Indholdsplan Gribskov Efterskole 2012 – 2013

Indholdsplan Gribskov Efterskole 2012 – 2013 

VEDTÆGTER 3 

GRIBSKOV EFTERSKOLES VÆRDIGRUNDLAG 11 

SKOLENS ELEVGRUPPE OG DENS FORUDSÆTNINGER 12 

FAGBESKRIVELSER 13 

UNDERVISNINGSPLAN DANSK 9. KLASSE 14 

UNDERVISNINGSPLAN DANSK 10.KLASSE 17 

UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK 9. KLASSE 19 

UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK 10. KLASSE 20 

UNDERVISNINGSPLAN ENGELSK 9.KLASSE 21 

UNDERVISNINGSPLAN ENGELSK 10.KLASSE 22 

UNDERVISNINGSPLAN FRANSK 9. KLASSE 23 

UNDERVISNINGSPLAN FRANSK 10. KLASSE 24 

UNDERVISNINGSPLAN TYSK 9.KLASSE 24 

UNDERVISNINGSPLAN TYSK 10. KLASSE 25 

UNDERVISNINGSPLAN FYSIK/KEMI 9. KLASSE 26 

UNDERVISNINGSPLAN FYSIK/KEMI 10. KLASSE 27 

UNDERVISNINGSPLAN HISTORIE 9.KLASSE 28 

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 9. KLASSE 30 

UNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 9. KLASSE 32 

UNDERVISNINGSPLAN BIOLOGI 9. KLASSE 33 

UNDERVISNINGSPLAN KRISTENDOMSUNDERVISNING 9. KLASSE 34 

UNDERVISNINGSPLAN DANSK FOR 2 SPROGEDE 35 

UNDERVISNINGSPLAN OUTDOOR 36 

UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT 37 

UNDERVISNINGSPLAN KREA 39 

UNDERVISNINGSPLAN MUSIK 39 

UNDERVISNINGSPLAN MEDIE 40 

MORGENSAMLING 41 

FÆLLESMØDE 42 

AFDELINGSMØDE 42 

PLANER FOR IKKE NORMALT SKEMALAGTE DAGE 42 

SKOLENS ÅRSPLAN 57 

ELEVERNES UGENTLIGE TIMETAL 58 

SKOLEÅRET I KORTE TRÆK 58 

DAGSRYTME 59 

EFTERSKOLEARBEJDETS TILRETTELÆGGELSE 59 

1


RENGØRING, KØKKENTJANS OG VEDLIGEHOLDELSE 60 

INVOLVERING AF ELEVERNE I SKOLENS DAGLIGDAG 61 

SELVEVALUERING 62 

STANDPUNKTSKARAKTERER 71 

EVALUERING AF ELEVERNES UDBYTTE AF SKOLEÅRET, SÅVEL FAGLIGT SOM PERSONLIGT 71 

PRAKTISKE FORHOLD – ”HÅNDBOG” 72 

HUSKESEDDEL 78 

2

Vedtægter 


§ 1 Hjemsted og formål og værdigrundlag 

Stk. 1 

Gribskov efterskole er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. 

Stk. 2 

Gribskov efterskole er oprettet i august 1983, og har hjemsted i Gribskov kommune. 

Stk. 3 

Gribskov efterskole ejer matr. nr. 6-a og 6-f Unnerup by, Vejby. 

Adresse: Stokkebrovej 31-33, 3210 Vejby 

Stk. 4 

Gribskov efterskole er oprettet i samarbejde med Kristelig Forening til bistand for Børn og 

Unge med det formål: 

at dygtiggøre eleverne fagligt 

at inspirere eleverne til at inddrage etiske overvejelser ved deres kommende livsvalg at 

gøre eleverne egnede til at deltage aktivt i det demokratiske, multikulturelle samfund 

at tage udgangspunkt i hver enkelt elevs faglige og menneskelige kompetencer. 

Stk. 5 

Skolens værdigrundlag tager udgangspunkt i: 

Aktivt samvær og kritisk stillingtagen: 

med respekt for andres holdninger og meninger 

med hensyntagen til eget og andres selvværd 

med vægt på tolerance og omsorg 

med brug af de rettigheder og pligter der er i et demokratisk samfund 

Stk. 6 

Efterskolen drives inden for rammerne af lov om frie kostskoler. 

§ 2 Skolekreds 

Stk. 1 

Som medlem af institutionens skolekreds kan optages medlemmer af repræsentantskabet 

for KFBU, samt forældre og andre myndige personer, der føler tilknytning til skolen. 

Stk. 2 

Privatpersoner, dvs. andre end offentlige myndigheder, skal udgøre flertallet af 

skolekredsen/repræsentantskabet. 

3


Stk. 3 

Medlemskab giver ret til på generalforsamlingen, at afgive en stemme. Der kan ikke 

stemmes ved fuldmagt. 

Medlemskabet skal godkendes af bestyrelsen. Afgørelsen kan forelægges 

generalforsamlingen både af den, som bestyrelsen har afslået at optage og af et mindretal 

i bestyrelsen. 

Stk. 4 

Skolens årsregnskab sendes fra skolen senest 14 dage før den generalforsamling, hvor 

regnskabet skal behandles. Medlemmerne af skolekredsen og skolens medarbejdere har 

ret til indsigt i skolens drifts-, anlægs- og likviditetsbudgetter, byggeregnskaber og 

oplysninger til brug for tilskudsberegningen, der sendes til offentlig myndighed. 

Stk. 5 

Medlemskontingent fastsættes på generalforsamlingen. 

§ 3 Skolens drift 

Stk. 1 

Skolens drift finansieres ved offentlige tilskud og elevbetaling. 

Stk. 2 

Overskud ved skolens drift tilfalder skolen og skal i passende omfang anvendes til 

tilvejebringelse af kapital til imødegåelse af underskud og i øvrigt til bedste for skolen, 

f.eks. forbedringer af undervisningsmaterialer, byggeforanstaltninger og lignende. Kapital, 

som ikke er nødvendig for skolens drift, skal anbringes i henhold til § 8 i lov om frie 

kostskoler. Anbringelse af likvide midler kan ikke ske på andre konti m.v. som andre end 

skolen disponerer over. 

§ 4 Generalforsamlingen 

Stk. 1 

Generalforsamlingen består af skolekredsens medlemmer. 

Stk. 2 

Generalforsamlingen vedtager ændringer i skolens vedtægter, jvf. §12 og træffer 

beslutning om skolens nedlæggelse jvf. §13. 

4


Stk. 3 

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april. Den indkaldes af 

bestyrelsen med mindst 14 dages varsel, ved almindeligt brev til medlemmerne af 

skolekredsen, med mindst følgende dagsorden: 

• Valg af dirigent 

• Bestyrelsens beretning 

• Forstanderens beretning 

• Godkendelse af det reviderede regnskab 

• Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant 

• Fastsættelse af kontingent 

• Indkomne forslag 

• Evt. 

Stk. 4 

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde, 

senest 7 dage før generalforsamlingen. Forslaget bekendtgøres for medlemmerne senest 

2 dage før generalforsamlingen. 

Stk. 5 

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal af bestyrelsens medlemmer, eller 

mindst 25 pct. af skolekredsens medlemmer ønsker det. Den indkaldes som ordinær 

generalforsamling, sammen med dagsordenen. 

Stk. 6 

Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Generalforsamlingen er 

beslutningsdygtig uden hensyn til antal mødte medlemmer, jvf. dog §13. 

Stk. 7 

1 medlem kan kræve skriftlig afstemning. 

Stk. 8 

Der føres protokol over det, der foretages på generalforsamlingen. Protokollen 

underskrives af dirigenten. Protokollen opbevares på skolen. 

§ 5 Bestyrelsens sammensætning 

Stk. 1 

Bestyrelsen består af 5 stemmeberettigede medlemmer, som vælges på 

generalforsamlingen af og blandt skolekredsens medlemmer. Ligeledes vælges der hvert 

år en suppleant. 

Stk. 2 

Bestyrelsen vælges for 2 år og afgår med henholdsvis 2 og 3 medlemmer årligt. Genvalg 

kan finde sted. 

5


Stk. 3 

Hvis et medlem ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem, jf. lovens § 7, 

stk. 2 og 3, skal medlemmet udtræde af bestyrelsen. Der skal da hurtigst muligt 

udpeges/vælges et nyt medlem for den resterende del af valgperioden. jf. stk. 1 og § 4 

Stk. 4 

Elever og medarbejdere ansat på Gribskov efterskole, kan ikke være medlem af 

bestyrelsen eller deltage i valg af bestyrelsesmedlemmer. 

Stk. 5 

Bestyrelsesmedlemmer skal være myndige og have fast bopæl i Danmark, eller tilhøre det 

danske mindretal i Sydslesvig. 

Stk. 6 

Bestyrelsen vælger formand og næstformand. 

§ 6 Bestyrelsens opgaver og ansvar 

Stk. 1 

Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og er herunder ansvarlig for dens 

økonomi. Bestyrelsen skal sørge for, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved 

forvaltningen af skolens midler. Bestyrelsen er ansvarlig overfor skolekredsen. 

Bestyrelsen er endvidere ansvarlig overfor undervisningsministeriet, herunder at 

betingelser og vilkår for ydelse af tilskud overholdes. 

Stk. 2 

Bestyrelsen ansætter og afskediger forstanderen. 

Stk. 3 

Bestyrelsen ansætter og afskediger lærerne efter indstilling fra forstanderen. 

Stk. 4 

Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom. 

Stk. 5 

Bestyrelsen fastsætter elevbetalingen. 

Stk. 6 

Bestyrelsen godkender en årsplan og en indholdsplan for det enkelte kursus. 

Stk. 7 

Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af korrekt driftsregnskab og status, jvf. §10 stk. 

1. 

Stk. 8 

Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om skolens nedlæggelse. 

6


§ 7 Bestyrelsens arbejde 

Stk. 1 

Bestyrelsen holder møde, når formanden eller 2 medlemmer finder det nødvendigt. Der 

afholdes mindst 4 møder årligt. 

Stk. 2 

Formanden indkalder skriftligt mødedeltagerne, med en dagsorden for hvilke sager der 

skal behandles. 

Stk. 3 

Formanden leder forhandlingerne og sørger for, at beslutninger, herunder eventuelt 

afstemningsresultat, indføres i en beslutningsprotokol. Protokollen underskrives af mødets 

deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort, at få sin afvigende mening indført i 

protokollen. Protokollen opbevares på skolen. Formanden sørger for, at de trufne 

beslutninger udføres. 

Stk. 4 

Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 3 medlemmer er til stede. Beslutninger 

træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme 

afgørende. Beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom træffes dog ved 

kvalificeret flertal, med 4 af 5 stemmer. 

Stk. 5 

Et bestyrelsesmedlem er inhabilt i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har 

økonomisk eller særlig personlig interesse. I øvrigt gælder bestemmelserne i 

forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet. I tilfælde af konstateret inhabilitet skal det fremgå 

af protokollen, at vedkommende har trukket sig fra forhandlinger og afstemninger. 

Stk. 6 

En mødedeltager har tavshedspligt i sager, hvor væsentlige hensyn til personers eller 

skolens interesser gør det nødvendigt, at hemmeligholde oplysninger om personlige eller 

interne, herunder økonomiske forhold. I øvrigt gælder bestemmelserne i 

forvaltningslovens kap. 8 om tavshedspligt. 

Stk. 7 

Bestyrelsen kan ved konkrete sager vedrørende medarbejdere, beslutte at holde møde 

alene for medlemmerne. 

Stk. 8 

Bestyrelsens medlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld og kan ikke modtage 

honorar af skolens midler. Dansk rets almindelige erstatningsregler gælder for 

medlemmerne. 

Stk. 9 

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. 

7


§ 8 Skolens daglige ledelse 

Stk. 1 

Den daglige ledelse af skolen varetages af forstanderen, som tillige har det pædagogiske 

ansvar. 

Stk. 2 

Ved forstanderens fravær ud over 1 måned skal der konstitueres en forstander. 

Stk. 3 

Forstanderen kan bemyndige en viceforstander/stedfortræder til at foretage retshandler, 

der ligger indenfor den daglige ledelse af skolen. 

Stk. 4 

Forstanderen ansætter og afskediger medarbejdere bortset fra lærere og foretager 

indstilling til bestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af lærere. 

Stk. 5 

Forstanderen er omfattet af forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og kap. 8 om 

tavshedspligt mv. 

§ 9 Medarbejder- og lærerråd 

Stk. 1 

Skolens forstander og øvrige faste medarbejdere udgør medarbejderrådet. 

Stk. 2 

Medarbejderrådet har ret til at udtale sig i sager der vedrører skolens almindelige daglige 

drift. 

ved ansættelse af praktisk personale 

ved ændring af skolens formål 

ved vedtagelse og ændringer i skolens årsplan 

Stk. 3 

Medarbejderrådet er omfattet af forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og kap. 8 om 


Stk. 4 

Skolens forstander/viceforstander og lærere danner et lærerråd. 

Stk. 5 

Lærerrådet er omfattet af forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og kap. 8 om 


Stk. 6 

Lærerrådet har ret til at udtale sig ved ansættelse og afskedigelse af lærere. 

8


Stk. 7 

Bestyrelsen og det samlede personale mødes 1 gang årligt. 

§ 10 Regnskab og revision 

Stk. 1 

Driftsregnskab og status udarbejdes hvert år inden 1. april. Årsrapporten opstilles og 

revideres i overensstemmelse med gældende regler om regnskab og revision af frie 

kostskoler. 

Stk. 2 

Revisionen skal være afsluttet hvert år inden 1. april, hvorefter det reviderede årsrapport, 

bilagt revisionsprotokollat, sendes til skolens formand. Alle bestyrelsens medlemmer skal 

underskrive det reviderede regnskab inden forelæggelse for generalforsamlingen. 

Medlemmerne skal samtidig afgive en erklæring på tro og love om at de opfylder 

betingelserne for medlemskab af bestyrelsen jvf. §5. 

Stk. 3 

Regnskabsåret er kalenderåret. 

§ 11 Tegningsret 

Stk. 1 

Til at tegne skolen kræves underskrift af mindst 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene 

altid skal være formanden. 

Stk. 2 

Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræves et flertal på 4 af 5 

bestyrelsesmedlemmers stemmer, herunder formandens underskrift. 

§ 12 Vedtægtsændringer 

Stk. 1 

Vedtægtsbestemmelser og ændringer heri skal godkendes af undervisningsministeriet. 

Stk. 2 

Ændring af vedtægterne skal vedtages på 2 generalforsamlinger, med mindst 14 dages 

mellemrum. 

9

§ 13 Nedlæggelse 


Stk. 1 

Beslutning om nedlæggelse af skolen træffes på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af 

alle medlemmer stemmer for. Opnås et sådant flertal ikke, kan beslutningen træffes efter 

mindst 14 dage på en ny generalforsamling med almindeligt flertal blandt de fremmødte 

medlemmer. 

Stk. 2 

Ophører skolen med at drive skolevirksomhed i overensstemmelse med 

formålsparagraffen, skal den nedlægges. 

Stk. 3 

Nedlægges skolen, skal den siddende bestyrelse fungere, indtil den økonomiske 

opgørelse af aktiver og passiver er gennemført eller overgået til behandling i skifteretten 

eller ved likvidation. 

Stk. 4 

Bestyrelsen har ansvaret for bevarelse af skolens aktiver og for, at den økonomiske 

opgørelse foretages efter gældende bestemmelser, og for at nettoformuen anvendes i 

overensstemmelse med stk. 5. 

Stk. 5 

Overskydende midler anvendes med undervisningsministeriets godkendelse til 

skoleformål, der støttes i henhold til gældende regler om frie kostskoler. 

Vedtaget på generalforsamlingerne: 

18. april 2007 

og 

09. maj 2007 

10


Gribskov Efterskoles værdigrundlag 

Undervisning såvel som samvær vil på Gribskov Efterskole være organiseret så begge 

dele indeholde elementer af livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. 

Ved livsoplysning forstår vi: 

At stimulere den enkelte elevs personlige, faglige og sociale udvikling. 

At udvikle elevernes fortrolighed med dansk kultur og give dem forståelse af andre 

kulturer. 

At forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund 

med frihed og folkestyre ved at undervise og være sammen med dem på en skole, der 

bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 

Det vil vi gøre ved at: 

undervisningen i de forskellige fag tilrettelægges så undervisningsplaner og årsplaner 

tilpasses dette. (Se planer) 

Samværet tilrettelægges ud fra dette formål. (Se planer) 

Konkrete tiltag: 

Tema der går igen hele året både på pædagogisk weekend, i undervisningsplaner og 

planlagte aktiviteter er ”Trivsel- plads til alle” 

Ved folkeoplysning forstår vi: 

Eleverne skal opleve lyst og evne til at tage ansvar for og indgå i et engageret samfundsliv 

med de rettigheder og pligter, det kræver. 


Bevidstgøre eleverne om egne kompetencer (faglige, sociale, kreative, interkulturelle) 

Øge elevernes indsigt i klarlægning og videreudvikling af egne kompetencer 

Hjælpe eleverne til at finde deres egen læringsstil. 


Foredrag og temadag for ansatte om ”forskellige læringsstile og implementering i 

dagligdagens undervisning og samvær” 

Afdelingsmøder laves om til ”samtalefora” med aktuelle emner. 

Ved demokratisk dannelse forstår vi: 

Dannelse: 

Dannelse for alle: Det, der er almindeligt udbredt i befolkningen. 

Alsidig dannelse: Udvikling af alle sider hos eleven (kognitive, følelsesmæssige, sociale, 

fysiske og kommunikationsmæssige) 

Almindelig dannelse: Forhold af almindelig interesse, der vedkommer os alle. 

Kulturel dannelse: Udvikling af værdisæt, normer og forventninger, verdens- og 

livsanskuelser. 

Politisk dannelse: udvikle evne og vilje til at være aktiv deltager i fællesskaber, der udøver 

og træffer beslutninger om magt og fordeling, ret og rimeligt, og om gensidige 

forventninger. 

11


Demokratisk dannelse: 

Arbejde hen imod at vores elever udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, så de 

opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle ansvarligt og 

kompetent i det demokratiske samfund. 


Videreudvikle elevråd og div. andre elevfora med hørings- og beslutnings kompetencer. 

Undervisningen vil tage afsæt i den demokratiske proces der foregår i et læringsmiljø, 

hvor alle vil blive hørt, men også skulle redegøre for evt. konsekvenser af fremsatte 

synspunkter. 


Vi ansætter en lærer med grundig erfaring i elevrådsarbejde, og sætter timetallet op for 

arbejdet med elevrådet. 

Efter drøftelser i lærergruppen har vi valgt at fokusere mere konkret på elevernes 

medbestemmelse i undervisningen. Eksempelvis er der på elevernes anmodning brugt 

podcasts som en metode i danskundervisningen. 

Skolens elevgruppe og dens forudsætninger 

Skolen har til skoleåret 2012-2013 optaget 97 elever, 51 piger og 46 drenge i alderen 

14-17 år, fordelt på 9.- og 10. klasse. 

Optagelse sker kun efter, at kommende elever og deres forældre har været på besøg på 

skolen. Ved besøget på skolen, oftest lørdag formiddage, er programmet oftest 

sammensat ved, at elever og forældre får en præsentation af skolen og en rundvisning. 

Herefter kan elevkontrakten udfyldes, hvorefter skolen vurderer ansøgningen. Alle de 

forældre/elever, der siger ja til optagelsesgrundlaget, og som opfylder kravet om at kunne 

følge en normal undervisning på det givne grundlag, bliver optaget. 

Skolen bekræfter indmeldelsen pr. brev og anmoder om indbetaling af depositum p.t. 

1000 kr og et gebyr på 2000 kr. inden for en vis frist, normalt 14 dage. Indbetalingen er 

forældrenes endelige bekræftelse af indmeldelsen. 

12


Fagbeskrivelser 

I de enkelte fag har vi beskrevet de nedenstående områder: 

• formål 

• mål 

• materialer 

• indhold 

• elevforudsætninger 

• evaluering 

I prøvefagene tages udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål for de enkelte fag 

områder, hvorved slut målene som minimum tilsigtes opfyldt ved skoleårets afslutning på 

9. eller 10. klassetrin, afhængigt af elevens klassetrin. Som supplement er udfærdiget 

undervisningsplaner og årsplaner for alle fag, herunder linjefag. 

Undervisningsplaner for ikke normale skemalagte dage findes efter planerne for de 

enkelte fag. 

Emnedage, terminsprøveperiode, selvvalgt opgave/projektopgave, lejrskoler og mundtlig 

prøveperiode har separate beskrivelser. 

13


Undervisningsplan dansk 9. klasse 

(Underviser: Liliane Dahl Nielsen, Hanne Wiehe og Stine Rødbro) 

Mål: 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, 

der sætter dem i stand til at: 

Det talte sprog: 

• kunne lede møder og styre diskussioner 

• udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd 

• fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og 

hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten 

• udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og 

disponeret form 

• læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning 

• lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige 

fremstilling 

• bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og 

kommunikationssituation 

• forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle 

• mellem nabosprogene. 

Det skrevne sprog – læse: 

• beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer 

tekster 

• læse sprogligt udviklende tekster 

• bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et 

naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk 

• anvende hensigtsmæssige læseteknikker 

• anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad 

• fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form 

• læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert 

• læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet 

• læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste 

• fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur 

• foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i 

digitale medier til egen læsning og opgaveløsning 

• læse norske og svenske tekster. 

Det skrevne sprog – skrive: 

• beherske skriftsproget i forskellige genrer 

• indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med 

kommunikationen 

14


• skrive struktureret og med bevidste valg i en form, der passer til genre og 

kommunikationssituation 

• skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret 

ordforråd og sætningsbygning 

• forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres 

tekster 

• layoute tekster, så det fremmer kommunikation og vidner om æstetisk bevidsthed 

• beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift 

• skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik og bruge computeren som 

redskab 

• kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder 

• bruge skrivning bevidst og varieret som støtte for tænkning. 

Sprog, litteratur og kommunikation: 

• karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunikation, argumentation, 

problemløsning og formidling af viden 

• vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer 

• karakterisere forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog 

• kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres 

funktion i sproget 

• beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 

• gøre rede for samspillet mellem tekst, genre, sprog, indhold og situation 

forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og 

andres tekster 

• vise indsigt i – og kunne anvende et bredt udsnit af genrer 

• fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel 

umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse 

• gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler 

• gøre rede for både genrer og enkelte forfatterskabers særpræg 

• vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i 

tekster og andre udtryksformer 

• anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteratur 

afspejler den tid, den er blevet til i 

• udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form 

• søge og anvende information og dokumentere kendskab til kritisk anvendelse af 

søgeresultaterne 

• udvikle sproglig og kulturel kompetence til brug i en globaliseret verden. 

Formål: 

Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og 

forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og 

kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske 

og historiske forståelse. 

Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i 

15


samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben 

og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. 

Eleverne skal opnå læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden 

fiktion. 

Danskundervisningen vil bidrage til at gøre elevernes viden om og forståelse for 

livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse bredere. 

Der vil i undervisningen arbejdes ud fra elevernes individuelle holdningspunkter og der vil 

arbejdes hen imod at alle elever opnår en velbegrunde og veldefineret stillingtagen til 

diverse problemstillinger. 

Indhold: 

Dansk sprog og litteratur er kernen i arbejdet med at udvikle elevernes færdigheder i at 

forstå, udtrykke sig, eksperimentere og udtrykke sig med sprog, tekster og andre 

udtryksformer. 

Litteraturen har en stor plads i den daglige undervisning, her inddrages også forskellige 

forfatteres holdninger og værdier. 

I faget læses både kortere tekster og større fiktive værker. Det dækker både nyere og 

ældre litteratur. I arbejdet indgår analyse, fortolkning og perspektivering. 

Eleverne udvikler genrebevidsthed og kendskab til fiktionens fortællesprog, så de kan 

skelne mellem virkelighed og fiktion. 

Den mundtlige dimension er dominerende i faget. Eleverne skal vænne sig til at formulere 

tanker og synspunkter og lytte til andre. Der vil indgå forskellige former for debat, 

diskussion og samtale. Der arbejdes på klassen og i grupper, og der arbejdes med at 

argumentere, begrunde, opsummere og konkludere. 

Eleverne skal opnå skriftlig færdighed i at udtrykke sig med en klar og forståelig tekst og 

blive bevidste om samspillet mellem teksttype, indhold og situation. 

Eleverne skal blandt andet skrive udkast, vælge genre og bearbejde og reflektere over 

egen tekst. 

Endvidere arbejdes der med grammatik, stavning og udtale. 

Eleverne skal arbejde med deres personlige håndskrift og brug af tekstbehandling. 

Materialer: 

Der anvendes trykte og elektroniske medier, film og drama og udtryksformernes sprog og 

æstetik. 

Derudover anvendes der multimedier i en form, der passer til situationen. 

Elevforudsætninger: 

Eleverne i 9. klasse har gennemgået et folkeskoleforløb fra 1.-8. klasse, og behersker 

derfor de kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at gennemføre et 9. klasses 

forløb. 

De to 9. klasser er niveaudelt, så undervisningen vil blive differentieret herefter, og i den 

enkelte klasse til undervisningen endvidere blive differentieret, så undervisningen passer 

til den enkelte elev. 

16


Evaluering: 

Mål for den enkelte elev opsættes i skoleårets start, og vil blive evalueret løbende. 

Hvert forløb evalueres i klassen gennem samtaler, fremlæggelser, diskussionsgrupper og 

vidensdeling. 

Mål for hvert forløb vil være synlige i klassen, og eleverne skal fastsætte egne mål ud fra 

forløbets mål, som vil blive evalueret ved forløbets udgang. 

Årsplan dansk 9.A LINK 

Årsplan dansk 9.B LINK 

Årsplan dansk 9.C LINK 

Undervisningsplan dansk 10.klasse 

(Underviser: Liliane Dahl Nielsen og Palle Thomsen) 

Formål 

Formålet er undervisningen i dansk 10. klasse på Gribskov Efterskole er at opøve 

elevernes færdigheder indenfor følgende discipliner: 

- det talte sprog 

- det skrevne sprog – både det at læse og skrive 

- forståelse for sprog, litteratur og kommunikation 

Eleverne skal kunne tale klart og varieret om forskellige emner. De skal kunne tilpasse 

deres mundtlige fremlæggelser til situationen og anvende hjælpemidler efter behov. Vi 

lægger vægt på at eleverne bliver bedre til at fremlægge faglige emner, men de skal også 

kunne udtrykke personlige følelser og erfaringer. 

Eleverne skal kunne læse sikkert og med en god forståelse. De skal være i stand til at 

fastholde det væsentlige i det læste, og de skal vise indsigt i forskelligartede teksters 

virkemidler. Derudover skal de kunne læse norske og svenske tekster. 

Eleverne skal ligeledes kunne skrive klart og forståeligt tilpasset forskellige genrer. Som i 

det mundtlige arbejde skal eleverne både kunne skrive analyseopgaver, men de skal også 

være i stand til at udtrykke tanker, følelser og fantasier skriftligt. 

Eleverne skal selvstændigt kunne læse og analysere og fortolke forskellige tekster hentet 

fra forskellige sammenhænge og perspektivere disse til andre tekster og samfundsforhold 

generelt. 

De skal opnå viden om teksters indplacering i forskellige kulturelle og historiske 

sammenhæng. 

17


Indhold: 

I danskundervisningen vil vi arbejde med mange forskellige genrer, både indenfor 

skønlitteratur og sagprosa. Eleverne vil således stifte bekendtskab med et bredt udvalg af 

dansk litteratur og undervejs anvende varierede arbejdsmetoder på teksterne, således at 

de får flere indgange til at forstå og arbejde med dem. 

Materialer: 

Vi skal læse danske romaner, digte og noveller, samt aktuelle avisartikler. Samtidig 

bruges lærebogsmaterialer, der er målrettet elevernes faglige niveau, suppleret med 

andre relevante materialer fra f.eks. aviser, ugeblade, medier og film. 

Elevforudsætninger 

Der bygges videre på de færdigheder som eleverne har erhvervet sig igennem de tidligere 

skoleår. 

Evaluering: 

I forbindelse med forældresamtaler til efteråret udfyldes evalueringsskema med elev- og 

lærervurdering af indsats, samarbejde, koncentration, evne til fordybelse og hvor 

manglende afleveringsopgaver påføres. Derudover foregår også en intern løbende 

evaulering, hvor eleverne skriftligt modtager respons på afleverede opgaver eller oplæg. 

Undervejs er eleverne tillige med til at evaluere sig selv og undervisningen, og forsøge at 

formulere hvad de opnåede af viden i de enkelte emner. 

Årsplan dansk 10. C LINK 

Årsplan dansk 10. D LINK 

Årsplan dansk 10. E LINK 

18


Undervisningsplan matematik 9. klasse 

(underviser: Emil Hartoft og Peter Laursen) 

Mål: 

Målet er at eleverne kan danne begreber indenfor matematik og finde metoder og 

oplysninger, til at løse de stillede opgaver. De skal lære at have ansvarlighed over for det 

at lære matematik. De skal lære at se hvad de kan bruge matematik til i hverdagen. Der 

bliver taget udgangspunkt i opgave løsning, og teoretisk gennemgang. 

Formål: 

Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og 

anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. 

De skal kunne analysere og argumentere indenfor de forskellige emner og 

problemstillinger. 

Målet er, at den enkelte elev kan blive gjort klar til prøven og få indhentet de mangler de 

har. 

Materialer: 

Faktor matematik begrebsbog og arbejdsbog 

Opgavesæt i færdighedsregning og problemregning 

Opgaver fra nettet 

Indhold: 

1. Arbejde med tal og algebra 

2. Arbejde med geometri 

3. Matematik i anvendelse 

4. Kommunikation og problemløsning 

5. Prøveforberedelse 


Undervisningen tilrettelægges ud fra elevernes forudsætninger 

Evaluering: Der vil være prøver i løbet af året for at se hvor meget eleverne har lært, og 

samtaler for at høre elevens egen vurdering. 

Årsplan matematik 9. A LINK 

Årsplan matematik 9. B LINK 

Årsplan matematik 9. C LINK 

19


Undervisningsplan matematik 10. klasse 

(underviser: Emil Hartoft og Peter Laursen) 

Mål: 

Målet med undervisningen er at føre eleven op til 10. klasseprøven i matematik. 

Formål: 

Formålet med undervisningen er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende 

matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse 

og argumentation indgår i arbejdet med emner og problemstillinger. 

Materialer: 

Faktor matematik 10, begrebsbog og arbejdsbog, Marianne Holmer og Svend Hessing. 

Lærerudarbejdet materiale til gennemgang af regneark samt målestoksforhold. 

Desuden lærerudarbejdet materiale som supplement til grundbøgerne. 

Indhold: 

Statistik 

Funktioner 

Vækstfunktioner 

Økonomi 

Sansynlighedsregning 

Tal 

Algebra 

Geometri 

Bevisførelse 


Undervisningen er tilrettelagt så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra 

egne forudsætninger. Eleverne skal individuelt og i fællesskab lære at matematik både er 

et redskab til problemløsning og til brug i kreative fag. 

Undervisningen giver endvidere eleverne mulighed for indlevelse og fremmer deres 

fantasi og nysgerrighed. 

Evaluering: 

Undervisningen evalueres løbende både ved samtaler med eleverne, men også ved at 

deres udbytte bliver vurderet med karakterer ved afleveringsopgaver. 

Årsplan for matematik 10. D LINK 

Årsplan for matematik 10. E LINK 

20


Undervisningsplan engelsk 9.klasse 

(underviser: Lone Lichtenberg o Gitte Glöde) 

Mål: 

Målet med undervisningen er at før eleverne frem til den afsluttende prøve FSA. 

Formål: 

Formålet med undervisningen i engelsk på Gribskov Efterskole er at styrke elevernes 

kommunikative færdigheder, videreudvikle deres sprog, gøre dem opmærksomme på 

deres egne muligheder for sprogtilegnelse og undervise dem i kultur- og samfundsforhold 

i engelsktalende lande, så de dermed bliver bedre i stand til at kunne drage paralleller til 

egne forhold herhjemme, og udvikle større international forståelse. 

Engelskundervisningen vil bidrage til at gøre elevernes viden om og forståelse for 

livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse bredere. 

Dvs. at der indenfor hvert emne i engelsk undervisningen arbejdes ud fra elevernes 

individuelle holdningspunkt, og der arbejdes hen imod at alle elever opnår en 

velbegrundet og veldefineret stillingtagen til div. problemstillinger. 

Materialer: 

Lærebogsmaterialer, der er målrettet elevernes faglige niveau, suppleret med andre 

relevante materialer, så eleverne både præsenteres for bearbejdede og autentiske tekster 

på skrift såvel som i billeder. 

Indhold: 

Vedvarende træning i samtale- forberedt, såvel som uforberedt - indenfor gængse sociale 

omgangsformer med større og større fokus på det korrekte og nuancerede sprog. 

Der arbejdes med at eleverne opnår at kunne tilpasse en skreven tekst til modtageren 

med tilpas korrekt sprog og grammatik. 

Arbejde med sprog og sprogbrug i grammatiske øvelser i timerne ud fra centrale 

grammatiske områder. 

Læse, forstå, bearbejde og gengive faktuelle og fiktive tekster. 

Formidling af budskaber ved hjælp af forskellige præsentationsformer. 

Arbejde med skimming, scanning og notatteknik i forbindelse med læste og aflyttede 

tekster. 


Eleverne i 9.kl. niveaudeles, så al undervisning differentieres, for at tilgodese alle elevers 

forskellige behov ud fra deres niveau. 

Evaluering: 

Mål for den enkelte elev indenfor områderne: tal, lyt, læs og skriv opsættes ved skoleårets 

start og evalueres løbende. 

Årsplan engelsk 9.A LINK 

Årsplan engelsk 9.B LINK 

Årsplan engelsk 9.C LINK 

21


Undervisningsplan engelsk 10.klasse 

(underviser: Camilla Hansen og Lone Lichtenberg) 

Formål: 

Formålet med undervisningen i engelsk i 10 kl. på Gribskov Efterskole er at styrke 

elevernes kommunikative færdigheder, videreudvikle deres sprog, gøre dem 

opmærksomme på deres egne muligheder for sprogtilegnelse og undervise dem i kultur- 

og samfundsforhold i engelsktalende lande, så de dermed bliver bedre i stand til at kunne 

drage paralleller til egne forhold herhjemme, og udvikle større international forståelse. 

Engelskundervisningen vil bidrage til at gøre elevernes viden om og forståelse for livs 

oplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse bredere. 

Dvs. at der indenfor hvert emne i engelsk undervisningen arbejdes ud fra elevernes 

individuelle holdningspunkt, og der arbejdes hen imod at alle elever opnår en 

velbegrundet og veldefineret stillingtagen til div. problemstillinger. 

Kommunikative færdigheder: 

Vedvarende træning i samtale- forberedt, såvel som uforberedt – indenfor gængse sociale 


Der arbejdes med at eleverne opnår at kunne tilpasse en skreven tekst til modtageren 

med tilpas korrekt sprog og grammatik. 

Arbejde med sprog og sprogbrug i grammatiske øvelser i timerne ud fra centrale 

grammatiske områder. 

Læse, forstå, bearbejde og gengive faktuelle og fiktive tekster. 

Formidling af budskaber ved hjælp af forskellige præsentationsformer. 

Arbejde med skimming, scanning og notatteknik i forbindelse med læste og aflyttede 

tekster. 

Mål: 

Målet med undervisningen er at føre eleverne frem den afsluttende FS10 prøve. 

Materialer: 

Lærebogsmaterialer, der er målrettet elevernes faglige niveau, suppleret med andre 

relevante materialer, så eleverne både præsenteres for bearbejdede og autentiske tekster 

på skrift såvel som i billeder. 

Indhold: 

Indholdet i undervisningen er beskrevet i årsplanen. 


Klasserne er delt efter niveau, så undervisningen tilrettelægges efter elevernes 

forudsætninger, med henblik på slut målet, der er FS10. 

22


Evaluering: 

Mål for den enkelte elev indenfor områderne: tal, lyt, læs og skriv opsættes ved skoleårets 


Årsplan for engelsk 10.C LINK 

Årsplan for engelsk 10.D LINK 

Årsplan for engelsk 10.E LINK 

Undervisningsplan fransk 9. klasse 

(underviser: Gitte Glöde) 

Mål: 

Målet med undervisningen er at føre eleverne frem til den afsluttende prøve FSA. 

Formål: 

At kunne læse og forstå hovedindhold og detaljer i forskellige teksttyper, fx prosa, 

nyhedstekster, reklamer og sangtekster. 

Kunne redegøre i et enkelt sprog inden for nære og centrale emner og præsentere et 

forberedt emne i et enkelt sprog. 

At kunne anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner og 

anvende lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige 

detaljer.Være bevidste om ligheder mellem fransk og andre sprog 

Indhold: 

Der undervises i lette tekster, lydbånd, film, sange.mv. 

Sproget trænes ved oplæsning, oversættelse og samtale. Eleverne skal forstå dele af den 

franske grammatik. 

Elevforudsætning: 

Elever der vælger fransk har mindst haft fransk i 2 år. 

Evaluering: 

Undervisningen evalueres løbende i forløbet. 

Årsplan fransk 9. klasse LINK 

23


Undervisningsplan fransk 10. klasse 


Mål: 

Målet med undervisningen er at føre eleverne frem til den afsluttende prøve FS10. 

Formål: 

At kunne læse og forstå hovedindhold og detaljer i forskellige teksttyper, fx prosa, 

nyhedstekster, reklamer og sangtekster. 

Kunne redegøre i et enkelt sprog inden for nære og centrale emner og præsentere et 

forberedt emne i et enkelt sprog. 

At kunne anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner og 

anvende lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige 

detaljer. 

Være bevidste om ligheder mellem fransk og andre sprog 

Indhold: 

Der undervises i lette tekster, lydbånd, film, sange.mv. 

Sproget trænes ved oplæsning, oversættelse og samtale. Eleverne skal forstå dele af den 

franske grammatik. 

Elevforudsætning: 

Elever der vælger fransk har mindst haft fransk i 3 år. 

Evaluering: 

Undervisningen evalueres løbende i forløbet. 

Årsplan fransk 10. klasse LINK 

Undervisningsplan tysk 9.klasse 


Formål: 

Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der 

gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt.Undervisningen skal 

samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse. 

Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for 

derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. 

Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige 

sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. 

24


Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i 

tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. 

Mål: 

Målet med undervisningen er at fører eleverne frem til den afsluttende prøve FSA. 

Materialer: 

”Du bist dran 3” 

”Ach so 3” 


Indhold: 

Indholdet i undervisningen tager udgangspunkt i elevernes individuelle forudsætninger, 

kombineret med kravene fra Undervisningsministeriet, Fælles mål 2009 for faget tysk, 

indenfor områderne: 

- Kommunikative færdigheder 

- Sprog og sprogbrug 

- Sprogtilegnelse 

- Kultur- og samfundsforhold 


Undervisningen tilrettelægges ud fra elevernes individuelle forudsætninger 

Evaluering: 

Der vil løbende igennem skoleåret være evaluering, dette vil være i form af, prøver, 

fremlæggelser og samtaler med eleverne. 

Årsplan 9. klasse tysk LINK 

Undervisningsplan tysk 10. klasse 


Formål: 

Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der 

gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt.Undervisningen skal 

samtidig udvikle elevernes sprogligebevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse. 

Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for 

derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. 

Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige 

sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. 

Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i 

tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. 

25


Mål: 

Målet med undervisningen er at fører eleverne frem til den afsluttende prøve FSA10. 

Materialer: 

”Du bist dran 3” 

”Ach so 3” 


Indhold: 

Indholdet i undervisningen tager udgangspunkt i elevernes individuelle forudsætninger, 

kombineret med kravene fra Undervisningsministeriet, Fælles mål 2009 for faget tysk, 

indenfor områderne: 

- Kommunikative færdigheder 

- Sprog og sprogbrug 

- Sprogtilegnelse 

- Kultur- og samfundsforhold 


Undervisningen tilrettelægges ud fra elevernes individuelle forudsætninger 

Evaluering: 

Der vil løbende igennem skoleåret være evaluering, dette vil være i form af, prøver, 

fremlæggelser og samtaler med eleverne. 

Årsplan 10. klasse tysk LINK 

Undervisningsplan fysik/kemi 9. Klasse 

(underviser: Ole Madsen) 

Formål: 

Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og 

kemiske forhold i naturen og teknikken, med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske 

og kemiske begreber og sammenhænge, samt viden om anvendelser af fysik og kemi i 

hverdagen. 

Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og 

udtryksformer hos den enkelte elev, med henblik på at øge elevernes viden og forståelse 

af den verden, de selv er en del af. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, 

at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes 

ansvarlighed overfor naturen og brugen af naturressourcer skal videreudvikles. 

Undervisningen vil anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes 

egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. 

26


Materialer: 

Ny Prisma 9 fysik og kemi og dertil hørende elevark fra kopimappe 

Ny Prisma 9+ og dertil hørende elevark fra kopimappe 

Materialer hentet fra internettet. 

Al Gores film ”En ubekvem sandhed” samt tilhørende materiale 

Indhold: 

Sikkerhed omkring faget. 

Magnetisme, elektromagnetisme, induktion, vekselstrøm, transformation. 

Energi 

Atomet og det Periodiske system. 

Radioaktivitet 

Syrer og baser 

Vand, atmosfæren, de biologiske gasser, drivhuseffekt og den globale opvarmning. 

Et emne i organisk kemi f.eks. Kulstof 


Undervisningen tilrettelægges ud fra elevernes forudsætninger. 

Evaluering: 

Der vil løbende blive foretaget evaluerende samtaler med eleverne. 

Til sidst i forløbet vil eleverne blive bedt om at lave en skriftlig evaluering. 

Årsplan fysik/kemi 9. Klasse LINK 

Undervisningsplan fysik/kemi 10. Klasse 

(underviser: Ole Madsen) 

Formålet 

med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske 

forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og 

kemiske begreber og sammenhænge, samt viden om anvendelser af fysik og kemi i 

hverdagen. 

Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og 

udtryksformer hos den enkelte elev, med henblik på at øge elevernes viden og forståelse 

af den verden, de selv er en del af. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, 

at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes 

ansvarlighed overfor naturen og brugen af naturressourcer skal videreudvikles. 

Undervisningen vil anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes 

egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. 

27


Materialer: 

Prisma fysik 10 - Udvalgte afsnit 

Ny Prisma 9 fysik og kemi og dertil hørende elevark fra kopimappe 

Ny Prisma 9+ og dertil hørende elevark fra kopimappe 

Ny Prisma 10 ”Lydens univers” 

Materialer hentet fra internettet, bl.a. animationer. 

Al Gores film ”En ubekvem sandhed” samt tilhørende materiale 

Indhold: 

Sikkerhed omkring faget. 

Svingninger og bølger 

Lyd 

Lys 

Organisk kemi: Alkohol, fossile brændstoffer, sæbe og enzymer 

Atomet og det Periodiske system. 

Radioaktivitet 

Vand, atmosfæren, de biologiske gasser, drivhuseffekt og den globale opvarmning. 


Undervisningen tilrettelægges ud fra elevernes forudsætninger og de opstillede mål. 

Evaluering: 

Der vil løbende blive foretaget evaluerende samtaler med eleverne. 

Til sidst i forløbet vil eleverne blive bedt om at lave en skriftlig evaluering. 

Årsplan fysik/kemi 10.klasse LINK 

Undervisningsplan historie 9.klasse 

(underviser: Stine Rødbro) 

Mål: 

Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, 

kronologisk overblik og fortolkning og formidling. 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og 

færdigheder, der sætter dem i stand til at: 

Udviklings- og sammenhængsforståelse: 

• sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de 

historiske årsager til forskellene 

• give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan 

forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer 

• karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets 

positive og negative sider 

• kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de 

28


giver den enkelte 

• kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere 

begrundelser og konsekvenser 

• kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af 

forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter 

Kronologisk overblik: 

• kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, 

hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor 

• forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet 

og i andre af brud 

Fortolkning og formidling: 

• søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og 

vurdere deres kildeværdi 

• formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil 

Formål: 

Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå 

deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. 

Formålet med faget er at eleverne skal kunne forstå, at deres fremtid er bestemt af deres 

fortid og deres nutid, give dem forståelse for, at de selv skriver historie. 

Eleverne skal have kendskab til relevante begivenheder fra historien, for at give dem 

forståelse for det samfund det lever i, deres nutid. 

Eleverne skal kende til relevante perioders årsagsforklaringer, for at sætte dem i stand til 

at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. 

Eleverne skal tilegne sig kronologisk overblik, så de forstår hvordan historieske 

begivenheder spiller ind på hinanden, og forstår hvordan det eventuelt kan påvirke vores 

fremtid. 

Historieundervisningen vil bidrage til at gøre elevernes viden om og forståelse for 

livsoplysning og demokratisk dannelse bredere. Det vil sige at der i undervisningen vil 

blive arbejdet ud fra elevernes individuelle holdningspunkter, og der arbejdes hen imod at 

alle elever opnår en velbegrundet og veldefineret stillingtagen til diverse problemstillinger. 

Indhold: 

Der arbejdes med relevante historieske begivenheder, der er svarende til 9. klasse. 

De forskellige forløb er valgt ud fra kriterier fra Fælles Mål og Kanonpunkterne. 

Forløbene vil være prøveorienterede. 

29


Der vil i de forskellige forløb blive arbejdet med korrekt brug af kilder og korret 

kildesøgning, så eleverne bliver i stand til at arbejde analyserende og problemløsende. 

Eleverne vil arbejde med tekster, kilder, film- og lydklip, der skal sætte dem i stand til at 

forstå deres fortid, nutid og fremtid. 

Der vil endvidere arbejdes med kronologisk overblik, så eleverne bliver i stand til at se og 

forstå historiens begivenheder i den rette sammenhæng. 

Materialer: 

Der anvendes trykte og elektroniske medier, film- og lydklip samt originale kilder. 

Der vil blive arbejdet med informationssøgning, så eleverne opnår korrekt brug af såvel 

trykte og elektroniske kilder. 


Eleverne i 9. klasse har gennemgået et folkeskoleforløb fra 1.-8. klasse, og behersker 

derfor de kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at gennemføre et 9. klasses 

forløb. 

De to 9. klasser er niveaudelt, så undervisningen vil blive differentieret herefter, og i den 

enkelte klasse til undervisningen endvidere blive differentieret, så undervisningen passer 

til den enkelte elev. 

Evaluering: 

Mål for den enkelte elev opsættes i skoleårets start, og vil blive evalueret løbende. 

Hvert forløb evalueres i klassen gennem samtaler, fremlæggelser, diskussionsgrupper og 

vidensdeling. 

Mål for hvert forløb vil være synlige i klassen, og eleverne skal fastsætte egne mål ud fra 

forløbets mål, som vil blive evalueret ved forløbets udgang. 

Årsplan historie 9.klasse LINK 

Undervisningsplan for geografi 9. klasse 

(underviser: Hanne wiehe) 

Mål: 

Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse 

af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande 

samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. 

Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser 

og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om 

30

omverdenen. 


Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem 

mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for 

problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte 

omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. 

Undervisningsministeriet, Fælles mål, Geografi 

Formål: 

At eleverne: 

− Tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i 

Danmark og den øvrige verden. 

− Får forståelse af fremmede kulturer, og erkender natur- og kulturgeografiens bidrag til 

vores verdensbillede. 

− Tilegner sig en omverdenforståelse. 

− Bliver klar til en mulig afgangsprøve. 

Indhold: 

Indholdet i undervisningen tager sit udgangspunkt i de centrale kundskabs- og 

færdighedsområder: 

1. Regionale og globale mønstre 

De globale mønstre illustrerer, fastholder og perspektiverer arbejdet med elementer fra 

natur- og kulturgeografien. Eleverne skal lære at forstå sammenhænge på forskellige 

niveauer både regionalt og globalt. 

2. Naturgrundlaget og dets udnyttelse 

Eleverne skal lære om udnyttelse af naturgrundlaget resulterer i forskellige 

interessekonflikter, idet naturen som ressource og som livsgrundlag både har en 

økonomisk og en økologisk dimension. Modsætninger mellem økonomisk udvikling og 

miljøhensyn tydeliggøres i undervisningen. 

Der arbejdes bl.a. med følgende begreber: det geologiske kredsløb, klima, landsformning 

(is, vand, vind). Eleverne skal lære at forstå sammenhængen mellem disse og deres 

betydning for menneskers levevilkår. 

3. Kultur og levevilkår 

Menneskets levevilkår er under konstant forandring, da forhold og forandringer et sted på 

kloden påvirker forhold og giver forandringer et helt andet sted. Eleverne skal derfor 

arbejde med problemstillinger, der er et resultat af menneskets samspil med naturen og 

de menneskeskabte omgivelser , som retter sig mod levevilkår regionalt og globalt. I 

globaliseringarbejdet inddrages fremmede kulturer og forholdet mellem forskellige stater 

og folkeslag. Der skal bl.a. arbejdes med begreber som: byudvikling, befolkningsudvikling, 

globalisering og internationale konflikter. 

31


4. Arbejdsmåder og tankegange 

Eleverne skal lære at tage stilling til geografiske spørgsmål. De skal lære at anvende 

geografiske begreber og metoder til at indhente viden, beskrive og perspektivere 

naturfænomener, kulturgeografiske mønstre, miljøproblemer og regionale 

problemstillinger. 

Der arbejdes bl.a. med forskellige slags kort, globus, internet og foretagelse af egne 

undersøgelser. 

Rammer: 

Geografiundervisningen vil på Gribskov Efterskole være en del af faget outdoor. Det 

betyder geografi er integreret i de aktiviteter der foregår i faget som en naturlig del af 

teorien. 

Materialer: 

I undervisningen benyttes som udgangspunkt undervisningsmaterialet Globus A + B samt 

andet materiale fra diverse fagbøger, internettet og lærerproduceret materiale. 


Da eleverne kun er et år på efterskolen, betyder det også, at deres forudsætninger er vidt 

forskellige. Derfor er det vigtigt at der i undervisningen differentieres, så alle elever har 

mulighed for at erhverver sig geografisk viden og kompetencer, som de kan anvende til at 

forstå deres omverden f.eks. miljøproblemer og regionale problemstillinger. 

Evaluering: 

Evalueringen vil foregå løbende gennem året. 

Årsplan geografi 9. klasse LINK 

Undervisningsplan samfundsfag 9. klasse 

(underviser: Liliane Dahl Nielsen) 

Mål: 

Målet med undervisningen i samfundsfag er at gøre eleverne til aktive og oplyste 

medborgere, der evner at tage kritisk stilling til deres omverden. 

Formål: 

Formålet med undervisningen i samfundsfag på Gribskov Efterskole er at give eleverne de 

kundskaber og færdigheder der er beskrevet i ”fælles mål for samfundsfag” 

32


Materialer: 

Bogen Projekt Samfundsfag 

Fahrenheit 9/11 

Avisartikler 

Internettet 

Goddag og farvelfærd, Folketinget arbejder, Min grundlov. 

Derudover vil aktuelle begivenheder blive inddraget i så stort omfang som muligt. 

Indhold: 

I samfundsfag foregår arbejdet eksemplarisk, det vil sige at al undervisning tager 

udgangspunkt i virkelige eksempler historiske såvel som nutidige og gerne fra elevernes 

hverdag. 

I samfundsfag vil undervisningen være en blanding af selvstændigt arbejde og 

gruppearbejde. Klasseundervisning vil ofte forgå som et kort oplæg og derefter diskussion 

i plenum i starten som en lærerstyret debat, senere som en elevstyret debat, hvor den 

enkelte elev kommer på banen som ordstyrer. 

Diskussionen foregår på 3 niveauer en indholds- og forståelsesmæssig, en 

holdningsbaseret diskussion og endelig som en kildekritisk diskussion. 

Helt grundlæggende kan man beskrive undervisningen med tre ord: 

”kritik, åbenhed og argumentation” 


Der bygges videre på de færdigheder som eleverne har erhvervet sig igennem de tidligere 

skoleår. 

Evaluering: 

Eleverne er undervejs med til at evaluere sig selv og undervisningen, og forsøge at 


Årsplan samfundsfag 9. Klasse LINK 

Undervisningsplan biologi 9. klasse 

(underviser: Camilla Hansen) 

Mål: 

Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles og undervisningen skal 

bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil 

med naturen 

Formål: 

Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende 

organismer og den omkringliggende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af 

praktisk biologi. 

33


Indhold: 

Undervisningen vil veksle mellem samtaler på klassen, korte læreroplæg og teoretiske 

eller praktiske øvelser med tilknytning til det stof, der arbejdes med. I forbindelse med 

disse øvelser lægges der i videst muligt omfang vægt på par – eller gruppearbejde og den 

deraf følgende dialog mellem eleverne. Af praktiske årsager vil de praktiske øvelser oftest 

være fællesforsøg. 

Faget læses tværfagligt med outdoor. 

Materialer: 

Der vil tages udgangspunkt i allerede udarbejde bøger og øvelsesvejledninger, men ofte 

suppleres dette med tekster og øvelser fundet andre steder, samt øvelser udarbejdet eller 

tilpasset til klassen af læreren. 


Eleverne niveaudeles, så al undervisning differentieres, for at tilgodese alle elevers 

forskellige behov ud fra deres niveau. 

Undervisning tager i videst mulig omfang sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, 

undersøgelser og opfattelser, samt søge at fremme deres glæde ved naturen. 

Evaluering: 

Eleverne er undervejs med til at evaluere sig selv og undervisningen, og forsøge at 


Årsplan biologi 9. klasse LINK 

Undervisningsplan kristendomsundervisning 9. klasse 

Mål: 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og 

færdigheder, der sætter dem i stand til at 

• reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse 

dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af 

bibelske fortællinger, kristendommen før og nu samt ikkekristne religioner og 

livsopfattelser 

• tage stilling til etiske moralske problemstillinger og i kristendommen, i ikke-kristne 

religioner og livsopfattelser, samt elevernes hverdag og liv. 

Desuden at kunne udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og i 

kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser. 

34


Formål: 

Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår en erkendelse 

og forståelse, at den religiøse side af livet har betydning for livsforståese hos sig selv og 

for forholdet til andre.Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen. Det være 

sig dens fremtrædelse i historisk og nutidig perspektiv. 

Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens 

betydning for samfund; både historisk og nutidigt værdigrundlag. Desuden inplementere 

andre religioner end den kristne og livsanskuelser så eleverne får forståelse af andre 

livsopfattelser. 

Ved hjælp af moralske livsspørgsmål og dilemmaer, fra forskellige religiøse livsopfattelser, 

skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og 

handling over for medmennesket og naturen. 

Materialer: 

Der anvendes trykt litteratur – både fiktion og nonfiktion, samt diverse reklamer, 

fortællinger. 

Indhold: 

Indholdet tager udgangspunkt i elevernes ønsker, kombineret med kravene fra 

Undervisningsministeriet. 

Indholdet, består af religiøse fortællinger, temaer og motiver, i forskellige kontekster både 

historiske og nutidige. 


Eleverne mødes med de forventlige forudsætninger de har indhentet i det 8. skoleår. 

Evaluering: 

Der bliver løbende foretaget evaluering, i form af spørgeskemaer, elevsamtaler og 

diskussioner på klassen. 

Årsplan kristendomsundervisning 9. Klasse LINK 

Undervisningsplan dansk for 2 sprogede 

(Underviser: Stine Rødbro) 

Formål: 

Formålet med undervisningen i dansk for 2 sprogede på Gribskov Efterskole er at styrke 

elevernes kommunikative færdigheder, videreudvikle deres sprog, gøre dem 

opmærksomme på deres egne muligheder for sprogtilegnelse og undervise dem i kultur- 

og samfundsforhold i Danmark, så de dermed bliver bedre i stand til at kunne drage 

paralleller til egne forhold hjemme, og udvikle større international forståelse. 

Sprogundervisningen vil bidrage til at gøre elevernes viden om og forståelse for 

livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse bredere. 

35


Kommunikative færdigheder: 

Vedvarende træning i samtale- forberedt, såvel som uforberedt- indenfor gængse sociale 


Mål: 

Målet med undervisningen er at få eleverne til at opnå en større forståelse for forhold i 

Danmark, samt at udvikle deres danske i tale såvel som i skrift, og derved få det ultimative 

ud af deres efterskoleophold. 

Timetal: 

2 ugentlige timer. 

Evaluering: 

Mål for den enkelte elev indenfor områderne: tal, lyt og forstå, opsættes ved skoleårets 


I forbindelse med forældresamtaler til efteråret udfyldes evalueringsskema. 

Dette vil blive drøftet med forældre, og sammenholdt med de opsatte mål. 

Undervisningsplan Outdoor 

(underviser: Thomas Karlsen, Hanne Wiehe og Camilla Hansen) 

Formål: 

Undervisningens formål er at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter 

dem i stand til at anvende naturen og samrbejdet i den almene dannelse der skal lede 

dem frem mod at blive borgere i et demokratisk land, og som verdensborgere. Desuden er 

formålet med Outdoor på Gribskov Efterskole er at give eleverne en god oplevelse i og af 

naturen! 

Mål: 

At kunne anvende naturen til aktiviteter, blive bevidste om bæredygtighed og få en almen 

forståelse af hvilke muligheder der er for friluftsaktiviteter og friluftsliv generelt. 

Derfor ønsker vi at give eleverne kundskaber og færdigheder der gør dem i stand til: 

At færdes hensigtsmæssigt i naturen 

At bruge naturen som resurse på en bæredygtig måde 

At kunne samarbejde, på trods af kulturelle og baggrundsmæssige forskelle 

At kunne deltage i den til aktuelle klima- og miljødebat, både aktivt og gennem dialog. 

At opnå tillid til formåen i forhold til fysisk aktivitet 

At opnå erkendelse af kulturelle og biologiske forskelle i verden 

Materialer: 

Der vil i Outdoor blive anvendt de fornødne materiale, alt fra rafter og klatrereb, til 

mountainbikes og morsealfabeter. 

36


Indhold: 

Deltagelse i forskellige adventure aktivtiteter som klatring, havkajak. 

Deltagelse i pionerarbejde 

Skifte bekendskab med forskellige tekniker til madlavning over bål 

Geografi og biologi er indbefattet i dette fag hvorfor elementer fra disse fag også har en 

central rolle. 


Eleverne møder med meget forskellige forudsætninger, og mange vil få brudt grænserne 

for hvad de troede muligt i forhold til deres egen formåen. 

Evaluering: 

Outdoor evalueres løbende og i samarbejde med eleverne både i direkte samtale og ved 

observationer af elevernes udvikling indenfor faget. Der anvendes spørgeskema ved årets 

afslutning. 

Derudover vil faget blive evalueret af lærerne løbende sammen med hele lærerkollegiet 

Årsplan Outdoor LINK 

Undervisningsplan idræt 

(underviser: Thomas Karlsen og Hanne Wiehe) 

Mål: 

At eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og 

refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og 

almen udvikling. 

Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle 

forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, 

kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få 

erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. 

Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i 

et forpligtende fællesskab. 

Fælles mål 2009 – idræt 

Formål: 

At give eleverne positive idrætsoplevelser i såvel individuelle sportsgrene som holdsport. 

Indhold: 

Undervisningen deles op i 3 perioder: 

Efterår: fra august à oktober (efterårsferien) 

Vinter: fra oktober à april (påske) 

Forår: fra april à juni 

1. og 3. periode vil foregå udendørs, 2. periode vil foregå i Helsingehallerne 

37


Eleverne vil få kendskab til følgende sportsgrene: 

Holdspil 

Fodbold 

Volleyball 

Basket 

Ultimate 

Hockey 

Rundbold 

Høvdingebold 

Individuelle idrætsgrene 

Atletik 

Badminton 

Redskabs gymnastik 

Springgymnastik 

Andet 

Opvarmning 

Fysisk træning (styrke og pulstræning) 

Kampsport 

Idrætsteori 

Udover færdigheder i de enkelte discipliner, er det hensigten at undervisningen skal 

bidrage til elevernes forståelse af begreber som fairplay og fairness. Disse begreber er 

med til at styrke elevernes almene dannelse. 


Idet eleverne kun er et år på Gribskov Efterskole betyder det, at deres forudsætninger er 

vidt forskellige, samtidig har de også vidt forskellige erfaringer med idræt i deres fritid. 

Derfor er det vigtigt at der i undervisningen differentieres, så alle elever har mulighed for 

at erhverve sig gode oplevelser, opnå tekniske og taktiske kompetencer og udfordres på 

det niveau, de er. Til gengæld forventes det, at eleverne deltager aktivt i undervisningen 

uanset niveau. 

Evaluering: 

Der evalueres løbende i undervisningen således at denne kan tilpasses elevgruppen 

undervejs. Evalueringen vil f.eks. bestå af elev logbøger, småtests og samtaler med 

eleverne. 

Årsplan idræt LINK 

38


Undervisningsplan krea 

(underviser: Lone Lichtenberg) 

Formål: 

Formålet med undervisningen er at eleverne ved at skabe, og analysere bliver i stand til at 

se og sanse på en rig og nuanceret måde og at bruge og forstå det nonverbale sprog som 

et personligt meddelelses- og udtryksmiddel. 

Mål: 

At eleverne udvikler deres kreativitet og udvikler glæden ved at skabe noget med deres 

hænder, samt at de får redskaber til at tænke, udtrykke og udfolde sig nonverbalt. Da 

faget er ikke-bogligt stiler vi mod, at eleverne bliver i stand til at se på eget liv fra en anden 

vinkel. 

Materialer: 

Materialer til de forskellige discipliner er beskrevet i årsplanen. 

Indhold: 

Faget vil præsentere en række materialer både indenfor den traditionelle undervisning i 

billedkunst og håndarbejde, men også indenfor en række hobby- og årstidsprægede 

aktiviteter. 

Vi prioriterer at tilbyde aktiviteter og udfordringer både indenfor drenge- og pige-interesse 

områder, at arbejde indenfor både nyskabende som kendte teknikker samt at veksle 

mellem interesse og faste stillede opgaver. 


Udgangspunktet for undervisningen er elevernes forskelligartede tilgange til faget, hvor 

elevønsker for arbejdsgange tages med i overvejelserne for faget. 

Evaluering: 

Undervisningen evalueres løbende både på holdet og i lærergruppen 

Årsplan krea LINK 

Undervisningsplan musik 

(underviser: Palle Thomsen) 

Formål: 

Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve 

musik og til at udtrykke sig i og om musik, samt opnår større musikforståelse. 

Materialer: 

Eleverne benytter materialer fremskaffet I samarbejde med læreren. 

39


Indhold: 

Indholdet tager udgangspunkt i elevernes ønsker, kombineret med input fra læreren. 

Evaluering: 

Der evalueres i form af samtale og især på baggrund af flere optrædener på skolen i løbet 

af året. 

Ved skoleårets slutning er det målet at eleverne skal/har: 

• Kunne deltage i orkestersammenhæng 

• Have et repertoire af stilarter fra forskellige kulturer og tidsepoker, specielt den rytmiske 

musik. 

• Have kendskab til forskellige musikformer. 

• Kunne lytte aktivt til musik og reflektere over sine indtryk og oplevelser. 

Årsplan musik LINK 

Undervisningsplan medie 

(Underviser: Frank Hansen) 

Mål: 

At give eleverne kundskaber og færdigheder inden for de analoge såvel som digitale 

medier. 

Formål: 

At give eleverne redskaber til at forstå hvordan mediebilledet er skruet sammen samt at 

give dem færdigheder i det at bruge medier til formidling. Og dermed også kendskab til de 

digitale mediers anvendelse muligheder. Der vil i sær være fokus på anvendelsen af 

opensource software 

Indhold: 

Faget medie indeholder: 

Billederedigering 

Skolebladsproduktion 

Filmproduktion 

Billededokumentation 

Medie teknisk undervisning 

Undervisningen vil blive bygget op omkring formidling af skolens hverdag i ord, billeder og 

lyd. I praksis vil det sige at medieholdet kommer til at fungere som en redaktion med 

redaktionsmøder, deadlines og roller som ansvarshavende redaktør, journalist, billede 

redaktør, leder skribent og så videre. 

40



Der kræves ingen særlige forudsætninger for at vælge linjefaget men man skal ikke være 

bange for at arbejde med digitale medier eller for at tage ansvar i forbindelsen med at 

færdiggøre næste udgave af skole avisen eller at få lagt billederne fra lejrskolen op på 

internettet. 

Evaluering: 

Faget evalueres løbene i samarbejde med eleverne. 

Årsplan medie LINK 

Morgensamling 

(underviser: Forstander og alle undervisere på skift) 

Formål: 

Det primære formål med timerne er livsoplysning, samt at bidrage til at gøre elevernes 

viden om og forståelse for livs oplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse 

bredere. 

Morgensamlingen er velegnet til at skabe oplevelse og udvikle fantasien hos eleverne, 

så de oplever nye sider hos sig selv. 

Gennem mødet med forskellige holdninger, som eleverne kan forholde sig til, 

forskelligt stof og forskellige problemstillinger, er det hensigten at 

udvikle elevernes forståelse for de grundlæggende relationer blandt mennesker. 

Det er vores overbevisning, at eleverne derved udvikles til socialt bevidste og ansvarlige 

mennesker. 

Derved lægges grunden til en livsforståelse, der kan medvirke til elevens udvikling i 

retning af det hele menneske. 

Indhold: 

Der høres radioavis hver morgen, og med udgangspunkt i denne undervises der. 

Der er mødepligt til morgensamlingen. 

41


Fællesmøde 

Formålet med skolens ugentlige fællesmøde, er at involvere eleverne i de 

beslutningsprocesser der vedrører deres ”gang” på skolen. 

Det er elevrådet der styrer fællesmødet. 

Fællesmødet bidrager til at gøre elevernes viden om og forståelse for livsoplysning, 

folkelig oplysning og demokratisk dannelse bredere. 

De skal opnå en forståelse for demokratiets spilleregler, og en erkendelse af at de 

fungerer i et fællesskab. 

Afdelingsmøde 

Formålet med skolens ugentlige afdelingsmøde, er det samme som for fællesmødet, blot 

gældende for afdelingen i stedet for alle på hele skolen, og foregår med afdelingens 2 

kontaktlærere. Disse står for den primære kontakt til eleven og hjem. 

Eleverne involveres i de beslutningsprocesser der vedrører deres ”gang” på skolen 

afdelingen. 

Afdelingsmødet bidrager til at gøre elevernes viden om og forståelse for livsoplysning, 

folkelig oplysning og demokratisk dannelse bredere. 

De skal opnå en forståelse for demokratiets spilleregler, og en erkendelse af at de 

fungerer i et fællesskab. 

De skal lære at de beslutninger der bliver taget på mødet, har en fælles konsekvens. 

Planer for ikke normalt skemalagte dage 

Introuge den 12.-17. august 2012 

Mål: 

Målet med introugen på Gribskov Efterskole er ”at sammentømre elevholdet og indføre 

dem i skolens hverdag” 

Formål: 

At sikre eleverne tryg og sikker indføring i efterskolelivet og give dem mulighed for 

igennem forskellige aktiviteter at interagere med hinanden, så eleverne efter introugen er 

fortrolige med skolens rammer og deres nye kammerater. Derudover bliver eleverne ført 

ind i skolens hverdag og regler 

42


Indhold: 

Introugen består af mange forskellige aktiviteter der alle sigter i mod at give den enkelte 

elev så god en opstart som mulig, aktiviteterne har derfor alle et indhold der skal være 

med til at fremme elevernes sociale interaktion, samtidig med at de i løbet af ugen bliver 

indført i livet og hverdagen på efterskolen. Derfor er det kendetegnet for ugens aktiviteter 

at de handler om samarbejde. 

Udover de samarbejdsrelaterede aktiviteter er det indføring i skolens daglige rytme, hvor 

morgenmad, rengøring, tidspunkter etc. gennemgås. 

Ugen sluttes af med en shelter/telttur med de enkelte afdelinger (bo områder) hvor 

eleverne bliver fortrolige med deres kontaktlærer og deres nye bofæller. 

Udover de ovennævnte sociale aktiviteter, vil eleverne ligeledes i løbet af ugen blive 

præsenteret for skolens linjefag, for at gøre dem i stand til at vælge hvilken linje de vil 

følge resten af året. 

Derudover stifter de ligeledes bekendtskab med deres stamklasser som er de klasser de 

skal følge i den normale undervisning. 

For give eleverne en følelse af ejerskab vil eleverne i løbet af ugen blive bedt om at 

forfatte 10 bud for trivsel som skal være styrende for den måde hvorpå elever og lærere 

omgås med hinanden igennem året. 

Skemaer for introugen LINK 

Lejrskole 2.-6. september - 2012 

Formål: 

Formålet med lejrskolen er at få afprøvet fysiske såvel som psykiske grænser samt at 

få kollektive oplevelser uden for skolens område og møde andre kulturer. Samarbejde, 

tolerance og tålmodighed er værdier, som vægtes højt. 

Indhold: 

Lejrskolen afvikles som aktivitetstur i Ry, hvor eleverne indkvarteres i telte. 

I dagligdagen på turen skal eleverne lave aktiviteter såsom rafting, klatring, cykling, 

vandring og bueskydning, samt holde orden i teltene og stå for indslag til 

underholdningsaftnerne. 

Metode: 

Eleverne deles på hold efter køn, praktiske erfaringer og motoriske kundskaber. Det 

tilstræbes at eleverne modtager undervisning af uddannede instruktører. Til hvert hold er 

der knyttet ca. 2 lærere. 

Der er undervisning hver dag 09:00--12:00 og 13:00--16:00 

Turen er obligatorisk. 

Varighed: 5 dage. 

Holdstørrelse: 

100 (eller det antal elever, som er indmeldt i dette skoleår på det tidspunkt turen afvikles) 

43


Evaluering: 

Turen evalueres af eleverne ved skoleårets afslutning. 

Program for lejrskolen LINK 

Tivoli fredag den 21. september-2012 

Indhold: 

Fra kl. 10.00 til 16.00 

Via en mængde ”body-on” øvelser, får eleverne en god oplevelse af, hvordan fart og 

acceleration kan findes i hverdagen. Eleverne skal i Tivoli undersøge, hvordan forskellige 

forlystelser påvirker dem. Det er vigtigt, at de løser opgaverne i den rækkefølge, de er 

beskrevet i opgaven. 

Formål: 

Opgavernes formål er at åbne elevernes øjne op for, at fysik findes over alt, og er til stede 

hele tiden. 

Mål: 

At eleverne tilegner sig viden om energi, acceleration, masse og vægt, gennem forskellige 

opgaver. 

Evaluering: 

De skriftlige opgaver afleveres og gennemgås i fysiktimerne. 

Idrætsdag den 10. oktober-2012 

Mål 

At eleverne i grupper gennemfører og får en god oplevelse med adventurerace. Fremme 

fælleskabet igennem den gode oplevelse. 

Formål 

I gennem dele af undervisningen i Outdoor, opøver eleverne visse adventurerace egnede 

færdigheder. Eks mountainbikekørsel, kort og kompaslærer, geocaching, kano sejlads 

m.v. Adventureracet skal binde disse færdigheder sammen og være med at til at afslutte 

Outdoor året på passende vis. 

Indhold: 

Adventureracet er udformet som et postløb, eleverne arbejder sig, i grupper frem efter et 

kort til de forskellige poster, som er meget varierende og alle har elementer fra noget de 

har prøvet eller oplevet igennem Outdoor. 

Plan for dagen 

8.00 Fællessamling 

8.20 Klargøring i holdene 

08.40 Adventureracet starter. Undervejs vil der blive serveret forfriskninger og frokost. 

44


08.40 til 15.00 Adventurrace afvikles. 

15.00 oprydning og fællessamling med præmieoverrækkelse 

Evaluering: 

Adventureracet evalueres sammen med resten af skoleåret i et spørgeskema eleverne får 

inden de afslutter året. 

Gallafest/aktivitetsdage den 7. - 8. november-2012 

Formål: 

Formålet med aktivitetsdagene er at eleverne får mulighed for at organisere og 

uddelegere arbejde, som bidrager til den fælles oplevelse. 

Indhold: 

Eleverne skal, ved at deltage i forskellige værksteder, lære at danse lanciers, bordskik, 

historisk sammenhæng, samt forberede optræden til underholdning. 

Skema 

Onsdag den 7. november 

Lanciers Bordpynt Takt og 

Tone 

Hvor Solvang Krea/ Bklassen 

8.30- 

10.00 

10.00- 

10.35 

10.35-12- 

05 

12.05- 

12.55 

12.55- 

14.25 

E-klassen 

Hold 1 Hold 2 Hold 3 

Te Te Te 


Frokost Frokost Frokost 


45


Torsdag den 8. november 

Lanciers Bordpynt/Borddækning Underholdning 

musikhold 

Hvor Solvang Krea/forsamlingshus E-klassen 

8.30- 

10.00 

10.00- 

10.35 

10.35- 

12-05 

12.05- 

12.55 

12.55- 

14.25 


Te Te Te 


Frokost Frokost Frokost 


Tværfaglige aktivitetsdage 19. - 23. November-2012 

9. klasserne 

Emne: Klima 

1. uge 

Geografi: 

Mål: 

• beskrive vigtige forhold ved vejr, klima og klimaforandringer på Jorden 

• sætte det globale vindsystem, det globale vandkredsløb og Jordens inddeling i 

klimazoner og plantebælter ind i sammenhænge 

• anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forståelse af de forskellige 

måder, mennesker bor på rundt i verden 

Indhold: 

Klima og naturlige klimasvingninger 

1. lektion: Forståelse af begrebet klima: 

46


- klimazoner (polart, tempereret, subtropisk og tropisk) 

- hydrotermfigur 

2. lektion: Forståelse af begrebet naturlige klimasvingninger: 

- istid 

- drivhuseffekt 

- vanddamp 

- co2 

Undervisningen vil bestå af: 

- Læreroplæg 

Biologi: 

- Samtaler i plenum om læst stof 

- Øvelser parvis 

Mål: 

At gøre eleverne bevidste om de enkelte dyregruppers tilpasninger – især set i forhold til 

de klimaændringer der spås at komme i fremtiden. 

At sætte fokus på ”ikke hjemmehørende” arter, og hvilke skader disse kan påføre et land/ 

en biotop. 

Indhold: 

Evolutionslære – med vægt på de enkelte dyregruppers tilpasninger til klima og miljø. 

Hvad sker der, hvis/når temperaturen stiger og nye plante- og dyrearter ”flytter ind”? 

Undervisningen består af læreroplæg og fælles klassesamtaler, film og gruppearbejde i 

forbindelse med læste tekster. 

Fysik/kemi: 

Mål: 

Med udgangspunkt i elevernes øgede omverdensforståelse, arbejdes der i undervisningen 

med mere komplicerede begreber, modeller og beskrivelser. 

Det skal føre frem til en større forståelse af menneskets indgreb i naturens stofkredsløb 

og den deraf følgende påvirkning af miljøet. 

Eleverne skal kunne sammenligne og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige 

produktionsprocesser ud fra blandt andet ressource- og energiforbrug, effektivitet samt det 

fysiske arbejdsmiljø. 

Indhold: 

Vi skal se Al Gores film ”En ubekvem sandhed”. 

Der foretages en kritisk analyse af filmen som troværdig kilde. 

47


Højesteretsdommen fra England gennemgås – Står det virkeligt så slemt til?? 

Hvad menes der egentligt med begreberne: Global opvarmning og drivhuseffekt? 

Emne: Atmosfæren. 

Atmosfærens luftlag: Troposfæren, stratosfæren, ionosfæren og exosfæren. 

Atmosfærens sammensætning: Herunder nitrogen, oxygen, kuldioxid og andre gasser. 

Påvisning af de enkelte gasser. Elevforsøg. 

Forbrænding af trækul og tilhørende reaktionsligninger. Elevforsøg. 

Ånding, herunder: Fotosyntese. Elevforsøg. 

Nitrogen-kredsløbet. 

Stofbalance i naturen. 

Ekskursion onsdag: Sejlads til vindmøllepark udenfor Københavns havn 

2. uge: 

Mandag: 

Klimamanifest og klimadocs (gruppearbejde) - samlingssalen 

Tirsdag: 

Miljø og politik (plenum undervisning) 

Landearbejde – hver gruppe arbejder med for forskellige landes klimapolitik (gruppe) 

Onsdag: 

Landearbejde fortsat (gruppe) 

Torsdag: 

Foredrag eller filmdag eller begge dele 

Fredag: 

Klimamesse og topmøde (grupper og plenum) 

Hjemmesider: 

-‐ http://www.experimentarium.dk/forsiden/artikler/artikelvisning/article/2485 

-‐ www.cop15.dk 

-‐ www.1tonmindre.dk 

Følgende lande er i spil: 

Danmark: (værtslandet) 

EU 

AOSIS The Allience of small Island nations 

Indien 

Kina 

USA 

Holland 

U landene (sammenslutning af lande i Afrika syd for Sahara) 

48


Arbejdsopgaver frem mod topmødet: 

Alle lande skal undersøge: 

-‐ Hvilke konsekvenser den globale opvarmning får for netop deres land 

-‐ Landets holdning til dets globale klima problematik à 8 punkter prioriteret 

-‐ Herunder skal de nationale konsekvenser ved en global klima aftale belyses. à Er 

landet for eller i mod? Hvorfor er der modstand mod en aftale hvorfor er der 

opbakning til en aftale? 

-‐ Grupperne skal udarbejde følgende produkter: 

-‐ Plancher indeholdende statistik, billeder, fakta. 

-‐ Power point til at understøtte deres ”kampagne bod” skal bruges i deres bod 

præsentation. 

-‐ Et oplæg som bliver støttet af power point præsentationen. 

-‐ 3 læserbreve der argumenterer for landets holdning til klima problematikken. 

-‐ 1 Slogan. 

-‐ Flyers og løbesedler. 

Brobygningsuge den 19. – 23. november-2012 

Alle 10. klasses elever skal 1 uge i ”brobygning”. Det er en uge hvor eleverne skal i praktik 

på en uddannelsesinstitution. Det er vores lokale UU-center, der planlægger besøgene i 

samarbejde med vores studievejleder. Udgifterne til transport dækkes af skolen. 

Eleverne skal bo på Gribskov Efterskole i praktikperioden. 

Tværfaglige aktivitetsdage 26. - 30. november-2012 

10. klasserne 

I denne uge skal 10. klasserne arbejde med et tværfagligt emne. Vi har valgt at arbejde 

med Manhattan projektet, som er USA’s program under 2. verdenskrig, hvor de udviklede 

atombomben. Vi vil primært arbejde med projektet i fagene dansk og engelsk, men 

derudover vil der naturligvis også blive inddraget historie- og samfundsfagelementer. Vi 

har også allieret os med Madsen, vores fysiklærer, som vil forklare eleverne noget om 

atombombens opbygning. 

Eleverne skal ikke følge det normale skema, i stedet skal de arbejde sammen på tværs af 

klasserne. 

Der er undervisning hver dag fra kl. 8.40- 14.30 

Dansk 

Mål: 

Eleverne skal få indblik i en særlig periode i verdenshistorien, og derigennem forstå og 

opleve sammenhængen mellem samfundsmæssige forhold og skønlitteratur fra perioden. 

49


Indhold: 

Eleverne skal på forskellig måde opleve, analysere og perspektivere skønlitterære tekster 

fra perioden. Vi har valgt at arbejde med tekster af danske forfattere så som Halfdan 

Rasmussen, Knud Sørensen og Klaus Rifbjerg. 


Læreroplæg 

Gruppe- og pararbejde, både med tekster af forfattere og elevernes egne tekster. 

Engelsk: 

Mål: 

Eleverne skal gennem arbejdet med forskellige teksttyper på engelsk om perioden få en 

større forståelse for kultur – og samfundsforhold ud fra en historisk synsvinkel set fra 

børnehøjde. 

Indhold: 

Vi vil dels arbejde med ”The Blitz” og evakueringen af børn fra engelske storbyer til landet 

under Anden Verdenskrig, og dels arbejde med A-bomben over Hiroshima og hvordan 

børn oplevede den. 


Læreroplæg 

Gruppe- og pararbejde, både med bearbejdede og autentiske tekster. 

Fysik 

Mål: 

Eleverne skal opnå viden om atombombens opbygning, udvikling og virkning og hvad 

forskerne fandt ud af lige inden bomben sprang i Hiroshima. 

Indhold: 

Eleverne skal arbejde med atomets opbygning, baggrundsstråling, strålingens biologiske 

konsekvenser etc. 

Emnet tages op i den skemalagte fysikundervisning senere på året igen. 


Læreroplæg 

Rollespil 

Mål: 

Eleverne skal anvende den viden, de har fået i løbet af ugen, til at fremstille en 

virkelighedsnær fortælling, for at få et større indblik i beslutningsgange og grundlag for 

beslutningsprocesser. De skal udvikle deres evne til at indleve sig i andre personer og 

deres situation og tænke selvstændigt og kreativt samt løse problemer i fællesskab. 

50


Indhold: 

Eleverne skal påtage sig forskellige veldefinerede roller, leve sig ind i nogen af de 

episoder og situationer, som de kunne have taget sig ud i sommeren 1945, ud fra den 

viden de har opnået i løbet af ugen fra den daglige undervisning og via den ekspertviden, 

de har tilegnet sig. 


Gruppearbejde 

Afdelingsdag 3. december-2012 

Mål: 

At skabe rammen for en hyggelig december måned, sikre en god årsafslutning og som 

altid at fremme fællesskabet. 

Formål: 

Afdelingsdagen på Gribskov Efterskole har til formål at fremme fællesskabet i gennem de 

traditioner der hører sig til i julemåneden. Det gør vi ved på afdelingsdagen at pynte 

skolen op, fortælle julehistorier, have julekonkurrencer, Julesang, skattejagt m.v. 

Indhold: 

På afdelingsdagen starter vi den traditionsrige decemberkonkurrence om den flottest 

pyntede afdeling, afdelingerne bliver vurderet en gang om ugen i forbindelse med det 

ugentlige afdelingsmøde. 

I løbet af dagen skal alle skal klippe, flette og klistre til ens afdeling samt til 

fællesområderne (Tyrsvæld, smørstenen m.v.) Derudover bliver der skrevet en fælles 

julesang. 

Dagen sluttes af med en fælles skattejagt efterfulgt af julekalenderhygge. 

Tidsplan: 

8.40- 9.00 i Tyrsvæld: 

• Fælles start med at tænde det første lys i adventskransen (spisestuen) 

• Julesang 

• Jule eventyr 

• Afdelingerne går på stuerne, hvor der produceres pynt og sangtekst. 

9.00-12.15: 

• Klip på afdelingen, husk at hænge lidt op undervejs. 

Der er på skift et par elever fra hver afdeling, der går til spisestuen og klipper til den 

fælles julepynt. 

12.15-13.00:Frokost (med julegaveuddeling) 

51


13.00-13.30: 

• Ophængning af pynt 

• Oprydning 

13.30-13.50: 

• Dommerkomiteen bedømmer afd. 

13.50- 14.15: 

• I Tyrsvæld med fælles-fabrikeret sang og præmieoverrækkelse 

• Elevproduceret sang 

• Uddeling af årets første julekurv 

14.15-14.30: 

• skattejagt 

Featuredage den 10. til 12. december-2012 

I featuredagene omdannes skolen til et minisamfund, hvor hver elev er medansvarlig for 

en virksomhed. Eleverne bliver præsenteret for mulighederne 2 uger før end forløbets 

start. 

Dagene startes med en præsentation af virksomheden, og afsluttes med en evaluering af 

forløbet. 

Målet med featuredagene er at eleverne skal tilegne sig viden omkring: 

Sammenhænge mellem arbejde og økonomi 

At skulle indgå i et kollegafællesskab 

At producere noget sammen 

At arbejde uden for den normale arbejdstid 

Lave regnskab 

Dagene starter efter morgenmad og slutter ved sengetid. 

Der afholdes en optaktsdag den 13. november, hvor hele skolen skal starte deres 

virksomhed. I den forbindelse skal eleverne introduceres til virksomhedsregnskab og 

hvordan de kan lave reklame for deres virksomhed. 

52


Terminsprøver 18. – 20. december-2012 

Formål: 

Formålet med terminsprøverne er at introducere eleverne til det sted, de skal til prøve 

ved årets afslutning, samt at teste deres kundskaber i skriftlig dansk, engelsk, tysk, 

matematik, retstavning. 

Indhold: 

Eleverne bliver orienteret om reglerne ved skriftlige prøver i de fag, de skal til prøve 

i, og går til prøverne i tidsrummet 18. - 20. december. 

Timetal: 

I denne periode har hver elev 6 timers undervisning om dagen, 

inklusive deltagelse i terminsprøverne. Der er mødepligt i formiddagsmoduler og eftermid- 

dagsmoduler, der kan være aftenmodulerhvor der er mødepligt - alle elever deltager. 

Lejrskole Norge 

(9. klasse. 20. januar – 26. januar 2013) 

(10. klasse. 27. januar – 02. februar 2013) 

Formål: 

Formålet med lejrskolen er at få få kollektive oplevelser uden for skolens område og møde 

andre kulturer. Samarbejde, tolerance og tålmodighed er værdier, som vægtes højt. 

Turen er planlagt så eleverne tager af sted årgangsvis. 

Indhold: 

Lejrskolen afvikles i Norge, hvor eleverne indkvarteres på en pension eller i hytter.. 

I dagligdagen på turen skal eleverne lave forskellige skiaktiviteter, lære fjeldregler samt 

holde orden på værelserne og stå for indslag til underholdningsaftnerne. 

Evaluering: 

Turen evalueres af eleverne ved skoleårets afslutning. 

Program for lejrskole Sulseter Norge LINK 

53


OSO 10. kl. den 20. – 26. januar-2013 

Selvvalgt opgave med udgangspunkt i uddannelsesplan (OSO) 

Formål: 

Formålet med opgaven er, at den skal give 10. klasses elever mulighed for at arbejde 

selvstændigt med et selvvalgt emne, som har sammenhæng med elevens uddannelses- 

plan. Arbejdet er individuelt. 

Indhold: 

Eleven vælger opgavens emne og indhold, som kan være fagligt eller tværfagligt. Det 

kan være løsning af en problemstilling, en bred faglig beskrivelse af et interesseområ- 

de i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse eller en fordybelse i et fagligt områ- 

de, en undersøgelse og analyse af samfundsforhold, naturvidenskabelige forhold, 

litteratur eller andet for eleven relevant stofområde. 

Eleven skal vælge udtryksform og produkt som har sammenhæng med emnet og som 

eleven har forudsætninger for at arbejde med. 

Eleven skal fremlægge sit arbejde efter egen plan. 

Opgaven er obligatorisk. 

Skemalagt undervisning/arbejdstid: Introduktion, materialesøgningsperiode, 5 skolear- 

bejdsdage 8,30-14,30 med vejledere + fremlæggelser. 

Opstart til OSO foregår den 4. Januar 2012 

Projektopgaven 9. klasse den 27. januar – 2. februar-2013 

Formål: 

Formålet med projektopgaven er, at den skal give eleverne mulighed for at arbejde 

selvstændigt med et selvvalgt emne, indenfor et fælles valgt hovedtema. 

Arbejdet foregår som regel i mindre grupper, og lærerne er vejledere. 

Indhold: 

Eleven vælger opgavens emne, indhold og problemstilling i samarbejde med vejlederen, 

og problemstillingen skal belyses tværfagligt. 

Eleverne skal vælge udtryksform og produkt som har sammenhæng og relevans for 

problemstillingen. 

Opgaven er obligatorisk og en del af afgangsprøven og skal fremlægges. 

Skemalagt arbejdstid: introduktionsperiode og materialesøgning over cirka 3 uger med 8- 

10 timer i alt. Selve projektopgaven varer 5 sammenhængende skoledage 8.30- 14.30, 

samt 1 dag til fremlæggelser. 

Opstart til projektopgave foregår den 4. Januar 2013 

54


Prøveforberedne dage 25. – 27. marts-2013 

Formål: 

At forberede eleverne specifikt på de kommende prøver. 

Indhold: 

I alle fag arbejdes der med gennemgang af både den mundtlige og den skriftlige prøve. 

Se evt. under faget undervisningsplan. 

Skema 

Mandag Tirsdag Onsdag 

Eng:A,B-Mat:C- 

8.40-9.25 Mat:A,E-Dansk:B-Fysik:CD Dansk:A-Mat:B-Eng:C,D,E Dansk:D,E 

Eng:A,B-Mat:C- 

9.25-10.10 

10.10- 

Mat:A,E-Dansk:B-Fysik:CD Dansk:A-Mat:B-Eng:C,D,E Dansk:D,E 

.10.45 Pause Pause Pause 

10.45- Dansk:A,D-Mat:B-Fysik:E- Dansk:C,D,E-Eng:B- Eng:A,E-Mat:B,D- 

11.30 

Eng:C 

Fysik:A 

Dansk:C 

11.30- Dansk:A,D-Mat:B-Fysik:E- Dansk:C,D,E-Eng:B- Eng:A,E-Mat:B,D- 

12.15 

12.15- 

Eng:C 

Fysik:A 

Dansk:C 

13.00 Pause Pause Pause 

13.00- 

Dansk:C,D,E-Mat:A- Eng:A,E-Mat:B,D- 

13.45 Dansk:A,E-Eng:C,D-Mat:B 

Fysik:B 

Dansk:C 

13.45- 

Dansk:C,D,E-Mat:A- Eng:A,E-Mat:B,D- 

14.30 

Fysik:B 

Dansk:C 

14.40- 

14.40-15.00 

15.25 

15.25- 

16.10 

Farveltime 

Tværfaglig olympiade den 7. april-2013 

Mål: 

At eleverne i grupperfår oplevelsen af at fagligt arbejde og tværfagligt arbejde har mange 

facetter. At tilgodese de elever der har fordel af en aktiv undervisningsform.. 

Formål: 

At leve op til de enkeltes fag krav om tværfaglighed og aktivitet. At give eleverne en god 

oplevelse med faglighed og bevægelse i venlig kappestrid. 

55


Indhold: 

Eleverne deles op i hold og dyster i følgende discipliner: 

Skrivestafet 

Svømmememory 

Matematikstafet. 

Freesbeedansk 

Evaluering: 

Dagen evalueres på førstkommende lange lærermøde 

Adventurerace den 29. maj 2013 

Mål 

At eleverne i grupper gennemfører og får en god oplevelse med adventurerace. Fremme 

fælleskabet igennem den gode oplevelse. 

Formål 

I gennem dele af undervisningen i Outdoor, opøver eleverne visse adventurerace egnede 

færdigheder. Eks mountainbikekørsel, kort og kompaslærer, geocaching, kano sejlads 

m.v. Adventureracet skal binde disse færdigheder sammen og være med at til at afslutte 

Outdoor året på passende vis. 

Indhold: 

Adventureracet er udformet som et postløb, eleverne arbejder sig, i grupper frem efter et 

kort til de forskellige poster, som er meget varierende og alle har elementer fra noget de 

har prøvet eller oplevet igennem Outdoor. 

Plan for dagen 

8.00 Fællessamling 

8.20 Klargøring i holdene 

08.40 Adventureracet starter. Undervejs vil der blive serveret forfriskninger og frokost. 

08.40 til 15.00 Adventurrace afvikles. 

15.00 oprydning og fællessamling med præmieoverrækkelse 

Evaluering: 

Adventureracet evalueres sammen med resten af skoleåret i et spørgeskema eleverne får 

inden de afslutter året. 

56


Mundtlig prøveperiode 3. juni – 29. juni-2013 

Formål: 

Formålet med den mundtlige prøveperiode er at afvikle elevernes mundtlige prøve. 

Indhold: 

Perioden er planlagt således, at eleverne får mulighed for at forberede sig til de 

mundtlige prøver. 

Dagene er delt op i to undervisningsmoduler fra 7.50-11.55 og fra 12.45-17.30. 

Det er væsentligt for os, at denne periode af året bliver oplevet som en periode 

med faste rammer, derfor er de daglige rutiner bibeholdt i denne periode. 

Skolens årsplan 

Første halvår: 

LINK 

Andet halvår: 

LINK 

Skemaer 

9.A LINK 

9.B LINK 

9.C LINK 

10.C LINK 

10.D LINK 

10.E LINK 

57


Elevernes ugentlige timetal 

9.Klasse: 31 lektioner Derudover tysk/fransk som valgfag 

10.Klasse: 29 lektioner Derudover tysk/fransk/fysik som valgfag 

Skoleåret i korte træk 

I juni afholdes et formøde for alle forældre og elever til det kommende skoleår. På dette 

møde bliver der orienteret om det kommende skoleår og om de krav og forventninger 

skolen har til forældre og elever. 

Eleverne bliver inddelt på deres afdelinger, således at de, sammen med deres forældre, 

på dette tidspunkt får den første samtale med deres kommende afdelingslærer. 

Der afholdes en skole/hjemsamtale i november måned, og en i januar/februar i forbindelse 

med elevernes videreuddannelse. 

Yderligere afholdes der to forældremøder, et i efteråret og et i foråret. Sidstnævnte dag er 

især beregnet på almen orientering om elevernes videreuddannelse. 

I de mørke måneder tilstræbes det, at der foregår aktiviteter med f.eks. gæster 

udefra, gallafest, juleaktiviteter, diskoteksaftener m.v. Tillige foretages forskellige former 

for ekskursioner. 

Et fast indslag i årsplanen er de to lejrskoler. Den ene i september med outdoor på 

skemaet, kano, kajak, klatring etc. 

Den anden i februar som er en langrendsskitur i Norge, krydret med div. udfordringer i 

fjeldet. 

Turene indgår som en del af skolens profil med natur og udfordringer. 

I sidste del af skoleåret, ca. 14 dage, afvikles de mundtlige prøver. Det normale skema er 

derfor brudt op, og erstattet af et skema der indeholder andre obligatoriske aktiviteter. 

Eleverne skal være på skolen i hverdagene i denne periode. 

58

Dagsrytme 


7.00 Morgenmad 

7.30 Morgensamling 

7.50 Undervisning 

9.20 Rengøring 

9.50 Pause 


11.55 Frokost 


14.15 Pause 

14.30 Undervisning til 16,17.tiden afh.af klasse 

17.30 Mad 

18.15 Lektietime 

22.00 Skal være på egen afdeling 

22.30 God nat 

Efterskolearbejdets tilrettelæggelse 

Tilsynsordningen på skolen omfatter bl.a. overnatning på skolen, spisning med eleverne, 

tilsyn ved sygdom, hjælp i lektielæsningstimerne og at være igangsætter af og føre tilsyn 

med aktiviteterne. 

2 lærere har således det overordnede tilsyn fra undervisningen ophører til efter aftenteen, 

mandag til torsdag, mens tilsynet på fredage og i weekender går på skift blandt lærerne. 1 

lærer overnatter altid. 

Lærerne er kontaktlærere til eleverne og varetager primært forbindelsen til hjemmene 

angående dagligdags ting som at give fri til tandlæge, besøg, familiebegivenheder, 

sygdom, orientering om skolearbejdet, den sociale og faglige udvikling o.a., men er også 

den personlige støtte og rådgiver for eleverne. 

Eleverne har fast lektielæsningstime på værelserne, og i fællesrummet hvis de skal have 

hjælp. Efter lektielæsningstimen er der altid aktivitetstilbud fra tilsynslærerne. En gang om 

ugen er aktiviteten obligatorisk. 

Eksempler på aktiviteter: 

Skolens svømmehal, boldturneringer, spillecafe, banko, sang, spil, tilbud i de forskellige 

faglokaler. 

Efter aftale med faglæreren udsteder denne "kørekort" til eleverne til personlig brug i 

musiklokalet, styrketræning o.a. steder. Enkelte elever følger efter aftale med 

tilsynslærerne aktiviteter uden for skolen - i lokale klubber/foreninger. 

Fredag eftermiddag ca. kl. 16 må eleverne, rejse på weekend med tilbagekomst søndag 

efter 20:00 eller blive på skolen. 

59


Skolens bus bringer og henter elever på Vejby Station på et fastsat tidspunkt fredag og 

søndag. I weekender foreligger der et program, og eleverne er bekendt med, at bliver de 

på skolen, er det hele weekenden. Weekendens program kan ændres efter aftale mellem 

de pågældende lærere og elever. 

Dog er der i udvalgte weekender et fastlagt program der ikke kan ændres. 

Rengøring, køkkentjans og vedligeholdelse 

Generelt gælder, at 

1. eleverne selv klarer en del af rengøringen på efterskolen 

2. deltager i nogen grad i køkkenarbejdet 

ad 1 

Rengøring og oprydning af værelset og fællesområder foretages 5 gange om ugen. 

Hver morgen efter morgenmad sørger hver elev for at deres eget værelse er ryddeligt og 

sengen redt. 

De ugentlige rengøringer af værelser og fælleområder gennemføres af alle elever. 

Kontaktlærerne er på afdelingerne, som oplæring, hjælp og tilsyn. 

Rengøring: 

Mål: 

At lære eleverne rengøring. 

Formål: 

At give eleverne forståelse for nødvendigheden af at holde rent og ryddeligt, ikke kun på 

egne værelser og områder, men også på fællesområder, så det til enhver tid er rart at 

færdes på skolen i et sundt miljø. At lære eleverne at gøre rent og bruge de rigtige 

rengøringsmidler og –redskaber, samt at anvende den rigtige dosering. 

Indhold / evaluering: 

Hver afdeling har ansvaret for rengøring af egne områder og tildeles desuden nogle 

fællesområder. Alle elever får af kontaktlærer en grundig instruktion i rengøring, inden 

arbejdet påbegyndes. Denne instruktion følges dagligt op. To til tre gange om året skiftes 

der rengøringsområde, så den enkelte elev får lært at gøre rent forskellige steder og får 

afprøvet sine færdigheder på forskellige områder. 

60

Køkkentjans: 


Mål: 

Eleverne skal få kendskab til almindelige tilberedningsmetoder 

De skal tilegne sig en viden om de levnedsmidler der arbejdes med 

De skal få kendskab til forskellige fremstillingsmetoder 

De skal få indsigt i hygiejneforhold i forbindelse med arbejde i et køkken 

Formål: 

At give eleverne mulighed for at få kendskab til arbejdet i et køkken, og herigennem 

tilegne sig viden om kostsammensætning, sund kost og hygiejne. 

Indhold: 

Eleverne møder i køkkenet ugen før de har køkkentjans. Her planlægger de i fællesskab 

med en ansat i køkkenet den kommende uges menu. 

I hver af de uger de er i køkkenet (ikke to sammenhængende uger) deltager de i 

køkkenarbejdet med klargøring, tilberedning og oprydning. 

Eleverne er 2 gange en uge i køkkenet. 

Evaluering: 

Eleverne evaluerer forløbet den sidste dag med køkkenpersonalet. 

Involvering af eleverne i skolens dagligdag 

Det umiddelbare og tætte samarbejde foregår på afdelingen. Det er hér eleven har den 

første umiddelbare voksenkontakt, som skal være med til at skabe den fornødne tryghed 

for eleven. Men eleven gives også mulighed for at gøre opmærksom på forhold i 

dagligdagen som kræver ændringer. 

Hver afdeling vælger 2 repræsentanter til at deltage i elevrådet. De mødes en gang om 

ugen. Repræsentanter deltager ugentligt ved medarbejdermøde. 

61

Selvevaluering 


Alle skolens selvevalueringer tager udgangspunkt i skolens formål og værdigrundlag. 

Formål: 

at dygtiggøre eleverne fagligt 

at inspirere dem til at inddrage etiske overvejelser ved deres kommende livsvalg 

at gøre dem egnede til at deltage aktivt i det demokratiske multikulturelle samfund 

at tage udgangspunkt i hver enkelt elevs faglige og menneskelige kompetencer 

Værdigrundlag: 

Aktivt samvær og kritisk stillingtagen 

med respekt for andres holdninger og meninger 

med hensyn til eget og andres selvværd 

med vægt på tolerance og omsorg 

med brug af de rettigheder og pligter, der er i et demokratisk samfund 

Drøftelse og evaluering har foregået på skolens årlige bestyrelse/medarbejdermøde. 

Og har der været behov, er tingene blevet drøftet yderligere på personalemøder og 

pædagogisk weekend. 

Selvevaluering på Unnerup Efterskole 2004/2005 

Indsatsområder: 

• Vi skal have flere edbmaskiner. 

• Der skal gøres noget ved de fysiske rammer. 

• Klasselokaler skal renoveres 

• Gymnastiksal skal renoveres 

• Flere fysiske aktiviteter 

• Lære eleverne nogle hobbyer (fritidsaktiviteter) 

Nye indsatsområder: 

• Aftenpædagog 

• Lærer længere tid om aftenen 

• Elevkiosk 

• Bibliotek 

Påbegyndelse af en målrettet profilering. Dette kunne være: 

• Lige del af boglige fag og kreative fag 

• Vi er et lille sted der rummer den enkelte 

62


Værdigrundlag: 

Hvordan har vi levet op til skolens værdigrundlag? 

Svaret på dette spørgsmål kan opsummeres således: 

På positivsiden: 

Vi får alle til afgangsprøver 

Eleverne knytter sig i høj grad til skolen 

Vi har overskud til at tage os af dem der har behov for noget ekstra 

På negativsiden: 

Vi bliver stadig nødt til at bortvise elever pga regelbrud 

Opfølgning på indsatsområderne fra 2003/04 

Vi skal have mere fokus på pligter i forhold til rettigheder i et demokratisk samfund. 

Vi ønsker flere på vagt om aftenen for at følge op på flere ting f.eks. elevsamtaler/dialog i 

mindre grupper. 

Vi skal omskrive vores regelsæt (ordensregler) til en positiv formulering. 

Ved elevgruppearbejde skal vi lærere danne grupperne og vi skal være bevidste om, 

hvorvidt eleverne skal have faste pladser ved holdundervisning. 

Selvevaluering på Unnerup Efterskole 2005/2006 

Evaluering af 2004/05: 

Pkt 1. Der komme en hjælper 1 gang om ugen 

Pkt.2. Der er sat 2 lærere på til kl. 21.00. 

Pkt.3. Er gjort. 

Pkt.4. Vores bibliotek er godt igang. 

Under drøftelser er vi nået frem til at flg. målgrupper er en mulighed for at kunne tiltrække 

flere elever: 

- 10.årgang 

- Overvægtige (3-5 med ekstra tilbud) 

- Grønlændere (max.4 ) 

- Boglig svage elever (differentieret undervisning) 

- Flygtninge 

Endvidere blev vi enige om at skolen ikke har ressourcer til børn der er misbrugere. 


Elevrådsarbejdet styrket ved at have en repræsentant fra alle personalegrupper ved 

fællesmødet. 

(Så der bliver svaret direkte på spørgsmål fra elever og elevrådet) 

63


Ny struktur ved fællesmøde: 

Fællessang 

Elevråd 

Orientering fra ledelse og personalegruppen 

Diverse ansvarsområder er blevet uddelegeret til medarbejderne. Bl.a. 

Sportsrekvisitter 

IT 

Værksteder 

Medie 

Spil 

Musik 

Niveaudelt undervisning der øger elevernes faglige- og menneskelige kompetencer. 

Etablering af hyggerum til elever 


Brobygning 

Erhvervspraktik 

Naturfagslinjer 

Mediefag 

Målrettet profilering kunne være: 

Sundhed og velvære 

Naturoplevelser 

Lystfiskeri 

Nyt navn og logo 




Mht. mobning har der været diskussionsgrupper på afdelingerne. 

Større personaleindsats har gjort spisesituationen bedre/roligere. 


Stadig enkelte mobbesager. 

De svage elever er stadig svære at placere i grupper og på værelser. 

Stadig tyverier. 

64


Selvevaluering på Unnerup Efterskole skoleåret 2006/2007 

Opfølgning på indsatsområderne fra 2005/06: 

Indsatsområderne fra 2005/06: 

Brobygning 

Erhvervspraktik 

Naturfagslinjer 

Mediefag 

Evaluering 2006: 

Pkt.1. Der er megen snak om dette, og det bliver sikkert snart lovpligtigt. Vi har valgt at 

vente på et evt. lovforslag, og så tilpasse vores ideer efter dette. 

Pkt.2. Vi kan ikke have erhvervspraktik, da loven siger at eleverne skal bo på skolen. Vi 

kan ikke skaffe så mange pladser i nærområdet. 

Pkt.3. Vi har fået bålplads og renoveret vores have, så det kan bruges til 

udendørsaktiviteter. 

Pkt.4. Vi er gået i gang med at indrette edblokale. 


Flere aktiviteter med afdelingen. 

Struktur ved fællesmøde. 

Fællessang 

Elevråd 

Dialog lærer/lærer – lærer/elev 

Niveaudelt undervisning der øger elevernes faglige- og menneskelige kompetencer. 


Ideer til nye indsatsområder udarbejdet ved udviklingsmødet september – 2006. 

Dialog – trivsel – læring 

(Plan vil blive iværksat snarest) 

Målrettet profilering kunne være: 

Det nye navn skal gøres kendt (ny brochure, hjemmeside) 

T-shirts til eleverne. 

Erhverve flere til skolekreds. 

Lave flere fællesarrangementer med forældre. 

65





Der er lavet spørgeskemaer til elever når de holder op. (til evaluering af skoleår etc.) 

Lektietimen er ændret, så der er blevet mere ro. 

Der er fast elev med til lærermøde 


Stadig enkelte mobbesager. 

Stadig nogen der ikke laver lektier 

Stadig nogen der ikke møder til timer 

Selvevaluering for skoleåret 2007 - 2008 

Evaluering 2006-2007 

Da vi er en skole, der kun har eleverne i et enkelt skoleår, er det vigtigt at vi som 

medarbejdergruppe hele tiden er fleksible overfor hvilke forudsætninger vores nuværende 

elevgruppe har, samtidig med at vi hele tiden holder fokus på vores fælles vedtagne 

retningslinjer og reflekterer over forløbet. 

Formålet med vores løbende evalueringer (store som små) er til stadighed at kunne 

fastholde en elevgruppe, der sammensat giver udfordringer for alle i gruppen, både fagligt, 

socialt, menneskeligt og etnisk. 

Mål for 07/08: 

Fastholdelse af elever i efterskoleforløbet. 

Forudsætninger: 

Da vi sidste skoleår oplevede, at flere elever valgte at afbryde deres ophold, undersøgte vi 

hvorfor, og det viser sig at mobning, manglende parathed og dårlig tone blandt eleverne er 

hyppigt nævnte årsager. 

Vi har en klar force ved at være et lille sted, der er ikke langt imellem alle kolleger, og vi 

har et rigtig godt arbejdsklima. 


Vi deler problemfeltet op i tre dele: 

Trivsel 

Sprog 

Aktiviteter i fritiden 

Handlingsplan: 

Vi indfører 4 trivselsdage, med fokus på elevernes trivsel (se undervisningsplan for 

trivselsdage) 

Eleverne fremstiller afdelingsvis ”De 10 bud” (spilleregler for dem selv) i introugen 

Lærerne har øget fokus, og slår ned ved negativ og provokerende sprogbrug. 

66


Eleverne overbevises (både i teori og praksis) om at det kan betale sig at gå til en lærer, 

hvis man føler sig stødt over andres opførsel. 

Elever bortvises ved mobning og asocial adfærd. 

Vi iværksætter flere både frivillige og obligatoriske aktiviteter i fritiden. 

Vi iværksætter udvidede kontaktlærerordninger for specielle elever. 

Vi indfører en fast medarbejder, der er ”sygeansvarlig”, tilser de sygemeldte elever, sørger 

for mad og fornødenheder og ringer hjem til deres forældre. 

Vi indfører elevsamtaler tidligere i skoleåret og standardiserer forældresamtalerne. 

Vi ændrer på vores lejrskole. 

Metoder: 

Hele medarbejdergruppen er gjort bekendt med sidste års elevproblematikker, og vi er 

enige om, at det er vigtigt, at vi fastholder vores nuværende struktur og praksis, gående 

ud på at alle medarbejdere på vores ugentlige møde har mødepligt, høres og er 

ansvarlige for vores elevers trivsel. 

”Forstandertime” er indført. 

Større samarbejde med elevernes hjemkommune. 

Opnormering af timer til bl.a. sygeansvarlig kollega. 

Vores ene lejrskole i januar/ februar afløses af afdelings sheltertur i introugen, fælles 

aktivitets tur til Tjekkiet i efteråret, og en klassetur til Berlin i januar/ februar. Det er vores 

mål, at eleverne får etableret så trygge rammer og relationer til deres kammerater i flere 

forskellige sammenhænge som muligt, og samtidig at gøre huset mere rummeligt for de 

resterende elever i vinterperioden. 

Proces og Organisering: 

Evalueringen af indeværende år foregår i april ved et par udviklingsmøder, hvor der 

samtidig kommer forslag til, hvad vi fremover skal sætte ind overfor. 

Struktur for næste års planlægning fastsættes, udvalg til de forskellige arbejdsområder 

nedsættes og arbejdsgrupper påbegynder arbejdet, der løbende iværksættes og derefter 

evalueres af lærerne. 

Den endelige evaluering med eleverne foretages ved skoleårets afslutning ved hjælp af 

udarbejdede spørgeskemaer, og ved at vi ser på årselevtallet og tilgang til følgende år. 

Selvevaluering på Gribskov Efterskole skoleåret 2008/2009 

Evaluering for 2007/2008: 

(fastholdelse af elever i skoleforløbet) 

Årselevtal 69,75, hvilket viser en væsentlig stigning i årselevtallet. 

Mål: 

Fastholdelse af elever er stadig målet. 

At flere elever søger skolen på et tidligere tidspunkt. 


Færdiggøre vores nye profil som friluftsefterskole. 

67



Udarbejdelse af ny hjemmeside. 


Større synliggørelse af undervisningens indhold/ aktiviteter på hjemmesiden. 

Metoder: 

Uddelegering af ansvarsområder. 

Proces og organisering: 

Konsulent udefra til hjemmesiden både hvad angår kommunikation og teknik. 

Selvevaluering på Gribskov Efterskole skoleåret 2009/2010 

Evaluering for 2008/2009: 

Vi oplever at elever tilvælger os p.gr.a. vores outdoorlinje/profil, og tilmeldingen af elever 

sker nu tidligere på året. 

Mål for 2009/10: 

At eleverne ikke oplever at kede sig, flere aktiviteter, mindre mobning. Fastholde den 

tætte voksenkontakt, der altid har kendetegnet skolen. 


Skolen brændte i marts 2009, hvorfor vi står overfor nogle helt nye fysiske rammer. Vi bor 

nu midlertidigt i adskilte barakker, hvor alle aktiviteter (bo, spise og undervisning) tidligere 

var i samme bygning. 

Da vi lige nu står i helt andre fysiske rammer, har vi været tvunget til at revurdere vores 

rutiner ud fra de gamle fysiske rammer. Hvor vi tidligere oplevede at elever tit dryssede 

forbi lærerværelset for at spille et spil med os eller andre elever, eller få en snak om stort 

og småt, skal vi nu være mere opsøgende for at fange de elever, der trænger til 

voksenkontakt. Vi er mere nu end tidligere blevet opmærksomme på hvad de fysiske 

rammer gør for at understøtte den pædagogik og det menneskesyn, som vores skole 

repræsenterer. 


Bevare tæt voksenkontakt til eleverne. 


Etablere klubber, ansætte flere folk til fritidsaktiviteter, mere fokus på ”udbyttet” af 

trivselsdagen 

Metoder: 

Organisere aftenaktiviteter, så der hver aften er ca. 2 interesseorienterede hobbytilbud til 

eleverne. 

Vi skemalægger obligatoriske aktiviteter, og informerer eleverne bedre. 

68


Etablering af stor opslagstavle i spisestuen, som dagligt revideres. 

Proces og organisering: 

Ansætte en ekstralærer, som både skal varetage de svage elevers støtteundervisning, 

støtte de grønlandske elevers integration og samtidig indgå i vores vagtordning og bidrage 

med aftentilbud. 

Selvevaluering skoleåret 2010 - 2011 

Evaluering 2009-2010: 

I forhold til vores mål for skoleåret 2009-2010, har de aktiviteter vi har igangsat (klubber, 

flere aftenaktiviteter) båret frugt. 

Vi oplever at fritiden fremstår mere meningsfuld, og kontakten med de voksne bliver mere 

positiv og involdverinde. I findelse med vores mål har vi indført begrebet ”efteskoletid” i 

vores dagligdag. Begrebet beskriver den sammenhæng vi ønsker at skabe mellem den 

skemalagte undervisning og fritiden. Dette har eleverne taget til sig. 

Mål 2010-2011: 

Ansatte og elever skal skabe en kultur i de nye bygninger, så vi formår at bevare det 

positive ved den identitet vi som skole tidligere har haft – en skole med fokus på elevernes 

trivsel. (Se sidste års evaluering) 

Samtidig skal vi tilpasse vores kultur til at der er 17 elever mere på skolen. 


Vi skal frem til november 2010 fortsat bo i de midlertidige barakker. 

Vi indskriver 17 elever mere, som der er gjort plads til. 

Vi skal organisere en flytning til den nye bygning. 


Elevernes tilknytning til skolens nye fysiske rammer skal være optimal 

Handlingsplan/metoder: 

Tilsynslærer skal holde til i fællesrum, og ikke på lærerværelse. 

For at føle sig hjemme skal vi alle tage udendørssko af - skostativer bestilles. 

Rengøringen skal have flere timer. 

Vi skal holde flere samlinger. 

Begrebet ”efterskoletid” indarbejdes. 

Bruge ordet ”fællesskab” mere. 

Proces/organisering: 

I medarbejdergruppen er der nedsat diverse udvalg i forbindelse med flytningen. 

Alt skal være på plads før indflytning, så vi er så velforberedte som muligt. 

Både elever og personale involveres i bygge- og flytteproces, så alle opnår størst muligt 

ejerskab til det nye. 

69


Selvevaluering skoleåret 2011-2012 

Evaluering 2010-2011: 

I forhold til vores mål for skoleåret 2010-2011 har vi tilpasset vores hverdag med det 

fælles vedtagne mål at bevare vores identitet som ”en lille skole med plads til alle” til vores 

nye hverdag i de nye bygninger. Tilsynslærerne holder til i fællesrummet, der er (næsten) 

fri adgang til lærerværelse og kontor, og elevernes spil, lektielæsning og samvær foregår 

for en stor del i vores fælleslokale. 

Alle overholder at man tager sine sko af, når man kommer ind, og der er generelt blevet 

mere rent omkring os. 

Mål 2011-2012: 

Vi skal få begreberne demokratisk dannelse, livsoplysning og folkelig oplysning bedre 

integreret i vores hverdag og i vores begreb ”efterskoletid”. 


Alle både blandt medarbejdere og bestyrelse er klar over, har taget stilling til og er enige 

om hvad begreberne dækker over. 


Afholde møder med bestyrelsen og foredragsholder, styrke elevrådet, nedsætte 

arbejdsgrupper til at implementere begreberne i hverdagen. 


Møde med bestyrelsen i december efter oplæg fra Thorstein Balle (tidligere rektor på Det 

Frie Lærerseminarium). Derefter debatteres videre på pædagogisk weekend i marts, og 

arbejdsgrupper nedsættes. 


Som beskrevet ovenfor, samt yderligere opsamling og afrunding med bestyrelsen august 

2012. 

Selvevaluering skoleåret 2012-2013 

Evaluering 2011-2012: 

Diverse nedsatte udvalg har arbejdet med og fremlagt udvalgte fokusområder. Vi har på 

den baggrund etableret konfliktråd og skemalagte kontaktgrupper. Vi arbejder desuden 

videre med ”motiverede samtaler” for at målrette optagelsen af unge til lige præcis det 

tilbud, med de resurser, vi har til rådighed i medarbejdergruppen, kan tilbyde nye elever 

ved optagelse på Efterskolen. 

Mål 2012-2013: 

Vi vil arbejde videre med elevernes trivsel og udvikling i forhold til demokratisk dannelse, 

livs oplysning og folkeoplysning. Vi vil sætte fokus på feltet, hvor vi møder eleverne og 

arbejde ud fra tesen: ”Det er ikke hvad vi siger, men hvad vi gør”. Vi skal tydeligt kunne 

målrette passende personlige profiler til evt. jobansøgere. 

70



Vi skal have klarlagt og formuleret, hvem vi er som medarbejder gruppe, og hvor vi vil hen 

med eleverne i forhold til vores resurser og elevernes behov. 


Vi vil arbejde med at definere holdninger og handlinger. 

Lave ”De ti bud for medarbejdere” med fokus på både elevers og medarbejderes trivsel. 


Med udgangspunkt i filmen ”Fish” arbejdes i grupper ud fra definerede spørgsmål og 

diskussion og opsamling i plenum. 

Vi har to lange medarbejdermøder og den årlige bestyrelse/ medarbejder temaaften og 

den årlige pædagogiske weekend i marts 2013. 

Der arbejdes på at finde en relevant foredrags/oplægs-holder, som kan følge tråden op fra 

forrige års foredragsholder (Thorstein Balle) 


Som beskrevet ovenfor, samt yderligere opsamling og afrunding med bestyrelse august 

2013. 

Standpunktskarakterer 

Eleverne får standpunktskarakter i december og februar måned, som skal bruges i 

forbindelse med deres fremtidige uddannelse. 

Derudover gives en årskarakter lige inden de skriftlige prøver, som kommer på 

prøvebeviset. 

Evaluering af elevernes udbytte af skoleåret, såvel fagligt som 

personligt 

Der foretages elevsamtaler efter ca en måned. Her stiller eleven faglige og personlige mål 

for resten af perioden, dette sker i samarbejde med afdelingslærer. 

Opfølgning på denne samtale, sker ved at faglærerne laver udtalelser for de enkelte fag. 

Dette sendes hjem til forældrene. Elev og forældre har derefter mulighed for at drøfte 

konstruktive tiltag. Dette samles op ved en skole/hjemsamtale, hvor også elevens 

personlige mål evalueres. 

Sidst på året evaluerer eleverne hele skoleåret skriftligt. 

71


Praktiske forhold – ”håndbog” 

Afdelingslærer/ Kontaktlærer: 

Hver afdeling har to kontaktlærere. 

Det er kontaktlæreren, der har den primære kontakt til både elev og forældre. 

Afdelingsture: 

Hver afdeling tager på et par fælles planlagte ture i løbet af året. 

Besøg: 

Man kan selvfølgelig godt få besøg af familie og venner, det skal bare aftales med de 

lærere, der er på vagt den pågældende dag. 

Gamle elever er også velkomne, dog først efter efterårsferien, og efter det er aftalt med 

vagtlærerne. 

Computer: 

Eleverne kan benytte skolens it-udstyr/trådløse internetforbindelse dagligt , hvis eleven 

ikke har undervisning. Hvis man ønsker at have egen pc stående på værelset, skal dette 

ske efter aftale med værelseskammeraten. 

Der er trådløst netværk, som er koblet på skolens bredbåndsforbindelse. 

Se endvidere punktet Forsikring og Erstatning 

Cykel: 

Alle elever skal medbringe en cykel. Cyklen skal under hele opholdet være i brugbar og 

lovlig stand. Det er forældrenes ansvar, at dette overholdes. 

Cyklen skal have lås og lygter. Cyklen bruges i undervisningen i forbindelse med idræt og 

fælles cykelture. Desuden er der gode muligheder for ture på egen hånd. Købmanden og 

tanken ligger ca. 2 km. fra skolen og stranden ca. 4 km. fra skolen. 

Dyr: 

Kæledyr kan ikke medbringes. 

Elektronisk værdiskab: 

Alle elever har, ved deres seng, et elektronisk værdiskab, så man har mulighed for at låse 

sine værdier inde. 

Elevbank: 

Det er muligt via netbank at overføre penge til eleverne til skolens konto. 

2418 3487366691 - Husk at notere elevens navn. 

Elevsamtaler: 

Der gennemføres elevsamtaler i september/ oktober måned med kontaktlærer med fokus 

på elevernes trivsel og skolestart og uddannelsessamtaler i januar med 

uddannelsesvejleder eller kontaktlærer. 

E-mail: 

Skolens E-mail er gribskov@gribskovefterskole.dk 

Husk at meddel skolen, hvis hjemmets E-mail ændres. 

72


Erhvervspraktik: 

Skolen arrangerer ikke erhvervspraktik. Ønskes praktikophold, skal det selv arrangeres i 

en ferie. 

Faglokaler: 

Faglokalerne kan benyttes i fritiden, såfremt de afleveres i samme stand, som de er 

modtaget, og der udvises respekt for de fastsatte regler om inventar. 

Fjernsyn: 

og DVD får du ikke brug for at medbringe. 

Der er fjernsyn på hver afdeling, og i alle klasseværelser. 

Forsikring: 

Hvis en elev forvolder skade/ødelæggelse på skolens eller kammeraters ejendele er det 

forældrenes forsikring eller eleven selv, der skal klare det økonomiske. 

Betaling finder sted kontant efter regning. 

Generelt kan siges, at alt hvad en elev medbringer til skolen, er den pågældende elev selv 

ansvarlig for, og er uheldet ude, skal man gøre krav mod egen familieforsikring. 

Principielt er det også en god idé at have ulykkesforsikringen i orden for sit barn. En 

ulykkesforsikring kan eksempelvis dække en tandskade, som der på længere sigt kan 

være udgifter forbundne med. 

Skolen har en ulykkesforsikring, men den erstatter ikke elevens egen forsikring, da den 

ikke har sammen dækningsgrad og størrelse som dem man sædvanligvis har hjemme. 

Forældremøder: 

Skolen afholder et forældremøde i efteråret med mulighed for at tale med 

afdelingslærerne. Faglærerne laver udtalelser om det enkelte fag, som forældrene får 

tilsendt ca. 1 uge før mødet. Derudover er der en samtale i jan/ feb. om videre 

uddannelse. 

Det er altid muligt at ringe til skolen og tale med elevernes lærere på disses vagtdage. 

Fotografering: 

Alle elever bliver fotograferet ved skoleårets start til skolens brug, og til et studiekort. 

Derudover vil eleverne blive fotograferet senere på året, hvor der er mulighed for at købe 

både individuelle billeder og et fællesbillede af hele årgangen. 

Fravær/ manglende opgaveaflevering: 

Lærerne opgør jævnligt elevernes fravær og manglende opgaveaflevering. Ved 

forældremødet i efteråret gøres forældrene bekendte med disse tal. Skolen vil henvende 

sig til forældrene, hvis det skønnes at fraværet antager et uacceptabelt omfang. 

Fri fra undervisningen: 

Skal elever fritages fra undervisningen skal forældrene ringe eller skrive til forstanderen 

og bede om fri. Kun meget vigtige årsager vil blive accepteret. 

Skolen henstiller, at forældrene ikke beder eleverne fri til ferierejser og lign. indenfor 

skoletiden. 

73


Ved sygdom hjemme efter en weekend, skal en forældre ringe besked hurtigst muligt, og 

senest kl. 22 søndag aften. 

Gæster: 

Udenfor undervisningstiden er man naturligvis velkommen til at modtage gæster i rimeligt 

omfang, når det er aftalt med vagtlærerne på forhånd. 

Gæster kan spise med ved aftale med køkkenet og vagtlærerne, dette koster 10,- kr. 

Hjemsendelse: 

Hvis man overtræder skolens regler, kan man blive bortvist fra skolen, eller blive sendt 

hjem for at tænke over om man ønsker at fortsætte på skolen under vores regler. 

Kontortid: 

Skolens kontor er åbent hver dag fra kl. 8.30- 15.00. 

Skolens sekretær hedder Stella Rolin. 

Tlf.nr.: 48 70 54 14 

Man kan altid ringe til skolen, men kommer måske ud for at skulle indtale besked på 

telefonsvareren. 

Knallert: 

Medbringes kun efter aftale, og kan ikke erstatte en cykel. 

Køkkentjans: 

Eleverne skal deltage i køkkentjans 2 uger i alt i løbet af skoleåret. Dette arbejde består 

både af opvask og almindelig oprydning, samt planlægning af menuer og tilberedning af 

maden. Det betragtes som den del af undervisning at have køkkentjans, derfor vil der 

også være teori forbundet med perioden. 

Lejrskole: 

Skolen har to lejrskoler. 

Læge/ Tandlæge: 

Ved akut sygdom bliver lægerne i Vejby benyttet. 

Transporten skal eleverne om muligt selv sørge for. Skolen har et Falck abonnement, som 

kan benyttes i særlige tilfælde. 

Ved akutte tandproblemer kan skole tandplejen ved Vejby skole benyttes. 

Hvis man skal til egen læge eller tandlæge, bør det ske i forbindelse med ferier eller 

forlængede weekends. 

Skolen har almindelig medicin som hovedpinepiller . 

Dette udleveres af vagtlæreren. 

Andet medicin skal man selv købe, og det opbevares på kontoret med mindre andet er 

aftalt. 

74


Mobiltelefon: 

Man må gerne medbringe din mobiltlf. på skolen, men den må kun bruges i 

undervisningen, herunder måltider og samlinger, med tilladelse. 

Hvis dette ikke overholdes bliver telefonen konfiskeret og først udleveret efter 1 uge. 

Dog kan den tages med hjem i weekenden. 

Morgensamling 

Hver morgen samles alle elever, vagtlærer og forstander til morgensamling, hvor 

radioavisen høres og gennemgåes/forklares/diskuteres. 

Musikanlæg: 

Du må gerne medbringe musikanlæg når det er aftalt med din værelseskammerat. 

Måltider: 

Alle elever skal deltage i alle måltider. 

Informationer til hjemmet: 

Skolen vil jævnligt udsende informationer på hjemmesiden: 

Nøgle: 

Eleverne får ved skoleårets start udleveret en nøgle til værelset. Hvis du mister denne 

nøgle, skal du købe en ny på skolens kontor. 

Samtlige nøgler skal afleveres ved skoleårets slutning. 

Post: 

Der udleveres post til frokost. Eleverne kan aflevere udgående post på kontoret hver dag. 

Vi opfordrer forældre, familie og venner til at skrive så ofte som muligt. 

Regler: 

Ligesom et hjem har uskrevne regler, ønsker vi ikke på forhånd at lave en lang liste over 

alt det eleverne må og ikke må. Vi vil gerne møde vore elever med den tillid, der bygger 

på at et ord er et ord. Vi forventer, at eleverne møder os med den samme indstilling. 

Skolens overordnede regler er også gældende på vej til og fra skole, og når man i øvrigt 

er under skolens ansvar. 

1. Du skal vise hensyn til andre, deltage i undervisningen og skolens fællesskab. Du har 

pligt til at forberede dig i nødvendigt omfang til undervisningen samt mødepligt til 

undervisning, samvær og måltider. 

2. Du skal være på din afdeling kl. 22:00 og i seng kl. 22:30, hvorefter der skal være ro. 

Hele natten tilbringes i egen seng. 

3. Drenge og piger bor på hver deres værelser, også i weekender. Værelserne er åbne for 

besøg mellem 07:00 og 22:00. Sex er ikke tilladt på skolen. 

4. Du må ikke deltage i hærværk, tyveri eller anden ulovlig opførsel. 

75


5. Du må ikke besidde eller indtage nogen form for alkohol, narkotika, hash eller andre 

euforiserende stoffer. 

Overtrædelse af skolens regler er et alvorligt tillidsbrud. Overtrædelse kan medføre, at 

eleven bortvises fra skolen. Bortvisningen effektueres efter direkte kontakt med 

forældrene, også når skolen er på rejse. 

Ovenstående skal siges nu, så ingen er i tvivl. Men når dette er sagt skal alle vide, at vi på 

skolen vil gøre vort bedste for, at vi får et godt år sammen. 

Rengøring: 

Alle elever deltager i rengøring af visse fælles arealer på skift. Der er afsat tid til dette i 

skemaet. 

Rygning: 

Skolen er røgfri. 

Skader: 

Hvis man ødelægger noget på skolen, er man erstatningspligtig. Skolen opgør skaden og 

udgifter og fakturerer disse eller værdiforringelsen til hjemmet. 

Stearinlys: 

Er ikke tilladt. 

Studievejledning: 

Liliane Dahl Nielsen er studievejleder, og hun vil i samarbejde med elev og forældre 

udarbejde en uddannelsesplan for hver enkelt elev, og sørger samtidig for at eleven 

meldes til en uddannelse. 

Liliane kan kontaktes på Liliane@gribskovefterskole.dk 

Styrketræning: 

Må frit benyttes af elever, når man har gennemgået et kursus i div. maskiner, og man 

husker at rydde op efter sig. 

Svømmehal: 

Må kun benyttes når der er en vagtlærer til stede. 

Sygdom: 

Hvis man er syg, skal man meddele dette til vagtlæreren ved morgensamlingen. 

Forældrene til elever, der melder sig syge vil modtage en SMS fra skolen, som en 

orientering. 

Man skal så blive i sin seng til næste morgen, og det er ens værelseskammerat, der 

sørger for at man får mad bragt til værelset. 

Hvis man bliver syg, mens man er hjemme skal skolen have besked. 

Skolen skal forud for skolestart have meddelelse om særlige hensyn f.eks. allergi, 

migræne eller særlige hensyn ved idræt eller lign. 

Husk at medbringe sygesikringsbevis. 

76


Telefon: 

Kontorets telefonnummer er 48 70 54 14, elever kan i nødstilfælde kontaktes på dette 

nummer. 

Tøjvask: 

Skolen har en vaskemaskine og en tørretumbler. Det koster 10,- kr. for hver at benytte. 

Man skal selv sørge for vaskepulver. Der er mulighed for at tørre tøj udendørs. 

Undervisning: 

Vi forventer, at eleverne møder forberedt til undervisningen og deltager aktivt. I de boglige 

fag er der lektier, og dem er der afsat tid til at lave i lektietimen. I perioder skal man dog 

forvente, at øvrig fritid også skal udnyttes for at nå lektierne. 

Vi forventer, at eleverne medbringer de til faget hørende skolematerialer 

og andet udstyr. Endvidere skal eleverne selvfølgelig være omklædt til eksempelvis 

idrætsundervisningen. 

Værelset: 

Man har sammen med sin værelseskammerat ansvaret for oprydningen og rengøringen 

på værelset. Hver dag er der afsat tid til dette, det samme gælder rengøring af 

fællesarealer. 

Man må gerne medbringe stereoanlæg. 

Ved skoleårets start bliver man anvist et værelse. 

Værelsesbyt: 

Omkring efterårsferien vil der være mulighed for at bytte værelse, men kun indenfor den 

afdeling, man er startet på. 

Der skal foreligge en plan, som skal godkendes af afdelingslærerne. 

Weekend og transport: 

Et par weekender om året er skolen lukket. Se årsplanen. 

Ønsker eleverne at blive på skolen i weekenden skal dette meddeles skolen senest 

onsdagen før. 

Fredag eftermiddag transporterer skolens bus eleverne til Vejby Station. 

Dette kan først ske, når elevernes værelse og fællesarealer er rengjort og godkendt af en 

vagtlærer. 

Eleverne møder på skolen igen ml. kl. 20-22 søndag aften. De elever der kommer med 

tog kan blive hentet ved Vejby Station kl. 21.15. 

Husk at melde din ankomst hos vagtlæreren. 

77


Huskeseddel 

Dette skal du medbringe til dit efterskoleophold: 

2 sæt sengelinned 

Dyne og hovedpude 

Håndklæder og toiletsager 

Almindeligt tøj 

Regntøj, gummistøvler og tøj til fritidsaktiviteter 

Idrætstøj til både indendørs (husk sko) og udendørs brug 

Cykel og cykelhjelm (husk lås og lygter) 

Reflekser til tøjet 

Sygesikringsbevis 

Vækkeur 

Vasketøjskurv 

Sovepose 

Liggeunderlag 

Badetøj 

USBnøgle 

Medielinjen skal have en bærbar harddisk med (spørg endelig ved tvivl) 

MÅ GERNE MEDBRINGE: 

Musikinstrumenter 

Små møbler, plakater, og hyggeting til værelset 

Musikanlæg, PC til arbejdsbrug 

Bordtennisbat, spil m.m. 

Med venlig hilsen 

Søren Møller 

Forstander 

Gribskov Efterskole 

78

Indholdsplan Gribskov Efterskole 2012 – 2013

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?