Klage vedr. indretning af asylcenter.pdf - Syddjurs Kommune

Syddjurs Kommune
Hovedgaden 77
8410 Rønde
Klage til Natur- og Miljøklagenævnet
Ebeltoft, d. 13. maj 2013
Efter drøftelse af sagen med professor, dr.jur. Søren H. Mørup skal vi hermed klage over Syddjurs
Kommunes afgørelse meddelt ved brev af 30. april 2013 (sagsnr. 13/15754) om, at ændring af anvendelse
af vandrerhjemmet Søndergade 43 i Ebeltoft til asylcenter ikke er en ændring af anvendelsen i forhold til
lokalplanen.
Vi skal for det første påpege, at afgørelsen om, at der ikke kræves ny lokalplan eller en tilladelse, er en
afgørelse i forvaltningslovens forstand, da den fastlægger, hvad der er gældende ret i forhold til
anvendelsen af ejendommen Søndergade 43. Vi bemærker, at den ændrede anvendelse har væsentlig
betydning for os, da den dels påvirker værdien og salgbarheden af vores ejendomme, dels påvirker
kvarteret som sådan, da benyttelsen af ejendommen bliver meget mere intensiv. Vi mener derfor, at vi
skulle have været partshørt, inden kommunen traf afgørelse om, at vandrerhjemmet kunne omdannes til
asylcenter uden tilladelse efter lokalplanen (en sådan beslutning må man jo have truffet, inden man
udlejede ejendommen til brug som asylcenter). Brevet af 30. april 2013 mangler desuden en
klagevejledning.
For det andet er vi uenige i indholdet af kommunens afgørelse.
Vi mener, at indretning af et asylcenter på ejendommen kræver, at der vedtages en ny lokalplan. Det
støtter vi på to selvstændige forhold:
1. Vandrerhjemmet er beliggende i lokalplanens delområde 3. Herom bestemmer lokalplanens § 3, stk. 5, at
området udlægges til ”helårsboligformål samt sådanne offentlige formål, som naturligt kan indpasses i et
boligområde.” Vi mener ikke, at et asylcenter er ”naturligt” i et boligområde. Offentlige formål, der er
sædvanlige og naturligt kan indpasses i boligområder omfatter efter vores mening f.eks. daginstitutioner.
Vi har undersøgt, hvor Røde Kors driver asylcentre, og i ingen tilfælde ligger der et asylcenter midt i et
boligkvarter. Almindeligvis ligger centrene i en vis afstand af boligområder, f.eks. som centeret på
Mariesmindevej 1 i Ebeltoft. Det bemærkes herved, at Røde Kors ifølge deres hjemmeside driver de fleste
asylcentre i Danmark.
Når man se på, hvad der er naturligt og kan indpasses i et boligområde, vil det planlægningsmæssigt være
relevant at se på intensiteten og karakteren af benyttelsen af en ejendom. Et asylcenter med plads til 40
beboere, hvor der foruden beboerne skal være personale, er udtryk for en meget intensiv anvendelse af en
ejendom i et boligområde, der har karakter af villakvarter.
Da anvendelsen af ejendommen til asylcenter er i strid med lokalplanens § 3, stk. 5, kræver anvendelsen, at
planen ændres. Med hensyn til kommunens synspunkt om, at der slet ikke er tale om, at anvendelsen er
ændret, henvises til det, som er anført nedenfor herom.
1 of 3

2. Lokalplanens § 3, stk. 8, 2. pkt., bestemmer, at ændring af anvendelsen af ”større bygningsanlæg”
forudsætter udarbejdelse af supplerende lokalplan. Det bemærkes, at der ikke (kun) er krav om
supplerende lokalplan, når bygningerne fysisk ændres. Det afgørende er ifølge lokalplanen, om
anvendelsen ændres. Nu kan man jo diskutere, hvad der er et større bygningsanlæg, da ”større” er et
relativt begreb. Set i forhold til delområde 3, er det klart, at der er tale om et større bygningsanlæg, da der
som nævnt ovenfor er tale om et villakvarter, hvor vandrerhjemmet skiller sig ud med sin størrelse. Men
også set i forhold til de øvrige bygninger i hele lokalplanens område, er der tale om et af de større
bygningsanlæg i lokalplanområdet. Vi mener derfor, at det også følger af lokalplanens § 3, stk. 8, at der skal
udarbejdes en ny lokalplan, hvis vandrerhjemmet skal anvendes til asylcenter.
Selvom man måtte mene, at der ikke er pligt til at lave en ny lokalplan, kræves der under alle
omstændigheder en tilladelse fra byrådet efter lokalplanens § 3, stk. 8, 1. pkt., idet en ”enhver form for
ændret anvendelse forudsætter byrådets tilladelse”. En sådan tilladelse har byrådet os bekendt ikke givet.
Vi bemærker om det synspunkt, at der ikke er tale om, at anvendelsen af vandrerhjemmet ændres, fordi
det stadig skal bruges til boligformål, at synspunktet efter vores opfattelse er uholdbart. For det første står
der ”enhver form for ændret anvendelse” i lokalplanens ordlyd. Bestemmelsen kan derfor ikke skulle
fortolkes indskrænkende. For det andet er anvendelsen af en bygning til asylcenter markant anderledes
end anvendelse til vandrerhjem. Alene intensiteten er en helt anden, når der bor op til 40 personer
permanent på ejendommen året, end hvis der i perioder bor et (mindre) antal gæster på vandrerhjemmet.
Men selve karakteren af anvendelsen er også en helt anden. Vi mener derfor, at der – i det mindste –
kræves en tilladelse fra byrådet, men som anført ovenfor, er det vores opfattelse, at dette ikke er
tilstrækkeligt: Der kræves en ny lokalplan, hvis vandrerhjemmet skal bruges som asylcenter.
Anmodning om aktindsigt
Afslutningsvist skal vi anmode kommunen om aktindsigt i alle dokumenter, der vedrører anvendelsen af
vandrerhjemmet til asylcenter. Hvis der er dokumenter eller oplysninger, som vi ikke kan få aktindsigt i, vil
vi gerne have en begrundet afgørelse herfor med behørig klagevejledning. Vi skal anmode om, at
aktindsigten gennemføres så hurtigt som muligt, således klagesagsbehandlingen ikke forsinkes af denne
grund.
Med venlig hilsen
Kirsten Christensen og Jan Filtenborg Søndergade 26 8400 Ebeltoft
Lisbet og Mogens Nielsen Søndergade 24 8400 Ebeltoft
Orla og Jytte Hansen Søndergade 28 8400 Ebeltoft
Lotte Friis og Erik Madsen Søndergade 30 8400 Ebeltoft
Jens Otto Hansen og Anni Bertel Hansen Søndergade 41 8400 Ebeltoft
Margit og Knud Linneman Søndergade 45 8400 Ebeltoft
2 of 3

3 of 3