Lære for livet - Der Nordschleswiger

Blandt Naboer
Lære
for livet
AABENRAA. Folkehøjskoler –
et uhåndterligt ord, der får én
til at tænke på rød te i tykke,
hvide, skårede kopper. Men i
virkelighedens verden er højskolerne
steder fulde af liv.
At lære for livet eller for at
lære noget står i centrum, som
Peter Buhrmann, forstander på
Højskolen Østersøen i Aabenraa
formulerer det. Her finder
man uden eksamenspres og
karakterræs ud af, hvad man
er god til, hvad man kan lide,
og hvor man vil hen bagefter.
Nogle opdager pludselig, at de
har en passion for opera – og
staten støtter det finansielt.
Når man i Danmark tænker
på folkehøjskoler, tænker man
også på Nikolai Frederik Severin
Grundtvig (1783-1872).
Forfatteren, digteren, filosoffen,
historikeren, præsten, pædagogen
og politikeren
Grundtvig ville med folkehøjskolerne
skabe et alternativ til
det statslige uddannelsessystem.
I midten af det 19. århundrede
kæmpede han for
og opnåede skolefrihed i Danmark.
Grundlagt i 1844
Den første folkehøjskole
grundlagde han i 1844 i Rødding
i Sønderjylland.
– Det var i oplysningens tid,
forklarer Peter Buhrmann. I
1849 fødtes den danske
grundlov. Afstemningen herom
skulle efter Grundtvigs
mening ske på et kvalificeret
grundlag. Folk skulle kunne
erhverve sig viden. Men
Grundtvig havde et højere
mål: Et centralt element var
den lokale forankring og den
sociale tanke.
– I kurserne drejede det sig
både om praktisk og ideologisk
indhold. Det handlede både
om Slesvig-Holsten-problemet,
om den danske historie
og om hesteopdræt.
Menneskerne på landet
skulle have en chance for at
lære noget.
– Med folkehøjskolerne
stræbte man efter at supplere
den mangelfulde skolegang,
fortæller Peter Buhrmann videre.
Og fordi folk, der arbejder
i landbruget, har mere tid
om vinteren end om sommeren,
blev kurserne tilpasset
derefter.
AABENRAA. Mareike Lorenzen
på 23 år har været på Højskolen
Østersøen i hele 14 uger.
Om morgenen har hun sunget
fællessang med de andre kursusdeltagere,
hørt foredrag eller
selv fortalt.
Hun har en måned delt værelse
med en dansk pige, og
hun har fået mange vigtige
erfaringer med
Op- og nedture
Historien om folkehøjskolerne
er en historie om op- og nedture.
Ur-højskolen i Rødding
har i årevis kæmpet fortvivlet
for sin overlevelse. Af 104 højskoler
i 1990 har kun de 74
overlevet.
Men i forgrunden står stadig
kombinationen af uddannelse
og socialt samvær, som germanisten
Peter Buhrmann kalder
det.
Folkehøjskolerne fungerer
stadig som kostskoler, fordi
det at lære ikke stopper, når
timen er slut. »Man bor, spiser,
lever og lærer sammen«. Og
det gælder også for lærerne,
som så vidt det pladsmæssigt
er muligt, har bopælspligt på
højskolen, og som med deres
familie som regel også spiser
sammen med kursisterne i spisesalen.
Lærerne har regelmæssig aftentjeneste
og står indtil kl. 23
til rådighed for kursusdeltagerne.
Dagen starter også i fællesskab.
Kl. 8 mødes alle kursusdeltagere
og lærere og synger
sammen, efterfulgt af oplæsningen
af et digt eller et kort
foredrag.
Styrket selvtillid
Deltagere på længerevarende
kurser bidrager til udformningen
– med guitarspil, sang, et
kort indlæg, f.eks. en litteraturanalyse
eller noget fra deres
barndom. Herved øver de
også at optræde foran en
gruppe, og det styrker deres
tillid, nævner Peter Buhrmann
som nogle af de aspekter, der
gør morgensamlingen så vigtig.
Liberal lovgivning
Finansieringen er hidtil blevet
reguleret via en særdeles liberal
lovgivning. Liberal, fordi
politikerne overhovedet ikke
blander sig i kursernes indhold,
betoner Peter Buhrmann.
– Det er overladt til den enkelte,
hvad man vil lægge mest
vægt på. Det vil sige, at staten
støtter noget, som den ikke
har kontrol over. Nogle folkehøjskoler
lægger vægt på litteratur,
musik, dans, sport eller
som i Højskolen Østersøens tilfælde
på sprog, nemlig danskog
tyskkurser.
hjem, fortæller hun.
– Man møder mange forskellige
mennesker. Alle hjælper
hinanden.
Danskerne er meget udadvendte,
fortæller den 23-årige,
der i Kiel læser til realskolelærer
med dansk og historie som
hovedfag. Tyskere som Mareike
Lorenzen hører ikke til de
klassiske kursister på højskolernes
længerevarende kurser.
Men hun passer perfekt ind i
Højskolen Østersøens kursusprofil,
for her drejer det sig om
sprog, dansk og tysk. Danskere
Til enugerskurser yder staten
et tilskud på 1400 kr. pr. elev,
kursisterne betaler selv 3500-
4000 kr. Drejer det sig om et
tougerskursus, er tilskuddet på
2100 kr., ved længerevarende
kurser over 12 uger lægges der
500 kr. til.
– Jo længere kurserne varer,
jo billigere bliver det for deltagerne,
siger Peter Buhrmann.
Og det er vigtigt, for de såkaldte
lange kurser, der giver
kursisterne mulighed for at teste
sig selv og finde ud af,
hvad de er gode til, og hvad de
interesserer sig for, er attraktive
for især unge mennesker,
som efter studentereksamen
og før de begynder på et studium
eller anden erhvervsuddannelse,
gerne vil lære sig
selv bedre at kende.
Ingen eksamen
Men hvad enten det drejer sig
Nyt og spændende
At lære sammen, spise sammen – det er livet på en dansk højskole.
lærer tysk, og tyskere lærer
dansk. I tandemundervisning
hjælper man hinanden.
Det er en fremgangsmåde,
som Mareike Lorenzen finder
særdeles vellykket. Ud af 30
ugentlige undervisningstimer
var de otte sprogundervisning.
Hertil kom kurser i litteratur,
sport, musikhistorie, stemmetræning
eller korsang. Det
handlede om tysk politik – på
dansk. Hvis man havde lyst,
kunne man vælge filosofi.
- For mig var det alt sammen
nyt og spændende. Især
om et kort eller et langt kursus,
afsluttes de aldrig med en
eksamen.
Der udstedes kun et deltagerbevis.
– Lære for at leve. Ikke
for en eksamen, gentager
Peter Buhrman.
– Man lærer, fordi det interesserer
en. Og får man så brug
for den viden senere i livet, er
det godt. Det står i modsætning
til gymnasiet, hvor det
drejer sig om at bestå eksamen.
For forstanderen for Højskolen
Østersøen er realkompetencen
vigtig, den formelle
kompetence er ikke. Det er
vigtigt at kunne udtrykke sig,
at kunne opnå noget med
sproget. Ikke om den grammatiske
udtryksmåde i teksten er
korrekt.
Fortrolighed
De danske myndigheder og institutioner
er fortrolige med
Ægteparrene ser fra Højskolen Østersøens terrasse direkte ud på vandet.
morgensamlingerne imponerede
mig. Det kunne jeg godt
tænke mig at bruge i min
danskundervisning, fortæller
Mareike, der kommer fra
Skovlund uden for Flensborg.
Hun var så imponeret af kurset,
at hun gerne ville opleve
det en gang til. Det var et indblik
i et andet sprog, en anden
kultur med nye venskaber.
Claudia Knauer
Mareike Lorenzen kunne godt
tænke sig endnu et højskoleophold.
»Unter Nachbarn - blandt naboer« er et fælles projekt i: Projektet støttes af:
den procedure. Mange sygehuse
ansætter de læger, som
har lært dansk på højskolen i
Aabenraa uden at spørge efter
karakterer. Da økonomien var
på sit højeste, sendte Sydbank
tyske medarbejdere på danskkursus
i Aabenraa uden nogensinde
at kræve et eksamensbevis.
– Det var simpelthen deres
erfaring, at deltagerne virkelig
lærte noget, småler Peter
Buhrmann. Mens der i højskolernes
første tid især herskede
en mangel på almen viden, er
det i dag mere en social deficit,
som gør folkehøjskolerne
så værdifulde, fordi man her
omgås mennesker fra alle sociale
lag. Her sidder kontanthjælpsmodtagere
sammen
med speciallæger, håndværkere
sammen med Vestas-direktøren.
For Peter Buhrmann, der
FLENSBORG AVIS — Lørdag 7. august 2010 — 22
Sydslesvigsk Forening
FOTO: KARIN RIGGELSEN
kommer fra det akademiske
miljø i Århus, har højskolerne
et »virkelighedsaspekt«, der er
så vigtig for ham, at han har
vendt universitetet ryggen og
overtaget ledelsen af højskolen
i Aabenraa.
– Det drejer sig om at virkeliggøre
teorierne. Også i Tyskland
findes der folkehøjskoler,
men de er af en anden karakter
og har ikke den samme
forankring i befolkningen.
De første grundlagdes i
1920erne og orienterede sig
efter den skandinaviske model.
De var særligt vellidte som uddannelsessteder
for arbejderbevægelsen
og dens ungdomsorganisationer,
men benyttedes
også i det kirkelige
uddannelsesarbejde.
Efter Anden Verdenskrig
kom der en ny bølge af grundlæggelser,
da folkehøjskolerne
ved siden af den politiske dannelse
begyndte at koncentrere
sig om at give unge mennesker
fra landet mulighed for at
bestå en afsluttende eksamen
og videreuddanne sig.
Længerevarende kurser er
meget sjældne i Tyskland. Folkehøjskolerne
har specialiseret
sig som ’dannelseshuse’: nogle
har tætte kontakter til udlandet,
andre satser på økologi,
arbejdet med handicappede
eller landbefolkningens betydning.
Højskolerne drives af
vidt forskellige interessegrupper:
kirker, fagforeninger,
landbo- og velgørende institutioner,
nogle er selvejende institutioner.
FOTO: HFR

Unter Nachbarn
Folkehøjskoler
i
Danmark
AABENRAA. I Danmark findes
der 74 folkehøjskoler, der tilbyder
kurser på otte til 40
ugers længde. De korte kurser
varierer mellem fire og syv
uger. På de lange kurser ligger
brugerbetalingen gennemsnitligt
på ca. 1200 kr. pr. uge.
Højskolerne modtager statstilskud.
Hovedfagene rækker fra de
humanistiske fag og sprogfagene
over sport og gymnastik,
kunst og kreativitet, medier,
samfund, politik og rejser, musik,
teater, dans eller natur og
naturvidenskab, sundhed, livsstil
til personlig udvikling som
forberedelse til videre studier.
Vælger man f.eks. et langt
kursus på Sønderborg Idrætshøjskole,
kan man vælge mellem
hovedfagene håndbold,
fodbold, surf, svømning eller
aerobic.
Mange muligheder
Specialfag kan være beachvolley,
triatlon, sejlads, showdance
eller surf. Bifag kan være
dykning, ridning eller pump’n
fitness. I debatfagene kan emnerne
være etik og moral,
sundhed, eller hvordan man
får styr på sit eget liv. Har man
lyst, kan man deltage i skolens
kor, uddanne sig til sportsmassør
eller lære førstehjælp. Og
det er bare nogle af mulighederne.
På Højskolen Østersøen
f.eks. drejer alt sig om sprog,
tysk og dansk, her undervises
bl.a. tyske læger i dansk, så de
kan arbejde i Danmark, medens
unge danskere lærer tysk,
så de bagefter kan arbejde i
Østrig som skiinstruktører.
Også på Jaruplund Højskole,
der ligger i Sydslesvig lige
uden for Flensborg, undervises
der i dansk for udlændinge.
Tysk er ligesom kunst og rytmisk
musik et hovedfag.
Tysk som bifag
Tysk som bifag tilbydes også
på Rønshoved Højskole. Hovedfagene
her er historie, kano/kajak,
kommunikation,
krop og bevægelse, litteratur
og mountainbike.
Folkehøjskoler har som formål
for deres lange kurser at
hjælpe unge mennesker med
at finde frem til, hvad de gerne
vil med deres fremtid, hvad
der er deres styrker, og hvor de
gerne vil forbedre sig.
Men også ældre og arbejdsløse
finder her hjælp til at
komme videre i tilværelsen –
nogle sågar med finansiel
støtte fra det offentlige eller
deres arbejdsløshedskasse.
Nogle højskoler har derfor tilknyttet
børnepasning.
Sønderjylland har syv højskoler:
i Aabenraa, Sønderborg,
Løgumkloster, Toftlund,
Rødding, Rønshoved og Jaruplund,
der står opført under
Padborg, men som ligger i
Sydslesvig.
Yderligere informationer
under www.folkehojskoler.dk.
Man lærer bedre i fællesskab, er mange højskolekursisters erfaring.
Indtil i år var
det korsang
AABENRAA. De pensionerede
lærere Anne Kremmer (66) og
Flemming Knudsen (68) fra
Roskilde har hidtil hovedsagelig
beskæftiget sig med kormusik
på deres højskoleophold.
Men i år har de takket være
en annonce i Politiken opdaget,
at de også har et hjerte
for opera.
– Kombinationen af at lære
noget og gøre det sammen
med andre, der har samme interesse,
har lokket Anne Kremmer.
Og så prøver hun også,
hvordan det er at sidde på den
anden side af katederet.
– For mig er det ren ferie
med en masse input. Vi får så
megen viden fra de mange gode
foredrag, fortæller hun
med begejstring.
– Det er selskabet, der gør
udslaget, tilføjer hendes
mand. At man på højskolerne
møder forskellige mennesker
med forskellig baggrund, tiltrækker
dem begge.
Fællessangen, foredragene
om morgenen – det er bare så
godt, siger Anne Kremmer.
Anne Kremmer (66) og Flemming Knudsen (68)
nyder middagspausen i spisesalen.
Hans (75) og Edel (75) Schrøder til foredrag.
Altid opera
AABENRAA. – Det er så spændende. Vi er altid
på operakursus. Hans og Edel, begge 75 år, er
for 13. gang på højskole for dyrke deres lidenskab,
som de først opdagede på et højskoleophold.
– Vi lærte at elske opera, fortæller den pensionerede
oberst i flyvevåbenet. Først var de på
kurser i Holstebro, fra 2004 i Aabenraa.
– Det drejer sig jo ikke kun om musik, men
også om den kulturelle og historiske baggrund,
forklarer han videre.
Det kunne man også høre om på et aftenkursus
eller selv læse sig til.
Så hvorfor på højskole? Selskabet er så behageligt,
og Edel Schrøder er sikker på, at det er
derfor, hun giver knap 6400 kr. pr. person for et
ugekursus.
Prisen omfatter en tur til Berlin og Dresden
med et operabesøg begge steder, en udflugt til
Lyksborg og mange foredrag.
- Vi sidder sammen med tre damer fra Aalborg,
som vi mødes med hvert år, fortæller Edel
videre. De kan både lide fællessangen fra højskolesangbogen
og samværet med andre, der
har samme interesse som dem. De har ikke været
på højskole, da de var unge. Først som pensionister
har de lært den ferieform at kende – i
en lille annonce i Politiken, det husker de begge.
– Så det blev opera, ler Hans Schrøder ved
erindringen om det første besøg på en højskole.
– Dengang syntes vi, at det var underlige folk,
der kom for syvende gang, siger Edel og småler,
for nu er dem, der planlægger hvert år sådan, at
de i forsommeren og i efteråret kan komme på
operakursus.
FLENSBORG AVIS — Lørdag 7. august 2010 — 23
BLANDT NABOER -
UNTER NACHBARN
Kalender
Familieaktivitetsdag
TINGLEV. Tre hyggelige
timer med lystfiskeri,
minigolf, klappedyr og
legeplads.
En familiedag, hvor
de voksne skal med ud
og have det sjovt.
Fiskegrej medbringes
eller kan lejes. Hver
mandag, tirsdag og
torsdag. Aabenraavej
95 i Uge.
Havnefest
AABENRAA. Traditionel
jazz, lokale og musikalske
indslag, samt fadøl
og hygge den
07.08.2010.
Juice Box
FLENSBORG. I Union
Banks gård, Große
Straße 2 spiller Juice
Box den 07. 08. 20.30.
Arrangør er Flensburg,
Hofkultur.
Bogquiz?
SØNDERBORG. Kom og
deltag i bibliotekets
quiz og vind super seje
præmier den 10.08.
Der er to quizzer, én
for børn i alderen treseks
år og én for de
syv-14 årige. Hent
quizzen på dit lokale
bibliotek i Sønderborg
Kommune eller på
www.biblioteket.sonderborg.dk.
Hotel
Bossa Nova
FLENSBORG. Den
10.08. i Borgerforeningens
gård, Holm 17,
spiller Hotel Bossa Nova.
Arrangør er Flensburg
Hofkultur:
Sang og orgel
TØNDER. Kristkirken
den 12.08.2010 kl.
20.00 Anne Mette Balling,
sang, og Steen
Wrensted Jensen, orgel.
Det er fri entre.
Anne Mette Balling
er lyrisk sopran og havde
allerede før sin debut
fra Det Jyske Musikkonservatoriumssolistklasse
i 1999 en omfattende
karriere.
Læs mere på
www.unternachbarn.de
Læserservice
via redaktion@unternachbarn.de
og
redaktion@blandtnaboer.dk.