01-03 Side XX Opslag - Der Nordschleswiger

BLANDT NABOER
BLANDT NABOER -
UNTER NACHBARN
Halvdelen i
Slesvig-
Holsten bor
til leje
- I Slesvig-Holsten
er der registreret 1,24
millioner boligenheder.
- Knap halvdelen
(49,4) procent er
beboet af ejerne, den
anden halvdel (50,6
procent) er lejet ud.
- Hos Statistisches
Landesamt i Slesvig-
Holsten er der kun
meget få tal om
boligernes ejerforhold
i bestemte
regioner. Tallene er
derudover behæftet
med en vis usikkerhed.
Det skyldes
blandt andet, at der
sidst i 1987 var en
folketælling, og at de
nyeste tal, der foreligger,
bygger på et
repræsentativt rundspørge
(mikrocensus)
fra 2002.
Danskerne
bor i eget
hus
- Næsten 60 procent
af alle danskere, 59,6
procent, boede ifølge
Danmarks Statistik i
eget hus eller egen
bolig i fjor, mens 37,8
procent af befolkningen
bor undre
lejerforhold. (Uoplyst:
2,6 procent)
- Ude på landet er
der endnu flere, der
bor i eget hus. I de
gamle grænsekommuner
Bov og Gråsten
tilsammen
boede således 71,3
procent i eget hus
eller egen bolig i
2006, mens kun 28,7
procent boede under
lejeforhold i 2006.
- I Danmark var der
tilsvarende flere
parcelhuse og rækkehuse
(1.435.790) end
etageboliger i ejendomme
(1.029.128) i
2007.
- Godt 15.000 danskere
(15.435) bor i
fritidshus.
Huskøb i Danmark. Ralf Stücher og hans kone Christine og drengen Boas på ti år kommer
fra Tyskland og har købt et hus i Vejbæk. (Foto: Lars Salomonsen)
Gammel dansk gård
til tysk storfamilie
Flytning. Far, mor og
fem børn fra
Nordrhein-Westfalen
købte et hus i Padborg.
Familiefaren
udbygger selv huset.
PADBORG. De hedder Persis,
Prisca, Amos, Silas og
Boas. Fem børn på to, tre,
seks, ni og ti år bor sammen
med forældrene Christine
og Ralf Stücher på en gammel,
nedlagt gård i Vejbæk
ved Padborg.
Familien er tysk og flyttede
for godt et år siden fra
Meinerzhagen i Nordrhein-
Westfalen til Danmark.
Den første februar flyttede
de så fra en lejet lejlighed i
Padborg ind i den gamle
ejendom med blik over
markerne.
Forud gik en masse arbejde.
For Ralf Stücher er
håndværker, nærmere bestemt
tømrer med en stilling
i Padborg.
- Det var oplagt selv at
udbygge et hus, ikke
mindst for at opnå en værdistigning,
siger faren til
fem.
Mens familien endnu
boede i det gamle hus,
gik han i gang med at
udbygge den nyerhvervede
ejendom,
som efter hans informationer
stammer helt
tilbage fra
1860erne. Byggearbejdet
tog fire måneder.
- Stuen og køkkenet blev
forvandlet der et kæmpe
byggested, siger Ralf Stücher.
Loftsbjælkerne blev
sat op, så rummene nedenunder
fik en pæn højde,
tagetagen blev isoleret og
udbygget, og der blev lavet
et galeriepå første sal over
dagligstuens høje loft.
Inden familien flyttede
ind, var det grove arbejde
afsluttet.
- Resten må vi så lave løbende,
når der igen er penge,
siger Ralf Stücher. Vinduerne
er beklædt provisorisk,
for de skal erstattes
med større vinduer, når der
engang bliver sat en stenfassade
til varmeisolering
foran ydermuren.
Gennemgang med
håndværkere
Det gik ret problemløst at
finde et hus. En tilstandsrapport
gav i det her tilfælde
ingen garanti, da omfattende
renoveringer var
nødvendig.
- Derfor gennemgik jeg
huset med de forskellige
håndværkere, der skal bruges.
Det gik godt, for der
har indtil nu ikke været
ubehagelige overraskelser,
siger han.
Huset var noget af det
billigste, der var på markedet
og samtidig et af dem,
der lige var stort nok til
den store familie.
- Det, jeg virkelig skulle
vænne mig til ved søgningen,
var, at danskerne har
en anden beregning af husstørrelsen.
De regner ydervæggene
med, siger den nybagte
husejer. Husets 150
kvadratmeter efter dansk
norm vil således kun svare
til cirka 120 kvadratmeter
efter tysk målestok.
Moderen Christine Stücher
spørger i runden, om
det var en god ide at flytte
ud på gården, og børnene
nikker bekræftende.
- De har det godt med de
andre børn her i gaden, siger
hun. De danske børn
taler kun dansk, og forældrene
er i gang med et
danskkursus hos AOF i Aabenraa.
- Vi er blevet meget venligt
modtaget af naboerne.
De var både hjælpsomme
og interesseret. I mange familier
er der i den ældre
generation en del, der er
tysk, siger Christine Stücher.
Årsagen til, at familien
flyttede til Danmark er forresten
lidt speciel. For
Christine Stücher er
grundskolelærer og vil gerne
undervise børnene i deres
eget hjem - også i
dansk. Det er hun gået i
gang med.
- Og hjemmeundervisning
er ikke tilladt i Tyskland,
siger hun.
Dirk Thöming
»Unter Nachbarn - blandt naboer« er et fælles projekt i: Projektet støttes af:
FLENSBORG AVIS — Lørdag 1. marts 2008 — XX
Omvendt prisudvikling
nord og syd for grænsen
FLENSBORG. Det ser ud
til, at huspriserne er lidt
stigende i Danmark, som i
de seneste år har haft meget
lave priser i grænseområdet.
Omvendt kan der registreres
lidt faldende priser
for privat ejendom syd
for grænsen. Resultatet er,
at prisniveauet i nord og
syd bliver mere ens.
- I de senere år er prisen
pænt kommet med i Danmark,
men det er fortsat
lidt billigere at købe hus i
Danmark end i Tyskland,
siger ejendomsmægler Erik
Nielsen fra Nybolig i Pad-
De strømmer til Flensborg
FLENSBORG. Ejendomsmægler
Erik Nielsen, Nybolig
i Padborg, har oplevet,
at mange tyskere købte
hus i Danmark i 1993/94,
da grænsen blev åbnet i
sammenhæng med Schengen-aftalen.
- Efter tre-fire år var der
en del, der flyttede tilbage,
siger mægleren.
Grundene til at flytte til
Danmark er i dag efter
hans mening mest arbejdsbetinget.
Så er der personlige
forhold, som for eksempel
mange blandede
ægteskaber, der gør sig
gældende.
- Nogle foretrækker den
danske måde at leve på. Da
de bor i grænselandet, hvor
der er tyske skoler, kan de
bibeholde tosprogetheden,
siger han.
Der er ifølge Erik Nielsens
iagttagelser ligeledes
mange danskere, der flytter
mod syd. Her er der på
samme måde danske skoler,
bibliotek osv., der gør det
nemt for danskere at finde
Lavere risiko i Danmark
Regelsæt. En
tilstandsrapport og
en eventuel
forsikring beskytter
købere af danske
ejendomme.
FLENSBORG. Mens energipasset
i Tyskland lige er
blevet pligt ved salg af et
hus, har passet i Danmark
været obligatorisk i flere
år.
Men ikke bare energipasset.
- Ejendomsmarkedet i
Danmark er mere struktureret
end i Tyskland. Ejendomsmægleren
har et regelsæt
om en række forpligtelser,
som man ikke
har i Tyskland. Der kan enhver
kalde sig mægler, siger
kundechef Poul
Wehmeyer, som dermed er
ansvarlig for privates huskøb
hos Sydbank.
I en såkaldt salgsopstilling,
som mægleren er forpligtet
til at lave, beskrives
husets tilstand i detaljer. I
salgsopstillingen bliver der
lavet et regnskab over, hvad
huset koster i drifts- og
ejerudgifter (skat, forsikring)
om måneden.
Derudover laves der en
tilstandsrapport. Det sker
på baggrund af en undersøgelse
ved hjælp af en
uvildig sagkyndig. Huset
borg.
Det lyder måske paradoksalt
taget i betragtning,
at der er skyhøje huspriser
i Århus og København.
Men tæt på grænsen er priserne
i bund, og det samme
gælder for andre landelige
områder i Danmark.
- Det er en smule billigere
at bo direkte ved grænsen
end for eksempel i Aabenraa
eller Sønderborg.
Det hænger sammen med
byernes størrelse, siger
Erik Nielsen.
Dirk Thöming
sig til rette.
- Mange helt unge danskere
bor i Flensborg, siger
Erik Nielsen.
Fordelene er en billigere
bil, lidt billigere leveomkostninger
og muligheden
for at bo i en stor by - langt
den største i regionen.
I Flensborg og omegn er
Wassersleben, den nordlige
by samt den ny bydel Sonwik
dansker-højborge.
Sonwik er især interessant
for lidt formuende danskere.
- Ejendommene er billigere
her end i en lignende
beliggenhed i Danmark.
Nærheden til Danmark er
et argument, og nogle flytter
af arbejdsmæssige
grunde. Danskerne ser også
købet af et privathus i Sonwik
som investering med
stigende værdi, siger Sonwik-managementsdirektør,
Torsten Koch.
I et af de nyopførte huse i
Sonwik er syv ud af ni ejere
danske. Dirk Thöming
Paul Wehmeyer.
(Foto: Martina Metzger)
undersøges ikke bare med
henblik på bygningens tekniske
tilstand, som blandt
andet omfatter mure, tage,
kloak, el og varmeinstallation
samt varmeisoleringen.
- Der skal også oplyses
om eventuelle belastende
ting, som gamle olietanke i
haven, siger Poul Wehmeyer.
En tredje rapport, energirapporten,
viser blandt
andet, om det kan betale
sig at efterisolere.
Sikkerhed også ved privat
køb
Også ved køb af privat
har sælgeren en interesse i
at lave en tilstandsrapport.
- For er der lavet en rapport,
slipper sælgeren for
det 20-årige mangelansvar,
som de ellers har, siger Poul
Wehmeyer.
Hvis køberen ønsker det,
kan der også laves en forsikring
med henblik på
eventuelle skjulte fejl, som
ikke er med i rapporten.
Dirk Thöming

UNTER NACHBARN
Byttede lille dansk
lejlighed med
kæmpe tysk hus
Flytning. Et ungt
dansk par havde et
ønske om at bo i
Tyskland - og valgte
Flensborg, da det er
smukt og ligger tæt
på grænsen.
FLENSBORG. Ann-Charlott
Senftleben er født i
Preetz i Holsten og boede
der i sit første leveår, inden
hendes danske familie flyttede
tilbage til Danmark.
Senere som voksen boede
hun igen et år i Tyskland, i
Berlin. Nu er hun permanent
flyttet til Flensborg.
- Jeg havde altid ønsket
at jeg skal bo i Tyskland
igen, men havde ikke troet,
at det ville lykkes at få en
kæreste med herned, siger
hun.
Det gjorde det så alligevel.
Sammen med Simon
Birkemark købte hun i september
en villa fra 1920erne
i kvarteret Østersøbadet/Ostseebad
i det nordlige
Flensborg. De to flyttede
ind i september, efter at de
havde boet i en lejlighed i
Her føler parret Senftleben sig vel tilpas.
Ejendomskøb. Betingelserne
for at købe
hus syd og nord for
grænsen er fundamentalt
forskellige.
Det gør, at et privat
hus i Danmark typisk
har mange flere
ejerskift.
FLENSBORG. Der er
grundlæggende forskel på
at købe et privat hus syd og
nord for grænsen, både
hvad købets formaliteter
angår, og når man kigger
på hele mentaliteten, der
ligger bag at blive stolt ejer
af et hus. For tyskerne er
det noget, man som sædvanlig
kun gør en gang i livet,
påpeger Steen Hansen
fra den danske Sydbank i
Flensborg.
- I Danmark fungerer det
på en anden måde. Man er
ikke bundet mere end at
man kan sælge det igen,
hvis der kommer et andet
Toosbüystraße i halvandet
år.
- Vi var enorm heldig. Vi
kiggede kun to måneder efter
et hus, siger Ann-Charlott.
Huset blev solgt til den,
der gav det højest bud, og
det danske par var blandt
ganske få, der var med. De
betalte en spotpris i forhold
til beliggenheden og
husets størrelse på cirka
200 kvadratmeter.
- Der skal også sættes
noget i stand, siger Simon.
Trægulvene er allerede blevet
slibet af og ludbehandlet,
og vinduerne med de
store ruder skal skiftes ud
med originale sprossevinduerne
af træ. Et nyt køkken
og bad er allerede sat
ind, og nu skal husets tredje
etage under taget forvandles
til et stort rum med
store ovenlysvinduer.
- Når man rejser sig lidt
op, kan man se på fjorden,
siger Simon, og hans kæreste
griner, fordi det nok
kun er et glimt, man kan se
af vandet.
- Det var klart det dejlige
område her ved Flensborg
Fjord, der gav udslaget til
Tyskere køber på livstid -
danskere til der kommer et bedre hus
Steen Hansen.
(Foto: Martina Metzger)
spændende hus, siger bankens
stedfortrædende direktør.
Grunden til denne forskel
ligger efter hans opfattelse
dels i historien, der
siger, at tyskerne sparer, til
de har råd til at få finansieret
et hus.
Når et hus så skal købes,
er det altafgørende, at det
er betalt, når man går på
at flytte herhen, siger Simon.
Sprogligt og
økonomisk fordel
Finansieringen lykkedes
uden de store problemer.
Parret byttede faktisk en
46 kvadratmeters ejerlejlighed
på Nørrebro i København
med det fornemme
hus i Flensborg og havde
endda lidt penge tilovers
til renovering.
Simon indrømmer, at han
også ville være flyttet til en
anden by i Tyskland, for eksempel
Hamborg.
- Men både sprogligt og
økonomisk er det en fordel
at være så tæt på grænsen,
siger Ann-Charlott. Begge
har et arbejde som fysioterapeut
i Danmark, hun i
Bov, han i Tinglev. Arbejdet
betales bedre på den anden
side end i Tyskland.
- Og jeg ville nok ikke
kunne finde ud af at klare
mig på en tysk arbejdsplads,
siger Simon.
Venner har de mest mødt
i sammenhæng med deres
arbejde, og så tager de
jævnligt til København for
at se både venner og familie.
Det tager tre timer i bil.
Ann-Charlott Senftleben
regner med, at hun vil lære
flere i samme boligkvarter
at kende, når parret først
har børn. Det vil de nemlig
gerne. Og så skal børnene
formentlig gå i den danske
børnehave.
- Det ville være rart, hvis
de bliver tosproget, så de
senere har mulighed for
læse i København, figer Simon
Birkemark.
Dirk Thöming
pension.
Kunder i Tyskland er generel
forsigtige og kigger
meget på prisen - den månedlige
ydelse. For huset
ligger måske i overkanten
af, hvad en familie har råd
til.
- Finansieringen er her
mere baseret på en enkelt
lønindkomst de første år,
når børnene er små. Man
går mere med stramt livbælte.
I Danmark er finansieringen
som regel baseret
på to indkomster, siger
han.
Engangs-skat
forhindrer salg
Mens nogle af forskellene
måske er traditionelt og
kulturelt betinget, er andre
helt bevist lavet - af staten.
For eksempel den omstændighed,
at man i Danmark
ikke betaler ejendomsskat
ved køb af huset,.Den tyske
skat (Grunderwerbssteuer)
er på 3,5 procent eller flere
tusinde af euro og forhin-
drer, at man med fordel kan
købe og sælge et hus indenfor
kort tid. Samtidig er der
høje engangsomkostninger
til mægler og advokat. I alt
løber de op til ti procent af
købsprisen.
I Danmark er mægleromkostningerne
lavere. En
skat på huset betales ikke
ved køb, men til gengæld
betales der årligt et beløb
på cirka en procent af husets
værdi, så længe det
drejer sig om almindelige
huse.Ved huse over tre millioner
kr. (400.000 euro) betales
der tre procent årligt.
- Det vil sige, man betaler
samlet mindre ved handelens
indgåelse, men mere
over længere tid, siger Steen
Hansen.
En anden
finansieringskultur
Det hele er med til, at »husomsætteligheden«
- antallet
at huskøb og salg - ifølge
bankens vurdering er
meget større i Danmark
end i Tyskland.
Passende til en anden adfærd
er der også udviklet
en anden finansieringskultur
i Danmark. Finansieringen
kaldes »Dansk Realkredit«
og bygger på, at
låntageren har mange flere
muligheder end ved et lån
efter tysk system.
Der kan for eksempel laves
lån med lange løbetider
på 30 år (Tyskland: typisk
20 år) og med både fast
rente i hele perioden og
med fleksible renter. Men
selv når der er faste renter,
kan låntageren lægge lånet
om, når renteniveauet falder.
Til enhver tid kan der
derudover holdes en pause
i afbetalingen på op til ti
år.
Det kan en husejer gør,
når der uventet opstår finansielle
problemer, der
skal bruges penge til renovering,
eller når huset skal
købes, inden familien finansiel
er klar til det.
Gælden skal så selvfølgelig
afbetales senere, og ge-
FlA-Datokode2
Simon og Ann-Charlotte fra Danmark har købt et hus i Flensborg.
(Fotos: Lars Salomonsen)
nerelt ligger renteniveauet
ved et dansk realkredit-lån
højrere end ved almindelige
lån.
- På intet tidspunkt er det
problematisk at komme ud
af lånekontrakten, hvis
låntageren ønsker det. Det
koster ikke en høj skadeserstatning,
som det ofte er
tilfældet i tysk realkredit,
siger Steen Hansen.
Tilbageholdende
reaktion
At tyske kunder er noget
tilbageholdende overfor
dansk realkreditlån, er
Sydbank godt klar over.
Banken har nu som den
første i et stykke tid tilbudt
lån på danske betingelser i
Flensborg.
- Det kræver langt mere
rådgivning og vejledning,
for at få kunderne til at se
mulighederne i et dansk realkreditlån,
siger Steen
Hansen. Dirk Thöming