Læs her - Kenneth A. Balfelt

deres beslutninger kan lokaliseres i deres indre (…) de er bevidst væren’er – i et dialektisk
forhold mellem afstrukne grænser og deres egen frihed (Freire 1997: 74-75). Individet kan
overkomme det Friere beskriver som grænse-situationer (udfordrende situationer), hvis de
løsriver sig fra verden og ser den udefra, samt forholder sig kritisk til sin egen position og
erkender at man er herre over egne beslutninger (Frieire 1997: 75).
Vi har valgt at anvende Buber, Bakhtin og Freire på trods af deres kontekstprægede teorier
fordi de stadig den dag i dag er tre af de mest benyttede og betydningsfulde skikkelser
indenfor dialogisk kommunikationsteori (Almlund et. al. 2011: 155). Vi mener derfor ikke
at rapporten kunne få samme teoretiske tyngde ved udeblivelsen af deres teoretiske
bidrag.
10. Dialog forståelse
I følgende afsnit vil vi redegøre for vores egen forståelse og anvendelse af begrebet dialog.
Dialog stammer fra det græske ord dialogos, som betyder samtale. Dialogos er
sammensæt af ordene dia og logos, hvor logos refererer til meaning eller mening og dia
refererer til through/ across eller gennem/ på tværs af . Således forstås dialog som en
meningsudveksling mellem to eller flere parter (Broome 2009 i Littlejohn et al. 2009:
301). Dialogen har den fordel, at den kan anvendes til at bygge bro mellem forskelle, og
hermed anvendes som værktøj til at løse konflikter og skabe større social lighed i en bydel
som Tingbjerg.
Da vi ser dialog som et unik størrelse, er vi af den overbevisning at dialog kun kan opstå
under bestemte forudsætninger. Vores overordnede dialogforståelse trækker derfor på
Bubers syn på dialog, som en mulig, men ikke allestedsnærværende form for
kommunikation. En dialogforståelse som Freires arbejde ligeledes bygger på. Vi vil derfor
gøre brug af Freires syn på kærlighed, ydmyghed, tro og håb til at undersøge i hvilket
omfang dialog kan etableres i Tingbjerg. Vi er opmærksomme på at Freires teori tager
udgangspunkt i en kritik af undervisningssystemet, men ser den dog relevant og
anvendelige i forhold til konfliktløsning i Tingbjerg, da teori afspejler dialogens evne til at
skabe forandring. Bakhtin ser omvendt dialog som en konstant størrelse, der eksisterer i
alle menneskelige relationer, hvilket vi tager afstand fra.
20