Det gode arbejdsliv - Gentofte Kommunelærerforening

gkl Gentofte Kommunelærerforening 

Det gode arbejdsliv 

NR. 4 dec. 2008 DLF KREDS 19 

Ny vejledning på vej 

Folkeskolen en succes

INDHOLD 

Det gode arbejdsliv 3-4 

Ny vejledning på vej for 

voksenspecialundervisningen 

5 

Eftersidning 6-7 

Folkeskolen en succes 8-12 

Første klasses 

læseheste 13 

Kredsstyrelsen 14 

Medlemsadministrationen 15 

Pensionistnyt 16-17 

Tillidsrepræsentanter 18 

Forsidebillede: 

Fra åbent kursus på Frederiksdal 

Fotograf: Kredsstyrelsen 

Medlemsblad for: 

gkl 

Gentofte Kommunelærerforening 

Hellerupvej 44 

2900 Hellerup 

Tlf: 3962 1544 

e-mail: 019@dlf.org 

www.kreds19.dk 

Giro: 4065 719 

Formand - Jeppe Dehli 

Perspektiv og rummelighed 

Rummelighed er et politisk princip, som nærmest er umuligt at være uenig i, og det 

er da heller ikke ideen om at rumme elever med behov for specialundervisning, der 

er problematisk. Men derimod vilkårene for at skabe nødvendige og kvalificerede 

undervisningstilbud i folkeskolen, der kræver en afsøgning af muligheder for at 

omstrukturere specialundervisningen. 

Allerede i Gentofte Kommunes Brugertilfredshedsundersøgelse fra 2006 var en af 

konklusionerne i forhold til specialundervisningen, at der potentielt set er mulighed 

for at forbedre tilfredsheden. GKL’s netop offentliggjorte undersøgelse af rummeligheden 

– set i lærerens perspektiv – giver fuldstændig samme indtryk af, at der helt 

klart er forhold omkring den øgede inklusion, der skal forbedres. 

Undersøgelserne peger på, at der bør iværksættes en grundig gennemgang af forudsætningerne 

for undervisningen inden for specialområdet, både hvad angår selve kvaliteten 

af undervisningen og paletten af tilbud. Der skal være en række forskellige 

støtteforanstaltninger for at kunne klare de mange forskellige særlige behov, man 

møder på alle skoler. Men det er samtidig væsentligt at tænke specialundervisningen 

ind i en større sammenhæng, hvor elever med særlige behov anskues over et helt skole 

- og uddannelsesliv. Erfaringerne viser, at en målrettet specialundervisningsindsats 

medfører en begrænsning i frafaldet fra ungdomsuddannelserne og et betydeligt fald 

i antallet af omgængere i uddannelsessystemet. 

Vi står over for en stor udfordring for den rummelige folkeskole, hvor børn med 

særlige uddannelsesmæssige behov skal kunne få al den ekstra støtte, de har behov 

for. Det stiller store krav til lærernes kompetencer, som kræver løbende ajourføring 

og kompetenceudvikling. 

GKL ser frem til at gennemarbejde specialundervisningsområdet for forhåbentlig at 

finde mere gangbare løsninger til glæde for både elever og lærere. Det er et vigtigt 

arbejde, som skal løftes, og vi ser frem til i samarbejde med Skole og Fritid at skabe 

gode vilkår for rummeligheden.

Det gode arbejdsliv 

Af: Pia Dorthe Rasmussen, THI KompetenceCenter 

Ikke uventet var mange af de fremmødte deltagere fra 

voksenspecialundervisningsområdet, da DLF afholdt konference 

om det gode arbejdsliv på Gl. Avernæs i slutningen 

af november måned. Temaet er særlig aktuelt for denne 

gruppe set i forhold til den nedskæring, der sker på 

området som følge af takstfinansieringen og de mange 

ændrede procedurer, der er indført i forbindelse med 

kommunernes overtagelse af visitationen. 

Arbejdskonsulent Gitte Daugaard (GD) havde sit bud på, 

hvordan man ved hjælp at ”løsningsfokuseret udvikling” 

og anerkendende metode kunne påvirke arbejdslivet i positiv 

retning. Først gennemgik hun de typiske kendetegn 

på et dårligt fungerende psykisk arbejdsmiljø. Isbjerget 

blev her brugt som metafor for at skærpe opmærksomheden 

på, at det rent observerbare, som sygefravær, ringe 

service, mange fejl mv. kan have sit udspring i andre, og 

mere usynlige forhold. Det drejer sig her om f.eks. ringe 

forudsigelighed, jobusikkerhed, modsatrettede krav, ikke 

støttende arbejdskultur eller uklare grænser. 

Det gode arbejdsmiljø er på baggrund af forskningsbaseret 

viden karakteriseret ved 

Indflydelse på egne arbejdsforhold 

Mening i det arbejde der udføres 

Forudsigelighed 

Social støtte, både praktisk og psykisk af kolleger og 

ledelse, når der er behov 

Belønning. Her tænkes ikke kun på løn og personalegoder, 

men også på ros og anerkendelse 

Krav. Der skal være balance mellem de krav, der stilles 

til medarbejderen, og de ressourcer medarbejderen 

råder over 

Endvidere fremhævede GD, at også tillid til kolleger og 

ledelse samt retfærdighed mht. arbejdsfordeling er vigtige 

parametre i relation til arbejdsmiljøet. 

Denne ekspertorienterede tilgang til arbejdsmiljøet kommer 

til udtryk i de lovpligtige arbejdspladsvurderinger 

(APV), der gennemføres i den offentlige sektor med 3 års 

mellemrum. Arbejdspladsvurderinger er gode til at undersøge 

og diagnosticere arbejdsmiljøet, men de er ikke 

anvendelige til at finde handlemuligheder og løsninger for 

at forbedre et belastet arbejdsmiljø. En APV tager afsæt i 

Gitte Daugaard fortæller, hvordan man kan påvirke sit eget arbejdsmiljø 

en naturvidenskabelig tankegang, og tænkningen er lineær 

og ikke konstruktivt i forhold til løsninger på det psykiske 

arbejdsmiljøs område. 

En måde at imødekomme dette er, i følge GD, at vælge en 

løsningsfokuseret tilgang til arbejdspladsvurdering. Det 

kan gøres ved at følge op på en traditionel APV ved at 

igangsætte en proces, hvor der arbejdes cirkulært, og 

hvor fokus flyttes fra de områder, hvor der pt. ikke er 

handlemuligheder, til de områder hvor der rent faktisk 

kan gøres noget med henblik på forbedringer. 

www.kreds19.dk 3

Som eksempel på de spørgsmål, der kan arbejdes med, er 

følgende: 

Hvad synes du er godt i vores arbejdsmiljø? 

Hvad synes du, at vi kan blive bedre til? 

Har du ideer til, hvad ledelsen kan gøre, for at vi bliver 

bedre til det, vi ikke er gode nok til? 

Har du haft sygefravær, der direkte eller indirekte var 

forårsaget af det psykiske arbejdsmiljø? 

I bekræftende fald, hvad vil arbejdspladsen kunne gøre, 

for at du ikke behøvede at melde dig syg pga. arbejdsmiljøet? 

Hvilke af de beskrevne vanskeligheder er særligt vigtige 

at få gjort noget ved? 

Hvis miraklet er sket, og vores arbejdsplads med et 

trylleslag har fået verdens bedste arbejdsmiljø, hvad vil 

så være anderledes? Hvad vil være de første ting, du 

bemærker, som er anderledes? 

Ved at arbejde løsningsfokuseret motiveres medarbejderne 

til aktivt at forholde sig til, hvad der er væsentligt og 

kan komme med forslag til forbedring af arbejdsmiljøet. 

Der gives gode muligheder for at medarbejderne føler 

større ejerskab til både processen og resultatet, hvilket 

forøger succesraten. 

Sådanne processer fratager naturligvis ikke ledelsen og 

sikkerhedsudvalget deres ansvar med at prioritere, udarbejde 

handleplaner og følge op på disse, understreger 

GD. Men med den løsningsfokuserede tilgang bliver arbejdet 

så at sige gjort i 

fællesskab. Løsningsfokuseret tilgang er ressourcetænkning 

frem for mangeltænkning. 

Om aftenen var der erfaringsudveksling om kommunikationen/samarbejdet 

mellem de lokale kredse, arbejdspladserne 

og DLF. Der var stor lydhørhed fra foreningens 

repræsentanter –Vivi Hansen og Astrid Schjødt Pedersen 

– overfor de problemstillinger, der er i forbindelse med 

fusionen mellem DLF, Speciallærerforeningen og Formidlerne 

og særligt med nedskæringerne på voksenspecialundervisningsområdet. 

Det efterfølgende gruppearbejde afspejlede på fornemste 

vis den løsningsfokuserede tilgang, vi netop havde fået 

fremlagt om eftermiddagen. Der blev spurgt ind til, hvad 

der var gået godt – og hvad der kunne gøres bedre. Endvidere 

blev vi opfordret til at meddele, hvilke behov, der 

pt. ikke dækkes af vores forening. 

Tilbagemeldingerne fra grupperne viste stor overensstemmelse. 

Der har generelt været stor tilfredshed med 

modtagelsen i de lokale kredse. Bladet ”Undervisere.dk” 

er blevet godt modtaget, og man syntes, at det var et godt 

initiativ med konferencen ”Det gode arbejdsliv”. 

Der var blandt deltagerne et stort ønske om en årlig kon- 

4 www.kreds19.dk 

ference, hvor indholdet kunne være vidensdeling, opdatering 

og sparring. Der blev stillet forslag om, at inddele deltagerne 

i interessegrupper, således at f.eks. regionalt ansatte 

havde mulighed for at udveksle erfaringer og opdatere 

hinanden om nye tiltag. Der blev ønsket ressourcer 

til at etablere netværk, både landsdækkende og regionale. 

Et netværk, der også kunne forankres virtuelt via DLFs 

hjemmeside. Endvidere blev det foreslået, at menige medlemmer 

fra voksenspecialundervisningsområdet og formidlerne 

fik mulighed for at deltage i åbne kurser med 

relevant, fagligt indhold. 

”Mentalt kurbad med humor som åndens solskin” var 

overskriften på det foredrag – eller rettere den forestilling 

- som filosof John Engelbrecht (JE) stod for næste formiddag. 

Efter indrømmelse af at have tilhørt klubben 

”over Fyn på under en halv time” til at være tilhænger af 

langsomhedens kvalitet, serverede JE et festfyrværkeri af 

anekdoter og tankevækkende citater spændende fra Einstein 

til Niels Bohr. ”Alle snakker om værdier, men ingen 

er i stand til at skabe dem,” udtaler han. Med omdrejningspunkt 

i refleksion, relation og mening pointerede 

han, at vi skal lære at tænke på en helt ny måde. Vi har 

ændret alt, undtagen vores tænkemåde – ”den store kollektive 

iscenesættelse af ligegyldig sammensværgelse” har 

resulteret i skoler, der er bombet sønder og sammen de 

sidste 30 år – nu står vi med ryggen mod fremtiden og 

uddanner mod fortiden, udtales det med hentydning til 

den herskende skolepolitik. ”Børn kommer ind i skolen 

som spørgsmålstegn, og kommer ud som punktummer” – 

alt skal måles og vejes. ”Skolen skal ikke uddele karakter, 

men skabe karakter” citeres Hal Koch. Undervisere skal 

være ”undrevisere”, der skal være tid til at fordybe sig, at 

finde spørgsmålene – vi skal have langsomheden tilbage, 

kreativiteten kommer ikke, når man har travlt, tiden skal 

være vores tjener og ikke vores herre! 

Som en sløjfe på foredraget, fremhæver filosoffen at 

”mennesker kan ændre deres liv, ved at ændre deres tankemåde” 

for man opdager ingen nye verdensdele uden at 

have modet til at tabe kendte kyster af syne” og ”enhver 

horisont er kun grænsen for dit syn”. 

Således beriget og beåndet gik vi ombord i mere verdslige 

sysler – frokosten blev indtaget i GL. Avernæs´ smukke 

lokaler, og så gik det hjemad med bus gennem Polles 

Snave og videre med intercitytoget. 

Et flot arrangement med en rød tråd gennem hele forløbet 

og løfter fra foreningen om, fortsat at have øje for små 

interessegrupper, og at de ting, vi ønsker bedret bliver forbedret.

Ny vejledning på vej 

for voksenspecialundervisningen 

Af: Kredsstyrelsesmedlem Pia Dorthe Rasmussen, THI KompetenceCenter 

Undervisningsministeriet arbejder for tiden med udformning 

af forslag til en ny vejledning om specialundervisningen 

for voksne. Danmarks Lærerforening har deltaget i 

flere møder med ministeriet, hvor vores synspunkter til 

vejledningen er fremlagt. Hovedsynspunktet er, at vejledningen 

bør nedtone påstanden om områdets subsidiære 

karakter, som der ikke synes at være belæg for i selve loven. 

Dette synspunkt støttes bl.a. af Danske Handicaporganisationer 

(DH), forstandersamrådet, forstandergruppen 

ved tale/høreinstitutterne, Dansk folkeoplysnings 

Fællesråd og AOF. Pt. vides det ikke i hvilket omfang, 

ministeriet vil indarbejde synspunktet i forslaget til vejledningen. 

THI KompetenceCenter set fra haven 

DLF har understreget, at undervisningen er et vigtigt tilbud 

til personer med handicap. Det forlyder, at en kreds 

af kommuner i Kommunernes Landsforenings regi har 

påpeget, at vejledningen skal sætte fokus på, at specialundervisningen 

har et læringsperspektiv. 

Det forventes, at ministeriet udsender vejledningen til 

høring inden jul. 

www.kreds19.dk 5

Skøjtebanen på Gentofte sø (arkivbillede fra 1959) 

GKL-bladet har eksisteret siden 1936, og vi syntes, det både er sjovt og interessant at genoptrykke nogle 

af de gamle artikler. Vi har gravet i arkivet, og denne gang stammer artiklen fra 1943 og omhandler 

emnet eftersidning. God fornøjelse. 

Eftersidning 

Timen er ved at begynde. Da træder Peter frem og bekender: 

Jeg har glemt min Bog. Læreren er godmodig og forstaaende 

- vi kan jo alle glemme og siger: Sæt dig hos en 

Kammerat og følg med i hans Bog, og glem saa ikke din Bog 

næste Gang! 

De to, der nu sidder sammen, har det hyggeligt og muntert, 

men faar maaske ikke saa meget ud af Arbejdet. 

Næste Gang er der to, der har glemt deres Bøger; Læreren 

er ved at miste sin Godmodighed og giver dem en alvorlig 

Formaning. 

Nu er der to Par, der har det hyggeligt og muntert. De 

følgende Gange er der stadig nogen, der har glemt deres 

Bøger, og hvis Læreren nu ikke vil have saboteret sin Undervisning, 

maa han gribe ind: 

De altfor glemsomme Elever idømmes en Eftersidningstime. 

Hjemmet underrettes, og - Læreren maa ogsaa selv 

sidde efter og sørge for, at Straffen fulbyrdes. 

Eller: Timen er begyndt. Opgaven er givet, og Eleverne har 

begyndt Arbejdet. Da træder Peter 2. ind i Klassen: 

Undskyld, men vort Vækkeur var gaaet i Staa! Saadan noget 

kan jo ske. Peter instrueres om Opgaven ude paa Gangen 

eller i et Hjørne af Klasseværelset, alt til Forstyrrelse for 


de andre. 

Et Par Dage efter kommer Peter igen for sent, nogle af 

hans Kammerater gør det ogsaa. I nogle Tilfælde kan det 

være Hjemmets Skyld; men i de fleste Tilfælde er det 

Peters egen Skyld, og det kan være, at Hjemmet haaber, 

at Skolen vil straffe Peter, fordi man hjemme ikke kan faa 

Peter op af Sengen eller ikke faa ham til at skynde sig med 

Morgentoilettet. Hvis Skolen saa ikke straffer Peter, er det 

galt; det er naturligt at lade ham sidde efter, men Læneren 

maa altsaa ogsaa sidde efter for Peters Dovenskab. 

Disse Eksempler er ikke opfundet, men forekommer 

dagligt ved alle Skoler med store Børneantal, og Eksemplerne 

kunde suppleres med talrige andre: Peter 3. skal aflevere 

Stil eller Opgaver en bestemt Dag, men gør det 

ikke, Peter 4. gaar fra Skolen en Time for tidligt, Peter 5. 

møder ikke til I. Time, fordi han i den Time skal have en 

anden Lærer end Klasselæreren osv. osv. 

Myndighederne har til Dels forstaaet det opdragende i, at 

Peter kommer til at bære Følgerne af sin Efterladenhed, 

og har anvist Eftersidning som en passende Straf; men 

Myndighederne har ikke gjort Skridtet fuldt ud idet de

ikke har draget Omsorg for, at Eftersidningen kan iværksættes, 

uden at det skal gaa ud over den i de nævnte 

Tilfælde ganske uskyldige Lærer. 

Efter en Drøftelse af dette Misforhold har Fælleslærerraadet 

derfor paa et Møde d. 14. Maj d. A. indsendt følgende 

Henvendelse, som - med Redaktionens Tilladelse - aftrykkes 

her, for at de Medlemmer af Fællesraadet, der var forhindret 

i at være til Stede ved Mødet, kan gøre sig bekendt med 

det. 

Til Gjentofte Kommunes Skolekommission. 

Fælleslærerraadet tillader sig herved ærbødigst at henvende 

sig til den ærede Skolekommission om Indførelse 

af Eftersidningstimer. 

Eftersidning i Skolen er i mange Tilfælde en naturlig Straf 

for visse af Børnenes forseelser; naar den bruges med 

Forstaaelse af Børnenes Vanskeligheder, virker den opdragende, 

og Skolerne kan sikkert ikke undvære den. 

Undervisningsministeriets Bekendtgørelse af 15. Sept. 38 

om forholdsregler til Opretholdelse af god Orden i folkeskolen 

giver da ogsaa Anvisning paa at anvende Eftersidning 

overfor Børn, der tilsidesætter deres Pligt til Lydighed, 

Høflighed og flid, og giver Regler for Anvendelsen, nemlig, 

at Eftersidning kun maa finde Sted under stadigt Tilsyn, ikke 

udover 1 Time ad Gangen, og saa vidt muligt kun efter 

forudgaaende Meddelelse til Hjemmet. 

Disse Bestemmelser er optaget i "Oplysninger for Hjemmene 

vedr. Skolegangen", udgivet af Gjentofte Kommunes 

Skolekommission og tilstillet alle Hjem med skolesøgende 

Børn her i Kommunen. 

Men til Trods for, at Eftersidning saaledes er anvist som 

Forholdsregel til Opretholdelse af god Orden baade af 

Ministeriet og af Skolekommissionen, er der aldrig anvist 

Skolerne nogen Fremgangsmaade til Iværksættelse af 

denne Forholdsregel. 

Til Oplysning kan tjene, at der ved Københavns Skolevæsen 

er lønnet Tilsyn med Eftersiddere, naar der om 

Eftermiddagen ikke er Klasser, hvor Eftersidderne kan anbringes, 

og at der ved Frederiksberg Skolevæsen er anvist 

12 Timer ugentlig pr. Skole til Eftersidning, og at disse Timer 

gaar ind i Lærernes pligtige Timetal. 

Skolerne i Gjentofte Kommune har hidtil, hvad Eftersidning 

angaar, hjulpet sig paa forskellige Maader; men Forholdene 

har i denne Henseende været utilfredsstillende. 

Fælleslærerraadet tillader sig derfor denne Henvendelse i 

Haab om, at Skolekommissionen vil udvirke en tilfredsstillende 

Løsning af Spørgsmaalet. 

Paa denne Henvendelse er der kommet følgende Svar: 

Gjentofte Kommunes Skolekommission. 

Den 24. Juni 1943. 

I Anledning af Fælleslærerraadets Henvendelse af 17. Maj d. 

A. til Skolekommissionen om, at Spørgsmaalet om Eftersidning 

ved Skolerne maa bringes til Løsning, skal man herved meddele, 

at Sagen blev behandlet i et Fællesmøde mellem Skolekommissionen 

og Skoleudvalget den 22. d. M. 

Det vedtoges at stille Sagen i Bero, for at visse Forhold kan blive 

nærmere belyst, inden Sagen optages til Overvejelse. 

(sign.) B. Dinesen. (sign.) H. Johansen. 

Det er ikke let at se, hvad der menes med Sætningen, "at 

visse Forhold kan blive nærmere belyst". 

Nu, i Begyndelsen af Skoleaaret, er der ingen Eftersidning 

ved Skolerne, saa der er altsaa ingen Forhold med Hensyn 

til Eftersidning at belyse. Om der i Løbet af Efteraaret 

bliver etableret Eftersidning eller ikke, afhænger ganske 

af det private Initiativ ved hver Skole for sig, saaledes 

at det vel sagtens gaar, som det plejer: 

Nogle faar den, andre ikke. Men den kan altsaa kun etableres 

paa den Maade, at Læreren "sveder" sammen med 

Synderne, hvilket dog er en ejendommelig Retspleje. Man 

forlanger jo dog ikke, at en Læge skal tage samme Dosis 

Medicin, som han forordner sine Patienter, eller at en 

Dommer skal lide samme Straf, som han idømmer en 

Forbryder. Myndighederne kan ikke anvise Eftersidning 

som Forholdsregel til Opretholdelse af god Orden og tilmed 

udtrykkeligt forlange, at Eftersidderne skal være under 

stadigt Tilsyn, uden at sørge for, at dette Tilsyn fremskaffes. 

FællesLærerraadets Henvendelse er derfor kun en logisk 

Følge af Ministeriets Bekendtgørelse og af Stykket om Disciplin 

i Skolekommissionens "Oplysninger for Hjemmene", 

og Fælleslærerraadet maa derfor have Grund til at 

vente, at dets Henvendelse imødekommes, hvad enten 

det saa sker med den - københavnske eller den frederiksbergske 

Ordning. 

www.kreds19.dk 7

Med venlig tilladelse af forfatteren Anders Bune bringer vi her en 

kronik trykt i Politikken 1999. Historien gentager sig, siger man. 

Test, inklusion og tyveri af barndommen - har vi hørt det før? 

Kronik af Anders Bune 

Statistikken, rigdommen, ja hele samfundet er udtryk for 

folkeskolens enestående succes og forandringsevne, skriver 

lærer Anders Bune . Men hvorfor har emsige politikere, 

dovne journalister og ubrugelige konsulenter skabt 

det modsatte indtryk? Hvordan er det gået til, at folkeskolen, 

en af det moderne samfunds succeshistorier, er 

blevet til en endeløs fortælling om dårlig kvalitet og uduelighed? 

Der er mange, som må dele det tunge ansvar for 

denne situation. 

Netop nu forhandles der om folkeskolens fremtidige 

strategi. Helt nye veje og metoder er i støbeskeen. Alt 

sammen fordi det betragtes som en kendsgerning, at kvaliteten 

i folkeskolen er alt for lav og at det er bydende 

nødvendigt at få kursen drejet. Hvis der ikke sker noget 

nu, vil vi sakke endnu mere bagud i det globale kapløb om 

velfærden. Med den nuværende indsats sidder vi tilbage 

som bænkevarmere i dansen om guldkalven. Intet mindre 

end vores velfærdssamfund er på spil. Visse politikere lader, 

som om de er optaget af folkeskolens trivsel, men er 

i virkeligheden kun optaget af at profilere sig selv eller til 

nød deres parti. Og dovne journalister, som ikke gider at 

sætte sig ind i tingene, løber med den første den bedste 

historie fra de pseudovidenskabsmænd og konsulenter, 

som nok har det største ansvar for, at man nu er i færd 

med at ændre folkeskolen ud fra den falske forudsætning, 

at erfaringerne er dårlige, og at kursen bør ændres. 

En enestående succes ændrer man ellers normalt ikke 

fuldstændigt, mens der naturligvis altid er behov for justeringer. 

Hvornår begyndte denne misinformation? 

Måske var det i 'kommissæren' Bertel Haarders tid. Dengang 

man koncentrerede sig om formalia i stedet for realia. 

Det blev pludselig så utrolig vigtigt, at forældrene 

skulle have indflydelse. 

Der skulle laves skolebestyrelser. Ledernes kompetence 

skulle understreges og udbygges, lærerrådene skulle afskaffes 

osv. Hvad forældrene så skulle bruge deres indflydelse 

til var mindre vigtigt, bare de havde den. 

Der skulle være valg som til Folketinget. Om det fungerede 

var lige meget, bare det blev afholdt. Lærernes arbejdstid 

skulle opmåles og tælles efter nye metoder. Det 

var uinteressant, at det førte til groteske tilstande i folkeskolen. 

Bare tiden blev registreret og optalt. Eller be- 


Folkeskolen

- en succes 

gyndte det i virkeligheden, da Asger Baunsbak startede sin 

hetz mod den engagerede lærer med sin indoktrineringsdebat? 

Han vidste formentlig godt selv, at ensretning slet 

ikke var en tendens i folkeskolen. Han vidste vel også, at 

han kunne udnytte den frustration, som opstod i universitetsverdenen 

efter ungdomsoprøret. Det kan blive vanskeligt 

at finde den egentlige start, men det endte i et systematisk 

undergravende arbejde i forhold til skolen. 

Hver gang et eller andet problem dukkede op i samfundet, 

stod (og står) journalister og politikere i kø for at 

lægge ansvaret på folkeskolens skuldre. 

For meget eller for lidt specialundervisning, det er folkeskolens 

skyld. Narkotika, vold, færdsel, sundhed, sex, ja 

rækken er uendelig. Hvis der er et eller andet galt med 

noget som helst, så er det folkeskolens ansvar. 

Under alt det her halløj har vi haft en skole, som stille og 

roligt lagde kursen om til nye tiders krav, og som jeg her 

skal påvise levede så godt og vel op til alt, hvad man kunne 

forvente og mere til. Når man taler om krise i folkeskolen 

og påstår, at udviklingen går i den forkerte retning, 

så bliver det nødvendigt med en lille smule historisk indsigt. 

Man må naturligvis vide, hvordan ændringerne har 

været i det mindste i de senere år for at kunne udtale sig 

om ændringernes retning. 

Det var i løbet af 50erne og 60erne, at det blev et krav 

til folkeskolen, at flere og flere skulle have en boglig uddannelse. 

I 1958 tog man det første store kvantespring i 

den retning. Nu blev børn i byerne og på landet ligestillede. 

Nu skulle også børn på landet gå i skole hver dag, og 

undervisningspligten blev fastsat til syv år. Nu skulle det 

være. Efter de syv år kunne man fortsætte i 8. og 9. klasse 

eller, hvis man var det, der kaldtes bogligt begavet, tre 

år på reallinien. 

Indtil 58 sorterede man børnene efter 5. klasse til eksamensskolen 

eller den eksamensfri skole, mens børnene 

på landet var helt uden for dette system i de små landsbyordnede 

skoler. Ændringerne gav også resultater. Da 

loven blev indført, lykkedes det cirka for 3.000 elever at 

nå frem til gymnasiet og tage studentereksamen årligt. Og 

i den forbindelse skal man huske på, at vi taler om årgange 

på 70.000-80.000. 

Derefter steg antallet af gymnasiaster dramatisk i den følgende 

periode. Omkring 1970 var det godt og vel fordoblet, 

og efter at der blev indført ni års undervisningspligt 

fortsatte stigningen, så vi nu er oppe på omkring 

26.000 plus cirka 7.000 på hf og andre uddannelser på 

samme niveau, og det ud af årgange, som er væsentligt 

mindre. 

www.kreds19.dk 9

I 1985 nåede fødselstallet lavpunktet, cirka 54.000. Her 

kunne den årvågne journalist standse op og se på tallene. 

Passer de til en historie om folkeskolens krise? Gymnasieandele 

på 3.000 ud af 80.000 og 31.000 ud af 54.000 for 

nu bare at bruge dette ene signal. Lad os se på et andet 

forhold. 

Den meget omtalte OECD-undersøgelse, som Bertel Haarder 

fik os med i. Den der viste, at vores elever lå blandt 

de ringeste læsere i verden. Man skulle helt til Nedre 

Langtbortistan, før man fandt nogen, der var lige så dårlige 

som vores. Visse politikere og journalister var der med 

det samme. Ingen gad konferere f.eks. med de ovennævnte 

tal, ingen gad tænke sig om og sige til sig selv: »Kan det 

her passe?«. Nationen gik i det, vi nu kalder selvsving. 

Konsulenter og eksperter stod parat. Nu var der bevillinger 

i vente til undersøgelser og rapporter (det havde 

været mere logisk, hvis de var til undervisning); grunden 

var gødet til de store forandringers tid. 

Før i tiden kunne man kende en konsulent på den berømte 

ballonprøve, som lyder sådan her: Nogle mennesker var steget 

til vejrs i en ballon. På grund af tåge mistede de orienteringen, 

men da skydækket lettede en smule, så de en mand på en 

mark. De råbte ned til ham og spurgte: »Hvor er vi?«. 

Han så op på dem og svarede: »I sidder i en ballon«. 

Så var de klar over, at de havde mødt en konsulent. 

Konsulenter kendes på, at det er sandt, hvert eneste ord 

de siger, men at man ikke kan bruge det til noget som 

helst. Nu står det værre til, for nu er det ikke engang 

sandt, det de siger. Det er komplet unødvendigt med alle 

disse spekulative undersøgelser med deres åbenbare fejl, 

når man i forvejen har de nødvendige tal gennem Danmarks 

Statistik. 

Det er nemlig ikke sådan, at det bare er et stort antal elever, 

som lige har slæbt sig igennem til en studentereksamen, 

selv om det i sig selv ville være et stort fremskridt. 

Studenterne uddanner sig skam videre, og på læreanstalterne 

ser man en lige så eksplosiv udvikling. I 1967 var 

der færre end 1.000, som tog eksamen fra universiteterne, 

cirka 400 fra Polyteknisk Læreanstalt og cirka 3.500 

fra seminarierne, mens der i 1990-91 var over 20.000, 

som fuldførte en lang eller mellemlang videregående uddannelse 

og lidt færre end 10.000, som gennemførte en 

kortere videregående uddannelse. 

Man kunne også se på nogle tal fra bogbranchen. Det må 

da være relevant, når man taler om befolkningens læseevner. 

Der udgives i Danmark for tiden cirka 12.000 nye 

titler hvert år, og de udkommer i cirka 40 millioner bind. 

Altså gennemsnitlig otte bøger per indbygger om året. 

Det er da ganske godt klaret i et land, hvor en stor del af 

befolkningen påstås at være analfabeter. Sært at der ikke 

er flere, som spørger sig selv, om alt det her med stigende 

læseproblemer kan passe. 

I Danmark har vi siden 60erne haft en tradition for, at 

børnene starter sent i skolen, og at de første skoleår er 

indføringsår, hvor den systematiske indlæring har været 


lidt i baggrunden. Det blev ligefrem understreget i forskellige 

betænkninger og kommunale læseplaner, at dette 

var meget vigtigt. Alligevel vakte det rædsel og skræk ud 

over hele landet, da det blev påvist, at danske elever som 

gennemsnit ikke læste så godt i tredje klasse, som man 

gjorde ude i den store verden. 

Nu er der vel ikke mange, som forlader skolen efter dette 

klassetrin, så man skulle tro, at oplysningen var uinteressant. 

Man skulle tro, at det var mere interessant, hvordan 

det faktisk gik eleverne op gennem uddannelsessystemet. 

Men nej, det var skam tal, der kunne bruges til 

mange forskellige formål. Især sprang det i øjnene, at der 

var en stor del af eleverne, som klarede sig meget dårligt. 

Igen stiller det krav til den, som vil beskæftige sig med disse 

spørgsmål. Der er ting, man må vide, for at kunne udtale 

sig. Før midten af 70erne havde vi i Danmark en række 

skoletilbud til børn, som af den ene eller anden grund 

havde svært ved at følge den almindelige undervisning. 

Der var hjælpeskoler, læseklasser, specialskoler for forskellige 

handicap. Udskilningsmulighederne var mange, og 

de blev brugt. Der var særforsorgens 'Grønne Skoler', 

hvor senmodne og svagt begavede gik. 

Dengang var det endnu sådan, at på f.eks. de grønne skoler 

gik der elever, som alle havde fuldt sprog. Elever som 

modtog undervisning i de sædvanlige skolefag. Også dengang 

havde man børn, som var for dårligt begavede til disse 

skoler. Disse elever gik i det man kaldte børnehaver, 

selv om de måske var både 15 og 16 år gamle, og desuden 

var der endnu på de tider børn, som gik hjemme hos 

deres forældre, uden der blev gjort noget som helst for 

dem. Hele denne struktur blev totalt omdannet gennem 

70erne. 

Et meget betydeligt antal blev integreret i den almindelige 

folkeskole. Hjælpeskoler, hjælpeklasser og lignende 

blev nedlagt. En stor del af eleverne fra de grønne skoler 

blev integreret i folkeskolen. I det, som tidligere var de 

grønne skoler, kom nu de store børn fra forsorgens børnehaver. 

Det blev almindeligt, at en del af eleverne i disse 

skoler ikke havde sprog, og at undervisningen blev drejet 

hen mod andre og mere basale behov. 

Hvis nogen vil hævde, at OECD-undersøgelsen skam havde 

taget hensyn til det med de svage børn, og at de slet 

ikke er med i undersøgelsen, kan jeg kun svare: Tro dem 

ikke. Der er mig bekendt aldrig lavet nogen ordentlig statistik 

for dette, og jeg tror heller ikke, det lader sig gøre, 

men udviklingen var klar for enhver, som beskæftigede sig 

med området. 

Vi er altså i den situation, at politikerne den ene dag besluttede, 

at en meget stor del af de børn, som har svære 

indlæringsproblemer, skulle være i den almindelige skole 

(en klog beslutning efter min mening), men allerede dagen 

efter kom de og klagede over, at den nederste tredjedel 

af børnene var for svage. Nu må skolen til at stramme sig 

an, siger de, og lader som om, de har glemt, hvad de selv 

har gennemført. Korpset af eksperter og konsulenter står

på spring, men det, de siger, passer sjældent og kan endnu 

sjældnere bruges. Men jeg kan trøste de mange bekymrede 

allerede nu. 

I løbet af kort tid vil der komme rapporter, som viser, at 

konsulenternes vejledning af lærerne har båret frugt. De 

svageste klarer sig på forbavsende kort tid bedre. Der foregår 

nemlig i øjeblikket en øget udskilning af børn med 

problemer til læseklasser, alternativklasser, dampklasser 

osv. Store resultater er i vente. 

Først nåede man ved OECDs hjælp frem til det fantastiske 

resultat, at hvis man i et land tager børnene ind i skolen, 

når de er fem år gamle, og giver dem en intensiv 

læsetræning og sammenligner dem med børnene i et 

land, hvor børnene kommer sent i skole (7-8 år gamle), 

og hvor man bruger de første år som indføringsår, hvor 

trivsel står over formel indlæring, så vil de, der kom tidligt 

i skole og fik træning, læse hurtigere i tredje klasse 

end dem, der kun fik lidt træning. Et forbløffende resultat. 

Nu viser nye OECD-undersøgelser endnu en gang det, vi 

vidste i forvejen. 

Nu er det, at danske unge er ekstremt veluddannede og 

egnede til at gå ind i det moderne arbejdsmarked. Vi er 

blandt de allerbedste. Ja, tak. Det vidste vi. Det er naturligvis 

rigtigt, at det ikke er nok at konstatere den forbløffende 

højnelse af uddannelsesniveauet. 

Man må også se på, hvordan det har været i udlandet, ikke 

mindst i de lande, som vi plejer at sammenligne os 

med, som man så ofte siger. Der ligger et kæmpe arbejdsmarked 

for konsulenterne her, der vil komme en 

strøm af rapporter om dette, og de vil jævnligt modsige 

hinanden. Man behøver ingen krystalkugle for at forudse 

dette. Men der er ikke behov for snedigt udtænkte rapporter, 

man kan ofte blot nøjes med at se sig lidt omkring. 

Hvordan står det til i Danmark? Er landet præget 

af dyb krise? Er det sådan, at når vi kommer til udlandet, 

så fungerer alt bedre end her? 

Det er næsten ligegyldigt, hvilket område af samfundslivet 

vi tager frem, så tåler Danmark sammenligning med et 

hvilket som helst land. 

Hvordan kan man dog indbilde en befolkning, som på 

trods af mangel på næsten alle råstoffer har formået at 

skabe et af verdens rigeste og bedst fungerende samfund, 

at den består af analfabeter og dårligt uddannede mennesker. 

Forestillingen om, at befolkningen tidligere var utrolig 

lærd, og at alt bare er gået tilbage gennem de seneste 

hundrede år, er fuldstændig falsk og uhistorisk. I det vi kalder 

Danmarks guldalder, den sidste halvdel af 1800- tallet, 

blev der uddannet cirka 200 studenter om året i hele 

landet. Sandheden om undervisningen i den periode er, 

at den langt overvejende del af befolkningen var uden det, 

man kunne kalde boglig viden. Man var som helhed uoplyste. 

Den lærde kreds var minimal. Antallet af studenter 

var som nævnt steget til cirka 3.000 i 1958. 

Det kan godt være, at ikke alle de mange tusind, der ta- 

www.kreds19.dk 11

ger studentereksamen eller hf nu, er lige så kvalificerede 

som før, men de er altså kvalificerede nok til at tage en videregående 

uddannelse. 

Tidligere tiders niveau overgår vi altså meget nemt i dag. 

Hvis vi ikke skulle have flere igennem systemet end dengang, 

så ville vi være i stand til at aflevere så superkvalificerede 

elever, at selv den sureste gymnasielektor ville blive lykkelig. 

Men det ville rigtignok kun være til gavn for meget få, og der 

ville også kun blive brug for et særdeles begrænset antal lektorer. 

Heldigvis er der endnu ikke planer om et sådant tilbageskridt, 

men angrebet på folkeskolens virkelige værdier og 

styrke, er allerede i fuld gang. Det kaldes tidlig indsats og 

kvalitetsvurdering. Børnenes legeland er slagmarken. Gribbene 

venter på byttet, når ideologerne har indtaget landet. 

Selv om vores erfaringer siger det modsatte, hævdes det nu, 

at det er af den største vigtighed for vores børns udvikling 

og nationens overlevelse, at undervisningen starter væsentligt 

tidligere. 

Der skal begyndes langt ned i børnehavealderen. Man ser 

bort fra at legen er børnenes vigtigste arbejde. Det er gennem 

den, de be arbejder deres indtryk. Det er gennem legen, 

de bliver mennesker, der kan indgå i sociale relationer. 

Det er gennem legen, at grundbegreberne kommer på plads. 


Når man klatrer op i et træ, er det vigtigt at holde fast. 

Når man går ud i vandet, bliver man våd. Hvis man slår 

eller bider de andre, giver det problemer. Alt det, der 

overhovedet betyder noget, ligger i legens erfaringer. 

Det er med foruroligelse, at pædagoger erfarer, at Fætter 

BR allerede opgiver børnene som kunder i otte-niårs 

alderen. Ikke fordi vi ønsker BR-kunder, men fordi 

det er et tegn på, at så leger de ikke mere. Så overgår 

de til små voksenforbrugere med MorgenTV og Morgenchancen 

som dagens start, og video, computerspil, 

tv-serier, chips og cola som dagens tilbud. Hvad er de 

børns behov? 

Er det mon yderligere indhug i legens verden? Næppe. 

I børnehaven og i børnehaveklasserne er det legen, 

som skal have højeste prioritet. Det er vigtigt, at man 

får skudt de mennesker, man skal have skudt, inden man 

bliver alt for gammel. Dels er skaden på ofret ikke så 

stor, og dels kan det give anledning til mange gode diskussioner, 

om hvem der er døde hvornår. I skolen 

kommer de kreative fag til. Det er dér brændstoffet til 

den senere boglige indlæring findes. 

Der ville selvfølgelig kunne spares mange penge, hvis legen 

blev helt afskaffet, men mon så ikke Fætteren går 

ind i computerbranchen, så han kan sælge noget til alle 

dem, der nu ikke har fornøjelse af socialt samvær, men 

meget hellere vil sidde ved skærmen og chatte med 

ukendte mennesker. »Hvem sidder der bag skærmen« 

kan igen blive en god morgensang i skolen, men med 

noget ny betydning. 

Man er klar til at brække sig i bondens fede spand. Nu 

gælder det om at stå fast. De stærke kræfter, som nu på 

baggrund af falske iagttagelser er gået i gang med det 

store tidsrøveri fra de små børn, må stoppes. Lysten og 

oplevelsen skal vedblivende være i den danske skole. 

De kreative fag bør igen indtage den centrale plads, 

som har ført til så fremragende resultater. 

Stop den meningsløse kvalitetsvurdering, som nu stjæler 

tid, penge og kræfter fra skolen. 

Alle de nødvendige tal ligger i den faktiske udvikling. 

Den danske folkeskole er en enestående succes. Den 

tåler sammenligning med en hvilken som helst skole i 

verden. 

Det statistiske kildemateriale stammer fra: 

Danmarkshistoriens Hvem Hvad og Hvornår (Politikens etbinds 

Danmarkshistorie). 

Danmark i tema og tabeller. Malling Beck.

Første klasses læseheste 

Af Dorthe Thorup, skrevet på vegne af arbejdsgruppen på 

Tjørnegårdsskolen 

Mange børn i 1. klasse arbejder hårdt med bogstavindlæring, 

mens andre allerede kan læse. Nogle børn har 

kunnet læse i lang tid – enkelte før de startede i børnehaveklasse. 

Det er den virkelighed, mange dansklærere 

møder, hvilket kan gøre det svært at gennemføre god undervisning. 

Med udgangspunkt i denne praksiserfaring er vi p.t. i gang 

med et danskfagligt projekt, som vi kalder ”Første klasses 

læseheste”. Projektet er målrettet de tidlige læsere i 1. 

klasserne, og det løber over 4 uger. Udgangspunktet er en 

anerkendelse af, at børn knækker læsekoden på forskellige 

tidspunkter, hvilket stiller store krav til undervisningen og 

læreren. 

2 x 2 lektioner om ugen samler vi de ”læsende” børn fra 

1. klasserne, som sammen med en af dansklærerne i 1. 

klasse bruger læsning til en spirende forståelse af bl.a. 

komposition og genre. De elever, der endnu ikke har 

knækket læsekoden, undervises i stamklassen, men ”forstyrres” 

ikke længere af de ”læsende”. ”Forstyrres” skal 

her forstås på 2 måder: Børnene bruger meget energi på 

at sammenligne/spejle sig selv, og derved kan de få en 

følelse af utilstrækkelighed. Samtidig er det meningsløst at 

skulle indlære bogstavernes lyde, hvis man har kunnet 

læse i 1 år, hvilket er grobund for kedsomhed, småsnak, 

uro osv.…. 

Vort igangværende projekt løber frem til slutningen af november, 

og vi har yderligere 2 projekter på tegnebrættet 

– et naturfagligt og et praktisk/musisk. Projekterne vil 

bygge videre på evalueringen af ”Første klasses læseheste”, 

og fundamentet vil være anerkendende pædagogik. 

Vores tilgang er, at eleverne skal se/forstå meningen 

med undervisningen, for at kunne udvikle deres faglige 

og sociale læringspotentiale bedst muligt. 

Med henblik på at udveksle erfaringer og videndele, hører 

vi gerne fra andre skoler i Gentofte, som planlægger/er i 

gang med lignende projekter. 

Janni Pihl Sørensen, janni.pihl.soerensen@skolekom.dk 

Birgitte Winther Nielsen, birgite.winther.nielsen@skolekom.dk 

Dorthe Thorup, dorthe.thorup@skolekom.dk 

www.kreds19.dk 13


GKL pr. dec. 2008 

Kredsstyrelsen 

Formand: Jeppe Dehli (GKL). 

Næstformand: Emil Hemmingsen (MA). 

Øvrige: Karen Raahauge (TJ), Niels Jørgen Engel (MA), Louise Nørholm (BA) 

Pia Dorthe Rasmussen (THI), Annelise Herløv Lund (TJ). 

Suppleanter: 1. suppleant: Mikael Hedahl (OR), 2. suppleant: Signe Ammitzbøll (MA), 

3. suppleant: Karen Stavnstrup (MA). 

Kongresdelegerede i DLF: Jeppe Dehli, Emil Hemmingsen, Niels Jørgen Engel. 

Suppleanter: 1. suppleant: Louise Nørholm, 2. suppleant: Pia Dorthe Rasmussen, 

3. suppleant: Annelise Herløv Lund. 

Fora i Hovedstaden Øst (kredssamarbejde) 

Formands-næstformandsforum: Jeppe Dehli, Emil Hemmingsen. 

Pædagogisk forum: Annelise Herløv Lund. 

Kursus forum: Emil Hemmingsen. 

FASTE UDVALG 

Fagligt udvalg: Niels Jørgen Engel (F), Louise Nørholm, Jeppe Dehli, Emil Hemmingsen. 

Økonomi udvalg: Jeppe Dehli (F), Niels Jørgen Engel, Louise Nørholm. 

Koloniudvalg: Jeppe Dehli (F), Niels Jørgen Engel. 

Forretningsfører: Kenneth Knigge. 

Kolonikassereren: Jesper Frederiksen. 

Valgt kolonirepræsentant: Torsten Klevin. 

Arbejdsmiljøudvalg: Annelise Herløv Lund (F). 

Aktivitetsudvalg: Louise Nørholm (F), Pia Dorthe Rasmussen. 

Bladkoordination: Pia Dorthe Rasmussen (F). 

Pædagogisk udvalg: Annelise Herløv Lund (F), Louise Nørholm, Pia Dorte Rasmussen, 

Jeppe Dehli. 

Hjemmeside udvalg: Emil Hemmingsen. 

Regionsansvarlig: Pia Dorthe Rasmussen.

Vigtigt fra 

medlemsadministrationen 

Ming Grièse 

Medlemsadministrationen i GKL varetager ajourføring af medlemskartoteket og registrering af kontingentindbetalinger. 

Som medlem betaler du kontingent via løntræk (Gentofte Kommune) eller ved brug af fremsendte girokort. 

Ændring af arbejdssted: 

Hvis du får ansættelse på en anden skole i kredsen, bedes du meddele dette til GKL kontoret, gerne på e-mail: mgr@dlf.org. 

Hvis du får ansættelse på en skole i en anden kreds, bedes du udfylde en ændringsblanket, som fås hos din 

tillidsrepræsentant, og sende den til GKL kontoret. 

Vær opmærksom på at du er kontingentpligtig her i Kreds 19, indtil en evt. ændring er registreret. 

Udmeldelse: 

Hvis du ønsker at udmelde dig, skal det ske skriftligt til kredskontoret med mindst en måneds varsel til 

udgangen af et kvartal. 

Pensionering: 

Ved pensionering har du mulighed for at blive overflyttet til vores superaktive pensionistafdeling, hvor 

kontingentet kun er kr. 90,-/md. 

Hvis du skulle ønske at udmelde dig, skal det gøres i god tid, dvs. med 1 måneds varsel til udgangen af et kvartal. 

Kontingentnedsættelse: 

Kontingentnedsættelse gives i visse situationer efter ansøgning. Blanket fås hos din tillidsrepræsentant eller 

ved henvendelse til kredskontoret. Nedsættelse gives ikke med tilbagevirkende kraft. 

Barselsorlov: 

Hvis du forlænger din barselsorlov, udover de 24 uger efter fødslen med fuld løn, og modtager dagpenge, kan du 

efter ansøgning få nedsat dit kontingent med 50%. Husk at søge inden perioden med dagpenge påbegyndes. 

Orlov/tjenestefrihed: 

Nedsat kontingent bevilges efter ansøgning. Husk at søge inden orloven påbegyndes. 

Ledighed: 

Hvis du bliver ledig, kan du få 50% nedsat kontingent efter 1. måned på dagpenge. 

Ansøgningsblanketter kan fås hos din TR eller ved henvendelse til GKL's kontor. 

Dimission: 

Ved afslutning af lærer- eller meritlæreruddannelsen gives kontingentfritagelse i 3 måneder. 

Kontakt GKL eller DLF, Medlemskontoret, så snart du er færdig. 

Intet sker automatisk, så det er vigtigt at meddele evt. ændringer til din tillidsrepræsentant eller kredskontoret! 

Medlemsadministrationen i GKL: Ming Grièse 

Mandag kl. 11.00-17.00 Tirsdag kl. 09.00-14.30 

e-mail: mgr@dlf.org 

www.kreds19.dk 15

Pensionistnyt 

fraktion 4 

Af Bente Rosman 

Besøg på Kroppedals museum for 

astronomi 

Verdensrummets Mekanik 

- Ole Rømer og 400 års dansk astronomi 

Kroppedals faste astronomiske udstilling bygger bro mellem 

historie og naturvidenskab. 

Billederne tilhører Kroppedal Museet 

Ude på Vestegnen, Herstederne, hvor der var åbent land 

i vores barndom, og senere opvoksende skov i en ½ meters 

højde, der kan vi nu nyde store skovarealer som resultat 

af fin planlægning. Derude ligger Kroppedals museum – en 

sammenlægning af det gamle Ole Rømer museum og egnsmuseet 

Kroppedal. Det er blevet en smuk forening. Vores 

besøg koncentrerede sig om indholdet fra Ole Rømer 

samlingen. Det er utrolig dejligt at se beviserne på et 

menneskes begavelse, engagement og ekstreme flid. Ole 

Rømer begyndte tidligt at arbejde videre med Tycho Brahes 

mange observationer. Man ser hans specialbyggede 

kikkerter (meget smukt håndværk), og hans interesse 

for at udvikle tidens ure, giver penduluret som resultat. 

Det jordnære interesserede ham imidlertid også. Der var 

behov for standardisering af mål og vægt. En montre viser 

hans modeller af lodder, potter, tønder osv. 

Ole Rømer blev internationalt kendt gennem sit samarbejde 

med franskmanden Picard, som introducerede ham 

til Solkongens Hof. Her bidrog han i væsentlig grad med 

den tekniske udformning af springvandene i Versailles. 

Samtidig konstruerede han to stueplanetarier til under- 


visning af den kongelige familie. De blev udført i ædle metaller. 

Museet har to kopier, som virkelig er ”5-stjernede”. 

Senere kaldes Ole Rømer hjem for at løse opgaven med 

kalenderen, som var vokset temmelig skæv. Resultatet 

blev den gregorianske kalender, som vi har i dag. 

Efter rundvisningen spiste vi frokost på Kroppedal 

– frisksmurt smørrebrød med øl/vand og ikke mindst 

hyggeligt samvær. 

Tak for endnu en god oplevelse. 

Forårets arrangementer 

Besøg på Storm P. Museet 

Frederiksberg Runddel 

Onsdag den 11. marts kl. 11.30 

Vi har bestilt en rundvisning, den koster 50 kr. pr. deltager 

Derefter går vi hen til Hansens Gamle Familiehave og 

spiser frokost. 

Pris 150 kr. eks. drikkevarer 

Tilmelding til besøget på Storm P. Museet skal sendes 

senest den 28.februar til: 

Inge Rasmussen, Strandlund 113, 2920 Charlottenlund. 

e-mail: irasmussen@pc-let.dk 

eller 

Jytte Hessing-Olsen 

Tlf.:39643048 

e-mail: jfaennik@kabelmail 

Husk at angive hvor mange du melder til og om 

du/I ønsker at spise

Rundvisning i Folketinget 

Torsdag den 23. april kl. 10.30 

Vi mødes foran Christiansborg Slot 

Rundvisningen varer en lille time, og derefter går vi ned i 

Snapstinget og spiser buffet pris: 150 kr. eks. drikkevarer 

Tilmelding til besøget i Folketinget skal sendes 

senest den 15. april til: 


e-mail:irasmussen@pc-let.dk 

eller 

Jytte Hessing-Olsen 

Tlf.:39643048 

e-mail:jfaennik@kabelmail.dk 

Husk at angive hvor mange du melder til og om 

du/I ønsker at spise 

Generalforsamling !!! 

Der indkaldes til generalforsamling onsdag d. 21. januar 2009 kl. 11.00 

I Kildeskovshallens store mødesal (adgang gennem cafeteriet) 

1 Generalforsamling 

Dagsorden 

A beretning om året der gik (v. Inge Rasmussen) 

B valg af tillidsrepræsentant 

C valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer(Anders Eriksen, Lise Bak, og 

Jytte Hessing-Olsen er villige til at fortsætte) 

D ønsker og forslag til GKL 

E arrangementer i 2008 (vi modtager gerne forslag) 

F koloniopholdene i 2009 (ved Lise Bak) 

G eventuelt 

2 Frokost 

Foreningen inviterer også denne gang på lidt at spise 

Tilmelding til generalforsamlingen senest den 9. januar til: 


e-mail: irasmussen@pc-let.dk 

eller 

Jytte Hessing-Olsen Tlf.:39643048 

e-mail: faennik@kabelmail.dk 

Feriekolonierne 2009 

Som nævnt i sidste nummer af GKL-bladet 

kan du komme på Broagerkolonien i uge 19. 

I ugerne 21, 23 og 26 kan du vælge mellem Solgården og 

Vesterhavsgården. 

Tilmelding til Lise Bak, Byleddet 4, 2820 Gentofte 

e-mail:lithobak@hotmail.com 

senest fredag d.9. januar 

www.gklpensionistnyt.dk 

www.kreds19.dk 17

Tillidsrepræsentanter 

Bakkegårdsskolen Tlf.: 3998 5100 

Mette Stæhr Olsen Tlf.: 2873 9584 

Suppl.: Erik Ree Tlf.: 4468 0146 

Dyssegårdsskolen Tlf.: 3965 1508 

Dorthe Worning Tlf.: 3963 4571 

Suppl.: Birgit Boensvang Tlf.: 3893 5844 

Gentofte Skole Tlf.: 3965 0228 

Martin F. Nielsen Tlf.: 4492 9248 

Suppl.: Poul H. K. Laursen Tlf.: 4062 2569 

Hellerup Skole Tlf.: 3915 4040 

Lotte Mylenberg Tlf.: 3961 1576 

Suppl.: Gurli Høier Tlf.: 4581 5058 

Maglegårdsskolen Tlf.: 3977 1122 

Bente Kold-Christensen Tlf.: 4585 7425 

Suppl.: Karen Stavnstrup Tlf.: 3998 5650 

Munkegårdsskolen Tlf.: 3967 7795 

Camilla Kaplers Tlf.: 3819 9354 

Suppl.: Lise Albrectsen Tlf.: 3962 4224 

Ordrup Skole Tlf.: 3998 5959 

Roald Larsen Tlf.: 3963 1079 

Suppl.: Mikael Hvass Hedahl Tlf.: 3054 2191 

Skovgårdsskolen Tlf.: 3998 5200 

Annette Frøsig Tlf.: 3963 4978 

Suppl: Helle Oldorf Tlf: 3965 8447 

Skovshoved Skole Tlf.: 3964 0979 

Karen Søeberg Tlf.: 3963 6017 

Suppl.: Christian Lenau Tlf.: 3333 8339 

Søgårdsskolen Tlf.: 3998 5160 

Katja Nagler Lehmann Tlf.: 2533 7644 

Suppl.: Kenneth Hoffmann Tlf.: 6138 5461 


( pr. december 2008) 

Tjørnegårdsskolen Tlf.: 3975 2040 

Flemming Olesen Tlf.: 3968 1455 

Suppl.: Rikke Balleby Jensen Tlf.: 3333 0907 

Tranegårdsskolen Tlf.: 3962 0643 

Anders Christensen Tlf.: 3962 4492 

Suppl.: Birgitte Sloth Tlf.: 3990 1022 

Copenhagen Int. School Tlf.: 3949 3303 

Karin Hornshøj-Møller Tlf.: 2361 4303 

10. klasse Tlf.: 3946 0220 

Vibeke R. Michelsen Tlf.: 3961 1843 

Suppl: Mikkel Ilve Tlf.: 3966 5153 

THI KompetenceCenter 

Børneundervisere: 

Annie Sørensen Tlf.: 4511 4600 

Voksenundervisere: 

Helle Jørgensen Tlf.: 3617 2434 

Suppl.: Irene Bjerregaard Tlf.: 3323 9307 

PPR Tlf.: 3998 4500 

Kim Hoffman Tlf.: 2175 0762 

Suppl.: Nina Benzin Tlf.: 2175 0611 

Pensionister 

Inge Rasmussen Tlf.: 3962 8748 

Træffetider: 

Medlemsadministration: 

Ming Grièse 

Træffes: Mandag 11-17 og tirsdag 9-14.30 

Sagsbehandler: 

Esben Kringelbach 

Træffes: Mandag til torsdag kl. 10-16 

Fredag: kl. 10-12

Kredsstyrelsen 

Formand: 

Jeppe Dehli (OR) 

Jordbærvænget 29 

2880 Bagsværd 

Tlf.: 2341 4419 

jede@dlf.org 

Karen Raahauge (TJ) 

Niels Finsens Allé 100, 4.e 

2860 Søborg 

Tlf.: 3969 9615 

Forretningsfører og hytteleder: 

Kenneth Knigge 

Holmesvinget 6, 2730 Herlev 

Tlf.: 4448 6291 

Fax: 4448 6295 

Kasserer: 

Jesper Frederiksen Vesterbyvej 19 

2820 Gentofte 

Tlf.: 3168 0839 

Nyvangshytten 

Skovvangs Allé 15 3660 Stenløse 

Tlf.: 4818 3170 

Broager: 

Gåsebjergvej 12A 6310 Broager 

Tlf.: 7444 1641 

Fax: 7444 1632 

Næstformand: 

Emil Hemmingsen (MA) 

Tværbommen 41, 1th 

2820 Gentofte 

Tlf.: 3961 3631 / 4243 1544 

pehe@dlf.org 

Annelise Herløv Lund (TJ) 

Engelstedgade 54 

2100 København 

Tlf. 6094 8977 

GKL´s Feriekolonier: 

Niels Jørgen Engel (MA) 

Vadgårdsvej 28 A 

2860 Søborg 

Tlf.: 3968 1517 

niels.engel@skolekom.dk 

Louise Nørholm (BA) 

Bispebjergvej 72, 2 

2400 København NV 

Tlf.: 3581 3218 

louise.noerholml@skolekom.dk 

Ansatte: 

Medlemsadministration: 

Ming Grièse 

Solgården: 

Turistvej 31 3730 Snogebæk 

Tlf.: 5648 8066 

Fax: 5648 8022 

Vesterhavsgården: 

Nørlev Strandvej 460 9800 Hjørring 

Tlf.: 9896 8117 

Fax: 9896 7117 

www.gkl-feriekolonier.dk 

Redaktionen: 

Jeppe Dehli (Ansvarshavende) 

Pia Dorthe Rasmussen (Bladkoordinator) 

e-mail: 019@dlf.org 

Næste nummer udkommer: marts 

Deadline er d. 9. februar. 

Layout og tryk 

DM&R Reklamebureau Tlf.: 4582 7145 

Oplag 1200 GKL-ISSN-4920 

Pia Dorthe Rasmussen (THI) 

Ved Møllen 5B, st. 

2970 Hørsholm 

Tlf.: 2513 6291 

piadorthe3@hotmail.dk 

Sagsbehandler: 

Esben Kringelbach 

www.kreds19.dk 19

Det gode arbejdsliv - Gentofte Kommunelærerforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?