download pdf: 1,2 mb - Nordisk Konservatorforbund Danmark

BULLETIN
Nr. 74 Marts 2006
1

Bulletin NKF-dk’s bestyrelse
Bulletin udkommer 2 gange om året.
Næste deadline 1. september 2006.
Medlemmer af NKF-dk får bladet tilsendt.
Henvendelser om medlemsskab
(både associeret og ordinært) skal ske til
medlemmer af bestyrelsen eller
optag@nkf-dk.dk
Ansvarshavende redaktør:
Susan Ritterband
Gungevej 13
2650 Hvidovre
bulletin@nkf-dk.dk
Øvrig redaktion:
Karin Wegener Tams
karin.wegener@tams.dk
Martin Bernsted
Mpb_pipys@hotmail.com
Annoncer:
Katja Storkholm
katjakonservator@hotmail.com
Indlæg til Bulletin sendes uformateret på
CD, eller via e-mail til den
ansvarshavende redaktør.
Hjemmesider:
www.nkf-dk.dk
Fællesnordisk hjemmeside:
www.nordiskkonservatorforbund.org
IT-ansvarlig og webredaktør: Jens Aagaard
postmaster@nkf-dk.dk
Oplag: 400
Skrifttype: Century Schoolbook
Tryk: L.P. Nielsen Offset Bogtryk
Husk at fortælle, at du har set annoncen
i Bulletin, når du handler hos vores
annoncører!
Michael Højlund Rasmussen, formand.
Vejle Amts konserveringsværksted
Maribovej 10
7100 Vejle
Tlf. 7662 1155
formand@nkf-dk.dk
Karen Borchersen, næstformand
Konservatorskolen
Esplanaden 34
1263 København K.
Tlf. 3374 4705
naestformand@nkf-dk.dk
Vivi Lønborg Andersen, kasserer
Arbejdermuseet
Nørrebrogade 66 D
2200 København N.
Tlf. 3524 5495
kasserer@nkf-dk.dk
Susan Ritterband, ansvarshavende
redaktør af Bulletin
Gungevej 13
2650 Hvidovre
Tlf. 3649 7049
bulletin@nkf-dk.dk
Maj Ringgaard
Frilandsmuseet
Højskolevej 19
2800 Kgs. Lyngby
tlf. 3347 3493
arrangement@nkf-dk.dk
Suppleanter: Camilla Bastholm, suppleant1@nkf-dk.dk
Martin Bernsted, suppleant2@nkf-dk.dk
Repræsentant i ECCO: Helle Strehle, ecco@nkf-dk.dk
Redaktør af „Meddelelser om Konservering“: Maj Stief Aistrup,
maj.stief@get2net.dk
Revisorer: Karin Wegener Tams og Lin Spaabæk
2

Indholdsfortegnelse Leder
Leder 3
Generalforsamling, indkaldelse 4
Regnskab 5
NKF-dk arrangement 6
„Lossepladsen“, referat 7
NKF-dk arbejdsgrupper, referater 8
Europæisk ID-kort 13
CEN 13
Staffelissug, artikel 14
Hvide retoucher, referat 16
NKF-dk arbejdsgrupper 18
Tilmeld dig
NKF-dk´s
mailingliste
og bliv løbende
informeret.
Fremgangsmåden er
beskrevet på hjemmesiden:
www.nkf-dk.dk
3
Michael Højlund Rasmussen,
formand
I 2009 vil det blive Danmarks tur til at afholde
den fælles nordiske NKF-kongres. Den afholdes
hvert tredje år, og blev senest afholdt i Reykjavik
2003. Sidst Danmark havde buddet var i 1994 i
København.
Bestyrelsen har nogle ideer til emner for
kongressen, men vi vil også gerne høre
medlemmernes bud på mulige emner. Vi har
besluttet, at emne og sted skal være afgjort i
løbet af 2006, og herefter vil de egentlige
forberedelser kunne gå i gang.
Vi får brug for en del frivillige – herunder gerne
nogle der var med sidste gang. Derfor vil
bestyrelsen gerne opfordre medlemmerne til at
melde sig til at give en hånd med. Medlemmer,
der ønsker at deltage i dette arbejde, kan ringe
eller sende en mail til bestyrelsen.
Kongressen er forbundets store fælles satsning,
selvom det påhviler den enkelte sektion, der står
for tur, at stå for selve afviklingen.
Det er tanken, at der skal være et tema - men
det må ikke være mere fastlåst, end at der vil
være noget af interesse for de fleste
konservatorer. Et af de vigtige mål for den
siddende bestyrelse er, at få stor og bred
tilslutning til kongressen samt at få udgivet
samtlige indlæg, som det hidtil har været
kutyme.
Desværre har der gennem årene ikke været
nogen koordinering af løssalget af postprints fra
hverken kongresserne eller nordisk
videreuddannelse kurserne. Det har vi nu tænkt
os at råde bod på ved at prøve at opspore
eventuelle restoplag samt få lavet en liste over
samtlige NKF publikationer. Hvordan de skal
formidles/forhandles, er der endnu ikke taget
stilling til.

Kl. 12.30 Frokost indtages i Billedsalen. Der bestilles mad på
forhånd - derfor er tilmelding nødvendig til Karen
Borchersen, naestformand@nkf-dk.dk senest 17-5.
Kl.13.30 Generalforsamling
Dagsordenen er ifølge vedtægterne:
Generalforsamling
Lørdag d. 20. maj, 2006, kl. 11.30 (præcis - døren låses)
Grundtvigs Hus, Studiestræde 48, (tæt på Rådhuspladsen)
København
1 Formandens beretning for det forløbne år.
2 Regnskabsaflæggelse og budget.
3 Optagelse af ordinære medlemmer.
4 Eventuelle forslag fra bestyrelse eller medlemmer.
5 Valg af formand og øvrige bestyrelse plus én suppleant (jfr. § 4).
6 Valg af to revisorer og én revisorsuppleant.
7 Orientering om fælles nordiske publikationer og hjemmeside.
8 Orientering om E.C.C.O.
9 Eventuelt.
I to af mødelokalerne i Grundtvigs Hus „Kirkesalen“ og
„Billedsalen“ findes rumdekorationer, der er fra
begyndelsen af 1900-tallet i nationalistisk stil. Disse
gennemgik sidste efterår en større restaurering. Martin
Bernsted vil vise rundt og fortælle om restaureringen.
Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel. Forslag til denne indleveres skriftligt
mindst 5 dage før til bestyrelsen.
Forsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til deltagerantal.
Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
4

NKF-DK 2005 Regnskab 2005 Budget 2005
Indtægter:
Kontingent 2005 122.151,00
Kontingent 2004 400,00
Annoncesalg 7.300,00
Labelssalg 183,00
rejsetilskud 15.563,64
Tilbagebetaling af MOK-lån 4.166,00
Renter 141,63
udlæg for forbundsråd til Hjemmeside 2.812,50
Videreuddannelse 2004 10.622,17
Salg af postprint 4.898,15
Indtægter i alt: 168.238,09
Udgifter:
Bulletin tryk (19.882,40)
Bulletin porto (10.254,70)
Meddelser tryk (16.600,00)
Tryk, medlemslister -
ECCO kontingent (11.611,91)
ECCO ekstra newsletters (477,71)
Bestyrelsesmøder incl rejser (7.808,10)
Medlemsmøder (898,80)
Generalforsamling (308,60)
Forbundsråd fællesudgifter (3.203,00)
Arbejdsgrupper 6 stk (759,45)
Rejser (14.588,00)
Kontorartikler (6.250,00)
Porto (2.235,00)
Hjemmeside (3.250,00)
Gebyr (728,00)
Repræsentation (670,00)
CEN-tilskud (6.250,00)
Udgifter i alt: (105.775,67)
Årets resultat 62.462,42
5
123.000,00
900,00
4.500,00
3.000,00
4.000,00
4.500,00
100,00
2.800,00
5.000,00
147.800,00
Incl. 4286 kr. vi manglede fra KUAS i 2004.
(30.000,00)
(9.000,00)
(32.000,00) Der er berammet 2 eksemplarer, men der er kun udkommet 1.
(10.000,00)
(12.500,00)
(9.500,00)
(1.000,00)
(2.000,00)
(9.000,00)
(3.500,00)
(10.000,00)
(5.000,00)
(3.000,00)
(3.000,00)
(500,00)
(500,00)
(6.250,00) Sidste rate
(146.750,00)
1.050,00
Aktiver:
Giro 159.263,55
Tilgodehavende 187,00
Tilgodehavende fra Meddelelser om konservering 16.303 kr for 2006 og 2007
i alt 159.450,55
Passiver:
skyldig post (6.250,00)
i alt (6.250,00)
153.200,55
Overskud fra seminar i 2004 til Finland 13947,09 overføres i 2006
Egenkapital
primo 2005 på giro 90.738,13
årets resultat 62.462,42
ultimo 2005 disponibel kapital 153.200,55
Revisor Lin Spaabæk

NKF-dk arrangement
Hvordan flyttes en bygning til Frilandsmuseet?
Torsdag d. 4 maj 2006 kl. 16:30.
Frilandsmuseets hovedindgang, Kongevejen 100, Kgs. Lyngby
Kom og nyd en dejlig forårseftermiddag på Frilandsmuseet!
Museets arkitekt Niels Erik Jensen vil fortælle om, hvordan man rent faktisk gør, og tidligere har
gjort, når en bygning flyttes fra dets oprindelige plads et sted i landet til dets nye placering på
Frilandsmuseet.
Foruden at fortælle om sin egen udviklede flyttemetode af bygningerne i hele sektioner vil Niels
Erik Jensen fortælle om undersøgelser og dokumentationer før og under flytningen af bygningen og
om grundlaget for udvælgelsen af bygninger til Frilandsmuseet.
Vi vil gå rundt i museumsparken og se på tidligere eksempler og slutter med at se de nyopførte
bygninger i Andelsbyen, samt Øresundsvej station fra Amagerbanen, der nu er ved at blive flyttet
stykke for stykke. Undervejs vil vi få en lille forfriskning.
Se mere på http://www.natmus.dk/sw6120.asp
Tilmelding til arrangementet skal ske senest mandag d. 01.05 2006 til:
Maj Ringgaard på e-mail: maj.ringgaard@natmus.dk
6

Referat af NKF-dk arrangementet „Lossepladsen „
Af Johanne Bornemann
Mogensen.
Torsdag d. 27. okt. 2005,
Konservatorskolen.
Præsenteret af Lene Høst
Madsen og Vivi Lena Andersen,
Københavns Bymuseum, og
Maj Ringgaard,
Nationalmuseet.
I forbindelse med udvidelsen af
A. P. Møllers hovedsæde på
Esplanaden i København blev
der opdaget en losseplads, der
siden blev dateret til midten af
1700-tallet. Siddende med
kaffe, te og kage lyttede vi til
foredragsholdernes interessante
gennemgang af arbejdet
med de arkæologiske udgravninger
af den historiske losseplads
på Esplanaden
Lossepladsen udgør 1 hektar,
og affaldet ligger blandet i
et ca. 3 meter tykt lag og udgør
naturligt nok et stort kaos. En
bevilling på 1,4 mio. kr. skulle
dække tre ugers udgravning og
konservering af fund. Et afgrænset
område blev udvalgt og
en effektiv udgravningsstrategi
udtænkt. Man valgte nødtvungent
at arbejde med gravmaskiner
og selektiv og intuitiv
grovsortering.
Området var oprindeligt
havbund, der i løbet af en kort
årrække i midten af 1700-tallet
blev fyldt op med affald. Affaldet
er overvejende organisk
plus en del keramisk materiale.
Det organiske materiale er
utrolig velbevaret pga. tilstedeværelsen
af vand.
Affaldet afslører og fortæller
historier. Det stammer fra forskellige
samfundslag, fra såvel
private som fra diverse erhverv,
og fundet bidrager i høj grad til
viden om 1700-tallets hverdagsliv.
Særligt tekstiler og sko er
velbevaret. Vivi Lena Andersen
har arbejdet med dokumentationen
af den store mængde af
fundne sko, og hun fortalte om
udviklingen af en database,
hvor skoene igennem anvendelsen
af 3D-scanning skal gengives
tredimensionelt. Metoden
muliggør en utrolig detaljerigdom
og lige netop den synsvinkel,
som betragteren måtte
ønske, og er dermed den næstbedste
løsning efter at se genstanden
selv. En af de fremmødte
anførte, at der på grund
af den hastige teknologiske
udvikling kunne opstå problemer
med lagring af data og
7
program. Dette forhold var Vivi
Lena Andersen opmærksom på.
Udover 3D-scanning eksperimenterer
Vivi Lena Andersen
med skumaftryk af skoens indre,
der vil kunne bidrage til
viden om bærernes fødders
tilstand og om måden hvorpå
fodtøjet er blevet brugt. Pga.
manglende bevillinger er
dokumentationsprojektet
endnu ikke afsluttet.
Maj Ringgaard sluttede af
med at fortælle historien om et
stykke silketekstil fundet ved
udgravningen. Det stammer fra
en silkestrikket nattrøje/
hjemmetrøje, der var højeste
mode blandt overklassen i første
halvdel af 1600-tallet. Stykket
er strik med silke og sølvtråde
med en bagside af silkeflos
(samme princip som et
ryatæppe) og er slidt og lappet.
Nattrøjen/hjemmetrøjen var
sandsynligvis blevet genbrugt
og havde skiftet ejermand flere
gange før den 100 år efter dens
fremstilling var landet på lossepladsen.
Efter foredraget betragtede
vi på nært hold nogle af de
fundne genstande fra lossepladsen.

Af Karen Esser
Mikroklimarammen er en
forseglet ramme, som med
fordel kan anvendes i forbindelse
med transport og udstilling.
Den særlige opbygning
sikrer, at værket i rammen
bevares i et mikroklima med
stabil RF, støvfrit miljø samt
ekstra sikring af maleriet bag
brudsikkert glas. Mikroklimarammen
kan med fornuft benyttes
til skrøbelige værker i
udstillingssituationer, hvor
klima- og rumforhold ikke er
optimale eller under længerevarende
transport med svingende
temperatur og RF. Elisabeth
Gram Christensen har i sit
speciale behandlet og undersøgt
denne type ramme primært i
forhold til indramning af maleri,
men viste også en model til
indramning af papirværker.
Uanset hvilken ’kunsttype’,
rammen indeholder, skal det
understreges, at mikroklimarammen
ikke skal opfattes eller
benyttes som en form for
transportkasse. Under transport
skal den pakkes og håndteres
på normal vis, nøjagtig
som værker uden mikroklimaramme.
Dagen forløb således:
Elisabeth Gram Christensen
informerede om formål med
mikroklimarammer samt
grundprincipperne i opbygningen
via dias og materialeprøver.
Snedker Jørgen Trolle demonstrerede
opbygning, metode og
materialer til fremstillingen af
mikroklimarammer i SMK’s
snedkerværksted.
Referat fra NKF-dk arbejdsgruppe
Udstilling, Klima- og Transportgruppen
Mikroklimarammer. Statens Museum for Kunst, d. 23. 9. 2005.
Elisabeth Gram Christensen
fremviste færdig klimaramme
og uddybede emnet.
Kaffe og fortrinlig kage, snakken
gik lystigt.
Nyt fra medlemmerne:
Niels informerede om den
igangværende sikkerhedsstempling
af KMS’s værker.
Han opfordrede til, at kontakte
ham via mail
(niels.borring@smk.dk) for
yderligere information (datablad)
om den anvendte blæktype.
Christina Henningsen oplyste
om dokument fra Kulturarvsstyrelsen
angående Retningslinier
for bevaring og håndtering:
http://www.kuas.dk/forvaltning/museumsdrift/vejledninger/bevaring/index.jsp
Maj Stief uddelte folder om et
Luftrensnings-apparat, Genano
310 air cleaner.
Elisabeth Gram Christensens
speciale om klimarammer kan
købes på Konservatorskolen for
500,-
Ingegerd Maxen fortalte om
rengøringsprocedurer på Nationalmuseet,
hvilket lagde op til
debat om, hvorfor det ikke
anses som en vigtig del af
præventiv konservering, men
snarere som en lavstatus-tjans,
ingen har lyst til at tage sig
af!!??
Forhandlerliste til indkøb af
materialer til fremstilling af
mikroklimarammer (henvendelse
til Elisabeth Gram Christensen).
8
Tiden løb af sted, og vi nåede
ikke at få kigget på det ENBregistreringsskema,
vi har
udviklet her på SMK.
Tak for en hyggelig og absolut
lærerig eftermiddag.
Næste møde i
NKF’s klima- og
transportgruppe
fredag den 10. marts
kl. 9.00 – 12.00
på Stadsarkivet,
Konserveringsværkstedet,
Artillerivej 126, III sal th.
Tilmelding senest fredag den 3.
marts til Anni Bentsen,
Københavns Stadsarkiv
Drechselsgade 13.3, 2300
København S, 32 68 74 98,
anbent@kff.kk.dk. Højst 15
deltagere.
9.00 – 10.00 Velkomst og
introduktion om Stadsarkivet,
(kaffe)
10.00 – 11.00 Rundvisning på
værkstedet
11.00 – 11.45 Kasseprojektet, politik
for brug af gode materialer
11.45 – 12.00 Afslutning og nyt
møde
Rejsevejledning
Bus 40 kører fra
Hovedbanegården. Bus 34 fra
Metroen, Islands Brygge.

Referat fra NKF-dk arbejdsgruppe
Arkæologigruppen
Konservering af kobberlegeringer og kompositter. Odense Bys Museer d. 7.9.2005.
Af Signe Nygaard
Vi mødtes på Bevaringsfunktionen
på Odense Bys
museer. Jannie havde taget
initiativ til mødet og bød velkommen
til dagens program
med rundbordspræsentationer
og -diskussioner om konservering
af kobberlegeringer og
kompositter.
Ved gennemgang af de enkelte
værksteders metoder til afrensning
af kobberlegeringer blev
det klart, at alle afrensede
genstande mekanisk med
skalpel under arbejdsmikroskop
og blødgjorde evt.
urenheder og korrosionsprodukter
med ionbyttet vand/
ethanol. Flere værksteder
anvendte lokal behandling med
EDTA til afrensning af mere
genstridige korrosionsprodukter,
enten ved pålægning
af fugtet vat eller en pasta af
metylcellulose.
De fleste værksteder brugte 3 –
5 % BTA i ethanol. Et enkelt
værksted brugte slet ikke BTA
fordi, det er sundhedsskadeligt.
Desuden har der været tvivl om
behandlingens effekt, som
desuden er irreversibel. Nogle
værksteder kunne af og til
iagttage udkrystalliseringer på
genstandenes overflade efter
BTA-behandling. Disse blev
fjernet med ethanol før lakering.
Til lakering brugte nogle værksteder
Paraloid B72 opløst i
forskellige opløsningsmidler
(ethanol, acetone, toluen og
blandinger af toluen/acetone),
andre anvendte Paraloid B44
opløst i acetone eller toluen og
enkelte Incralak, hvor der
foruden Paraloid B44 er tilsat
en %-andel BTA. I de fleste
tilfælde brugte alle vakuum
både under BTA- og lak-behandlingen
(indtil der ikke
længere kom bobler fra genstanden).
Enkelte værksteder
BTA behandlede i op til 24
timer. Der var diskussion om,
hvilken polymer der er bedst,
og hvilket opløsningsmiddel,
der er det bedste. Desuden blev
det diskuteret hvor ofte BTAog
lakopløsninger blev genbrugt.
Efter frokost fortalte Trine om
behandling af arkæologiske
kompositter. Udvaskningens
formål er at fjerne uønskede
opløselige salte fra jernet (fortrinsvist
chlorider), som virker
korroderende på jernet.
Udvaskningerne afsluttes, når
der ikke længere kan måles
chloridioner i udvaskningsvæsken.
Udvaskningerne kan
strække sig fra ca. 6 måneder
til flere år - oftest 2-3 år. For at
hæve diffusionshastigheden
under udvaskningen opvarmes
der til 50 0 C. En 0.01M
NaOHopløsning (pH 11,5)
anvendes pga. den høje pHværdi
kun til genstande bestående
af jern. Til kompositte
9
genstande anvendes 0.03M
natriumsesquecarbonat (pH10).
Efterfølgende holdt Maj et kort
indlæg om en lille bronzeknap
med forgyldning, som var
blevet udtaget til konservering
under ENB-gennemgang på
Nationalmuseet. Carsten holdt
et kort indlæg om konservering
af to meget nedbrudte skålformede
spænder med bevarede
tekstilrester.
Det blev aftalt, at næste møde
skulle omhandle udvaskning af
div. arkæologiske metaller, og
mødet skulle foregå på
Konserveringstjenesten i Ølgod
i foråret 2006. Jannie indkalder
til næste møde og det blev
besluttet, at gruppen vil prøve
at mødes to gange årligt. Til
sidst blev vi vist rundt på
Bevaringsfunktionen, hvor vi
så et spændende præparat af
hesteknogler, flint og keramik,
samt nogle bronzegenstande fra
vikingetidsgravpladsen
Galgedil, som er ved at blive
konserveret på Bevaringsfunktionen.
Referatet kan læses i sin fulde
version på:
http://www.nkf-dk.dk

Af Karen Brynjolf Pedersen
Fotogruppen har holdt pause i
et par år og det blev ved dette
møde forsøgt at genoplive
emnegruppen. Udfra det store
fremmøde var der tydelig interesse
for gruppemøderne, så
der er allerede meldt ud at det
næste møde bliver til foråret
2006 på Konservatorskolen,
således at de nye grafiske studerende
har mulighed for at
mødes med ”de gamle i gårde”.
Mogens Koch bød velkommen
og herefter var der forskellige
indlæg:
Retouchering af papirbilleder’
Karen Brynjolf, Nationalmuseet
gav et referat fra et kursus
på Getty Museum og fortalte
kort om forskellige metoder til
retouchering, udfyldning af
huller og overfladebehandling.
’Tilstandsvurdering af
daguerreotypisamlingen på
Det Kongelige Bibliotek’.
Grylle Carstensen, Det Kongelige
Bibliotek fortalte om
skadesregistrering af
daguerreotypier, hvordan
bevaringsindsatsen
skulle prioriteres og om
ønsket om en standardisering
af montering og
emballering af daguerreotypier.
’Livet som Fellow på
George Eastman
House i Advanced
Residency Program in
Photograph Conservation’.
Lene Grinde, Konservatorskolen
fortalte om uddannelsen
og de mange indtryk og spæn-
Referat fra NKF-dk arbejdsgruppe
fotogruppen
Konservatorskolen, d. 10.10. 2005
dende kurser og projekter de
havde deltaget i under uddannelsen.
Lene fortalte også kort
om sit nuværende projekt vedr.
karakterisering af s/h fotopapirer,
hvilket på et tidspunkt
ville kunne ses dels på AICs
hjemmeside, dels i form af en
artikel i Topics in Conservation.
’Bevaring af nitratnegativer
på Det Kgl. Bibliotek’.
Ulla Kejser, Det Kongelige
Bibliotek fortalte om, hvordan
nitratnegativerne tidligere har
været opbevaret i uhensigtsmæssige
lokaler, for så at ende
i en velfungerende kølecontainer
og fortalte også om
arbejdet med at gennemgå
negativerne for skader.
’Nitratarkiv på Det Danske
Filminstitut’.
Jacob Trock, Det Danske Filminstitut
fortalte om instituttets
samling af nitratfilm og om de
nuværende meget dårlige
opbevaringsforhold. Jacob fortalte
om det arbejde, der er i
Et udsnit af de forskellige opgaver
der skulle løses på kurset.
10
gang med at etablere og indrette
et nyt nitratarkiv.
’Eddikeramte magnetbånd’.
Karin Bonde-Johansen, Det
Danske Filminstitut fortalte
om en undersøgelse, hun havde
lavet af eddikeramte magnetbånd,
der havde været frosset,
og hvilke typer skader der blev
fundet på hhv frosne og ikkefrosne
magnetbånd. Karin
havde et ildelugtende eksemplar
med der blev luftet kortvarigt
i lokalet.
Jim Reilly, Image
Permanence Institute, USA
Jim fortalte om arbejdet med
Climate Notebook (se http://
www.climatenotebook.org/ )der
bla. foregår i øjeblikket på Nationalmuseet.
Herudover kom
der spørgsmål om, hvordan
man diagnosticerer skader på
magnetbånd. Jim fortalte om
Jim Lindner fra Vivipax, der er
kommet med et nyt system til
at kopiere bånd med, og at
CRCDG i Paris er i gang med et
”tape-project”.
Jim fortalte også kort om IPIs
projekter bla med Getty
Museet om bærbart
analyseudstyr til fotografier
(XRF, IR) og om identifikation
af fotopapirer
udfra de anvendte papirfibre
og limstoffer.
Det var meget givende at
høre, hvad forskellige
kolleger arbejder med, og
at diskutere forskellige
emner. Tænk allerede nu
over hvad du kan bidrage
med på det næste møde:
et projekt/problem du arbejder
med, eller kongresser/kurser du
har deltaget i.

Notits
Som konsekvens af nedlæggelsen
af amterne har Vejle Amts
Konserveringsværksted ifølge
den seneste revision af museumsloven
skullet overgå til
selveje med udgangen af 2005.
Det betyder, at konserveringsværkstedet
nu er en selvejende
institution ligesom de øvrige
amtskonserveringsværksteder,
og at den har skiftet navn til:
Konserveringscentret i Vejle,
Maribovej 10, 7100 Vejle tel.
76 62 11 55 fax 76 62 11 54,
mail: kons@konsv.dk, web:
www.konservering.vejleamt.dk
Tilmeld dig
NKF-dk´s
mailingliste
og bliv løbende
informeret.
Fremgangsmåden er
beskrevet på hjemmesiden:
www.nkf-dk.dk
Annonce B 26/03/03 12:06 Side 1
Tegningsskabe
til plancher, plakater
og kalker
SCAN-FLEX har i flere år beskæftiget sig med magasinindretning
til museer og arkiver. Vi spænder lige fra småvarereoler til de store
komplette indretninger.
Vi tilbyder Dem en reel og kompetent vejledning, lige fra de tomme
rum til det færdige magasin – kontakt os for yderligere information.
Højvangsvej 11 ● 4340 Tølløse
Tlf: 59186363 ● Fax: 59186614
E-post: scan-flex@mail.tele.dk ● Hjemmeside: www.scan-flex.dk
Call for papers
11
STÅLREOLER ApS
Storfagsreoler
i et eller flere plan til
opbevaring af store genstande
Mobil-Reoler
til malerier og
arkivalier mm.
Nordiska konservatorförbundets 16. konferens hålls den 30 nov – 1 december 2006 i Stockholm, på
inbjudan av den svenska sektionen.
Konferensens tema är SMUTS!
Vi vill inbjuda dig att hålla ett föredrag eller att göra en posterpresentation. Om du vill medverka
skicka in en sammanfattning på max 250 ord till NKF-S:s ordförande Lars Björk. Vi föredrar att få
ditt förslag i elektronisk form via e-post: lars.bjork@kb.se men det går också att sända det via brev till
Lars Björk, Kungl. biblioteket, Box 5039, SE-102 41 Stockholm, Sverige. Vi önskar få din sammanfattning
senast 1 maj, 2006.
Vi meddelar de utvalda föredragshållarna senast 31 Maj, 2006.
Med vänlig hälsning
styrelsen NKF-S

Af Eva Antonsen
Tekstilgruppemøde på
Konservatorskolen onsdag den
18. januar 2006.
Efter godt et års pause mødtes
tekstilgruppen igen, denne
gang med ”Tekstiler med metal”
som dagens emne.
Der var rigtig mange mødt
frem, 22 i alt, så i stedet for en
rundbordsseance blev det i
auditorium.
Efter en lille præsentation af de
fremmødte gik vi over til Bodil
Taarnskovs fremragende oplæg
omkring afrensning af tekstiler
med guld- og sølvtråde. Bodil
kandidatspeciale skal omhandle
dette emne og i hendes
oplæg, hørte vi om status på
området. Hvilke problemer er
der. Hvilken korrosion forekommer,
hvilke mekaniske og
kemiske rensemetoder har været
anvendt, hvorfor kan de
ikke benyttes osv.
Da der var meget stor interesse
for emnet tilbød Bodil generøst
at de der ønskede det kunne få
lov til at låne hendes Powerpoint
oplæg.
Efter lidt kaffe viste Lise
Ræder Knudsen
(Konserveringscentret i Vejle)
fotos og røntgenbilleder af nogle
jordklumper fra en udgravning.
Det så ud til at klumpen indeholder
en form for tekstil med
et regelmæssigt mønster af meget
små ringe – eller spiraler –
af forgyldt bronzetråd. Metallet
var tidligere v.h.a. spottest blevet
bestemt til at indeholde
jern, men dette står ikke nødvendigvis
til troende, da man
ved spottest for jern vil få et
positivt resultat overalt i en
udgravning. Fænomenet blev
diskuteret, og der var mange
forslag til, hvad jordklumperne
gemte.
Referat fra NKF-dk arbejdsgruppe
Tekstilgruppen
Efter Lises indlæg var der udveksling
af idéer til bytte og
fælles indkøb af materialer.
Kate Bjørn Bing (Storstrøms
Konserveringscenter) spurgte,
om der var nogen, som lå inde
med polyestercrepeline i farverne
beige og rosa. Det var der
ikke, men der var flere, som var
interesserede i et fælles indkøb.
Tina Kramer (Nordjyllands
Amts Konserveringsværksted)
havde købt en større mængde
små, kirurgiske krumnåle, som
hun ville sælge til interesserede
for 36 kr stykket.
Mulighederne for stadig at
kunne indkøbe Synperonic A7
blev diskuteret, og Tina
Kramer gjorde opmærksom på,
at hun i forbindelse med sine
forsøg havde fundet bedre alternativer,
og hun lovede at få sit
skema over kriterier for detergenter
til konservering med i
Bulletin eller på NKF-dk’s
hjemmeside.
Nana Jönsson (Langelands Museum)
genoptog idéen fra tidligere
møder om at lave et fælles
projekt omkring udarbejdelse af
farvetrekanter/ farvekort indenfor
en række materialetyper
og farvestoffer. Forskellige muligheder
for at søge penge til at
frikøbe eller ansætte en medarbejder
nogle måneder til projektet
blev diskuteret. Maj Ringgård
(Nationalmuseet) gjorde
opmærksom på, at de finske
tekstilkonservatorstuderende
udsendes i længerevarende
praktiker og gerne kommer til
Danmark. Tina Kramer var
meget interesseret i at lægge
lokaler til projektet.
Efter en lækker frokost fra
Cascabel i Kunstindustrimuseets
hyggelige personalestue,
viste Kirsten Toftegaard
12
(leder af Tekstilsamlingen,
Kunstindustrimuseet) os
tekstilmagasinerne og eksempler
på genstande med metalbroderi
fra museets samlinger.
Magasinerne består dels af
dragter, der opbevares i kasser
(vi så ikke denne del af magasinet),
dels af store ting rullet på
paprør eller nedløbsrør og ophængt
på træstænger, samt et
skabssystem med store skuffer,
der trækkes ud på skinner på
indersiden af skabenes låger. I
skufferne passer specielt fremstillede
rammer, hvori mindre,
flade genstande ligger på udspændt
hørlærred. Disse rammer
passer desuden ind i rammer
med glas for, som anvendes
til udstilling.
Alle nyindkomne ting fryses i
en almindelig kummefryser,
inden de registreres.
Kunstindustrimuseet har ingen
tekstilkonservatorer tilknyttet.
Førhen blev der lavet en del
restaurering, men det er nu
langt mere begrænset. Kirsten
Toftegaard spørger sig for på
Nationalmuseets bevaringsafdeling,
når hun har brug for
rådgivning om konservering.
Museet har mange meget fine
eksempler på metalbroderi i
sine samlinger. Kirsten
Toftegaard viste os blandt andet
Christian den 4.’s bibel, der
er betrukket med metalbroderet
fløjl, et broderet fløjlsskaberak,
dåbskyser af genbrugt
metalbroderi og -blonde,
bolde, tasker og tøffelstykker
med metalkniplinger eller
metalbroderier.
Det blev besluttet, at næste
møde forsøges afholdt i oktober
2006, og emnet bliver detergenter.

Af Helle Strehle
Som ordinært medlem af NKFdk
er det nu muligt at få sig et
europæisk, individuelt, ”professionelt
identitetskort”.
I kraft af E.C.C.O.´s tilknytning
til EU-komiteen-for-de-liberaleerhverv
(CEPLIS) kan der udstedes
individuelle kort, der
beviser ens erhverv og tilknytning
til en organisation af pro-
Af Michael Højlund Rasmussen
Arbejdet med udarbejdelse af
standarder for bevaring af kulturarven
i den europæiske
standardiseringsorganisation
CEN skrider langsomt fremad.
Arbejdsgruppen WG4/Environment,
som arbejder med klimaforhold
i udstillinger og magasiner,
har netop afholdt sit 4.
møde i dagene 1.-2. februar
2006 på Louvre, Paris. Ud af de
i alt 5 arbejdsgrupper er netop
denne interessant, fordi den
ledes af Danmark ved bevaringschef
Jesper Johnsen, Nationalmuseet.
På mødet deltog
fra dansk side Ulla Kejser
(KB), Poul Klentz Larsen
(Nat.Mus.), undertegnede samt
vores sekretær, Erling Trudsø
(Dansk Standard). Jesper Johnsen
måtte desværre melde fra i
sidste øjeblik. Der er også danske
repræsentanter i alle de
andre arbejdsgrupper, så vi er
ganske godt med i dette arbejde.
WG4-gruppen er kommet så
langt i arbejdet, at man på det
Europæisk identitetskort
fessionelle. Kortet giver ikke
umiddelbart gratis adgang eller
rabatfordele nogen steder, men
visse kolleger, der arbejder
udenfor landets grænser kunne
eventuelt have fornøjelse af et
sådant identitetskort. Kortene
koster 20 euro og gælder for to
år ad gangen. Forsiden af kortet
vil bære CEPLIS´s og
To CEN-møder i Paris
næste møde til september vil
kunne fremsætte forslag til to
tekster, der efter en behandlingstid
på 36 måneder kan
blive sat til afstemning som en
endelig standard. Vi er således
langt fremme i processen, men
der mangler stadig ca. 9 emner,
som skal forhandles på plads,
før de kan endeligt fremsættes.
Arbejdet er langsommeligt,
fordi de forskellige nationaliteter
skal kunne enes om teksternes
udformning og indhold –
dertil kommer kulturelle og
sproglige forskelligheder, som
løbende skal opklares. Der er
til tider også forskelle i tilgangen
til emnerne afhængigt af
deltagernes uddannelsesmæssige
og professionelle baggrund.
Repræsentanter for alle arbejdsgrupperne
(kaldet den
tekniske komite, TC-346) mødtes
d. 3. februar i det franske
kulturministerium til det årlige
plenarmøde, hvor der gøres
status over arbejdet i de enkelte
grupper samt lægges planer
13
E.C.C.O.´s logoer. Bagsiden vil
bære kortholderens navn,
adresse og betegnelsen: conservator-restorer.Conservatorrestorer
er det internationale
navn for vort erhverv. Kortet
kan bestilles via bestyrelsen i
NKF-dk, der via E.C.C.O. sender
anmodningen videre til
CEPLIS. Læg omkostninger til
betalingsoverførsel til prisen.
for det videre arbejde. Mødet
ledtes af komiteens formand,
Vasco Fassima fra Italien. Jeg
deltog fra dansk side som formand
for den danske spejlkomite
(S-388 – arbejdsgruppen af
danske deltagere og interessenter)
sammen med Erling Trudsø.
Mødet bød på flere interessante
diskussioner om relevante emner
og hvilke arbejdsgrupper,
der skulle varetage dem. Dertil
kom næsten uundgåelige diskussioner
om de formelle CENprocedurer
samt sproglige og
forståelsesmæssige problemer.
Arbejdet skrider frem med
forskelligt tempo i arbejdsgrupperne,
og der kommer hele
tiden nye lande med – hvilket
er godt, fordi det sikrer en vis
bredde og mulighed for gennemførelse
ved de endelige
afstemninger.

Af Anne-Marie Christensen
For godt to år siden besluttede
vi os til at gøre en ekstra
indsats for at forbedre
udsugningen i
malerikonserveringen.
Hidtil havde man brugt
bøjelige, flytbare sugearme, når
man skulle arbejde med
opløsningsmidler ved staffeliet,
som f.eks. ved rensning eller
retouchering af malerier.
Denne løsning var ikke optimal
- dels kunne sugearmene ikke
fjerne
opløsningsmiddeldampene
fuldstændigt, dels kom de nemt
i vejen.
Da der ikke var noget færdigt
system at finde på markedet,
henvendte vi os til flere firmaer
for at høre, om de var
interesserede i at skabe en
udsugning, der var
specielt tilpasset
malerikonservatorens
arbejde ved staffeliet.
Det bedste forslag
kom fra Goth
Ventilation ApS.
Dette firma har
udviklet et patenteret
system - Coandaventilation
- der er
specielt beregnet til
at fjerne
opløsningsmiddeldampe,
og som især anvendes
på
produktionsmaskiner
i den grafiske
branche.
Goth Ventilation
udviklede en
prototype til
Staffeli-udsuging
Effektiv fjernelse af giftige dampe
Danmarks første staffeli-sug på Storstrøms Konserveringscenter
montering på staffeli, som blev
taget i brug i oktober 2003.
Princippet er at skabe et
lufttæppe, der bevæger sig hen
over en overflade fra en række
indblæsningsdyser i den ene
ende til en række
udsugningshuller i den anden
ende. Ved denne luftbevægelse
opstår der et undertryk - den
1-2 cm tykke luftstrøm klæber
så at sige til overfladen og
tager dermed
opløsningsmiddeldampene med
sig.
Coanda-systemet er monteret
direkte på staffeliet.
Indblæsningsdelen består af en
lille ventilationsenhed og en
skinne med en 1m lang række
dyser, der er anbragt
umiddelbart foran maleriets
14
underkant. Udsugningsdelen,
der er forbundet med det
eksisterende
punktudsugningsanlæg,
udgøres af en tilsvarende
skinne med huller, der er
placeret på den bevægelige
klods, der holder maleriets
overkant.
For at gøre opstillingen
komplet kan man supplere med
en sugearm over flaskerne med
opløsningsmiddel.
Vi er meget tilfredse med vores
staffeli-sug, som altså har
været afprøvet her på
værkstedet i godt to år.
Anlægget er effektivt, giver
ingen trækgener, er lydsvagt,
ergonomisk, nemt at installere
og ligger i et fornuftigt prisleje.

Annonce
VENTILATION TIL NÆRKONTAKT MED OPLØSNINGSMIDLER
Goth Ventilation lancerer nyt
ventilationssystem til personbeskyttelse
Folk, der arbejder med opløsningsmidler,
oplever ofte gener
som hovedpine og svien i øjnene,
og på længere sigt kan de
farlige stoffer medfører skader
på hjerne og centralnervesystem.
Derfor er det vigtigt med
god og effektiv ventilation, men
udluftning er imidlertid ofte
forbundet med sus og træk eller
dårlige arbejdsstillinger. Da
Storstrøms Amts
Konserverings-centers konservatorer
besluttede at ombygge
deres udsugningsanlæg, fik de
af Goth Ventilation udviklet et
nyt ventilationssystem specielt
med henblik på at løse disse
problemer.
Hos Storstrøms Amts
Konserveringscenter i Næstved
udføres alle former for
konserveringsarbejder, og
medarbejderne er derfor ofte i
kontakt med opløsningsmidler.
”I forbindelse med ombygning
af vores ventilationsanlæg
ønskede vi en effektiv udsugning
til malerikonservatorens
staffeli”, siger Karen Urth, som
er leder ved Storstrøms Amts
Konserveringscenter. ”I forbindelse
med renovering af malerier
har vi tidligere haft en
flytbar sugearm. Armen blev
placeret så tæt som muligt på
staffeliet, men en almindelig
sugearm til at fjerne opløsningsmidler
ved staffeliarbejde,
er ikke effektiv nok. Den fjerner
ikke alle dampe, og den
giver nogle uhensigtsmæssige
arbejdsstillinger, og det får så
nogle andre konsekvenser i det
lange løb”, fortæller Karen og
fortsætter, ”derfor henvendte vi
os til Goth Ventilation og fik
dem til at udvikle et særligt
ventilationssystem tilpasset
vores behov i forbindelse med
malerikonservering”. Det nye
ventilationssystem, der baserer
sig på Goth Ventilations patenterede
Coanda princip, er ifølge
Karen Urth ideelt til udsugning
ved staffeli. Udsugningen er
effektiv, den placeres tæt på
kilden, der er ingen trækgener
forbundet med den, den er
meget lydsvag, og desuden er
prisen absolut fornuftig.
Udsugning direkte ved
kilden
Coanda aggregatet består af en
ventilationsenhed, som monteres
direkte på staffeliet. På den
nederste, tværgående barre
placeres indblæsningsdelen,
der via dyser indblæser luft i en
laminar strøm, dækkende
maleriets bredde. På staffeliets
øverste kant placeres en
udsugningsenhed, der suger
blandingen af den indblæste
luft og opløsningsmiddel til sig.
Det betyder, at den forurenede
luft udsuges direkte ved kilden
– 1-2 centimeters afstand fra
maleriets overflade. Da selve
udsugningen er så tæt på selve
arbejdet, er det ikke kun de
giftige opløsningsdampe/midler,
der udsuges. Ventilatoren
suger også effektivt farveog
papirstøv. ”Da man som
regel arbejder med pensel eller
et andet redskab, får man
aldrig eller sjældent hænderne
ind under luftstrømmen og
generes altså ikke af træk. Og
hvis man vil være helt sikker
på, at have ren luft i resten af
lokalet, kan man placere en
sugearm over flaskerne med
opløsningsmidlerne,” fortæller
Karen Urth. Som et ekstra plus
kan den udsugede varme så
15
genanvendes i ventilationsanlægget.
Coanda aggregatets design er
enkelt og diskret, så den kan
passes ind overalt. Selve navnet
Coanda betyder at klæbe.
Og ventilationssystemet er
baseret på den klæbevirkning
eller undertryk, der opstår
mellem lufttæppet og overfladen,
når lufttæppet dirigeres
over overfladen.
Eftersom Coanda systemet
opererer med små mængder
udsugningsluft, holdes energiforbruget
på et minimum.
Om Goth Ventilation
Goth Ventilation håndterer alle
former for ventilationsopgaver,
hvad enten det gælder løsninger
til levnedsmiddel- og
medicinalindustrien, den grafiske
industri eller institutioner.
Goth Ventilation har især
specialiseret sig i Ren Rums
Teknik og besidder en stor
viden på det felt, ligesom rum
klassificering og integritetstest
også hører med til virksomhedens
kompetencer.
Yderligere oplysninger:
Goth Ventilation ApS
Kontakt: Adm. direktør,
Tommy Hansen
Malervej 4
2630 Taastrup
Tlf.: 4399 1166
Fax: 4371 1169
www.goth-ventilation.dk
post@goth-ventilation.dk

”Hvide” retoucher har igennem
en lang årrække været kendt af
malerikonservatorer som et
betydeligt problem i malerisamlinger
i både ind- og udland.
I Danmark findes der retoucher,
som er blevet hvide, i
malerisamlingerne på blandt
andet Frederiksborg, Rosenborg
og Kronborg Slot. Også på Statens
Museum for Kunst har vi
kendt til problemet med „hvide“
retoucher i årevis men for det
meste i sammenhæng med restaureringer
af ældre dato. Vi
har dog på det seneste kunnet
konstatere, at ”hvide” retoucher
desværre også er opstået på
malerier restaureret inden for
de seneste 10 til15 år; og det
endog på nogle af museets
hovedværker. Enhver kan ved
selvsyn se disse misfarvede,
hvidlige retoucher på en vandring
gennem museets udstillingssale.
Misfarvede retoucher er ødelæggende
for kunstoplevelsen
og samtidig en plet på
konserveringsfagets omdømme.
Vi kommer ikke uden om at
udbedre disse skader, således
at værkerne igen præsenterer
sig bedst muligt. Betragteren
skal kunne opleve kunsten
uden at billedet så at sige forstyrres
af misfarvede retoucher.
Konsekvensen er, at malerierne
alt for tidligt skal
genrestaureres ved afrensning
eller regenerering med de risici
det indebærer, omkostninger
hvad angår timeforbrug og ikke
mindst det faktum, at publikum
må undvære malerierne i
udstillingen.
Det vil derfor være hensigtsmæssigt,
at finde frem til mere
egnede restaureringsmaterialer
og ved præventive foranstalt-
Hvide retoucher
Sammendrag fra kollokvium, d. 30. november 2005 på Statens Museum for Kunst i samarbejde med
Nationalmuseet.
Af Pauline Lehmann Banke
ninger at forhindre nye misfarvninger
i at opstå.
Derfor er det blevet besluttet at
igangsætte et undersøgelsesprojekt
i malerisamlingen på
Statens Museum for Kunst,
som desuden er mit specialeemne
ved Konservatorskolens
kandidatuddannelse. Projektet
/ specialet tager afsæt i den viden,
der indtil nu findes i form
af undersøgelser fra Tyskland
og Polen. En ikke gennemført
undersøgelse på dansk grund
påbegyndtes i midten af
1990’erne af Mikala Bagge,
konserveringstekniker ved
Bevaringsafdelingen på Nationalmuseet.
Det var indlysende
og nyttigt at bygge videre på
dette arbejde, hvorfor den ide
opstod, at projektet skulle udføres
som et samarbejde mellem
Bevaringsafdelingerne på Statens
Museum for Kunst og Nationalmuseet.
Indledningsvis blev malerikonservatorer
inviteret til et
uformelt møde om emnet – et
kollokvium afholdt på Statens
Museum for Kunst og arrangeret
i samarbejde med
Bevaringsafdelingen på Nationalmuseet.
Hensigten var at
indsamle viden om kendskabet
til og erfaringerne med „hvide“
retoucher inden for malerikonserveringsfaget
i Danmark.
Kollokviet, der havde 43 deltagere
fra Danmark og det sydlige
Sverige, indledtes af
Bevaringschef Jørgen Wadum
med en velkomst og fortsattes
med en introduktion til det
forestående projekt ved Pauline
Lehmann Banke, der viste eksempler
på ”hvide“ retoucher af
ældre såvel som af yngre dato
fra malerisamlingen på Statens
16
Museum for Kunst. Der redegjordes
desuden for de mulige
årsager hertil, som de er beskrevet
i litteraturen. Disse
årsager relaterer sig blandt andet
til brugen af titanhvid i
forekomster af enten rutil eller
anatas titandioxid, fotooxidation
af bindemidlet i ovennævnte
sammenhæng, manglende
”wetting” af tørpigmenter
under rivning på paletten, labile
blå pigmenter og farvestoffer
samt udstillingsforhold som
høj luftfugtighed og højt lysniveau.
Projektet skitseredes med
litteratursøgning, kortlægning
af „hvide“ retoucher i samlingen
på Statens Museum for
Kunst, arkivstudier, visuelle
undersøgelser herunder karakteristika
og definitioner, dokumentation,
prøveudtagning
samt egentlige analyser.
Derefter talte Mikala Bagge om
sine erfaringer med problemet i
tilbageblik til de tidlige ’70ere
frem til i dag; en præsentation
med titlen ”Status quo”. Erfaringerne
med ”hvide” retoucher
og formodningen om en sammenhæng
mellem dem og højt
lysniveau og RH blev belyst, og
for at imødegå problemet
iværksatte man fra Nationalmuseets
side præventive foranstaltninger
som opsætning af
gardiner og bagsidebeskyttelse
på malerierne, og man udskiftede
hen ad vejen metoder og
materialer til retouchering.
Men i og med at problemet fortsatte,
forsøgtes i 1990’erne diverse
forskningsprojekter
iværksat. Første del af et projekt,
der dog ikke blev realiseret,
var at undersøge og definere
begrebet „hvide“ retoucher.
Men en anden del om
fernissers nedbrydningsgrad i

forbindelse med forskellige pigmenter
blev indledningsvis kortlagt
ved at udsende et spørgeskema
til landets konserveringsværksteder.
Svarene viste, at den
fremherskende opfattelse var, at
årsagerne til problemet skulle
findes i ustabilt eller fugtigt
klima og alt for højt lysniveau.
Desuden kunne det uddrages, at
„hvide“ retoucher syntes at opstå
i alle bindemidler såsom fernisser
tilsat tørpigmenter, Maimeri
Restauro Colours, Paraloid B72
og tørpigment. Desuden forekom
de tilsyneladende både i pigmenterne
titanhvid og zinkhvid - og
endog i retoucher uden hvide pigmenter
overhovedet. Undtaget
herfra var retoucher med rene
akvarel- eller akrylfarver.
Dette viste sig at være i tråd
med de tidligere nævnte undersøgelser
foretaget i Tyskland og i
Polen, på hvilket grundlag
Mikala kunne anbefale følgende:
Nedbring lysniveauet, mal
væggene med UV-absorberende
pigmenter som ZnO og
TiO 2 . Hold RH lav. Undgå
brug af anatas titandioxid
samt pigmenter og farvestoffer
med ringe lysægthed.
Sluttelig fortalte Mikala
Bagge, at de „hvide“ retoucher
stadig dukker op. Det kræver
genbehandlinger i betydeligt
omfang, hvilket to større besigtigelser
foretaget inden for
de seneste 4 år tydeligt viste;
der var ”gode” eksempler på
”hvide” retoucher fra Dansesalen
på Kronborg Slot og
Audiensgangen på Frederiksborg
Slot.
Søren Bernsted, chefkonservator
ved Fælleskonserveringen,
redegjorde
for i sit indlæg med titlen
”Lysnede retoucher” at malerier
udstillet og opbevaret i
17
kunstmuseerne under gode klimamæssige
forhold ikke har
„hvide“ retoucher. Til gengæld
forekom disse på museer, hvor
der var eller havde været betydelige
fugtproblemer. Man har
på Fælleskonserveringen med
held kunnet regenerere
retoucherne, og i et tilfælde,
hvor der var tale om en lysning
af originalfarven (akryl) i et
portræt, kunne farven retableres
med en blivende effekt ved
opdampning. Men der var også
et tilfælde, hvor en opdampning
af originalfarve ikke havde en
blivende effekt, idet farven allerede
efter et par dage fik sit
lysnede udseende tilbage.
Et af malerierne fra Dansesalen
på Kronborg Slot, som
var restaureret af Fælleskonserveringen,
havde retoucher,
som kun for maleriets ene
halvdel var ”lysnede”, hvilket
formodedes at hænge sammen

med at restaureringen var foretaget
af to konservatorer med
hver deres metoder og
restaureringsmaterialer.
Ditte Arndt, konserveringstekniker
ved Frederiksborgmuseet
fortalte i sit indlæg
”Hvidnede retoucher” at man
på Frederiksborgmuseet har
haft problemer med ”hvide” retoucher
siden 1930’erne. Den
tidligste dokumentation viser
at retoucherne var udført i oliefarve,
men efter midten af
1960’erne begynder man også
at anvende mastiks tilsat tørpigment
og senere også
Maimeri Restaurauro Colours.
De ”hvide” retoucher opstod
uanset om der var retoucheret
direkte på lærredet eller over
kitninger. Der vistes mange
eksempler på malerier fra
Audiensgangen på Frederiksborg
Slot med angivelse af
hvornår restaureringen var udført,
med hvilken metode/materiale
samt placering i forhold til
Arkæologi
Dorthe Gramtorp
Bevaringsafdelingen ved Odense
Bys Museer
Claus Bergsgade 3
500 Odense C
6614 8814* 4601
Ramme
Berit Møller
Bommen 4
2680 Solrød Strand
tlf. 5614 1244
beritogbent@hotmail.com
Foto
Karen Borchersen
Konservatorskolen
Esplanaden 34
1263 København K.
tlf. 3374 4705
naestformand@nkf-dk.dk
lysindfald. Der var endog ét
eksempel på et maleri fra
Audiensgangen over for et
nordvendt vindue restaureret i
1969, som ikke havde „hvide“
retoucher.
Efter disse præsentationer var
der en kort diskussion under
ledelse af Mikkel Scharff, afdelingsleder
ved Konservatorskolens
Kunstlinie, med tilhørerne
i salen. Her blev det fastslået
at ”hvide” retoucher i
visse sammenhænge var et tilbagevendende
problem, og at
årsagerne hertil synes at kunne
være mange. End ikke retoucher
udført med akvarel eller
akryl kunne siges at være fri
for at lysne og/eller blive hvide.
Det foresloges, at fortynding af
retoucheringsfarven/bindemidlet
med opløsningsmidler på
paletten kunne bidrage til problemet
ved undermætning.
Dette er et kendt problem og
ses også i originalfarven på
visse malerier, som Søren
Arbejdsgrupper under NKF-dk
Møbler A
Poul Rasmussen
Bevaringsafdelingen ved Odense
Bys Museer
Claus Bergsgade 3
500 Odense C
6614 8814* 4601
Klima, udstilling og transport
Maj Stief Aistrup
Hellerupgårdsvej 3 st.
2900 Hellerup
3962 0945
maj.stief@get2net.dk
Tekstiler
Maj Ringgaard
Bevaringsafdelingen
Nationalmuseet
Brede, 2800 Lyngby
maj.ringgaard@natmus.dk
18
Bernsted havde vist eksempler
på.
Endeligt konkluderede Mads
Christian Christensen, enhedsleder
ved laboratoriet på Nationalmuseet,
at adskillige og dertil
meget komplekse faktorer
har betydning for ændringerne
i retoucherne. Lysforhold og
anvendelsen af visse pigmenter
som titanhvid og zinkhvid
måtte siges at være af betydning.
Han anbefalede at de videre
undersøgelser indbefattede
analyser af
retoucherne også morfologisk,
og at det kunne være relevant
at inddrage de tilfælde i undersøgelsen,
hvor der mod alle
odds ikke var opstået ”hvide”
retoucher.
Eftermiddagen blev afsluttet
med et let traktement i museets
cafe skænket af Bevaringsafdelingerne
på Nationalmuseet
og Statens Museum for
Kunst.
Papir
Henriette Berg
Bevaringsafdelingen
Nationalmuseet
Brede, 2800 Lyngby
Henriette.berg@natmus.dk
Magasin
Lone Petersen
Kulturhistoriske Museum
Stemannsgade 2
8900 Randers
8642 8655
lp@khm.dk
Vi har desværre ikke mulighed
for at kompensere økonomisk
for folks deltagelse i arbejdet,
men der er mulighed for at få
refunderet op til 500 kr. pr. år
til møderne mod at gruppen afleverer
mindst 1 referat til Bulletin
om året.

J & M Handel er i dag Danmarks førende grossist og forhandler af alt materiale til
indramning af billeder, konservering, restaurering samt bevaring.
Med vores brede lagersortiment på eget lager og i kombination med vores stadigt
voksende samarbejde med de bedste og mest interessante udbydere i verdenen af alt til
konservering samt bevaring, kan vi i dag løse alle opgaver.
Syrefri bufferede passepartout kvaliteter i flere tykkelser og farver
Arkivbestandige papir og pap kvaliteter
Specielproducerede syrefri arkivæsker
Alle former for film materialer
Et bredt udvalg i UV, AR og Museumsglas
Mange forskellige typer syrefri papirtapes samt lærredstape
Laminerings og vaccum maskiner samt dertilhørende materialer
Alt i værktøj ect.
Med vores professionelle kendskab til de produkter vi forhandler, vil det være os en glæde
at kunne yde Dem en ordentlig service fremover.
J&M Handel Aps. Silovej 32 E+F DK 2690 Karlslunde
Tlf.: 7015 3620 Fax: 7015 3630 www.jmhandel.dk E-mail: info@jmhandel.dk
19

Generalforsamling
Lørdag d. 20. maj, 2006, kl. 11.30 (præcis - døren låses)
Grundtvigs Hus, Studiestræde 48, (tæt på Rådhuspladsen)
København
Hold øje med arrangementer der annonceres på
hjemmesiden. Bl. a. vil politimand Ole Koch fortælle
om brugen af digetale fotos til dokumentation.