Personlighedens almene grundlag - Niels Engelsted

Indledning 7
Paradigmeskift i videnskaben er naturligvis udtryk for en øget erkendelse, og
det opnår man kun ved at trænge igennem det tilsyneladende og bekendte. At
flytte det psykiske ud i verden, er i særdeleshed en erkendelse, der møder modstand
fra det bekendte. Ligeså umiddelbart det forekommer os, at solen drejer
rundt om jorden, og at jorden i øvrigt er flad, lige så indlysende forekommer det
os nemlig, at det psykiske er noget inden i vores hoveder, hvor vores vigtigste
sanseorganer er placeret. Når de klassiske filosoffer forestillede sig, at psyken
har en instans inden i kroppen - sansende og følende, tænkende og talende ikke
materielt stof som Descaries res cogitans - så er det altså ikke andet end det,
som vi alle spontant forestiller os. At erkende noget andet fordrer intet mindre
end en kopernikansk revolution.
Hertil kommer - og det er det, der har gjort erkendelsen af det rette forhold
mellem verden og det psykiske næsten umulig - at det psykiske også er noget
indvortes. (Det bekendte kan narre os, men det er dog stadig det bekendte.)
På grundlag af Leontjevs erkendelse af, at det psykiske er en egenskab ved
verden, dvs. noget udvortes, bliver det psykiske som noget indvortes imidlertid
et genstandsproblem. Vi kan nemlig nu spørge: Hvordan blev det psykiske fra
at være udvortes forvandlet til også at være noget indvortes? Dette spørgsmål
er helt afgørende for den videre udvikling af vores teoretiske erkendelse. Vi
kan formentlig ikke foreløbig besvare det (vi skal dog nok prøve), men alene
det, at vi kan stille spørgsmålet, er et umådeligt fremskridt. Den klassiske psykologi,
der opfatter det psykiske som noget fundamentalt indvortes - og derfor
ikke kan få det psykiske og verden til at hænge sammen - kan nemlig end ikke
stille det. Og mens det er spørgsmål, man ikke kan besvare, der driver videnskaben
frem, så er det spørgsmål, man ikke kan stille, der holder den tilbage.
Den stillede opgave
Med virksomhedsteorien rejste Leontjev flere problemer end han løste, som det
altid er med erkendelsesgennembrud. Han skriver: "Indføringen af kategorien
virksomhed i psykologien forandrer hele den psykologiske videns begrebsmæssige
struktur. Men for at dette skal være tilfældet, må man tage denne kategori
i hele dens fylde, i dens væsentligste afhængigheder og determinationer: fra
dens strukturside og i dens specifikke dynamik, i dens forskellige arter og former.
Det drejer sig med andre ord om at svare på spørgsmålet om, hvorledes
virksomhedskategorien fungerer i psykologien. Dette spørgsmål rejser en
række teoretiske problemer, der endnu er langt fra deres løsning.' 14
Leontjev skriver dette i 1977. Det vil sige, at et halvt århundredes arbejde
med virksomhedsforestillingen stadig efterlader ham med langt flere uløste end
løste problemer. Men sådan må det naturligvis være. Når et gammelt paradigme
bliver brudt, og et nyt skal etableres, så er der umådeligt meget, der skal
bringes på plads. Det kan kun gøres gennem lang tids indsats af mange mennesker.
Og det har været vores stikord i undervisningen og derfor også i denne