Personlighedens almene grundlag - Niels Engelsted

Indledning 5
af de her nævnte kategorier og discipliner: Kognitionspsykologiske, indlæringspsykologiske,
motivationspsykologiske og socialpsykologiske. Ligesom der findes
personlighedsteorier, der er grundlagt på kombinationer af disse discipliner.
Derfor er personlighedspsykologien som historisk retning i realiteten en slags
tvilling til almenpsykologien. Møntens anden side. Hvilket selvfølgelig ikke betyder,
at personligheden som en konkret og kvalitativ særegen egenskab i den
menneskelige psykiske udvikling ikke findes. Og det betyder; at personlighedspsykologi
også må findes som en ægte genstandslære. Personlighedspsykologien,
som den historisk har udviklet sig, er imidlertid endnu ikke denne genstandslære.
Den har næppe endnu materialiseret sig, hvad vi heller ikke kan
forvente, da personligheden er psykens højst udviklede produkt. Der skal et
stort arbejde til, før foliets beskrivelser bliver sammenfaldende med genstandens
egenskaber. I den forstand er den menneskelige psykologi (som folie)
endnu temmeligt langt fra den menneskelige psykologi (som genstand).
Med Leontjev kommer en helt ny kategori i psykologien til udfoldelse.
Nemlig kategorien virksomhed.
Nu er virksomhedsbegrebet ikke noget, som Leontjev opfinder. Det er, som
vi har set, allerede udviklet af Marx, der insisterer på, at (S->0) skemaet må
tilføjes Feuerbachs antropologisk materialistiske (0->S) skema. Og Marx har
det fra Regel. I den forstand er der en både historisk og logisk sammenhæng
(den romantiske idealistiske filosofi) mellem Marx' psykologiske forestillinger i
ungdomsskrifterne og den subjektive, holistiske psykologis udvikling først og
fremmest i Tyskland. I begge tilfælde indses nødvendigheden af at kombinere
(S->0) og (0->S) i forståelsen af mennesket. Skal man pege på en forskel, så
er det, at den tyske idealistiske filosofi tager udgangspunkt i (S->0), mens den
antropologiske materialisme tager udgangspunkt i (0->S), når sekvensen skal
bestemmes.
Dette giver iøvrigt anledning til et ejendommeligt omvendingsforhold, der
bliver mindre ejendommeligt, hvis vi ser det som et figur-grund forhold .. Det viser
sig nemlig, at den, der har (S-> O) som grund, har en tendens til at få
(0->S) som figur. Mens den, der har (0->S) som grund, får (S->0) som figur.
Rubinstein f.eks., der er uddannet i den subjektivt-idealistiske tyske psykologi
og derfor har (S->0) som grundlag, beskæftiger sig i sine skrifter i overvejende
grad med menneskets objektive bestemmelse (0->S). Hos Leontjev,
der er uddannet i reaktologien og den kulturhistoriske skole og derfor har (0-
> S) som sit grundlag, der er det først og fremmest den aktive organismes subjekthed
(S->0), der figurerer. Virksomhedsteorien er således grundlæggende
en teori om det levende subjekts aktive udfoldelse i sin livsverden.
Men hermed er virksomhedsteoriens særkende endnu ikke bestemt, for der
findes også andre psykologiske teorier, der lægger afgørende vægt på subjektheden
som aktivitet. F.eks. akt-psykologien. Der er derfor endnu en vigtig bestemmelse,
som vi må have med. Og endnu engang drejer det sig om subjektets
og objektets adskilthed og sammenhæng.