download pdf: 1,2 mb - Nordisk Konservatorforbund Danmark
download pdf: 1,2 mb - Nordisk Konservatorforbund Danmark
download pdf: 1,2 mb - Nordisk Konservatorforbund Danmark
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
”Hvide” retoucher har igennem<br />
en lang årrække været kendt af<br />
malerikonservatorer som et<br />
betydeligt problem i malerisamlinger<br />
i både ind- og udland.<br />
I <strong>Danmark</strong> findes der retoucher,<br />
som er blevet hvide, i<br />
malerisamlingerne på blandt<br />
andet Frederiksborg, Rosenborg<br />
og Kronborg Slot. Også på Statens<br />
Museum for Kunst har vi<br />
kendt til problemet med „hvide“<br />
retoucher i årevis men for det<br />
meste i sammenhæng med restaureringer<br />
af ældre dato. Vi<br />
har dog på det seneste kunnet<br />
konstatere, at ”hvide” retoucher<br />
desværre også er opstået på<br />
malerier restaureret inden for<br />
de seneste 10 til15 år; og det<br />
endog på nogle af museets<br />
hovedværker. Enhver kan ved<br />
selvsyn se disse misfarvede,<br />
hvidlige retoucher på en vandring<br />
gennem museets udstillingssale.<br />
Misfarvede retoucher er ødelæggende<br />
for kunstoplevelsen<br />
og samtidig en plet på<br />
konserveringsfagets omdømme.<br />
Vi kommer ikke uden om at<br />
udbedre disse skader, således<br />
at værkerne igen præsenterer<br />
sig bedst muligt. Betragteren<br />
skal kunne opleve kunsten<br />
uden at billedet så at sige forstyrres<br />
af misfarvede retoucher.<br />
Konsekvensen er, at malerierne<br />
alt for tidligt skal<br />
genrestaureres ved afrensning<br />
eller regenerering med de risici<br />
det indebærer, omkostninger<br />
hvad angår timeforbrug og ikke<br />
mindst det faktum, at publikum<br />
må undvære malerierne i<br />
udstillingen.<br />
Det vil derfor være hensigtsmæssigt,<br />
at finde frem til mere<br />
egnede restaureringsmaterialer<br />
og ved præventive foranstalt-<br />
Hvide retoucher<br />
Sammendrag fra kollokvium, d. 30. nove<strong>mb</strong>er 2005 på Statens Museum for Kunst i samarbejde med<br />
Nationalmuseet.<br />
Af Pauline Lehmann Banke<br />
ninger at forhindre nye misfarvninger<br />
i at opstå.<br />
Derfor er det blevet besluttet at<br />
igangsætte et undersøgelsesprojekt<br />
i malerisamlingen på<br />
Statens Museum for Kunst,<br />
som desuden er mit specialeemne<br />
ved Konservatorskolens<br />
kandidatuddannelse. Projektet<br />
/ specialet tager afsæt i den viden,<br />
der indtil nu findes i form<br />
af undersøgelser fra Tyskland<br />
og Polen. En ikke gennemført<br />
undersøgelse på dansk grund<br />
påbegyndtes i midten af<br />
1990’erne af Mikala Bagge,<br />
konserveringstekniker ved<br />
Bevaringsafdelingen på Nationalmuseet.<br />
Det var indlysende<br />
og nyttigt at bygge videre på<br />
dette arbejde, hvorfor den ide<br />
opstod, at projektet skulle udføres<br />
som et samarbejde mellem<br />
Bevaringsafdelingerne på Statens<br />
Museum for Kunst og Nationalmuseet.<br />
Indledningsvis blev malerikonservatorer<br />
inviteret til et<br />
uformelt møde om emnet – et<br />
kollokvium afholdt på Statens<br />
Museum for Kunst og arrangeret<br />
i samarbejde med<br />
Bevaringsafdelingen på Nationalmuseet.<br />
Hensigten var at<br />
indsamle viden om kendskabet<br />
til og erfaringerne med „hvide“<br />
retoucher inden for malerikonserveringsfaget<br />
i <strong>Danmark</strong>.<br />
Kollokviet, der havde 43 deltagere<br />
fra <strong>Danmark</strong> og det sydlige<br />
Sverige, indledtes af<br />
Bevaringschef Jørgen Wadum<br />
med en velkomst og fortsattes<br />
med en introduktion til det<br />
forestående projekt ved Pauline<br />
Lehmann Banke, der viste eksempler<br />
på ”hvide“ retoucher af<br />
ældre såvel som af yngre dato<br />
fra malerisamlingen på Statens<br />
16<br />
Museum for Kunst. Der redegjordes<br />
desuden for de mulige<br />
årsager hertil, som de er beskrevet<br />
i litteraturen. Disse<br />
årsager relaterer sig blandt andet<br />
til brugen af titanhvid i<br />
forekomster af enten rutil eller<br />
anatas titandioxid, fotooxidation<br />
af bindemidlet i ovennævnte<br />
sammenhæng, manglende<br />
”wetting” af tørpigmenter<br />
under rivning på paletten, labile<br />
blå pigmenter og farvestoffer<br />
samt udstillingsforhold som<br />
høj luftfugtighed og højt lysniveau.<br />
Projektet skitseredes med<br />
litteratursøgning, kortlægning<br />
af „hvide“ retoucher i samlingen<br />
på Statens Museum for<br />
Kunst, arkivstudier, visuelle<br />
undersøgelser herunder karakteristika<br />
og definitioner, dokumentation,<br />
prøveudtagning<br />
samt egentlige analyser.<br />
Derefter talte Mikala Bagge om<br />
sine erfaringer med problemet i<br />
tilbageblik til de tidlige ’70ere<br />
frem til i dag; en præsentation<br />
med titlen ”Status quo”. Erfaringerne<br />
med ”hvide” retoucher<br />
og formodningen om en sammenhæng<br />
mellem dem og højt<br />
lysniveau og RH blev belyst, og<br />
for at imødegå problemet<br />
iværksatte man fra Nationalmuseets<br />
side præventive foranstaltninger<br />
som opsætning af<br />
gardiner og bagsidebeskyttelse<br />
på malerierne, og man udskiftede<br />
hen ad vejen metoder og<br />
materialer til retouchering.<br />
Men i og med at problemet fortsatte,<br />
forsøgtes i 1990’erne diverse<br />
forskningsprojekter<br />
iværksat. Første del af et projekt,<br />
der dog ikke blev realiseret,<br />
var at undersøge og definere<br />
begrebet „hvide“ retoucher.<br />
Men en anden del om<br />
fernissers nedbrydningsgrad i
Change language