnet plan , men
også ama tø rmy kologer med en mere lokal interesse i hatsvam
pe kan have stor nytte og inspiration afbogen selv om
pri sen ligger i den dyre ende .
Henning Knudsen
Bion yt nr . 56/5 7 Te ma hæfte: Grøn Fluesvamp - et studie i
tok sikologi. 33 sider. BIO-NYT Falkonergård svej 4, 1959
Frb. C. Pris kr. 47,50.
II thailænd eres forgiftning med Gr øn Fluesvamp tAmanita
phalloides)er heldig vis så usædvanlig en hændelse i
Danmark, at det kom på av isernes forsider i august 1986.
Til sam me nligning var der i Vestt yskland i i 978 80 forgift ­
ninger med Gr øn Flu esvamp heraf 30 med død elig udgan
g. Det er mange selv når befolkningstallet tages i betr
agtning. Nå r der ikke er så mange der dør af Gr øn Flu esvamp
i Danmark som i vore syd lige nabolande, er det
ikke fordi dans kern e er mere opl yste end andre folk , men
Singer. Værket er derfor stadigt helt uo vertruffent når det
gælder en overs igt over hatsvampeslægtern e verde n over,
og det er uundværligt for alle, der beskæftiger sig med hats ­
vam pene på et mere' teoretisk og overordnet plan , men
også ama tø rmy kologer med en mere lokal interesse i hatsva
m pe kan have stor nytte og inspiration afbogen selv om
pri sen ligger i den dyre ende.
Henning Knudsen
men også vil vide hvorfor, inde holder dett e temahæfte en
ove rsigt over den vide n, der idag er tilgængelig om emnet. I
hæftet beskri ves den komplicerede vej , giftstofferne går, fra
de dann es i fluesvampens frugtlegeme, til de ender i kroppens
celler, sprede nde død og øde læggelse undervejs. De to
vigtigste grupper giftstoffer i Grøn Flu esvamp kaldes amatoxiner
og phallotoxiner. Ind sprøjt et i blodet er de begge
død eligt giftige, men kun amatoxinerne kan passere tarmvæggen
sammen med næringsstofferne og trænge ind i blodet.
Derfor er det kun amatoxinerne , der har praktisk betydning
for giftigheden. Dett e er lykkeligt for dem , der spiser
Rødmend e Fluesvamp (A. rubescensi, som har vist sig
at ind eholde phallot oxin , men kun ganske lidt amatoxin.
Amatoxinerne er simple prot einer, opb ygget af 8 am inosyrer,
der er koblet på en måde, så molekylet ligner et ottetal.
Denn e specielle opbygning gør. at de ikke bliver nedbrudt
affordøje lsesenzyme rne ligsom andre protein er. Amatoxinern
e er påvist i mange andre svampe f.eks. Spiselig Rørhat
tBoletus edulis) og Alm. Ka ntare l (Canth arellus cibarius),
men heldi gvis oftest i så små mængd er, at de ingen
skade gør. Farlige mængder find es i Snehv id Flu esvamp
(A. virosai og i Randbæltet Hjælmhat (Ga/erina marginala).
Sympto me rne på en forgiftning med amatoxin viser sig
først efter lang tid . Efter 8-10 tim er er cellerne i tarmslimhind
en ødelagt med ma vesm ert er, opkastning og diarre
som result at. Efter at have trængt genn em tarmslimhinden,
transporteres amatoxinerne til leveren og i mindre
grad til nyrern e, hvor de optages i cellern e. Der virker de
ved at blokere en funda me ntal del af cellestofskifte t og
forhindrer derved cellerne i at forn y sig.
Sympto me rne på leverforgiftning topper 5-7 dage efte r
det skæbnesvangre måltid. Eventuelle nyreskader indtræder
på 3. dagen. Med ens leverskaderne tilsyneladende
heles, hvis man ove rleve r, er nogle afnyreskaderne permanent
e. Tem ahæftet ind eholder en meget detailleret biokemisk
beskrivelse af, hvordan prot einerne dannes i cellerne
og hvor i denn e proce s, amatoxinerne bryder ind. Den
grundlæggende forskning ind enfor fluesvampegiftene har
gjort store fremskridt, siden Theodor Wieland i begyndelsen
af 1930'ern e begyndte at studere giftstofferne i Grøn
Fluesva mp. I hæftet gøres rede for, hvad der er kommet ud
afdett e sto re forskningsarb ejde.
Affundamental interesse for dem , der spiser svampe, er
spø rgsmå let om , hvad der medicinsk kan gøres, hvis uhel ­
det skulle være ude. I temahæftet gennemgås de nyest e
behandlingsmuligheder. Af disse blev behandling med udtr
æk af frø af Mar ietidslen brugt efter ulykken med de Il
th ailænd ere i 1986, og det er måske takket væ re denne
inds at s at kun en omkom. For at virke skal stoffet anvendes
ind en for de første 48 tim er. Det er derfor vigtigt, at en
eve nt uel forgiftning erkendes hurtigt. Udove r gennemgangen
afforgiftning med Gr øn Flues vamp, ind eholder temahæftet
opl ysninger om de biok emiske mekanismer ved and
re typer afsvampeforgiftninger, og det kan varm t anbefaheles,
hvis man ove rleve r, er nogle afnyreskaderne permanent
e. Tem ahæftet inde holde r en meget detailleret biokemisk
beskrivelse af, hvordan proteinerne dannes i cellerne
og hvor i denn e proc es, amatoxinerne bryder ind. Den
grundlæggende forskning ind enfor fluesvampegiften e har
gjort store frem skridt, siden Theodor Wieland i begyndelsen
af 1930'ern e begyndte at studere giftstofferne i Grøn
Fluesva mp. I hæftet gøres rede for, hvad der er kommet ud
afdett e store forskningsarbejde.