29.07.2013 Views

Personlighedens almene grundlag - Niels Engelsted

Personlighedens almene grundlag - Niels Engelsted

Personlighedens almene grundlag - Niels Engelsted

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Indledning 7

Paradigmeskift i videnskaben er naturligvis udtryk for en øget erkendelse, og

det opnår man kun ved at trænge igennem det tilsyneladende og bekendte. At

flytte det psykiske ud i verden, er i særdeleshed en erkendelse, der møder modstand

fra det bekendte. Ligeså umiddelbart det forekommer os, at solen drejer

rundt om jorden, og at jorden i øvrigt er flad, lige så indlysende forekommer det

os nemlig, at det psykiske er noget inden i vores hoveder, hvor vores vigtigste

sanseorganer er placeret. Når de klassiske filosoffer forestillede sig, at psyken

har en instans inden i kroppen - sansende og følende, tænkende og talende ikke

materielt stof som Descaries res cogitans - så er det altså ikke andet end det,

som vi alle spontant forestiller os. At erkende noget andet fordrer intet mindre

end en kopernikansk revolution.

Hertil kommer - og det er det, der har gjort erkendelsen af det rette forhold

mellem verden og det psykiske næsten umulig - at det psykiske også er noget

indvortes. (Det bekendte kan narre os, men det er dog stadig det bekendte.)

På grundlag af Leontjevs erkendelse af, at det psykiske er en egenskab ved

verden, dvs. noget udvortes, bliver det psykiske som noget indvortes imidlertid

et genstandsproblem. Vi kan nemlig nu spørge: Hvordan blev det psykiske fra

at være udvortes forvandlet til også at være noget indvortes? Dette spørgsmål

er helt afgørende for den videre udvikling af vores teoretiske erkendelse. Vi

kan formentlig ikke foreløbig besvare det (vi skal dog nok prøve), men alene

det, at vi kan stille spørgsmålet, er et umådeligt fremskridt. Den klassiske psykologi,

der opfatter det psykiske som noget fundamentalt indvortes - og derfor

ikke kan få det psykiske og verden til at hænge sammen - kan nemlig end ikke

stille det. Og mens det er spørgsmål, man ikke kan besvare, der driver videnskaben

frem, så er det spørgsmål, man ikke kan stille, der holder den tilbage.

Den stillede opgave

Med virksomhedsteorien rejste Leontjev flere problemer end han løste, som det

altid er med erkendelsesgennembrud. Han skriver: "Indføringen af kategorien

virksomhed i psykologien forandrer hele den psykologiske videns begrebsmæssige

struktur. Men for at dette skal være tilfældet, må man tage denne kategori

i hele dens fylde, i dens væsentligste afhængigheder og determinationer: fra

dens strukturside og i dens specifikke dynamik, i dens forskellige arter og former.

Det drejer sig med andre ord om at svare på spørgsmålet om, hvorledes

virksomhedskategorien fungerer i psykologien. Dette spørgsmål rejser en

række teoretiske problemer, der endnu er langt fra deres løsning.' 14

Leontjev skriver dette i 1977. Det vil sige, at et halvt århundredes arbejde

med virksomhedsforestillingen stadig efterlader ham med langt flere uløste end

løste problemer. Men sådan må det naturligvis være. Når et gammelt paradigme

bliver brudt, og et nyt skal etableres, så er der umådeligt meget, der skal

bringes på plads. Det kan kun gøres gennem lang tids indsats af mange mennesker.

Og det har været vores stikord i undervisningen og derfor også i denne

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!