Læs her - Kenneth A. Balfelt
Læs her - Kenneth A. Balfelt
Læs her - Kenneth A. Balfelt
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<br />
1. Indledning<br />
Indeværende projekt er stærkt inspireret og udarbejdet på baggrund af<br />
aktionsforskningens grundprincip om at etablere ”meningsfuldt samarbejde i relationer<br />
mellem forskere og praktikere” (Olesen 2011: 86). En forskerposition der har krævet, at vi<br />
i perioder har lagt bøgerne på hylden og forsøgt i størst muligt omfang at komme ind<br />
under huden på det genstandsfelt, vi har ønsket at undersøge. Det har været en proces,<br />
hvor vi har afprøvet os selv i mange henseender og erkendt, at man ikke altid kommer let<br />
til viden, men at det til tider kræver, at man trodser sin fornuft og lader instinkterne råde.<br />
Samtidig har det været en proces, der har udvidet vores horisont, skabt stærke relationer,<br />
og givet os indsigt i hvad det vil sige, at skabe forandring på baggrund af ressourcer og<br />
vidensdeling mellem borgere i Tingbjerg.<br />
2. Motivation – En utraditionel kunstner<br />
Projektet udsprang af en stor interesse for borgerinddragende kunst. Herunder var vi<br />
særligt optagede af, hvordan kunst kan bruges som redskab til at skabe forandring for<br />
brugerne. I vores optik er billedkunstneren <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> én af de førende praktikere på<br />
dette område.<br />
<strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> er født i 1966 og har en MA i Kunsthistorie fra Goldsmith i London. Hans<br />
kunstneriske virke bygger på en vision om at lave kunst, der skaber social værdi og viden<br />
for samfundet. Her er altså ikke tale om kunst for kunsten skyld, men nærmere kunst som<br />
redskab til at skabe dialog, løse konflikter mellem mennesker, etablere sammenhold og<br />
skabe betydning. Han står bag en lang række projekter i både ind- og udland. Heriblandt<br />
kan nævnes værkerne: et rehabiliteringsprojekt for fanger i Agadez i Niger, indretning af<br />
Mændenes Hjem på Istedgade, opførelse af et fikserum for narkomaner på Vesterbro, et<br />
redesign af et værested for unge, genhusning af øldrikkere på Enghave plads 1 , og dette er<br />
blot et udpluk af de mange projekter <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> står bag, hvilke ligeledes fremgår af<br />
hans omfangsrige CV 2 .<br />
For at få yderligere kendskab til <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong>s arbejde valgte vi derfor at tage kontakt til<br />
ham for at høre mere om hans værker og refleksionerne bag. Det første møde bekræftede<br />
<br />
1 http://www.youtube.com/watch?v=iUF‐QJqKK5A <br />
2 http://kennethbalfelt.org/cv/ <br />
1
<br />
på alle måder, at der <strong>her</strong> er tale om en yderst reflekteret kunstner med en brændende<br />
passion for at skabe social forandring. Da han inviterede os med på to projekter, greb vi<br />
derfor mulighed og takkede ja til at assistere ham på følgende projekter:<br />
”Ny Fremtid for Bording”- Et visionsprojekt igangsat af Ikast-Brande Kommune og<br />
Realdania. Visionen er at gentænke en ny byprofil for den jyske stationsby Bording.<br />
<strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> er indkaldt til at give sit bud på, hvordan denne nye byprofil skal<br />
udformes.<br />
”T-ARD”- Et 4-årig projekt søsat af <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> og Jon Sørensen. Gennem kunst<br />
er det deres målsætning at skabe forandring på baggrund af eksisterende<br />
ressourcer i Tingbjerg og på længere sigt at bruge kunst og arkitektur som rammen<br />
for at aktivere borgerne og skabe fællesskab 3 .<br />
Vi var fra start af bevidste om at vores projekt ikke kunne indeholde en dybdegående<br />
undersøgelse af begge projekter. Da ”T-ARD” på mange niveauer synes at rumme utrolig<br />
mange spændende og udfordrende problemstillinger, valgte vi derfor, at dette projekt<br />
skulle være omdrejningspunkt for indeværende rapport.<br />
Vi var ligeledes at den overbevisning, at jo mere indsigt vi kunne få i <strong>Kenneth</strong>s arbejde,<br />
desto bedre. Vi valgte derfor at tage med til Bording og bruge dette som et pilotprojekt,<br />
hvor vi kunne afprøvede samarbejdet og samtidig få indblik i, hvordan han arbejder med<br />
borgerinddragelse. Med turen til Bording synes jorden dermed at være gødet for ”T-ARD”.<br />
3. Problemfelt<br />
Tingbjerg er et boligområde, der ligger i udkanten af Københavns Kommune. Bydelen<br />
blev etableret i forbindelse med saneringen af indre København. I 50’erne fik den danske<br />
arkitekt og byplanlægger Steen Eiler Rasmussen til opgave at tegne dette nye sociale<br />
boligområde 4 . Hans visionen var at skabe en mønster by – en by i byen. Området skulle<br />
så at sige være selvforsynende med egen kirke, skole, butiksstrøg, plejehjem, tv-station,<br />
svømmehal og diverse børne- og ungdoms institutioner. Til udformningen af de fysiske<br />
<br />
3 Konfliktløsning i Tingbjerg ‐ Projektbeskrivelse <br />
4 http://kennethbalfelt.org/tingbjerg‐art‐research‐dialogue/ <br />
2
<br />
rammer var han stærkt inspireret af de britiske ”havebyer” 5 , og Tingbjerg blev derfor<br />
smukt beplantet med træer, bærbuske og pelargonier. Tilsammen skulle dette smukke<br />
ydre og de gode faciliteter skabe rammerne for det den gode tilværelse 6 . Dette idylliske<br />
ideal synes på mange måder at være gået tabt. I dag går Tingbjerg under betegnelsen et<br />
ghetto område, og bliver ofte refereret til som en bydel med mange skyderier, vold og<br />
indbrud. Området er præget af stor kulturel og etnisk diversitet, men fællesskabet på tværs<br />
af de forskellige grupperinger synes på mange måder ikke at eksistere.<br />
I et kommunikationsteoretisk perspektiv finder vi <strong>Kenneth</strong> Bafelts kobling af kunst, dialog<br />
og social forandring interessant. I udgangspunktet undrer vi os over, hvordan kunst kan<br />
skabe dialog, og hvorledes dette kan føre til social forandring i Tingbjerg? Endvidere ser vi<br />
det som et ambitiøst projekt, <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> har kastet sig over. Hvordan er det<br />
overhovedet muligt gennem kunst at skabe dialog og social forandring i et område, hvor<br />
kriminalitet spiller en stor rolle i dagligdagen? Hvordan skaber man dialog gennem kunst<br />
på tværs af grupperinger, der ikke synes at tale sammen? Og hvordan kan kunst, som ofte<br />
forbindes med finkultur, bruges til at skabe fællesskab mellem mennesker.<br />
Derudover undrer vi os over, hvilken betydning det kan have, at en kunstner går ind og<br />
påtager sig en opgave, der ellers normalt er kommunernes, politikernes og/eller<br />
socialarbejdernes? Med afsæt i følgende problemformulering ønsker vi belyse<br />
ovenstående refleksioner.<br />
4. Problemformulering<br />
Med aktionsforskningen som metode ønsker vi at undersøge, hvordan kunstneriske<br />
processer kan skabe rum for dialog med henblik på at skabe social forandring i<br />
Tingbjerg. Herunder ønsker vi at undersøge:<br />
<br />
- Hvad er forudsætningen for dialog i Tingbjerg?<br />
- Hvad er kunstnerens force som fri agent?<br />
<br />
5 http://kennethbalfelt.org/tingbjerg‐art‐research‐dialogue/ <br />
6 <br />
http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/K%C3%B8benhavn/T<br />
ingbjerg <br />
3 <br />
<br />
5. Tingbjerg Art Research Dialogue<br />
Under ledelse af <strong>Kenneth</strong> A. <strong>Balfelt</strong> og Jon H. Sørensen er projektet T-ARD blevet søsat<br />
med henblik på at løse konflikter gennem kunst i Tingbjerg. Området som bærer stærkt<br />
præg af forskellige etniciteter og kulturer huser mange dårligt bemidlede, hvilket ligger til<br />
grund for en stor bolig-social, integrations- og udviklingsmæssige indsats. <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong>s<br />
og Jon Sørensens projekt udmærker sig til forskel fra kommunale indsatser ved at fokusere<br />
på kunsten som det toneangivende for projektets udførelse. Kunsten skal i denne<br />
sammenhæng betragtes som en mulighed for at udføre et projekt, der ikke er betinget af<br />
politik, socialt arbejde eller andre fast definerede instanser. Med projektet søger de<br />
<strong>her</strong>med at indgå i dialog med borgerne og samarbejde med Kommunen og Tingbjergs<br />
områdesekretariat for derigennem at skabe nye muligheder, som har sit ståsted i mødet<br />
imellem det skønnes etik og det godes æstetik. 7 Hertil betragter de kunstneren som en ”fri<br />
agent”, der ikke arbejder indenfor en defineret ramme, men frit kan til- og fravælge politik<br />
og faglighed som materielle byggesten i processen.<br />
Projektet er fordelt over tre delprojekter og strækker sig over en 4 årig periode.<br />
Delprojekterne vedrører det offentlige rum i sammenhæng med byplanlægning,<br />
fællesskaber, konflikter og kunst med mere. Fælles for delprojekterne er, at de alle<br />
fokuserer på form og indhold for <strong>her</strong>med, at vise hvordan kunsten, kan bruges som<br />
værktøj til at skabe fællesskab. Kunsten betragtes <strong>her</strong>med som et rum med plads til<br />
forandring og vægter således borgerinddragelse højt.<br />
5.1 Delprojekterne<br />
5.1.1 Konfliktløsning i Tingbjerg<br />
- Kurateret af <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> og Lene Mirdal.<br />
Konflikt kan i sig selv bruges som værktøj til at skabe fællesskab (web). Dette udgør<br />
grundtanken bag konfliktløsningsprojektet. Hensigten med projektet er på tværs af<br />
grupperinger at skabe større integration mellem og forståelse for kulturelle forskelligheder.<br />
Dette med henblik på at skabe en fælles front i mod de grupperinger, der skaber frygt og<br />
utryghed i området. Udgangspunktet for dette er at gå i dialog med borgerne for at<br />
<br />
7 http://kennethbalfelt.org/tingbjerg‐art‐research‐dialogue/ 21. Maj kl. 14:00. <br />
4
<br />
afdække de forskellige grupperingers kontekst og behov. På længere sigt ønskes et fysisk<br />
tiltag udarbejdet i samråd med borgerne. Centralt for projektet er, at det er finansieret af<br />
frie forskningsmidler og dermed ikke underlagt nogen opdragsgiver.<br />
Vi har sammen med <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> og Lene Mirdal deltaget i to samtaler med borgerne.<br />
Vi har fået adgang til referater fra deres øvrige samtaler og vi har selv foretaget en række<br />
interviews. Dette med baggrund i at opnå en vis forståelse for de forskellige grupperingers<br />
kontekst.<br />
Som et led i processen har 60 medarbejdere fra diverse institutioner været på<br />
konfliktløsningskursus.<br />
Projektet er finansieret af Bikubenfonden (web).<br />
5.1.2 Visit Tingbjerg – T-ARD kunstfestival<br />
- Kurateret af Matthias Hvass Borello og <strong>Kenneth</strong> A. <strong>Balfelt</strong><br />
Visit Tingbjerg er en international samtidskunstfestival der strækker sig fra den 11. Maj til<br />
den 23. Juni 2012. 21 kunstnere fra ind- og udland er blevet samlet for at gå i kunstnerisk<br />
dialog med Tingbjerg. Over en længere periode har kunstnerne været i Tingbjerg for at<br />
komme nærmere ind på området. Endvidere bidrog workshops i november og januar til<br />
kunstnernes indsigt i bydelen som socialt boligområde fra 1950’erne, og kunstnerne<br />
havde <strong>her</strong> deres indledende møder med borgerne. De forskellige kunstprojekter er således<br />
målrettet Tingbjerg og afspejler samt konfronterer historie, arkitektur, initiativer, resurser,<br />
hverdag og konflikter i bydelen. Hensigten med festivalen er gennem kunsten at åbne op<br />
for uhørte stemmer og <strong>her</strong>med skabe rum for ytring og refleksion blandt Tingbjergs<br />
borgere såvel som refleksion blandt besøgende udefra. Gennem dialog med borgerne<br />
søger kunstnerne at udfordre <strong>her</strong>skende fordomme om bydelen.<br />
Visit Tingbjerg er støttet af Københavns Kommune, Områdesekretariatet i Tingbjerg,<br />
Statens Kunstråds Billedkunstudvalg og Brønshøj-Husum Lokaludvalg (web).<br />
Vi har taget del i nogle af festivalens indledende faser. Bladt de 21 kunstnere har vi været<br />
en aktiv del af den tyske kunstner Kathrin Böhms projekt. I samspil med unge og børn har<br />
kathrin Böhm tegnet, designet og trykt plakater med de deltagendes ideer til og billede af<br />
Tingbjerg. Kathrin Böhm arbejder i høj grad borgerinddragende, hvilket også ligger til<br />
5
<br />
grund for hendes deltagelse i festivalen. Kathrin Böhms kunstprojekt har fået en væsentlig<br />
rolle i rapporten og vi vil udfolde processen i 2. analyse afsnit.<br />
5.1.3 GirafStakitElevProces<br />
- Faciliteret af <strong>Kenneth</strong> A. <strong>Balfelt</strong>, arkitekt Lene Mirdal, Jon H. Sørensen, lektor Ingelise<br />
Flensborg DPU, Majken Hviid, BA Antropologi.<br />
Projektet fokuserer på skolebørnene i Tingbjerg og inddrager dem i en<br />
design/arkitektonisk proces, hvor de med egne ideer skaber alternativer til det fysiske rum<br />
i en kantineindgang, som nu er omdefineret til et aktivitetsrum. Hensigten med projektet<br />
er at give børnene nye færdigheder, indsigt i alternative fagligheder og et større<br />
tilhørsforhold til deres skole.<br />
Projektet er i midler tid halvvejs og afventer yderligere finansiering. Vi vil i rapporten ikke<br />
komme nærmere ind på dette projekt (web).<br />
6
<br />
6. Beskrivelse af Grupperinger<br />
Da vi i rapporten ønsker at undersøge forholdet mellem grupperingerne og deres<br />
indflydelse på etableringen af dialogen, findes det nødvendigt kort at præsentere de<br />
grupperinger der omtales i projektet.<br />
De noget stereotype og unuancerede betegnelser, er udelukkende taget i brug for at skabe<br />
forståelse og klarhed i læsningen af projektet.<br />
• De ”hårde” drenge. Her er tale om en gruppe unge drenge (15-25år), med anden<br />
etnisk baggrund end dansk. Drengene holder til på Ruten, mere præcist ved<br />
korridoren foran SuperBest. Mange af drengene bruger ligeledes 18+ klubben<br />
CrossRoads.<br />
• ”Øldrikkerne”. En gruppe på ca. 10 kvinder og mænd, der mødes i dagtimerne og<br />
drikker øl foran korridoren ved SuperBest. Deres aldersspænd går fra ca. 40-60 år.<br />
• Fædregruppen. Et socialt fællesskab af mænd af anden etnisk baggrund end dansk,<br />
der mødes og snakker, spiller kort og læser avis. De holder til i en kælder på Ruten.<br />
• Teen-Queens. Er en forening for piger i alderen 12-18 år. Foreningen arrangerer<br />
forskellige sociale aktiviteter, <strong>her</strong>iblandt pigeklub, idrætsaktiviteter, og temadage.<br />
Pigerne har selv startet foreningen og beslutter selv aktiviteternes karakter. Teen-<br />
Queens holder til i Sundhedshuset.<br />
• Butterflies. En pigeklub for de yngste piger i Tingbjerg. Klubben er et initiativ startet af<br />
Ungdommens Røde Kors. Klubben facilitere forskellige sociale og kreative<br />
arrangementer. Klubben holder åben én gang om ugen.<br />
• Kulturelle og etniske grupperinger. Blandt borgerne i Tingbjerg bliver der ofte refereret<br />
til en grupper på baggrund af deres etnicitet. I vores empiriske arbejde blev følgende<br />
etniske grupper nævnt hyppigst; polakkerne, pakistanere, somalierne og danskerne.<br />
7
<br />
7. Videnskabsteoretisk ståsted<br />
Vi placerer os inden for den socialkonstruktionistiske videnskabsteoretiske retning. Dette<br />
da vi i projektet ønsker, at arbejde med dialogiske kommunikationsteorier som overordnet<br />
set tillægger det relationelle forhold afgørende betydning i forhold til forandringer i<br />
praksis. Om dette siger Louise Phillips:<br />
Teorierne tilslutter sig således det socialkonstruktionistiske syn på kommunikation<br />
som konstituerende for den sociale virkelighed i den forstand, at det er inden for<br />
kommunikationsprocesser, at viden, identiteter, <strong>her</strong>under forståelsen af selvet og<br />
den anden, konstrueres relationelt (Phillips i Almlund et al. 2011: 162).<br />
Inden for socialkonstruktionismen hævdes at alt er socialt konstrueret. Vores historie,<br />
omgivelser og sociale relationer bliver dermed konstituerende for individets erfaringer.<br />
Holdninger og handlinger kan dermed ikke anskues som individets mentale egenskaber,<br />
men bliver til i kraft af individets interaktion med andre individer – den sociale<br />
interaktion. Hertil afskrives tanken om objektive sandheder i og med at individets egen<br />
erkendelse ligeledes er et produkt at den sociale interaktion. Således betones<br />
virkelighedens kontingens og kontinuerlige forandring samt det vilkår, at virkeligheden<br />
ikke lader sig afspejle objektivt, idet den altid kun kommer til syne inden for et bestemt<br />
perspektiv (Filosofisk leksikon 2008:442). Vi mener, at <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> i kraft af sit fokus<br />
på kontekstforståelse i sit undersøgelsesfelt, og tro på at man socialt kan styrke relationer<br />
og skabe social forandring, lægger sig op af den socialkonstruktionistiske overbevisning.<br />
8. Metode<br />
Grundet projektets korte tidsramme har vi ikke mulighed for at tage del i og inddrage hele<br />
processen omkring T-ARD. Projektet fokuserer dermed på ca. tre måneder af T-ARD’s<br />
indledende faser. Med den korte tidsramme for øje har vi søgt gennem bedst mulige<br />
metoder at opnå størst mulig indsigt i feltet. Vores metodiske greb bygger på<br />
aktionsforskningens og etnografiens ideal om at blive ét med det genstandsfelt man<br />
arbejder med. Først finder vi det dog relevant at beskrive vores overordnede<br />
forståelsesramme. I de følgende afsnit vil vi redegøre for vores metodiske tilgang til feltet<br />
samt vores egen position.<br />
8
<br />
8.1 Det <strong>her</strong>meneutiske udgangspunkt<br />
Vores overordnede metodiske tilgang til undersøgelsesfeltet tager udgangspunkt i<br />
<strong>her</strong>meneutikken. Indledningsvis valgte vi at tage med til Bording for at danne grundlaget<br />
for vores forståelse af <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong>s arbejde. Dette med bevidstheden om enkeltdelenes<br />
kraft indenfor <strong>her</strong>meneutikken.<br />
I det videre arbejde med projektet har vi fokuseret på livet og virkeligheden blandt<br />
borgerne i Tingbjerg, hvilket ligeledes ligger i tråd med <strong>her</strong>meneutiske idealer. Vi har<br />
indgået i mange forskellige dele af <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong>s arbejde, og vores tilstedeværelse i<br />
Tingbjerg har strakt sig over en længere periode fordelt på 10 dage. Vi har således opnået<br />
større indsigt i feltet over tid og bygger vores forståelse på flere delelementer, der i den<br />
cirkulære fortolkningsproces bidrager til vores forståelse i en helhed.<br />
(…) undervejs i læsningen vil denne forforståelse blive korrigeret. (…) Man forstår<br />
altså helheden ud fra delene. Fortolkningen bliver til idet man kredser frem og<br />
tilbage mellem læsningen af enkelte tekstpassager (feltet red.) og ens forståelse af<br />
teksten (feltet red.) som helhed (Klausen 2005: 153).<br />
Hertil kan tilføjes vores stræben efter at opnå kontekstforståelse i de grupperinger vi har<br />
haft kontakt til (jf. beskrivelse af grupperinger). Vi har med indlevelse søgt at gå åbne til<br />
feltet for <strong>her</strong>igennem at opnå indsigt i hvilke særpræg der er at finde i Tingbjerg. Vi har<br />
ligeledes søgt ikke at drage generaliserende konklusioner, men løbende fortolket på vores<br />
oplevelser for at opnå forståelse for Tingbjerg (Klausen 2005).<br />
8.2 Aktionsforskeren<br />
Vi har valgt at lade vores forskerposition inspirere af aktionsforskningen som metodisk<br />
greb. Særligt for aktionsforskning som kvalitativ metode er, at man som forsker ikke søger<br />
at forske i feltet, men med feltet (Olesen i Almlund et al. 2011: 86). Dermed tilstræber<br />
aktionsforskningen etnografiske grundprincipper om at undersøge og fortolke et folk<br />
gennem feltarbejde. Om etnografiske studier kan siges at:<br />
(…) it treats people as knowledgeable, situated agents from whom researc<strong>her</strong>s can<br />
learn a great deal about how the world is seen, lived and works in and through<br />
‘real’ places, communities and people (Cloke et al. 2004: 169).<br />
9
<br />
Aktionsforskningens vision om at producere viden i praksis med deltagerne, mener vi<br />
bidrager med unikke muligheder for at komme ind under huden på vores<br />
undersøgelsesfelt. Som forsker indtager man så at sige en aktivt deltagende position i<br />
undersøgelsesfeltet og bliver dermed deltagende, beskrivende og fortolkende, hvilket<br />
stemmer overens med det <strong>her</strong>meneutiske udgangspunkt (Olesen i Almlund et al. 2011:<br />
87). I kvalitative metoder er der ingen eksperter eller subjekter der er mere vigtige end<br />
andre. Det er derimod interaktionen og relationerne mellem deltagerne, <strong>her</strong>under også<br />
forskeren, der er i centrum.<br />
Inden for aktionsforskningen er der tale om tre forskellige epoker: Den oprindelige, den<br />
kritiske og den dialogiske. De forskellige epoker er knyttet til bestemte perioder, men skal<br />
ikke ses som en skarp tidslig opdeling, da de alle er repræsenteret i aktionsforskning i dag<br />
(Olesen i Almlund et al. 2011: 90). Vi fokuserer dog på den dialogiske, og afgrænser os<br />
fra den oprindelige epoke som tilskrives grundlæggeren af aktionsforskningen, Kurt Lewin<br />
(1890-1947). Den oprindelige epoke var motiveret af et opgør med datidens<br />
socialvidenskabelige forskning. Tanken bag var, at lade medarbejderne i en given<br />
organisation have indflydelse, dog stadig under ledelse af forskeren. Endvidere afgrænser<br />
vi os delvist fra den kritiske epoke, som var særligt dominerende i 1970’erne. I denne<br />
epoke er spørgsmålet om ”det gode og det onde” centralt og fokus var <strong>her</strong> at kæmpe<br />
arbejdernes kamp mod arbejdspladserne. Vores projekt skriver sig naturligt ind i den<br />
dialogiske epoke, da den har fokus på demokratiske læringsprocesser, men samtidig også<br />
rummer et kritisk potentiale der fremhæver vigtigheden af at undersøge de forskellige<br />
ideologier, værdier og overbevisninger der findes i praksis. Der findes ingen absolutte<br />
sandheder i den dialogiske epoke derimod handler det om, at de forskellige parter deler<br />
deres perspektiver og erfaringer, og på baggrund af denne udveksling finder frem til et<br />
fælles løsning.<br />
8.3 Den rejsende<br />
I indsamlingen af vores empiri tager vi udgangspunkt i den interviewerposition der med<br />
Steinar Kvales ord kaldes ”den rejsende”. Med denne position udforsker vi nye territorier<br />
for <strong>her</strong>igennem at komme i snak med så mange forskellige som muligt og derved opnå<br />
bedst mulige nuanceret indsigt i vores undersøgelsesfelt. Vi har søgt at møde vores<br />
10
<br />
interviewpersoner i deres egne omgivelser og <strong>her</strong> stillet spørgsmål og opfordret dem til at<br />
fortælle deres historie og syn på livet i. Om denne måde at opsøge empiriske kilder siger<br />
Kvale: På linje med den oprindelige latinske betydning af ”konversation” som ”vandring<br />
sammen med”, slår den interviewer-rejsende følge med de lokale indbyggere (…) Kvale:<br />
2009: 66). Dette stemmer ligeledes overens med aktionsforskningens idealer og<br />
metaforen giver et godt billede på hvordan aktionsforskeren tilegner sig viden i mødet<br />
med den fremmede.<br />
8.4 Semistrukturerede interviews en fænomenologisk tilgang<br />
Med udgangspunkt i Steinar Kvales udlægning af Fænomenologien og forståelsesformen i<br />
et kvalitativt forskningsinterview (Kvale 2009: 44) har vi foretaget en række<br />
semistrukturerede interviews i Tingbjerg. Vi har imødegået vores interviewpersoner i<br />
Tingbjerg med et ønske om at opnå størst mulig indsigt i borgernes dagligdag. Denne<br />
form for interview søger at indhente beskrivelser af interviewpersonernes livsverden med<br />
henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale 2009: 45). Denne<br />
tilgang bevæger sig mellem den almindelige samtale og et fast struktureret interview. Vi<br />
har lavet en række spørgsmål og inddelt dem i forskellige temaer, som guide og<br />
inspiration til interviewet, for <strong>her</strong>med at sikre at vi kommer omkring, de for os, mest<br />
centrale spørgsmål (Bilag 16,17,18). Ud over det har de foretagne interviews været løst<br />
struktureret for også at imødegå muligheden for, at den enkelte interviewperson kunne<br />
bidrage med alternative vinkler. Fænomenologi er studiet af strukturen og<br />
strukturvariationerne i den bevidsthed, som en ting, en hændelse eller en person<br />
fremtræder for (Giorgi 1975:83 i Kvale 2009: 44). Hermed har vi søgt at afdække vores<br />
interviewpersoners hverdagsliv, med øje for gode ting ved Tingbjerg såvel som de mere<br />
konfliktfyldte. Denne tilgang bliver særligt anvendt i analyseafsnit 1, hvor vi med<br />
udgangspunkt i de interviewedes udtalelser belyser oplevelsen og mødet med hverdagen<br />
for enkelte borgere i Tingbjerg. Desuden går vi dybere ind i den enkelte udtalelse for <strong>her</strong><br />
at analysere mulighederne for dialog gennem de i projektet anvendte teoretikeres optik.<br />
Vores samtaler med <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> er ligeledes udarbejdet som semistrukturerede<br />
interviews. For <strong>her</strong>igennem at opnå forståelse for hans arbejdes processer<br />
11
<br />
8.5 Deltagende observation<br />
Som tidligere nævnt betragter vi vores feltarbejde i Bording som et pilotprojekt,<br />
hovedsageligt møntet på at få indsigt i <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong>s arbejdsmetoder. <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> er<br />
af den opfattelse, at man i undersøgelsen af et felt får mest ud af at møde genstandsfeltet<br />
uforberedt. Ved at gøre dette sikres størst mulig indflydelse fra borgerne og risikoen for at<br />
hænge fast i forudfattede antagelser og ideer om borgernes værdier, holdninger og ønsker<br />
mindskes.<br />
Vi har i vores empiri-indsamling i Tingbjerg været opmærksomme på at møde borgerne i<br />
øjenhøjde og udvikle øvelser og samtaler på baggrund af borgernes præmisser. Vi har<br />
således taget afstand fra at lægge ord i munden på deltagerne, men derimod ønsket at få<br />
et alsidigt billede af borgerne og deres livsverden (jf. fænomenologien i de<br />
semistrukturerede interviews). Endvidere har vi været opmærksomme på vores egen<br />
position i mødet med feltet. Vi har besøgt og haft ærinder i Tingbjerg over flere dage for<br />
<strong>her</strong>med at få føling med området og blive mere bekendt med de daglige strukturer. Dette<br />
har dels gjort at vi har opnået ”hilse status” med nogle af borgerne i bydelen, men det har<br />
også betydet, at vi har fået føling med bydelens puls. Om at være opmærksom på sin<br />
egen tilstedeværelse kan siges at: Forskerens socialisering til det aktuelle miljø beror langt<br />
hen af vejen på de gensidige tillidsrelationer, der opstår i mødet mellem forsker og felt<br />
(Kristiansen & Krogstrup 1999: 144).<br />
8.6 Dokumentation<br />
Til vores dokumentation af empiri har vi benyttet os af lydoptagelser, videooptagelser,<br />
fotografier og feltdagbøger. I Tingbjerg har det været vanskeligt at få lov til at optage både<br />
lyd og film, da de fleste af borgerne har ønsker at være anonyme. Vores feltdagbøger har<br />
derfor været et vigtigt dokumentationsredskab, og vil udgøre størstedelen af den samlede<br />
empiri.<br />
Vores feltnoter er udarbejdet løbende gennem processen og umiddelbart efter vores<br />
oplevelser og samtaler. Dette ud fra en overbevisning om at: Som forsker bør man undgå<br />
at notere under samvær med feltets deltagere. Dette indebærer nemlig en fare for, at<br />
personerne føler sig overvåget og måske derfor ændrer adfærd (Kristiansen & Krogstrup<br />
1999: 151). Vores feltnoter afspejler hvad vi har oplevet visuelt såvel som verbalt,<br />
12
<br />
endvidere afspejler de den enkelte observatørs indtryk og stemninger i situationen. I<br />
arbejdet med feltnoter pointerer Kristiansen og Krogstrup: Feltnoterne bør indeholde en<br />
beskrivelse af det, forskeren observerer i feltet, <strong>her</strong>under begyndende analyse samt<br />
forskerens personlige indtryk og stemninger (Kristiansen og Krogstrup 1999: 152).<br />
Således bærer feltnoterne præg af begyndende analyse grundet observatørens tolkning af<br />
det oplevede. Feltnoterne (…) indeholder forskerens personlige oplevelser, ideer,<br />
gennembrud, fortvivlelser og problemer i forbindelse med observationen (Kristiansen &<br />
Krogstrup 1999: 154). Nedenstående tabel giver et overblik over den samlede empiri.<br />
Enkelte elementer vil ikke blive direkte anvendt i projektet, men har ligget til grund for<br />
vores samlede forståelse af det bearbejdede felt.<br />
13
<br />
8.7 Empiri indsamlet i Bording<br />
Empiri type: Undersøgelsesfelt: Faciliteret/ udarbejdet af:<br />
Feltnoter Workshop med 7. klasse fra<br />
Bording skole<br />
Fotografi Fra workshop med 7. Klasse fra<br />
Bording skole<br />
Dialogbaseret<br />
interview<br />
Dialogbaseret<br />
interview<br />
8.8 Empiri indsamlet i Tingbjerg:<br />
Skoleleder Thomas Henten og<br />
souschef Pia Weile fra Bording<br />
skole<br />
Skolebestyrelsen på Bording<br />
skole<br />
<strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong>, Julie Mose<br />
Herbst, Maria Pilgaard,<br />
Tone Anker Nielsen<br />
Julie Mose Herbst, Maria<br />
Pilgaard, Tone Anker<br />
Nielsen<br />
<strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong>, Julie Mose<br />
Herbst, Maria Pilgaard,<br />
Tone Anker Nielsen<br />
<strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong>, Julie Mose<br />
Herbst, Maria Pilgaard,<br />
Tone Anker Nielsen<br />
Empiri type: Undersøgelsesfelt: Faciliteret/ udarbejdet af:<br />
Film Fædreklubben i Tingbjerg <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> og Lene<br />
Mirdal<br />
Referater Møder i Tingbjerg: Politiet,<br />
pensionist klub, Super Bedst ejer,<br />
kiosk (1), ansat i Borgercentrum,<br />
kiosk (2), bibliotek, Crossroads,<br />
billardklub<br />
<strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> og Lene<br />
Mirdal<br />
Feltnoter Plakat-workshop på biblioteket Maria Pilgaard, Tone Anker<br />
Nielsen<br />
Feltnoter Butterflies – pigeklub 6-12 år Kathrin Böhm, Maria<br />
Pilgaard<br />
Feltnoter Plakat-workshop med Teen-<br />
Queens – pigeklub 13-18 år<br />
Feltnoter/dialogbasere<br />
t interview<br />
Møde med klubleder Gitte<br />
Larsen fra heldagsskolen<br />
Kathrin Böhm, Maria<br />
Pilgaard<br />
<strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong>, Lene<br />
Mirdal, Tone Anker Nielsen<br />
Feltnoter/dialogbasere Møde med Preben og Grethe – <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong>, Lene<br />
14
<br />
t interview beboere på plejehjemmet Mirdal, Tone Anker Nielsen<br />
Film/ interviews Tilfældige Tingbjerg borgere på<br />
biblioteket<br />
Feltnoter/<br />
dialogbaseret<br />
interview<br />
Spontan samtale med to<br />
øldrikkere<br />
Feltnoter fra to dage i forbindelse med<br />
kunstfestivalen Visit Tingbjerg<br />
Maria Pilgaard, Tone Anker<br />
Nielsen<br />
Maria Pilgaard, Tone Anker<br />
Nielsen<br />
Julie Mose Herbst, Maria<br />
Pilgaard, Tone Anker<br />
Nielsen<br />
Interview Tyske kunstner Kathrin Böhm Julie Mose Herbst, Maria<br />
Pilgaard, Tone Anker<br />
Nielsen<br />
Interview Indledende samtale med<br />
kunstner <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong><br />
Julie Mose Herbst, Tone<br />
Anker Nielsen<br />
Interview Kunstner <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> Julie Mose Herbst, Maria<br />
Pilgaard, Tone Anker<br />
Nielsen<br />
Fotografi Løbende ved besøg i Tingbjerg Julie Mose Herbst, Maria<br />
Pilgaard, Tone Anker<br />
Nielsen<br />
15
<br />
9. Valg af Teori<br />
Projektets teoretiske grundlag bygger på dialogteoretikerne Martin Buber, Mikhail Bakhtin<br />
og Paulo Friere. I følgende afsnit vil vi præsentere og redegøre for hovedtrækkende i<br />
deres teorier. Til sidst i afsnittet vil med udgangspunkt i de nævnte filosoffer redegøre for,<br />
den i projektet anvendte, dialogforståelse.<br />
9.1 Martin Buber (1878 – 1965)<br />
Martin Buber var østrisk-israelsk filosof og teolog 8 . Han støttede zionismen og emigrerede<br />
grundet den nazistiske magtovertagelse til Jerusalem i 1938 (Buber 1923, 1997:12). Buber<br />
betragtes, som en af de førende filosoffer indenfor dialogisk kommunikationsteori og hans<br />
dialogforståelse har været underlagt flere tolkninger og kategoriseringer over tid. Grundet<br />
Bubers vægtning af betydningens ophav i relationel produktion lægger vi os op af en<br />
socialkonstruktionistisk fænomenologisk tolkning at hans anskuelser(Craig & Muller 2007<br />
i Phillips 2011). Hans samfundsfilosofiske overbevisning var utopisk socialistisk og han<br />
mente <strong>her</strong>til at et hvert samfund skal bygge på Jeg-Du relationer.<br />
9.1.1 Jeg-Du og Jeg-Det<br />
Det essentielle i Bubers dialogteori er, at han opfatter dialogen som en relativt sjælden<br />
forekomst i kommunikationen, fordi dialogen indebærer en helt og fuld forståelse og<br />
erkendelse af den anden. Buber er især kendt for grundordene Jeg-Det og Jeg-Du. Ifølge<br />
Buber kan Jeg ikke stå alene, men vil altid indgå i relation til Det eller Du. Der findes intet<br />
Jeg i sig selv, men kun Jeg’et i grundtordet Jeg-Du og Jeg’et i grundtordet Jeg-Det (Buber<br />
1997:22).<br />
Buber beskriver Det’ets rige som aktiviteter der retter sig mod genstande i en subjek-<br />
objekt relation. Jeg-Det indebærer således erfaringen af genstande eller ting som objekter,<br />
der ikke kan yde noget. Erfaringer rodfæster sig i Jeg’et, som erfarer verden. Dermed hører<br />
erfaringen til Jeg-Det grundordet, hvor verden ikke yder noget aktivt til erfaringen, men<br />
blot lader sig erfare (Buber 1997).<br />
Jeg-Du skaber forholdets verden, hvor man er åben for den anden og indstillet på at forstå<br />
den anden fuldt og helt. Jeg-du forholdet skal være gensidigt for, at dialogen kan finde<br />
<br />
8 http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Filosofi_i_1800‐_og_1900‐<br />
t./Martin_Buber?highlight=martin%20buber <br />
16
<br />
sted. Buber opstiller forholdets verden i tre sfærer: Livet med naturen, livet med<br />
menneskene og livet med åndelige væsentligheder (Buber 1997: 24). Vi vil ikke komme<br />
nærmere ind på livet med naturen og livet med åndelige væsentligheder, men<br />
koncentrere os om livet med menneskene. Dette fordi vi ønsker at undersøge dialog som<br />
redskab til at skabe social forandring mellem mennesker.<br />
I anden sfære er Jeg-Du forholdet mellem mennesker og kan indtage sproglig form. Det er<br />
udelukkende i denne sfære at man er i stand til (…) både at give og modtage Du’et<br />
(Buber 1997:24). Buber beskriver hvordan forholdet Jeg-Du er grænseløst. Han pointerer<br />
hvordan mennesket i denne sfære ikke erfares, da (e)rfaring er Du-fjernhed (Buber<br />
1997:27), men til gengæld står i forhold til Jeg’et. Jeg-Du forholdet finder umiddelbart<br />
sted og har ikke fæste i noget begrebsligt (Buber 1997: 29). Et faktum som Louise Phillips<br />
fremhæver når hun skriver:<br />
For eksempel forfølger Buber en holistisk tilgang ved at afvise dikotomien mellem<br />
tænkning og kropslig væren (Buber 1965a, 28) og ved at fastslå, at mennesket som<br />
>>helhed
<br />
mangfoldige dialogforståelse og negative syn på objektivisme og systemtænkning er<br />
således tæt forbundet med hans livshistorie 9 .<br />
Bakhtin repræsenterer primært den poststrukturalistisk tilgang til dialogisk<br />
kommunikationsteori (Phillips i Almlund et al. 2011: 155). Dette grundet hans stærke<br />
kritik af modernismens systemtænkning, objektivisme og reducering af mangfoldighed,<br />
hvilket kendetegner den postmoderne samfundsopfattelse 10 .<br />
Trods Buber og Bakhtins forskelligheder deler de den opfattelse, at ”det er indenfor<br />
kommunikationsprocesser, at viden og identiteter, <strong>her</strong>under forståelsen af selvet og den<br />
anden, konstrueres relationelt” (Phillips i Almlund et al. 2011: 162), og har således begge<br />
socialkonstruktionistiske elementer i deres tilgang til kommunikation.<br />
9.2.1 Den evige dialog<br />
Bakhtin beskriver dialogiske relationer som et nærmest universelt fænomen, som<br />
gennemsyre al menneskelig tale og i det hele taget alle relationer og manifestationer i<br />
menneskers liv. Hvor bevidstheden begynder (…) begynder dialogen også (Bakhtin 1963:<br />
56-57, 1991: 48 i Jostein 2003: 101). Som citatet illustrerer ser Bakhtin dialog som en<br />
størrelse der eksisterer i sproget og i tanken, og som spiller ind i alle dimensioner af<br />
individets tilværelse. En central pointe i Bakhtins sprogfilosofi er, at ordet tilhøre alle, og<br />
altid vil være præget af tidligere ytringer. Ytringer er et vidtrækkende begreb hos Bakhtin<br />
og omhandler alt fra en et enkelt ord, en samtale, en litterær tekst til en mundtlig ytring.<br />
Forholdet mellem ytring og forståelser betegner Bakhtin som fundamentet for alt<br />
kommunikation.<br />
9.2.2 Et positivt syn på spændinger<br />
Bakhtin deler Bubers opfattelse af at individets selvbillede opstår i mødet med andre<br />
modsatrettede stemmer (Igland & Dysthe, 2003, 111). Forandring skabes således når<br />
konkurrerende stemmer mødes og i fællesskab finder frem til enhed. Her taler Bakhtin<br />
ikke om enhed i form af kompromis, men der imod et produkt af det han kalder den<br />
<br />
9 <br />
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Russisk_og_sovjetisk_litteratur/Mikhail_Mikhaj<br />
lovitj_Bakhtin?highlight=Bakhtin <br />
10 http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Filosofi/Filosofi_i_1800‐_og_1900‐<br />
t./postmodernisme/postmodernisme_%28Det_postmoderne_samfund%29 <br />
18
<br />
centripetale tendens og den centrifugale tendens. Den centrifugale rettet mod forskel og<br />
dialog, men den centripetale tendens er rettet mod enhed og monolog (Almlund &<br />
Andersen 2011: 172-173).<br />
Bakhtin mener, at individet stemmer er defineret af sociale sprog. Det sociale sprog findes<br />
i mange afskygninger, lige fra en tidsperiode, en arbejdsplads, en foreningen eller andre<br />
former for grupperinger(Igland & Dysthe 2003: 116). Individets tanker og handlinger af<br />
betinget af hvilke sociale sprog han/hun er en del af. Hvert sprogfællesskab har deres<br />
egen måde at handle og ytre sig på, hvilket Bakhtin beskriver som sprogfællesskabets<br />
talegenre. (Igland & Dysthe 2003: 116).<br />
9.3 Paulo Freire (1921-1997)<br />
En tredje central figur indenfor dialogisk kommunikationsteori er den brasilianske filosof<br />
og professor i pædagogik Paulo Freire.<br />
Hans hovedværk De undertryktes Pædagogik er en skarp kritik af samt et opgør med det<br />
traditionelle undervisningssystem. Et system Freire beskriver som et <strong>her</strong>redømme-forhold<br />
mellem lærer og elev. Hvori eleverne (de undertrykte) indtager en lyttende og ukritiske<br />
position, i modsætning til lærerne (de undertrykkende) der betragtes som de eviggyldige<br />
bærer af viden, hvis målsætning er at inkorporerer deres værdier, erfaringer og<br />
holdninger i eleverne (Freire 1997: 45).<br />
Ifølge Freire er dialog knyttet til den menneskelige eksistens, der skabes i kraft af ordet<br />
(Friere 1997: 62). Han tilskriver ordet dimensionerne refleksion og handling, der ifølge<br />
Friere skal være ligeligt tilstede for at ordet kan betragtes som sandt. At navngive verden<br />
gennem det sande ord er at forandre verden gennem dialog. For at dialogen kan opstrå<br />
kræver det, at de involverede parter møde hinanden med kærlighed, ydmyghed, tro og<br />
håb, hvilke står i kontrast til det undertryggende <strong>her</strong>re-dømme forhold. Freire understreger<br />
ligeledes vigtigheden af den kritiske tænkning. Den kritiske tænkning adskiller sig fra den<br />
naive tænkning, hvor individer bygger deres syn på verden fra tidligere erfaringer og<br />
historier. Frem for at se verden som en størrelse i konstant forandring.<br />
9.3.1 Grænsesituationer fordrer handling<br />
Freire beskriver mennesket som væsner der er bevidste om deres egen handlinger og den<br />
verden de befinder sig i. De fungere i overensstemmelse med de mål de har sat sig, og<br />
19
<br />
deres beslutninger kan lokaliseres i deres indre (…) de er bevidst væren’er – i et dialektisk<br />
forhold mellem afstrukne grænser og deres egen frihed (Freire 1997: 74-75). Individet kan<br />
overkomme det Friere beskriver som grænse-situationer (udfordrende situationer), hvis de<br />
løsriver sig fra verden og ser den udefra, samt forholder sig kritisk til sin egen position og<br />
erkender at man er <strong>her</strong>re over egne beslutninger (Frieire 1997: 75).<br />
Vi har valgt at anvende Buber, Bakhtin og Freire på trods af deres kontekstprægede teorier<br />
fordi de stadig den dag i dag er tre af de mest benyttede og betydningsfulde skikkelser<br />
indenfor dialogisk kommunikationsteori (Almlund et. al. 2011: 155). Vi mener derfor ikke<br />
at rapporten kunne få samme teoretiske tyngde ved udeblivelsen af deres teoretiske<br />
bidrag.<br />
10. Dialog forståelse<br />
I følgende afsnit vil vi redegøre for vores egen forståelse og anvendelse af begrebet dialog.<br />
Dialog stammer fra det græske ord dialogos, som betyder samtale. Dialogos er<br />
sammensæt af ordene dia og logos, hvor logos refererer til meaning eller mening og dia<br />
refererer til through/ across eller gennem/ på tværs af . Således forstås dialog som en<br />
meningsudveksling mellem to eller flere parter (Broome 2009 i Littlejohn et al. 2009:<br />
301). Dialogen har den fordel, at den kan anvendes til at bygge bro mellem forskelle, og<br />
<strong>her</strong>med anvendes som værktøj til at løse konflikter og skabe større social lighed i en bydel<br />
som Tingbjerg.<br />
Da vi ser dialog som et unik størrelse, er vi af den overbevisning at dialog kun kan opstå<br />
under bestemte forudsætninger. Vores overordnede dialogforståelse trækker derfor på<br />
Bubers syn på dialog, som en mulig, men ikke allestedsnærværende form for<br />
kommunikation. En dialogforståelse som Freires arbejde ligeledes bygger på. Vi vil derfor<br />
gøre brug af Freires syn på kærlighed, ydmyghed, tro og håb til at undersøge i hvilket<br />
omfang dialog kan etableres i Tingbjerg. Vi er opmærksomme på at Freires teori tager<br />
udgangspunkt i en kritik af undervisningssystemet, men ser den dog relevant og<br />
anvendelige i forhold til konfliktløsning i Tingbjerg, da teori afspejler dialogens evne til at<br />
skabe forandring. Bakhtin ser omvendt dialog som en konstant størrelse, der eksisterer i<br />
alle menneskelige relationer, hvilket vi tager afstand fra.<br />
20
<br />
Vores dialogforståelse udspringer endvidere af en tro på, at der kan skabes positiv<br />
forandring, når mennesker mødes og deler deres holdninger og syn på livet. Da projektet<br />
T-ARDs overordnede vision er at facilitere dialog gennem kunst, lægger vi os <strong>her</strong> op af<br />
Bakhtins dialog opfattelse og afgrænser os fra Buber, da han ikke mener, at dialog kan<br />
faciliteres eller planlægges.<br />
Både Buber og Bakhtin betragter spændinger som en positiv og dynamisk forandringskraft<br />
i dialogen. Bakhtins teori er dog mere udførlige på dette punkt, da hans fokus på<br />
centripetale og centrifugale tendenser kan bruges som et konkret redskab til at<br />
identificere, hvornår der i kommunikationen åbnes op for mangfoldige stemmer og<br />
hvornår der ”lukkes ned” for stemmer (Phillips i Almlund et al. 2011: 173). Vi mener<br />
dette er relevant i forbindelse med forandringens muligheds betingelser. Bakhtin<br />
fremhæver desuden med sin kulturdefinition, at dialog mellem forskellige kulturer kan<br />
være et stærkt redskab til yderligere selvindsigt for både individet selv, men ligeledes for<br />
de involverede kulturer. Da Tingbjerg er præget af mange forskellige kulturelle<br />
grupperinger, finder vi det derfor relevant at inddrage dette dialog perspektiv.<br />
21
<br />
11. Analysedel 1 – Forudsætningen for dialog<br />
Analyse læsevejledning<br />
Indeværende analyse er inddelt i tre delanalyser.<br />
1. Analysedel søger at afdække omstændighederne i Tingbjerg med udgangspunkt i<br />
udtalelser fra bydelens borgere. Gennem teorien belyses ligeledes<br />
forudsætningerne for at dialogen kan opstå.<br />
2. Analysedel går i dybden med hvordan kunstneren, som den frie agent gør brug af<br />
kunsten som redskab til at etablere dialog.<br />
3. Analysedel undersøger gennem et kunstprojekt under kunstfestivalen Visit<br />
Tingbjerg, hvordan man gennem kunsten kan facilitere rum for ytringer og dialog i<br />
praksis.<br />
11.1 Frygt hæmmer dialogen<br />
Som beskrevet i teoriafsnittet kan dialog ifølge Freire kun opstå på baggrund af kærlighed,<br />
ydmyghed, tro og håb. Dialog skal i denne optik således anskues som et jævnbyrdigt<br />
forhold mellem de involverede parter. Disse faktorer skaber et klima af gensidig tillid, som<br />
fører de samtalende ind i et endnu større fællesskab ved navngivningen af verden (…).<br />
Dialog kan ikke eksistere uden en dyb kærlighed til verden og mennesker (Freire 1997:<br />
64-66). I Freires optik kan dialog således aldrig opstå i en kærlighedsløst miljø, der<br />
domineres af det, han kalder <strong>her</strong>redømme forholdet (Freire 1997: 64). Herredømme<br />
afslører kærlighedens patologi: sadismen i den <strong>her</strong>skende og masochismen i den<br />
be<strong>her</strong>skede (Freire 1997: 64). Med dette afviser Freire muligheden for dialog mellem<br />
undertrykkende og undertrykte. Dette underbygger han yderligere, når han argumenterer<br />
for, at kærligheden udspringer af mod, og at det er en menneskelig forpligtelse ikke at<br />
undertrykke eller lade sig undertrykke (Freire 1997). I vores empiriske arbejde har vi<br />
erfaret hvordan dette <strong>her</strong>redømmeforhold udspiller sig blandt borgerne i Tingbjerg og<br />
skaber frustration og frygt. En frygt der for nogles vedkommende er så altoverskyggende,<br />
at den bliver afgørende for hvordan de tilrettelægger deres tilværelse. Vi har blandt andet<br />
talt med Rizwana en 30 årig kvinde, hvis familie er af pakistansk afstamning, og som ikke<br />
længere tør at vente på bussen:<br />
22
<br />
Der er konstant konflikter <strong>her</strong>nede, og man er bange, utryg, jeg tager aldrig bussen<br />
<strong>her</strong> hvis jeg skal være helt ærlig, så vil jeg hellere i bil (…)der hænger ti fyrer nede<br />
på ruten, ti <strong>her</strong>, ti der, det kan jeg ikke, jeg føler mig meget utryg faktisk (Rizwana:<br />
Bilag 16).<br />
Et andet eksempel på hvordan frygten for nogle er blevet en del af hverdagen, fik vi<br />
indsigt i gennem vores snak med en kvindelig etnisk dansk såkaldt ”øldrikker” på Ruten:<br />
Nu tør min mor og hendes kæreste ikke at gå fra lejligheden. De lader som om der<br />
er nogle hjemme. Hvis de skal nogle steder hen, går hendes kæreste først ned til<br />
bussen og så går hun ud af bagtrappen. Så tror de der er nogle hjemme, og der<br />
sker ikke noget (Bilag 8).<br />
Hun fortæller ligeledes om sin egen frygt: Jeg føler mig ikke tryg længere, men jeg bor<br />
heldigvis lige overfor kiosken på Åkandevej, så jeg behøver ikke gå så langt (Bilag 8).<br />
Denne generelle frygt for at færdes frit i området har været gennemgående i vores<br />
samtaler med borgerne og illustrerer det <strong>her</strong>redømme forhold som unægteligt præger<br />
manges tilværelse. Selvom der er tale om en relativt lille gruppe, der begår røverier,<br />
indbrud og overfald, hæmmer det både den fysiske færden i det offentlige rum og dermed<br />
også muligheden for den daglige interaktionen. En tredje, der udtaler sig om utrygheden<br />
ved at færdes i Tingbjerg, er etniske danske Kurt som lægger vægt på, at det er de sene<br />
aftentimer, der berører ham mest: Hvis jeg kommer hjem en sen aften, og ser at hele<br />
torvet er fyldt af (tøver) af en hel masse som øhhh, bare står i store grupper, så er jeg ikke<br />
meget for at gå igennem porten (Bilag 17).<br />
11.2 Tro håb og kærlighed<br />
Ovenstående udtalelser bevidner, hvor dybtfølt frygten er i disse mennesker, hvilket<br />
understreger hvor vanskelig en opgave, der ligger i at skabe dialog når vold og<br />
kriminalitet er aktive komponenter i Tingbjerg. Friere er af den opfattelse, at man kun ved<br />
at gøre op med den undertrykkende situation kan genetablere kærlighed. Samtidig<br />
understreger han som nævnt at: lige meget hvor man finder de undertrykte, så er<br />
kærlighedshandlingen en forpligtelse (Freire 1997: 65). Hermed menes, at man som<br />
menneske har en forpligtelse til at kæmpe for sin sag og til at lade kærligheden til den<br />
agerer drivkraft. I dette perspektiv synes det påfaldende, at en forholdsvis begrænset<br />
23
<br />
gruppe individer kan tilegne sig denne dominerende magtposition uden, at deres<br />
medborgerne skrider til handling. Dette skyldes i vores optik at den manglende kærlighed<br />
er stærkt udbredt, og generelt præger og hæmmer relationerne på tværs af de sociale<br />
fællesskaber i Tingbjerg.<br />
11.3 Tingbjergs små sociale fællesskaber<br />
Temaet konflikt er <strong>her</strong>til et betændt og meget aktuelt emne, for dem der bor i Tingbjerg.<br />
Mediernes dækning af området bidrager til en vis stigmatisering, men som påvist i<br />
ovenstående afsnit er borgerne også underlagt en vis grad af undertrykkelse i deres<br />
hverdag. Vi ønsker større indsigt i denne undertrykkelse og vil derfor komme nærmere ind<br />
på den tendens til små grupperinger, vi mener at have set i Tingbjerg. Herunder hvilke<br />
fordele og ulemper grupperingerne kan bidrage med.<br />
Ifølge Bakhtin er Individuelle stemmer defineret af sociale sprog. Sociale sprog kan både<br />
stadfæste sig i en tidsperiode, en profession, en institution, en klasse eller andre grupper<br />
(Igland & Dysthe 2003: 116). Denne betragtning er i særlig grad interessant i henhold til<br />
Tingbjerg. Bydelen bærer tydeligt præg af, at der er tale om forskellige sociale<br />
grupperinger og <strong>her</strong>med også forskellige sociale sprog, som skaber barrierer for dialog på<br />
tværs af grupperne. Det at mødes med de forskellige grupper i deres privatsfære kan være<br />
med til at åbne op for de følelser og holdninger, som de ligger inde med i de forskellige<br />
grupper. Vi betragter denne tilgang som givende i en indledende fase hvor man, som<br />
forsker eller anden undersøgende instans, søger at opnå indsigt i den livsverden (jf.<br />
fænomenologien) som gør sig gældende i en specifik gruppe. I egne rammer føler den<br />
enkelte sig ikke truet af andre grupperinger, men der åbnes op for, at den enkelte kan<br />
udtrykke sig åbent og frit med opbakning fra sin egen gruppe.<br />
<strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> imødegår disse grupperinger, når han henvender sig til grupperne for at<br />
tale med dem i grupperne og ikke på tværs af grupperne. Eksempelvis har han talt med<br />
politiet, plejehjemmet, fædreklubben, heldagsskolen og crossroads 11 (Bilag 15). Fordelen<br />
ved at gå til borgerne på denne måde er, at den dialog der ønskes skabt mellem dem og<br />
<strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> ikke bliver sat ind i ”falske rammer”. Borgerne bliver opsøgt i deres egne<br />
<br />
11 En klub for unge fra 18 år og opefter. <br />
24
<br />
daglige rammer, hvilket ud fra vores overbevisning er fordrende for deres tryghedsfølelse.<br />
11.4 Socialt fællesskab skaber sprog fællesskab<br />
I henhold til det at ytre sig er Baktins anskuelse af ordet af særlig relevans. En af de<br />
vigtigste pointer i Bakhtins sprogfilosofi er, at ordet ikke har nogen ejermand. Han tager<br />
dermed afstand fra den traditionelle afsender-styrede kommunikations opfattelse, da han<br />
ikke mener, at et enkelt individ alene kan tage patent på ordet. (Igland & Dysthe 2003:<br />
113). Ordet vil derimod altid være præget af tidligere stemmer, derfor (…) bliver ytringen<br />
et mødested for samspil og konfrontation mellem talende personligheder med forskellige<br />
værdipositioner (Igland & Dysthe 2003: 113). Når <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> opsøger en<br />
borgergruppe, søger han dette samspil og konfrontationen som springbræt for sit videre<br />
arbejde. I hans optik, udgør den gruppe han taler med et afgørende element for at opnå<br />
forståelse for det givende felt. Når jeg laver noget, så forbereder jeg mig dårligt, så<br />
kommer jeg derud, så er jeg enorm afhængig af konteksten. Jeg brainstormer ikke på<br />
forhånd. I samspillet – skaber jeg det der skal ske (Bilag 2). Fortæller han og viser <strong>her</strong>med<br />
sin tro på og tillid til, at dem han er i kontakt med har noget at bidrage med. Dette<br />
dialogiske forhold mellem ytring og forståelse er ifølge Bakhtin essensen af al<br />
kommunikation, og det er ligeledes på dette grundlag, at der kan skabes betydning. Hos<br />
Bakhtin skabes betydning således, når mennesker mødes og interagerer i bestemte<br />
kontekster (Igland & Dysthe 2003).<br />
Bakhtin argumenterer for, at de sociale sprogfællesskaber som individet er en del af, har<br />
betydning for den måde hvorpå man tænker, agerer og kommunikerer og har dermed<br />
også indflydelse på den måde dialogen formes (Igland & Dysthe 2003: 116). Sociale<br />
sprog skal i denne sammenhæng forstås, som det verbale sprog såvel som det kulturelle<br />
sprog der opstår internt i grupperingerne. I Tingbjerg har vi erfaret at disse<br />
sprogfællesskaber tydeligt kommer til udtryk. Både som verbale sprog og kulturelle sprog<br />
grupperne imellem. Under et interview fortæller Tingbjergborgeren Kurt følgende:<br />
25
<br />
Den opgang hvor jeg bor, der bor en enlig anden etnisk neger, jeg ved ikke om<br />
man må sige neger i dag, lejlighederne bliver brugt af både svenskere, finere,<br />
polakker, rumænere, det er et rand af alle mennesker – og de opfører sig<br />
anderledes, de spytter på trappen, de ryger på trappen, smider skodder, smider<br />
alting ud af bilen (..) der er nogle af de største konfliktområder, det er, at de opføre<br />
sig, eller der er mange mennesker der opføre sig anderledes, end de familier der<br />
boede <strong>her</strong> da vi flyttede ind (Bilag 17).<br />
Ovenstående citat illustrerer den opfattelse som Kurt har fået af de øvrige beboere i sin<br />
opgang. Han taler ikke med dem og tilføjer: Mange af dem taler ikke dansk (Bilag 17).<br />
Dermed opstår der helt konkret en verbalsproglig distance mellem Kurt og hans naboer,<br />
fordi de ikke er i stand til at forstå hvad hinanden siger. Endvidere opstår der en<br />
kulturelsproglig distance i og med, at Kurt erfarer de øvrige beboeres færden med en vis<br />
distance. Disse divergerende verbale og kulturelle sprog betegner Bakhtin som talegenrer.<br />
Forholdet mellem Kurt og hans naboer bliver objektiviseret, og skaber fremmedgørelsen<br />
mellem dem, i kraft af deres manglende forståelse af hinandens talegenrer (Igland &<br />
Dysthe 2003: 116).<br />
11.5 Fremmedgørelse afføder distance<br />
Om dette forhold siger Buber: Mennesket befarer tingenes overflade og erfarer dem. Det<br />
henter sig derved en viden om deres beskaffenhed, en erfaring. (…) Men ikke erfaringen<br />
alene bringer verden til mennesket (Buber 1923, 1997: 23). Kurt indgår så at sige i en jeg-<br />
det relation, hvor han erfarer, men ikke opnår et direkte jeg-du forhold, hvor han er i<br />
stand til at forstå de andre fuldt og fast og erkende dem. Modsat tilføjes de åbenlyse<br />
erfaringer de hemmelige og afskærmer således den virkelige verden og den fulde<br />
erkendelse. I stedet bliver erfaringen konstituerende for ”sandheden” blandt de indviede,<br />
som manipulerer med nøglen til den virkelige verden. Erfaringen er jo ”i ham” og ikke<br />
mellem ham og verden (Buber 1923, 1997:23). Med andre ord kan man argumentere for,<br />
at grupperinger kan hæmme den enkeltes indstilling til at være åben og modtagelig for<br />
erkendelsen af den anden, fordi fællesskabet fikserer den enkelte i et billede af denne<br />
erfaring. Dette underbygger Bakhtin i sin udlægning af de sociale sprogfællesskaber. I<br />
kraft af sprogets talegenrer etablerer sprogfællesskaberne deres egne specifikke måder at<br />
26
<br />
ytre sig, interagere og erkende på som bygger på tidligere erfaringer. Man kan derfor ikke<br />
tale om at ytringer er fuldstændigt frie, de vil altid være genredefinerede (Igland & Dysthe<br />
2003: 116). I henhold til dette kan man forestille sig at en fællesforståelse naboerne<br />
imellem ville kunne løse små konflikter, som ovenstående adfærd på trappen skaber.<br />
Lignende distancering kan udledes af den tidligere omtalte Tingbjergbeboer Rizwanas<br />
udtalelser. Hun er født og opvokset i Danmark, men hendes familie er af pakistansk<br />
afstamning. Hun tillægger umiddelbart ikke sin pakistanske afstamning større<br />
fællesskabsbetydning, men distancerer sig fra dem der kommer fra ”deres eget land”. Hun<br />
deler ikke samme kontekstforståelse som de kvinder, hun omtaler i nedenstående citat.<br />
Hun indtræder i høj grad i forestillingen om ”os” og ”dem”, fordi kontakten til hendes<br />
naboer er af meget overfladisk karakter. Hun bidrager med sit bud på nogle af de<br />
problematikker, der er at finde i Tingbjerg, som har betydning for den manglende<br />
fællesskabsfølelse på tværs af grupperne.<br />
Det er det der skal til kommunikation, og hvis man ikke kan kommunikere med<br />
hinanden fordi vedkommende taler tyrkisk flydende eller pakistansk, jeg har ikke<br />
en ordentlig kommunikation med mine naboer, fordi jeg ikke har noget til fælles<br />
med dem, de er husmødre, der går hele dagen der hjemme. De snakker meget<br />
meget lidt dansk. Jeg har ikke noget at snakke med dem om. Jeg er født og<br />
opvokset <strong>her</strong>, de er måske kommet fra deres eget land for tre år siden, og det<br />
eneste de spørg min om er hvordan man kommer til lægen (Bilag 16).<br />
Denne form for relationer beskriver Buber som Jeg-Det relationer, som han ser som den<br />
typiske relation mellem mennesker: In general, people do not really speak to one anot<strong>her</strong>,<br />
but each, altough turned to the ot<strong>her</strong> (Buber 1988: 68-69). I et dialogisk perspektiv kan<br />
man betragte Jeg-Det relationen som en sfære, hvori én person behandler en anden<br />
person som objekt og <strong>her</strong>med lukker muligheden for dialog. En dialog opfattelse Freire<br />
deler: Hvordan kan jeg indgå i dialog, hvis jeg opfatter mig selv som et tilfælde særskilt fra<br />
andre mennesker – bare ”nogen” i hvem jeg ikke kan genkende andre ”jeg’er (Freire<br />
1997: 65).<br />
27
<br />
Denne objektivisering af individer er vi gentagne gange blevet konfronteret med i vores<br />
samtaler med borgerne. Rizwanas tydelige os-dem retorik understreger de Jeg-Det<br />
relationer, der karakteriserer forholdet mellem borgerne. Relationer hvor man ikke<br />
oplever hinanden for hvem man er, men nærmere erfarer hinanden. Denne<br />
erfaringsbaserede tilgang til møde med den anden er et centralt aspekt i Bubers<br />
beskrivelse af Jeg-Det-relationen. Jeg iagttager noget. Jeg føler noget. (…) Jeg vil noget<br />
(Buber 1997: 22). Erfaringer rodfæster sig i Jeg’et, som erfarer verden. Dermed hører<br />
erfaringen til Jeg-Det grundordet, hvor verden ikke yder noget aktivt til erfaringen, men<br />
blot lader sig erfare. Jeg-Det indebærer således erfaringen af genstande eller ting som<br />
objekter, der ikke kan yde noget.<br />
11.6 Anerkendelse åbenhed og tværkulturel meningsudveksling<br />
For at kunne bryde ud af Jeg-Det relationen og ikke blot erfarer menneskerne omkring én<br />
kræver dette ifølge Buber, at man møder den anden med anerkendelse og åbenhed, og<br />
således viser initiativ og lyst til at kommunikere med hinanden. En anskuelse som Bakhtin<br />
såvel som Freire deler. Buber lægger stor vægt på authenticity of awareness mellem de<br />
involverede parter (Almlund & Andersen 2011: 165). For at Jeg-Du-relationen kan blive<br />
en realitet, må parterne have evnen til at vise og acceptere deres eget og hinandens<br />
sande jeg. (…) each should regard his partner as the very one he is. I become aware of<br />
him, aware that he is different, essential different from myself, in the definite, unique way<br />
which is peculiar to him, and I accept whom I thus see (Buber 1988: 69). En vigtig pointe<br />
hos Buber er, at bekræftelsen og accepten af den anden, ikke er ensbetydende med, at<br />
man skal være enig i den andens standpunkt. (… ) he comfirms this ot<strong>her</strong> being (…) of<br />
cause, such a confirmatin does not mean approval (…) I have affirmed him as a person<br />
(Buber 1988: 75).<br />
Ifølge Bakhtin opstår selverkendelsen gennem mødet mellem forskellige kulturelle<br />
fællesskaber. De før behandlede ytringer kan derfor ikke altid betragtes som<br />
forudbestemte, fordi de i mødet med andre talegenrer og kontakter altid vil udvikle sig og<br />
dermed være nye. Bakhtin betragter <strong>her</strong>med kommunikation som en kreativ proces, der<br />
opstår i dialogiske relationer mellem noget gammel og noget nyt. (Igland & Dysthe 2003:<br />
116). Hertil kommer Bakhtins kulturdefinition som han tillægger betegnelsen makrotiden.<br />
28
<br />
Makrotiden er det tidsrum, hvor alle tekster, alle kulturer, eksisterer samtidigt (Igland &<br />
Dysthe 2003: 104). I forlængelse af dette er ”udenforstående kultur” et centralt<br />
omdrejningspunkt i Bakhtins kulturforståelse. I det tværkulturelle møde forefindes en<br />
meningsudveksling, som gennem dialog bidrager med nye perspektiver på kulturen<br />
internt såvel som eksternt.<br />
Ud fra denne betragtning fungerer <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong>, såvel som vi, som den undrende og<br />
undersøgende kultur, der konfronterer kulturen i grupperingerne, når vi træder ind i feltet<br />
og meningsudveksler. Vi oplevede, at mange synes at have svært ved at møde hinanden<br />
med åbenhed og accept, men blev selv mødt med en slående åbenhed, accept og<br />
interesse i at meningsudveksle.<br />
En mening åbenbarer sine dybder, når den møder og berører en anden fremmed<br />
mening. Det er, som om der begynder en dialog mellem dem, som overvinder<br />
disse meningers lukkethed og ensidighed. Vi stiller nye spørgsmål til en fremmed<br />
kultur, som den aldrig selv har stillet sig, vi søger svar på vores egne spørgsmål i<br />
den, og den fremmede kultur svarer os ved at åbenbare nye sider af sig selv for os,<br />
nye meningsdybder (Bakhtin 1979: 334-35 i Igland & Dysthe 2003: 104).<br />
I relation til <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong>s konfliktløsnings projekt mener vi, at det er af afgørende<br />
karakter for udviklingen i området, at borgere på tværs af små kulturer åbner op og taler<br />
med hinanden. Essensen er, at dialogen skal opstå mellem grupperingerne i Tingbjerg for<br />
at de som ”et samlet Tingbjerg” får en fælles forståelse og indsigt i hinandens små<br />
kulturelle koder. For at gøre op med den <strong>her</strong>skende lukkethed og ensidighed kræves at<br />
grupperingerne ikke skaber denne fremmedgørelse af hinanden, men i stedet har fælles<br />
ting at samles om. Hertil er differentieringen af grupperne af vigtigt karakter for at erkende<br />
den specifikke kontekstforståelse inden for en gruppe. Ligeledes for af forstå de<br />
spændinger der kan opstå når forskellige kulturelle grupper mødes og <strong>her</strong>igennem opnår<br />
nye erkendelse af den udefra kommende kultur såvel som erkendelse af egen kultur<br />
(Bakhtin 1979 s. 334-35 i Igland & Dysthe 2003: 104).<br />
11.7 Spændinger som forandringskraft og interessen i at mødes<br />
I henhold til ovenstående kan det derfor i et større perspektiv være gavnligt at åbne op og<br />
bryde med strukturer i den enkelte gruppe. Buber og Bakhtin deler den fællesforståelse at<br />
29
<br />
spændinger er en positiv faktor i mødet og dialogen mellem mennesker. Som Buber er<br />
Bakhtin optaget af forholdet mellem mellem jeg’et og du’et, og deler opfattelsen af, at<br />
individets selvopfattelse opstår i mødet med den anden og dennes stemme (Igland &<br />
Dysthe 2003: 111). Heri ligger et positivt syn på forskellige og konkurrerende stemmer i<br />
betydningsdannelse. Selvet dannes når dialogiske spændinger mellem forskellige stemmer<br />
mødes og finder enhed. Her er ikke tale om en fuldstændig endegyldig enhed, men<br />
nærmere et samlet produkt af to former for tendenser; den centripetale tendens og den<br />
centrifugale tendens. Den centrifugale tendens omhandler forskel og trækker mod dialog,<br />
mens den centripetale tendens er rettet mod enhed og trækker mod monolog (Phillips i<br />
Almlund et al. 2011: 172-173). Det er i mødet med andre stemmer, at den enkelte har<br />
mulighed for at reaccentuere, afprøve, give sin egen version eller finde sin egen accent, og<br />
det er dermed i den dialogiske proces, at individer forandres og udvikler sig (Igland &<br />
Dysthe 2003: 118).<br />
Rizwana efterlyser fællesskabet og sammenholdet blandt de borgere, som ikke er en del<br />
af den ballade, der bliver lavet i bydelen, og som gerne vil blive i Tingbjerg og leve et liv i<br />
fred. Jeg tror man skal holde sådan en stor (…) jeg ved ikke hvad man skal kalde det. Ikke<br />
en demonstration… jo måske… en slags hvor alle kommer ud. Og siger jamen vi vil gerne<br />
have fred <strong>her</strong> nede vi vil gerne bo <strong>her</strong> og vi kan godt lide at bo <strong>her</strong> (…) (Bilag 16).<br />
Rizwana udviser <strong>her</strong> sin interesse i at finde sammenholdet i Tingbjerg og skabe en ”fælles<br />
front”. Med ovenstående ytring udviser hun et håb om, at borgerne i Tingbjerg vil stå<br />
sammen og udvise sin holdning, til de problemer der raserer området. Om håb siger<br />
Freire: Håbet er rodfæstet i menneskets ufuldstændighed, hvorfra de bevæger sig ud i<br />
stadig søgen – en søgen der kun kan gennemføres i forening med andre mennesker (Freire<br />
1997: 67). Denne forening med andre mennesker kan dog synes vanskelig at opnå, når<br />
Rizwana fortæller, at hun ikke tager del i nogle af de aktiviteter der udbydes, og at hun<br />
derfor heller ikke er del af noget egentlig fællesskab i Tingbjerg. I modsætning til dette<br />
fortæller hun dog, at der afholdes eat 12 hvor grupperingerne så at sige blandes. Der er lidt<br />
fællesskab. Det er ikke fordi der kun kommer pakistanere eller tyrkere, der er også nogle<br />
danske piger der bor der, og kommer og snakker med én. Det er meget hyggeligt - så man<br />
lærer hinanden at kende på den måde (Bilag 16). Tilsyneladende værdsætter hun dette<br />
<br />
12 Isalamisk fest/ måltid – i lighed med jul. <br />
30
<br />
arrangement, men betegner det alligevel ikke som et fællesskab. Dette kan opfattes som,<br />
at Rizwana ikke har den stor tiltro eller tillid til at denne ”fællesfront” vil rejse sig.<br />
Paradoksalt nok ender Rizwana med at projicerer ansvaret over på ”de andre” når hun<br />
fastslår: Det er dem der bor <strong>her</strong> der skal tage sig sammen (bilag 16).<br />
31
<br />
12. Analysedel 2 - Den frie agent<br />
<strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> har de sidste mange år arbejdet med alternative kunstprocesser. Motiveret<br />
af ønsket om at bidrage til samfundets udvikling er <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong>s projekter baseret på<br />
socio-politisk-kontekst-relateret-funktions-kunst, som han selv udtrykker det 13 . Han anser<br />
<strong>her</strong>med kunsten som et redskab, hvorigennem nye refleksioner kan skabes som alternativ<br />
til mere videns bårne løsningsmodeller. Overordnet for <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong>s projekter er<br />
visionen om at skabe fællesskab og kærlighed 14 . <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> lægger vægt på<br />
vigtigheden af interaktionen mellem mennesker, og vigtigheden af at sætte sig ind i den<br />
rette kontekstforståelse, som grundlag for at have et fælles sprog at udvikle ud fra. Frem<br />
for at benytte metaforer og et symbolsprog, prøver jeg at tilstræbe, hvad vi kan kalde et<br />
“dialogsprog”, hvor formålet er at udveksle og udvikle noget sammen 15 . I relation til dette<br />
anser han kunstneren som en ”fri agent”, der ikke er bundet af specifikke faglige rammer,<br />
men derimod kan arbejde frit på tværs af fag og grænser.<br />
12.1 Fokus på ressourcer i en åben proces<br />
<strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> ønsker, at der skal ske sociale forandringer i Tingbjerg. Med projekttitlen<br />
”Konfliktløsning i Tingbjerg”, synes fokus på problematikker i Tingbjerg nærliggende.<br />
Dette er dog ikke tilfældet. <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> går til feltet med et åbent og positivt syn på<br />
borgerne og vælger <strong>her</strong>til, at interessere sig for og fokusere på deres ressourcer: Og så<br />
ville vi gerne arbejde i sådan et område, fordi vi tænkte at det var interessant at prøve at<br />
kigge på sådan et sted som ressourcefuldt. Fuld af ressourcer og hvordan kunne man<br />
sådan bidrage til hinanden (Bilag 1 s. 1). I henhold til sin position som fri agent er<br />
<strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> frit stillet til at fokusere på Tingbjerg som ressourcefyldt frem for<br />
problemfyldt. Som nævnt indledningsvis har den frie agent ingen agenda. I Tingbjerg<br />
kommer den ikke-eksisterende agenda til syne i kraft af, at <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> i projektets<br />
indledende fase, ikke har nogen fast idé om hvad slutresultatet skal være. Han ytrer håb<br />
om, at Tingbjerg om nogle år er kommet af ghettolisten, at folk er glade for at komme fra<br />
Tingbjerg, og at konflikterne bliver løst i fredelighed (Bilag 1 s. 10). Han pointerer dog<br />
også, at projektet er under processuel udvikling, og at han endnu ikke kan sige noget om<br />
<br />
13 http://kennethbalfelt.org/texts/introduction‐to‐art‐practice/ <br />
14 http://kennethbalfelt.org/texts/essay‐on‐an‐art‐practice/ <br />
15 http://kennethbalfelt.org/texts/essay‐on‐an‐art‐practice/ <br />
32
<br />
hvilket resultat det afføder. Hertil tilføjer han, at den proces de i øjeblikket gennemgår<br />
indebærer at tale med borgerne for <strong>her</strong>igennem at udvikle metoder. Forstået således at de,<br />
gennem samtaler, hele tiden opfinder nye metoder til, hvordan konflikterne i Tingbjerg<br />
kan løses (Bilag 1 s. 10). <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> og Lene Mirdal står i spidsen for processen, men<br />
også andre kunstnere – andre frie agenter, har tidligere i projektet bidraget til<br />
metodeudviklingen. <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> fortæller:<br />
Det grundlæggende med det med kunstnerne (…) var at bruge kunstnere til at<br />
komme ud og være forskere og ligesom få nogle ideer. Få alle os andre, altså<br />
specielt medarbejderne, der er <strong>her</strong>ude, og alle de professionelle der er <strong>her</strong>ude, til<br />
at kunne se nogle andre ting, fordi at kunstnerne har et andet perspektiv og en<br />
anden indfaldsvinkel til det (Bilag 1 s. 2).<br />
Således er det de nye perspektiver og indfaldsvinkler der gør, at kunsten bliver et redskab,<br />
hvorigennem nye refleksioner skabes. Ifølge ham selv, har de nye perspektiver og<br />
indfaldsvinkler som en kunstner kommer med, en positiv indflydelse på etableringen af<br />
dialog. Et faktum som han blandt andet oplevede tilkendegivet af to bolig-sociale<br />
medarbejder, en sen aften på Ruten, under forberedelserne til Visit Tingbjerg:<br />
(…) de to bolig-sociale medarbejdere fra Områdesekretariatet kom kørende (…)<br />
og sagde (…) det er jo fuldstændigt vildt, hvor meget god dialog I får, og snakker<br />
(…) I må fortælle os hvordan I gør, for det batter bare og det kommer så meget<br />
mere ind under huden, end når vi sætter en a4 side op med lektiehjælp (Bilag 1 s.<br />
5-6).<br />
Et eksempel som dette illustrerer netop kunstens unikke evne til at skabe liv, kreativitet og<br />
dialog mellem borgerne. Kunsten kan således ses som et alternativt redskab, til at skabe<br />
nye relationer. I forlængelse <strong>her</strong>af findes det relevant at undersøge hvordan <strong>Kenneth</strong><br />
møder borgerne i Tingbjerg, og om denne tilgang som fri agent er at fortrække set i et<br />
dialogkommunikations perspektiv. I den forbindelse finder vi det atter relevant at benytte<br />
Freires syn på kærlighed, ydmyghed, tro og håb som forudsætning for dialog.<br />
12.2 Kærligheden som fundament<br />
Ifølge Freire kan: Dialog (kan) imidlertid ikke eksistere uden dyb kærlighed til verden og<br />
mennesker. Navngivningen af verden, som er en skabende og gen-skabende handling, er<br />
33
<br />
ikke mulig uden den er gennemsyret af kærlighed (Freire 1997: 64). <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong>s<br />
kærlighed til mennesker og verden kommer til udtryk i hans overordnede positive<br />
indgangsvinkel til menneskerne i Tingbjerg, samt hans positive perspektiv på konflikterne<br />
i bydelen. De ”hårde” drenge forbindes med kriminaliteten i Tingbjerg og udgør dermed<br />
essensen af områdets dårlige omdømme. <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong>s positive indstilling til drengene<br />
bevidner hans kærlighed til mennesker. Endvidere er det vores erfaring, at han er meget<br />
lidt fordomsfuld, når han taler om dem. Han ønsker dem det bedste og udtrykker om<br />
drengene: Men jeg synes også I skal have nogle chancer, jeg synes eddermanme ikke der<br />
er mange muligheder for Jer (Bilag 1 s. 13). Vi har erfaret lignende i forbindelse med hans<br />
refleksioner over hvorvidt eksisterende bander i Tingbjerg er en realitet. I pressen kædes<br />
de ”hårde” drenge fra Tingbjerg ofte sammen med bandekriminalitet, men den<br />
overbevisning er <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> uenig i: Altså for det første fandt jeg ud af at de er jo ikke<br />
nogen bande (…) Det er en gruppe af unge som kender hinanden og laver ting sammen<br />
men de har ikke den der organisering (…) (Bilag 1 s. 13 ).<br />
Det er ikke kun i forhold til opfattelsen af de ”hårde” drenge at vi fornemmer en<br />
kærlighed til menneskerne i Tingbjerg. Generelt er <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> positivt stemt overfor<br />
borgerne, hvilket også kommer til udtryk, da han refererer til en af de andre kunstneres<br />
oplevelser med en gruppe somaliske kvinder under kunst festivalen. De talte skidegodt<br />
dansk, de var vildt seje og havde oplevet alle mulige ting og rejst rundt. Der var én, hun<br />
havde rejst rundt som flygtning i flere lande. Så send da hende på udviklingsarbejde i<br />
stedet en eller anden RUC’er, ikke? (Bilag 1 s. 20). Vi mærker tydeligt, hvordan en sådan<br />
oplevelse fungerer som brændstof på maskinen og er med til at underbygge tanken om<br />
Tingbjerg som et sted med ressourcer. Oplevelsen med de somaliske kvinder har vagt<br />
<strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong>s interesse og kan <strong>her</strong>til også betragtes som et udtryk for kærlighed til<br />
menneskerne i henhold til Freires optik.<br />
12.3 Håb for fremtiden<br />
Om håb, som en præmis for dialog, siger Freire: (…) og håbet må føre til en uophørlig<br />
søgen efter den menneskelighed som uretfærdigheden fornægtede (…) Dialog (…) kan<br />
ikke gennemføres i et klima af håbløshed (Freire 1997: 67). <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong>s overordnede<br />
positive tilgang til Tingbjerg, som et område fuld af ressourcestærke mennesker som vi<br />
tror på kan nogle ting (Bilag 1s. 5), kan i Freires optik ses som søgen efter den<br />
34
<br />
menneskelighed, som ghettoiseringen af Tingbjerg kan siges at fornægte, og derved<br />
betragtes som et udtryk for håb. Dette kommer i særlig grad til udtryk i hans egne<br />
refleksioner over måden hvorpå han møder de ”hårde” drenge i Tingbjerg. Han<br />
anerkender, at drengene spiller en bærende rolle for frygten i Tingbjerg: Alle vi har<br />
snakket med har frygt overfor de der (Bilag 1 s. 19). Ikke desto mindre er han<br />
forhåbningsfuld og ytrer sin overbevisning om at billedet kan ændres: drengene besidder<br />
også i virkeligheden magten til at ændre billedet. Altså, det med dem der sidder med<br />
nøglen til at komme af ghettolisten og, hvis den stadig eksisterer, og at Pia Kærsgaard ikke<br />
har noget at snakke om (Bilag 1 s. 14). Ifølge Freire er håb vigtigt for dialogen fordi: Hvis<br />
de samtalende ikke føler, at der kommer noget ud af deres anstrengelser, vil deres møde<br />
blive tomt og sterilt (Freire 1997: 67). I relation til dette kan nævnes at <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong>,<br />
trods projektets indledende fase, har forventninger til og nærer håb om, at arbejdet i<br />
bydelen vil bære frugt:<br />
Altså håbet er jo, at om ét eller to år, så er alle glade og stolte af at de kommer fra<br />
Tingbjerg, at de er kommet af ghettolisten, og de konflikter der opstår blive opløst i<br />
mindelighed med konfliktmæglere fra Tingbjerg Forum, og der er ikke nogen der<br />
bliver skudt <strong>her</strong>ude. Og altså, det er jo et drømmescenarium, som vi alle sammen<br />
(…) arbejder på (Bilag 1 s. 10).<br />
12.4 Troen på mennesker som skabende individer<br />
Om tro som præmis for dialog siger Freire følgende: Dialog kræver videre en stærk tro på<br />
mennesket, tro på dets evne til at producere og reproducere, til at skabe og genskabe, tro<br />
på dets bestemmelse til at blive mere fuldstændigt menneskeligt.<br />
<strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong>s tro kommer til udtryk i og med, at han fokuserer på ressourcerne frem for<br />
at fokusere på problemerne. I forlængelse <strong>her</strong>af, kommer hans tro på menneskerne til<br />
udtryk i hans før beskrevne håb for de ”hårde” unge drenge. <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> fortæller om<br />
sin tro på drengenes velvillighed til at ændre billedet (Bilag 1 s. 10), hvilket blandt andet<br />
ses når han fremhæver, deres ønske om at få en uddannelse og et job: Og så siger de ”vi<br />
vil have et job, vi vil have noget uddannelse, vi vil i gang med noget, hvad fanden sker<br />
der?” Og der er jo også kommet gutter hen til os og spurgt om de kan få et job. Der har<br />
været to henne og spørge om de kan få et job (Bilag 1 s. 14). <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> har <strong>her</strong><br />
oplevet at drengene har henvendt sig til ham med henblik på at få noget at tage sig til. Vi<br />
35
<br />
oplevede hans sympati for drengene, og at han særligt hæftede sig ved, at de ældre<br />
drenge i 20 års alderen var optagede af, at nogen skal redde dem der ikke er så gamle<br />
endnu og stadig kan nå at komme på rette kurs (Bilag 1 s. 14).<br />
<strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> har gennem en lang række projekter opbygget en vis mængde erfaring.<br />
Hertil mener vi, også at kunne sige, at hans projekter bærer præg af vellykkede resultater<br />
(jf. afsnittet: motivation). Vi mener, at kunne se styrkerne i den måde han arbejder med<br />
tiltro til, at dem han inddrager kan skabe noget i sam-produktion. Dette stemmer ligeledes<br />
godt overens med Freires forudsætninger for tro, opstillet i ovenstående afsnit. Om sam-<br />
produktionenes fællesskabs skabende kraft siger <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong>:<br />
Det med, at de har ikke snakket om deres integrationsproblemer, men har lavet et<br />
projekt sammen. Altså i stedet for at kigge på hinanden og snakke om problemer,<br />
så har de stået skulder mod skulder, og kigget på et projekt som de har løst<br />
sammen (Bilag 1 s. 20).<br />
Med denne udtalelse tydeliggør han sin egen overbevisning om, at det at samles om<br />
noget og handle for at skabe løsninger i praktisk forstand har en særlig virkning i forhold<br />
til at styrke relationer og udvikle i fællesskab.<br />
12.5 En ydmyg tilgang til undersøgelsesfeltet<br />
Ifølge Freire er forudsætningen for dialog endvidere ydmyghed. Dialogen (…) bryder<br />
sammen hvis parterne - eller én af dem - mangler ydmyghed. Derudover er han af den<br />
overbevisning, at man ikke kan indgå i dialog, hvis man opfatter sig selv: (…) som<br />
medlem af en in-gruppe af ”rene” mennesker, ejerne af sandhed og viden, for hvem alle<br />
ikke-medlemmer er ”disse mennesker” eller ”den beskidte hob (Freire 1997: 65). <strong>Kenneth</strong><br />
<strong>Balfelt</strong>s måde at møde borgerne i Tingbjerg bærer i høj grad præg af ydmyghed. Om hans<br />
måde hvorpå han starter en dialog med menneskerne derude siger han følgende:<br />
Altså, det er klart man er nødt til at være, altså prøve at være fordomsfri, men jeg<br />
tror også det der med at signalere ubevidst, at jeg er afhængig af dem. Og altså at<br />
jeg ikke har andre agendaer, vel (Bilag 1 s. 12). (…) jeg skal ikke noget med dem,<br />
jeg er ikke myndighed. Jeg kan heller ikke noget med dem, jeg kan ikke sige noget<br />
til dem heller (…) (Bilag 1 s. 6).<br />
36
<br />
I dette citat placerer han sin egen position som kunstner overfor det at være en<br />
myndighed, hvilket igen understreger det frie i den frie agent, og samtidig fremhæver<br />
ydmygheden.<br />
Desuden påpeger Freire, at dialog heller ikke kan opstå: Hvis jeg lukker mig for – eller<br />
oven i købet fornærmes af andres bidrag (…) Selvtilstrækkelighed er uforlignelig med<br />
dialog (Freire 1997: 65). Da selvtilstrækkelighed er uforenelig med dialog, kræver det at<br />
man lægger sine egne gode ideer på hylden og ligeledes er modtagelig overfor andres<br />
inputs. En tilgang vi mener, <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> gør brug af, når han mødes med borgerne i<br />
Tingbjerg. Udover at han beskriver sig selv som ”blank”, når han mødes med folk, hvilket<br />
må siges at være udtryk for, at han er modtagelig overfor andre inputs, så handler det for<br />
ham (…) ikke om at få fremført mine ideer (…) (Bilag 1. 12), men der imod borgernes.<br />
12.6 <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> - en revolutionerende kunstner<br />
På baggrund af ovenstående mener vi, at <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> møder borgerne i Tingbjerg med<br />
både kærlighed, tro, håb og ydmyghed. Han søger <strong>her</strong>med at yde sit bidrag til at sætte<br />
rammen for at skabe dialog, som kan lede til nye relationelle møder. Ifølge Friere kan den<br />
menneskelige eksistens ikke finde sted i tavshed eller uden andres input. Den kræver<br />
derimod, at mennesket navngiver verden gennem sande ord, og dermed forandre den.<br />
Da navngivningen opstår i mødet med andre mennesker, er dialog således en<br />
nødvendighed for at forandring kan skabes. Set i lyset af dette vil projektet forhåbentlig<br />
lede til en ændring af verden, eller i dette tilfælde en social forandring i Tingbjerg.<br />
Derudover betragter vi ovenstående som en form for tillidserklæring fra <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> til<br />
borgerne i Tingbjerg. På den måde, kan han i Freires optik betegnes som en<br />
revolutionerende pædagog, som Freire karakteriserer som følger:<br />
Hans bestræbelser må være gennemsyret af dyb tillid til mennesker og deres<br />
skabende evner. For at opnå det må han gå ind i et fællesskab som er ligestillet<br />
med eleverne (…) de (lærerne) må være revolutionære det vil sige dialogiske<br />
(Freire 1997: 48, 61).<br />
Dialogen kan kun opstå mellem parter der ønsker at navngive verden i fællesskab. Hvis<br />
den ene part ikke ønsker at den anden skal navngive verden, modarbejder<br />
navngivningen, eller forsøger at navngive den for andre, udebliver muligheden for dialog.<br />
37
<br />
I den forbindelse påpeger Freire, at der ikke er nogen mennesker der har fortrinsret til at<br />
navngive verden, det er derimod en ret der tilhøre alle mennesker. I relation til dette kan<br />
nævnes <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong>s overordnede arbejdsmetode, hvor han vægter interaktion<br />
mellem mennesker højt, og skaber projekter i samarbejde med dem som projektet er<br />
henvendt til: Og det er jo også en metodisk ting for mig, at ligesom komme ud og blive<br />
afhængig af konteksten, fordi jeg har ikke et projekt jeg kan lange på bordet (Bilag 1 s 7). I<br />
forlængelse <strong>her</strong>af understrege Freirer at planer og programmer udarbejdet af politikere<br />
eller undervisere med manglende indsigt i den egentlige virkelighed, kan medføre at<br />
tvivlen og frygten hos de undertrykte vokser yderligere. Da disse handlingsplaner er<br />
udarbejdet på baggrund af deres eget ofte virkelighedsfjerne syn på de undertryktes<br />
situation. Et syn som sjældent stemmer overens med hvordan de undertrykte selv oplever<br />
deres livssituation.<br />
Mange politiske og undervisningsmæssige planer er slået fejl, fordi deres<br />
ophavsmænd har udtænkt dem i overensstemmelse med deres egne personlige syn<br />
på virkeligheden, uden nogensinde at tage mennesker-i-en-situation i betragtning<br />
(uden alene som genstand for deres handlinger), som deres program angiveligt var<br />
henvendt til (Freire, 1997: 69).<br />
<strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> bestræber sig på at opnå en kontekstforståelse for borgerne i Tingbjerg for<br />
på den måde, at gøre brug af borgernes erfaringer og viden som kompetencer. Måden han<br />
bliver afhængig af konteksten er, ifølge ham selv, ved at møde mennesker uden at have<br />
nogen forforståelser. Her er der i Freires optik tale om, at han går ind i et fællesskab, hvor<br />
han ligestiller sig med borgerne, hvilket i høj grad kan siges at være et udtryk for tillid til<br />
dem og deres skabende evner.<br />
38
<br />
13. Analysedel 3 – Dialog i Praksis<br />
Da projektet ”konfliktløsning i Tingbjerg” stadig er i den indledende research fase, har vi i<br />
forbindelse med dette projekt ikke haft mulighed for at undersøge, hvordan dialogen<br />
udfolder sig i praksis mellem de forskellige grupperinger. For at opnå denne indsigt valgte<br />
vi derfor at assistere den tyske kunster Kathrin Böhm på projektet Tingbjerg Posters, som<br />
er en del af kunstfestivalen Visit Tingbjerg. Da <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> står bag festivalen og<br />
udvælgelsen af kunstnere, kan de enkelte kunstneres bidrag ses som en del af hans<br />
overordnede vision om at fremme dialogen og skabe positive aktiviteter i Tingbjerg. Vi<br />
vil i følgende analyse del, undersøge hvordan vi i praksis oplevede hvad det vil sige at<br />
forsøge at skabe dialog gennem kunstneriske processer.<br />
13.1 Kathrin Böhm - Tingbjerg Posters<br />
Vores samarbejde med Kathrin Böhm forgik over tre dage. Første dag assisterede ét af<br />
gruppens medlemmer hendes plakat workshop på biblioteket, hos foreningen Teen-<br />
Queens og i pigeklubben Butterflies. I følgende analyse har vi valgt kun at fokusere på<br />
workshoppen med Teen-Queens, da den strakte sig over flere dage og indeholder flere<br />
interessante aspekter. Derudover hjalp vi hende med at forberede udstillingen dagen<br />
inden åbningen af Visit Tingbjerg festivalen, samt<br />
på selve åbningsdagen.<br />
Tingbjerg Posters er et projekt der består af flere<br />
dele. I projektets første og anden fase mødtes<br />
Kathrin Böhm med foreningen Teen-Queens for at<br />
afholde plakat-workshops. Formålet med de to<br />
workshops var at få pigerne til at reflektere over<br />
deres syn på bydelen, og visualisere det for derefter<br />
at præsentere tegninger og collager for hinanden<br />
(Bilag 13). Herved skabes der i Bakhtins optik et<br />
kommunikativt rum hvor forskellige stemmer<br />
mødes, og muligheden for forandring opstår.<br />
Pigerne i Teen-Queens tegnede hver især deres<br />
billede af tingbjerg, og det kom helt konkret til<br />
39
<br />
udtryk hvordan deres individuelle stemmer blev håndgribeliggjort. Da de efterfølgende<br />
diskuterede deres tegninger formede der sig langsomt et fælles billede af bydelen. En af<br />
pigerne fortalte, at hun på grund af sit slør føler sig stirret på og fremmedgjort når hun<br />
tager ind til det indre København (Bilag 13). Denne ytring genererede tydelig<br />
anerkendelse blandt de andre piger, som tilkendegav genkendelighed og enighed i denne<br />
ytring. Man kunne under hele processen mærke hvordan forskellige ytringer kom i spil,<br />
blev overvejet, fejet væk og anerkendt (Bilag 13). Vi så dermed hvordan den centrifugale<br />
tendens kom i spil, i og med at der blev åbnet for forskellige stemmer, og derefter<br />
hvordan der blev lukket ned for stemmer og de centripetale tendens tog over og skabte en<br />
fælles enhed. Resultatet eller den fælles enhed kan ses som et vellykket forsøg på at skabe<br />
et åbnet rum for ytringer. I dette tilfælde fandt pigerne til enighed om at Tingbjerg er et<br />
smukt område, hvor der er et stærkt fællesskab og plads til etnisk mangfoldighed. En<br />
enhed Kathrin Böhm håndgribeliggjorde i forskellige plakater (Bilag 3).<br />
Kathrin Böhm lægger i sit arbejde stor vægt på ikke at styre processen, men lade de<br />
involverede være medskabere af den; I never thought of ot<strong>her</strong>s as kinda participating in<br />
what I’m doing. I always saw it like eit<strong>her</strong> collaborating or co-producing (Kathrin) (Bilag<br />
13). Hvis pigerne havde lyst til at udfolde sig kreativt på andre måder imødekom Kathrin<br />
Böhm deres ønsker uden at tøve. Dette resulterede i kreative og spændende bidrag, hvor<br />
pigerne blandt andet udtrykte deres kærlighed til Tingbjergs grønne omgivelser, gennem<br />
forskellige fotografier. Heriblandt et billede af deres kroppe formet som et hjerte i det<br />
grønne græs. En af gruppens medlemmer hjalp<br />
pigerne med at tage billederne, hvilket fremhæver<br />
det unikke ved denne uformelle og kreative<br />
workshop tilgang. Det at jeg sammen med pigerne<br />
kunne få lov at rulle rundt på græsset og tage skøre<br />
billeder, var for mig at se en helt unik måde at<br />
opbygge en relation på kort tid (Bilag 13).<br />
Kathrin Böhms måde at facilitere workshoppen på, kan sammenlignes med Friere<br />
undervisningsprincip om den ”frigørende pædagogik”, hvilket ligeledes er kendetegnende<br />
for <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong>s arbejde (jf. afsnittet: <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> – en revolutionerende kunstner).<br />
40
<br />
Her får begge parter udbytte af den fælles videns udveksling. De bliver sammen<br />
ansvarlige for en proces i hvilken alle vokser (Freire1997: 54).<br />
Workshoppen med Teen-queens afspejler ligeledes kunstens unikke evne til både at<br />
facilitere og billedliggøre dialog. Set i lyset af Bakhtins dialogforståelse, åbner Kathrin<br />
Böhm derved op for ytringer og refleksioner, som former forståelsen af selvet gennem en<br />
legende og underholdende proces. Samtidig med at plakaterne i sig selv er et kreativt<br />
billede på den enhed pigerne i fællesskab producerer. Det enestående i at facilitere dialog<br />
gennem kunst synes ligeledes at være dens evne til at fastholde dialogen i en fysisk form,<br />
og dermed skabe mulighed for at andre fremover kan ytre sig og bidrage til en videre<br />
dialog. Vi mener at dette er en central pointe, som vi tydeligt fik bekræftet da plakaterne<br />
blev udstillet på et af de mest konfliktfyldte steder i Tingbjerg.<br />
13.2 Udstillingen i korridoren<br />
Efter workshoppen blev plakaterne udstillet<br />
offentligt i Tingbjerg. Kathrin Böhm havde valgt<br />
en korridor på hovedgaden Ruten. Korridoren<br />
”tilhører” de ”hårde” drenge. Udover at være<br />
drengenes tilholdssted, står der på daglig basis<br />
også en stor gruppe øldrikkere foran korridoren.<br />
På trods af det fælles tilholdssted, er interaktionen<br />
mellem de to grupper dog stort set fraværende.<br />
Kathrin Böhm valgte korridoren af to årsager. Hun var først og fremmest meget provokeret<br />
af det faktum, at en gruppe unge drenge kan indtage et territorium i et ellers offentligt<br />
rum, og være hovedårsagen til at mange føler sig utrygge ved at færdes der (Bilag 3). Ved<br />
at lave en interaktiv udstilling/workshop kunne alle Tingbjergs borgere få mulighed for at<br />
stoppe op og reflektere over deres syn på Tingbjerg, og samtidig få mulighed for at sætte<br />
deres personlige præg på korridoren. Kathrin Böhms inddragende værk, går således godt i<br />
spænd med T-ARDs overordnede mål om at; Kunstværkerne giver beboerne i Tingbjerg et<br />
rum til refleksion og ytring – og os andre en anledning til at tage på et reflekteret visit. 16<br />
Hvilke i sidste ende skulle være medvirkende til at generobrer et område, som alle<br />
<br />
16 http://kennethbalfelt.org/tingbjergartresearchdialogue <br />
41
<br />
borgerne har lige meget ret til at benytte sig af.<br />
Derudover valgte Kathrin Böhm korridoren fordi den ofte bruges i mediernes fremstilling<br />
af Tingbjerg. Korridorens rå og beskidte fremtoning får Tingbjerg til at fremstå som et<br />
ucharmerende ghetto, hvilket langt fra retfærdiggør, det smukke og frodige område som<br />
Tingbjerg også er (Bilag 3). Grunden til at billede af korridoren ofte ses i mediebilledet,<br />
skyldes at korridoren er et sted hvor skyderier, overfald og hash-handel finder sted. Ved at<br />
udsmykke væggene i korridoren med farverige plakater, var hensigten af gøre op med<br />
dette billede og bidrage til en mindre kold og negativt fremstilling af Tingbjerg.<br />
13.3 En invitation til ytring<br />
Som beskrevet tidligere i analysen er Tingbjerg karakteriseret af mange forskellige sociale<br />
sprog, og således også af mange forskellige individuelle stemmer. Vi mener, at Tingbjerg<br />
Posters både i forlængelse af workshoppen, men i den grad også af værkets<br />
borgerinddragende form, kan ses som en invitation til at individuelle stemmer kan ytre sig<br />
på tværs af forskellige sociale grupper.<br />
At forsøge at skabe rum for refleksion og ytring i korridoren, kan i udgangspunktet virke<br />
som en udfordring, grundet den <strong>her</strong>skende afmærkning af territoriet fra de ”hårde”<br />
drenges side. Det afholdte dog ikke Kathrin Böhm fra at stille borde, stiger, og materialer<br />
frem, men blev tvært imod en motivation til at gøre det. I starten mærkede vi, at vi havde<br />
bevæget os ind på okkuperet terræn og følte dels en skjult interesse dels en form for<br />
overvågningen fra både øldrikkerne og de hårde drenge (Bilag 4). I første omgang<br />
henvendte de sig ikke til os, men det var tydeligt, at de gerne ville vide, hvad vi foretog<br />
os. Der var først da Kathrin Böhm stillede en stor stige op i korridoren, at drengene<br />
reagerede åbenlyst på vores tilstedeværelse: Hvad tror I har gang i, hvad skal i bruge den<br />
der til (sparker til stigen) Skal i pille ved overvågningskameraet? (Bilag 6). Vi var bevidste<br />
om, at drengene er meget i mod de overvågningskameraer, der er blevet sat op på Ruten i<br />
Tingbjerg, og at de flere gange har malet dem over. Vi gjorde det derfor også helt klart for<br />
dem, at vi ikke havde noget at gøre med kameraerne. Stemningen blev bedre da vi<br />
ihærdigt gik i gang med at skurre væggene i korridoren. Det var ikke en appetitlig opgave,<br />
vi skurrede bogstavelig talt urin, spyt, snavs og noget der mistænkelig meget lignende blod<br />
af væggene (Bilag 6). Rengøringen var selvfølgelig møntet på at optimere udstillingens<br />
æstetiske udtryk, men set i bakspejlet var det en også en handling der sendte et klart<br />
42
<br />
forsonende signal, som gjorde at drengene imødekom os med anerkende nik og smil. Vi<br />
var meget opmærksomme på, at det ikke skulle fremstå som en provokation at vi så og<br />
sige ”overtog” deres territorium. Derfor prioriterede vi højt at hilse på alle der gik forbi og<br />
spørge ind til deres mening om plakaterne (Bilag 5) Mange blev overraskede over vores<br />
opsøgende venlighed, men de fleste stoppede op og gengældte den, ved at spørge ind til<br />
projektet. Langt de fleste tilkendegav endvidere deres positive indstilling til plakaterne<br />
(Bilag 5). På denne måde fik vi samlet flere forskellige grupper af unge piger, gamle,<br />
øldrikkere og de ”hårde” drenge om værket.<br />
Dette er i sig selv en interessant observation, da det er vores oplevelse at folk generelt<br />
taler meget lidt med hinanden på tværs af grupperne. Hverken på tværs af de grupper der<br />
står udenfor korridoren, eller generelt på tværs af de øvrige grupper i Tingbjerg. Vi<br />
oplevede at det meget konkrete spørgsmål Hvad synes i om plakaterne?, udgjorde et godt<br />
udgangspunkt som metode til at åbne dialogen og derefter berøre andre samtaleemner. I<br />
og med at vi stod der, opstod et liv, der så<br />
at sige skabte rammen for og legitimerede<br />
det at være fælles om noget. Vi oplevede<br />
ikke at rammen skabte dialog på tværs af<br />
grupperne, men der opstod en tydelig<br />
dialog mellem dem og os, og flere gav<br />
deres bud på et visuelt udtryk om<br />
Tingbjerg. Vi mener derfor at<br />
plakatopsætningen i korridoren skabte et<br />
rum for visuelle ytringer.<br />
13.4 Symboler hæmmer den kunstneriske proces<br />
To gange i løbet af arbejdet i korridoren, erfarede vi hvorledes ophængningen af plakater<br />
med bestemte motiver, skabte rum for konfronterende og voldsomme ytringer. Den første<br />
episode fandt sted dagen inden åbningen hvor Kathrin Böhm havde hængt en plakat op i<br />
korridoren. Plakaten var et fotografi af tallet 202 skrevet med Teen Queens pigernes<br />
smykker, som en form for smykke-graffiti. Da vi stod og vaskede vægge ned, henvendte<br />
nogle af drenge sig konfronterende til os, og spurgte til plakatens præsens (Bilag 5). Vi<br />
havde tidligere på ugen haft en samtale med to af øldrikkerne, der havde givet udtryk for<br />
43
<br />
at 202 var et bandenavn. Det er ikke kun drengene der laver ballade, der er også pigerne<br />
der er grove i munden, de er en bande der hedder 202 (peger på et graffiti-tag hvor der<br />
står 202). Det er interne konflikter, de er sgu grove (Bilag 8).<br />
Drengenes henvendelse og reaktion vækkede<br />
vores interesse, og vi blev opsat på at tale med<br />
dem om betydningen af tallet. Hertil var vi meget<br />
interesserede i at afdække hvorvidt 202 har<br />
relation til en bande, da vi ikke havde noget<br />
ønske om at sympatisere med nogen bander ved<br />
at skrive deres tag. Vi imødegik derfor deres henvendelse ved selv at stille spørgsmål til<br />
tallet. Dette ledte til en længere samtale mellem os og flere af drengene, hvor alle var<br />
ivrige for at komme med deres forklaring. Drengene afslog at det var et reelt bandenavn,<br />
men med et listigt blik i øjet, fortalte en af dem at 202 udgør Tingbjerg i tal og<br />
sammenlignede i den forbindelse med AK81 (der står for ”Altid Klar Hells Angels”) for at<br />
tydeliggøre budskabet for os. 20 refererer således til bogstavet T og 2 til bogstavet B og<br />
dermed forkortelsen TB (Bilag 6). Vi valgte at dække billederne til trods vores vage indsigt<br />
i og viden om forkortelsens reference til et reelt bandenavn. Grundet de mange stærke<br />
reaktioner, de mange graffiti-tags og øldrikkernes klare udmelding, turde vi ikke tage<br />
chancen.<br />
Episoden understøtter den <strong>her</strong>meneutiske forståelsesramme, da vi ikke på forhånd havde<br />
nogen klar forudsætning for at vide hvad tallet står for. Det var gennem enkeltdelene i<br />
vores empiriske arbejde, at vi fik forståelsen for hvad 202 potentielt betyder, ligesom<br />
enkeltdelene blev bærende for, at vi kunne reagere på og tage stilling til situationen.<br />
Denne episode viser, hvor stor en betydning der kan ligge i den ytring et symbol<br />
repræsentere og understeger Bakhtins pointe om, at et en ytring altid er forankret i<br />
makrotiden og dermed er en tekst af tekster (jf. 1 analysedel). En pointe der skulle vise sig<br />
at blive understøttet yderligere den efterfølgende dag.<br />
13.5 Et symbol på sorg<br />
Kathrin Böhm havde i et plakatdesign inkluderet Christania logoet, fordi pigerne i Teen-<br />
Queens havde snakket om Tingbjerg som en bydel der indeholder alle farver og alle flag.<br />
44
<br />
Da Christiania flaget ofte forbindes med frisind og tolerance, var det et naturligt valg for<br />
Kathrin Böhm at inkludere flaget. Plakaten blev dog genstandsfelt for et væld af ytringer,<br />
da den vakte meget vrede følelser i en af de ”hårde” drenge. På Visit Tingbjergs<br />
åbningsdag blev Kathrin Böhm mødt af en aggressiv dreng i korridoren, der truede med at<br />
hente forstærkninger og med at smadre det hele (Bilag 5). Drengens stærke reaktion<br />
bevidner, at flaget for ham rummer en fortælling eller en historie fra tidligere ytringer. I<br />
den forbindelse synes Bakhtins mangfoldige syn på ytringer relevant. Han siger om<br />
ytringer at de kan være alt fra en mundtlig eller skriftlig ytring på et ord til en helt replik i<br />
en samtale, en artikel, en forelæsning, en roman eller en videnskabelig afhandling (Igland<br />
& Dysthe, 2003: 113). Det vil sige, at enhver ytring kan ses som en del af en større<br />
kompleks kommunikationskæde. Kompleks i den forstand at ytringen både trækker på<br />
dialogiske relationer til tidligere ytringer, samt retter sig mod nogen.<br />
Chiristania flaget var for drengen forbundet med rockergruppen Hells Angels, fordi de<br />
sidder på hash-market på Christiania. I 2008 blev en ung indvandre dreng skudt i<br />
Tingbjerg, hvilket var starten på den bandekrig der stadig eksistere i dag. Manden der<br />
tilsyneladende affyrede våbnet var en del af banden AK81 (støttegruppe til Hells Angels),<br />
hvilke er en af grundene til, at der eksisterer et massivt had til denne bande i Tingbjerg 17 .<br />
Vi bygger vores oplevelse af episoden på antagelser, men det er vanskeligt at sige hvad<br />
der reelt udløste den voldsomme reaktion. Kathrin Böhm mente selv at vredesudbruddet<br />
måtte være forbundet med en personlig sorg: His reaktion was not normal, he must have<br />
lost a friend in this gang fight, or else he wouldn’t react like that (Bilag 7).<br />
En ytring er ifølge Bakhtin altid rettet mod et mål. Hvilket også var tilfældet med Kathrin<br />
Böhms brug af Christiania flaget. Hendes ønske var, at Tingbjergs borgere ville tolke flaget<br />
som et symbol på ønsket om mangfoldighed og frisind. Men som Bakhtin påpeger kan<br />
modtageren forstå og svare på ytringen på et utal af måder. Modtageren kan svare aktivt<br />
ved at handle på ytringen, han/hun kan respondere verbalt, eller handle på ytringen på et<br />
andet tidspunkt (Igland & Dysthe, 2003: 144). I dette tilfælde var der først og fremmest<br />
tale om en verbal reaktion på ytringen fra drengens side. En ytring som Kathrin Böhm<br />
<br />
17 http://www.information.dk/telegram/285200 <br />
45
<br />
responderede på gennem en aktiv handling, ved at dække Christiania flagene med andre<br />
plakater.<br />
13.6 Refleksion og Handling<br />
Ifølge Freire skal dialog ses som et menneskeligt fænomen der skabes i kraft af ordet<br />
(Freire, 1997:62). Ordet skal ikke blot ses som et redskab til at etablere dialog, i det ordet<br />
som fænomen ligeledes rummer dimensionerne refleksion og handling. Disse<br />
dimensioner og deres indbyrdes symbiose har en helt central betydning for ordets<br />
validitet. Der findes ikke noget sandt ord som ikke på samme tid er praksis, således<br />
betyder et sandt ord at forandre verden (Freire 1997: 62) Hvis der er overvægt af<br />
refleksion og mangel på handling, reduceres ordet til ligegyldig verbalisme. Er det<br />
modsatte tilfælde og handling bliver det styrende element leder dette til aktivisme (Freire<br />
1997: 62).<br />
Drengen der reagerede på Christianis flaget handlede i vores overbevisning i affekt, og<br />
havde ikke reflekteret over situationen. Han kom senere tilbage, på foranledning af en<br />
ældre mand af anden etnisk baggrund (der går under navnet Chefen), for undskylde (Bilag<br />
5). Det var tydeligt, at drengen havde fået forklaret situationen og dermed havde fået<br />
mulighed for at reflektere over, hvad der egentlig skete. I kraft at denne refleksion valgte<br />
drengen at komme tilbage og undskylde til Kathrin Böhm, hvilket illustrer den oprindelige<br />
ytrings manglende validitet.<br />
13.7 Kontekstforståelsen ændres<br />
Da drengen kom tilbage for at undskylde, blev Kathrin Böhm helt tydelig rørt.<br />
Umiddelbart efter drengen forlod korridoren, trillede tårerne ned af kinderne på hende.<br />
Hun oplevede en dyb lettelse over drengens nye adfærd, samtidig med at hun oplevede<br />
en dyb frustration over situationen i Tingbjerg: it is just so unfair that the people in<br />
Tingbjerg live with this fear (Bilag 7). Hendes reaktion stod <strong>her</strong> i kontrast til en episode vi<br />
overværede dagen forinden, hvor der var optakt til ballade på Ruten. To angiveligt<br />
rivaliserende grupper var ved at komme i slåskamp og en af de ”hårde” drengen trak en<br />
kniv (Bilag 4). For os var episoden en voldsom oplevelse ikke mindst i kraft af, at seancen<br />
udspillede sige udenfor korridoren, hvor vi opholdt os. Kathrin Böhm lod sig ikke mærke<br />
af denne episode men sagde: I am used to this, I live in a nabourhood just like this, but<br />
you don’t need to be brave if you are affraid (Bilag 4). Denne indstilling ændrede sig<br />
46
<br />
markant i kraft af oplevelsen med Christiania flaget. Da vi spurte, hvordan vi skulle<br />
placere plakaterne, melde hun klart ud: After the accident, I don’t care, let just to this –<br />
this is a really crazy place (Bilag 7). Senere sagde hun: I smiply don’t know this place well<br />
enough (Bilag 7). Freire betegner uoverkommelige situationer som grænse situationer. På<br />
trods af at grænsesituationer kan synes frustrerende og uoverskuelige, understreger Friere,<br />
at det er i mødet med denne modgang, at mulighederne opstår (Frieire, 1997, 75). Vi<br />
havde i kræft af denne grænsesituation oplevet utrygheden, men det gav os samtidig en<br />
større indsigt i konflikterne, at mærke frygten på egen krop. Derudover havde øldrikkerne<br />
og flere af de forbipasserende set situationen og havde sympati for os. Dermed åbnede<br />
situationen også op for flere samtaler. Set i et forskning perspektiv førte denne<br />
grænsesituation således mange muligheder og nye perspektiver med sig.<br />
13.8 Gatekeeperen<br />
Hvis man ikke er bekendt med miljøet på forhånd, kan det være en fordel at konferere<br />
med personer, der kender den aktuelle organisation til bunds, som dermed kan vejlede<br />
med henblik på en vellykket kontakt (Kristiansen & Krogstrup 1999: 140) En person der<br />
havde stor indflydelse på forløbet i korridoren, var en mand af anden etnisk baggrund, der<br />
gik under navnet Chefen. Han havde en slående respekt hos de ”hårde” drenge, men var<br />
samtidig også tydeligt vellidt af mange af de forbipasserende. Vi havde en lang samtale<br />
med ham, hvor han både fortalte om personlige familie historier, og om sit syn på<br />
balladen i Tingbjerg. I den forbindelse fortalte han: jeg har boet <strong>her</strong> i 36 år, jeg kender<br />
drengene, de andre generationer var gode nok, men ikke den <strong>her</strong> - de har ingen hjerne<br />
(Bilag 7). Selvom han ytrede sin frustration over de ”hårde” drenge, havde vi dagen<br />
forinden set ham udveksle penge med en af drengene. Vi kan kun gisne om betydningen<br />
af dette, men det synes nærliggende at antage, at han i et eller andet omfang er involveret<br />
i den hash-handel, der finder sted. En tanke der understøttes af at drengene kalder ham<br />
Chefen, hvilket illustrerer, at han i et eller andet omfang besidder en magtfuld position.<br />
Det var tydeligt, at han holdt hånden over os efter episoden med Christiania flaget, da<br />
han flere gange kom løbende og bestemt viftede de ”hårde” drenge væk (Bilag 5). Han<br />
synes dermed at fungere som en form for gatekeeper: Gatekeeper(s) er den eller de<br />
personer i en organisation (Tingbjerg), som har autoriteten til at give eller nægte en<br />
person adgang til organisationen med det formål at udføre forskning (Kristiansen &<br />
47
<br />
Krogstrup 1999: 139). I forbindelse med Christiania episoden var det hverken muligt for<br />
<strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> eller Kathrin Böhm at trænge igennem til drengen (Bilag 1 s. 15). Men<br />
drengen var tydeligt lydhør, da han snakkede med Chefen, som fik ham til at indse, at der<br />
ikke var tale om en provokation, med blot en misforståelse. I vores optik var det Chefens<br />
fortjeneste, at drengen ikke gjorde alvor af sine trusler, og dermed muliggjorde vores<br />
deltagende observation i korridoren. Det er ikke til at sige hvad der lå bag denne<br />
beskyttende og venlige adfærd. Uanset om Gatekeeperen ønsker en positiv fremstilling af<br />
sig selv og organisationen(Tingbjerg) som helhed, (…) må forskeren være opmærksom på<br />
gatekeeperens potentielle manipulation (Kristiansen & Krogstrup 1999: 141). Vi er<br />
bevidste om, at hans motivation for at hjælpe os muligvis kan hænge sammen med, at det<br />
ville være dårligt for en eventuel ”forretning”, hvis der opstod tumult og politiet blev<br />
tilkaldt. Men det kan også skyldes en oprigtig interesse for os og vores projektet. Hvad<br />
enten der var en skjult bagtanke bag hans handlinger eller ej, gjorde hans tilstedeværelse,<br />
at vi følte os mere trygge i korridoren.<br />
13.9 En vanskelig forsknings position<br />
Vores position som deltagende observatører blev på mange punkter sat på en prøve i<br />
korridoren. Vores udgangspunkt for at indgå i samarbejdet med Kathrin Böhm byggede på<br />
et ønske om at udbygge vores empirimateriale og få yderligere kendskab til vores<br />
undersøgelsesfelt. Vi var derfor meget opmærksomme på at få flest muligt stemmer i spil,<br />
og etablere et rum hvor folk følte sig trygge ved, at fortæller om deres oplevelser i<br />
Tingbjerg. Men når man arbejder i omgivelser der er præget af utryghed, kan det være<br />
svært at holde fokus, da man konstant har antennerne ude. Det var derfor vanskeligt at<br />
optage alle indtrykkene.<br />
Derudover måtte vi assistere Kathrin Böhm, i langt højere grad end vi havde forventet. Da<br />
hun ikke kan kommunikere på dansk, betød det, at vi i de tilspidsede perioder, var nødt<br />
til at agere mellemmænd mellem hende og drengene. Samtidig med at vi for vores egen<br />
sikkerheds skyld var meget interesserede i at skabe en god relation til de ”hårde” drenge,<br />
og derfor brugte mange resurser på at være imødekommende og venlige. Vores<br />
forskerposition betød endvidere, at vi flere gange fangede os selv i at handle mod vores<br />
fornuft. Dette kom blandt andet til udtryk under slåskampen, hvor vi var meget i tvivl om<br />
vi skulle løbe, men af en eller anden årsag var det svært at tage forskerbrillerne af. Når<br />
48
<br />
man først lader sig opsluge af aktionsforskningens princip om at blive et med feltet, føles<br />
det forkert at stikke halen mellem benene, selvom man udsætter sig selv for en potentiel<br />
usikker situationer. Vi var i udgangspunktet kritiske overfor Kathrin Böhms valg af<br />
location. Men set i bakspejlet gav netop denne konfliktfyldte korridor os nogle helt unikke<br />
empiriske erfaringer. Vi havde i gennem samtaler med diverse borgere hørt meget om den<br />
frygt, der synes at præge dagligdagen for mange. Men hvilken betydning det reelt har for<br />
individets trivsel, at leve under disse betingelser, blev først for alvor klart for os, da vi selv<br />
mærkede den på egen krop, hvilket ligeledes er en af aktionsforskningens vigtige pointer:<br />
Kun ved sammen med praktikerne at involvere sig med hud og hår i forandringsprocessen<br />
kan (forskeren) få indsigt i hvad der er på spil i det felt, man som forsker har involveret sig<br />
i (Olesen i Almlund et al. 2011: 90).<br />
49
<br />
14. Kritisk refleksion<br />
I analysen har vi belyst tre overordnede emner. Vi har undersøgt forudsætningen for<br />
dialog <strong>her</strong>under den aktuelle præmis for dialog blandt enkelte borgere. Der udover har vi<br />
undersøgt kunstneren som den frie agent og hvilke fordele denne position kan have.<br />
Afslutningsvis har vi med udgangspunkt i egne oplevelser analyseret vores eget arbejde<br />
med dialog i praksis. Vores analytiske og praktiske arbejde har ledt frem følgende kritiske<br />
refleksioner.<br />
‐ Er kunsten det rette redskab til at skabe dialog i Tingbjerg?<br />
‐ Ønsker beboerne i Tingbjerg dialog?<br />
14.1 Er kunsten det rette redskab?<br />
<strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong>s projekt er interessant, fordi det arbejder med samfundsrelevante<br />
problemstillinger ud fra utraditionelle kreative perspektiver. Hans tilgang er aktuel og<br />
nærværende og kan betragtes som en revision af statslige og kommunale redningsplaner<br />
for udsatte områder. I analysen af dialog i praksis har vi set på hvilke spændinger, der kan<br />
opstå i en interaktiv udstilling, hvor forholdsvis simple redskaber sætter rammen for en<br />
kreativ proces. I korridoren oplevede vi et forsøg på at facilitere dialog helt forskellig fra<br />
en situation på et boligkontor eller et borgermøde. Hvilke netop synes at afspejle<br />
kontrasten mellem den traditionelle måde at skabe lokalt fællesskab og kunstens<br />
uforudsigelige og legende måde.<br />
14.1.2. Manglende strategisk overblik<br />
Vi betragter kunstprojekterne i Visit Tingbjerg som interessante indgange og metoder til at<br />
skabe dialog og interaktion. Vi mener dog også at se nogle overordnede problematikker<br />
forbundet med tilgangen. Vi har i løbet af projektet arbejdet med Visit Tingbjerg som en<br />
integreret del af konfliktløsningsprojektet. Hvilket tydeligt afspejles i rapportens samlede<br />
udfald. Denne opfattelse bygger vi blandt andet på T-ARDs overordnede<br />
projektbeskrivelse (jf. afsnittet om T-ARD). I et interview med <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> blev det os<br />
dog bevidst, at projekterne strategisk set ikke er tænkt i en sammenhæng. Vi mener, at<br />
grundigere overvejelser af en sammentænkning af projekterne kunne være gavnligt med<br />
henblik på at gøre brug af de mange kunstneres erfaringer i Visit Tingbjerg i det videre<br />
arbejde med konfliktløsnings projektet. <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> billiger dog også denne opfattelse<br />
50
<br />
og giver endvidere udtryk for, at han ikke kan undgå at trække på de oplevelser og den<br />
indsigt, han har opnået via kunstfestivalen. Samt at kunstnerne vil blive bedt om, at<br />
nedfælde nogle af de oplevelser og tanker de har haft.<br />
De processer vi har fulgt i forbindelse med Visit Tingbjerg, mener vi har haft en<br />
umiddelbar effekt i området. Vi stiller os dog kritiske overfor denne effekts holdbarhed i<br />
kraft af festivalens, isoleret set, korte omfang. Vi mener <strong>her</strong>til også, at <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> er<br />
bevidst om dette aspekt i og med, at hans konfliktløsningsprojekt er estimeret til fire år.<br />
<strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> har gentagende gange ytret bevidstheden om, at en løsning på<br />
problematikker i et område som Tingbjerg tidsmæssigt er en langvarig proces. I relation til<br />
den frie agent, i <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong>s optik, er tidsperspektivet ikke af væsentlig karakter, fordi<br />
han ikke har nogen opdragsgiver og dermed er frit stillet til at disponere over omfanget af<br />
tiden.<br />
14.1.3 Et positivt menneskesyn skaber barriere<br />
Som tidligere nævnt har <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong>, i kraft af sin position som fri agent, valgt at<br />
fokusere på områdets ressourcer frem for problematikkerne. Det kan synes mærkværdigt,<br />
at stille sig kritisk overfor denne positive tilgang. Ikke desto mindre har vi gennem vores<br />
observationer og samtaler med <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> oplevet, at dette positive menneskesyn til<br />
tider synes at manipulerer hans kontekstforståelse. Denne problematik er <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong><br />
bevidst om. Han påpeger selv, hvorledes hans noget afslappede tilgang til de ”hårde”<br />
unge drenges kriminalitet, måske kan synes en anelse naiv (Bilag 1 s.13). I den<br />
forbindelse findes det bemærkelsesværdigt, at <strong>Kenneth</strong> i et mødereferat citerer en af de<br />
”hårde drenge” for at sige, at de rådes til ikke at sige alt til medarbejderne i Crossroads,<br />
da de har en skærpet indberetningspligt (Bilag 15). Umiddelbart reflekterer han ikke<br />
videre kritisk over denne udtalelse i relation til drengenes beretninger overfor ham selv.<br />
Det kan eventuelt skyldes, at han mener, at han har skabt et rum, hvor de føler de kan<br />
være fuldstændig ærlige overfor ham. Hans positive syn på de ”hårde drenge” har<br />
samtidig også ført frustrationer med sig. Han har i den forbindelse fortalt, at det er utroligt<br />
udmattende, når man har besluttet at se det gode i de ”hårde” drenge, og efterfølgende<br />
bliver konfronteret med en grædende kioskejer (Bilag 1 s. 13), der føler, at hun har mistet<br />
kontrollen over sin forretning, fordi drengene tager fra hylderne, som det passer dem og<br />
51
<br />
smadrer butikken (Bilag 15). Dette understreger det udfordrende i at bibeholde troen på<br />
hans egen kontekstforståelse.<br />
Et lignende eksempel på at stræben efter at tro på det gode i mennesker kan overskygge<br />
kritisk refleksion, finder vi i et videooptaget møde mellem Lene Mirdal, <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> og<br />
to mænd fra en fædregruppe der holder til i et kælderlokale ved Ruten. Samtalen mellem<br />
de fire går på, hvorledes det vil gøre en forskel for problemerne med de unge drenge på<br />
Ruten om aftenen, hvis fædregruppen får nogle lokaler i gadeplan, hvorfra de kan holde<br />
øje med dem. Det er tydeligt, at Lene Mirdal og <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> kredser meget om denne<br />
problematik, givetvis fordi der er tale om et konkret og håndgribeligt løsningsforslag. Det<br />
interessante er, at da vi så mødet, blev vi grebet af en vis skepsis og en fornemmelse af, at<br />
mændene så muligheder i at få et nyt lokale, mere end de egentlig kunne afværge større<br />
eller mindre kriminelle handlinger i bydelen. Hertil kom vores undren over, at hvis det er<br />
så enkelt – hvorfor har de så ikke gjort noget før? Sidenhen har <strong>Kenneth</strong> fortalt, at de har<br />
droppet ideen, efter at andre borgere har rettet en kritik mod fædregruppen, som bygger<br />
på, at de ikke har gjort noget i tyve år. Hermed er det, for disse borgere, utænkeligt, at<br />
noget vil ændre sig fordi fædregruppen får nye lokaler (Bilag 1 s. 8). Vi ser dette som en<br />
indikator, for den processuelle udvikling hvor metoder revurderes og ændrer kurs. Det<br />
kan dog overvejes, om en anelse mere kritiske refleksioner over borgernes udtalelser ville<br />
gavne processen. Samtidig er det interessant, at refleksionen opstår, når borgernes ytringer<br />
mødes i en konfrontation.<br />
I kontrast til de manglende kritiske refleksioner i ovenstående forholder <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong><br />
sig mere kritisk til pressens fremstilling af Tingbjerg. Dette stemmer godt overens med<br />
hans fokus på selv at erfare kontekstforståelsen i området og bekræfter hans positiv tro på<br />
Tingbjergs ressourcer. Ifølge ham selv, læser han ikke det som pressen skriver om<br />
Tingbjerg, men ignorerer eventuelle avisoverskrifter og nyhedsindslag. Han anser ikke<br />
denne fremstilling som en brugbar del af sin research, da mediebilledet så at sige er en<br />
udefra kommende udlægning af forholdene i Tingbjerg. Vi anerkender til dels denne<br />
vinkel, men stiller os dog også kritiske <strong>her</strong>for. Dette da vi mener, at der er tal om en vis<br />
negligering af nogle af de hændelser der sker i bydelen, som er medvirkende til at skabe<br />
utryghed og frygt for mange borgere.<br />
52
<br />
14.1.4 Kunsten har ingen sprogbarriere<br />
Gennem vores interviews med folk bosat i Tingbjerg har vi erfaret, at et manglende fælles<br />
sprog er en stor udfordring for mange. Det er blevet os bevidst, at denne sprogbarriere<br />
skaber meget frustration blandt borgerne i Tingbjerg, og at sproget for manges<br />
vedkommende betyder, at der er mange, der slet ikke har forbindelse til eller taler med<br />
hinanden. Principielt var der ikke nogen forventning om, at nogen skulle sige noget i<br />
korridoren under udstillingen. Omdrejningspunktet for udstillingen var, at forbipasserende<br />
kunne stoppe op og reflekterer over plakaterne og selv tegne eller male deres eget billede<br />
af gode og dårlige sider af Tingbjerg. I et område kendetegnet ved mange forskellige<br />
sprogfællesskaber synes kunsten således at kunne bidrage med en form for non-verbal<br />
måde at skabe dialog og fællesskab på. Vi anskuer denne tilgang som et interessant<br />
alternativ til traditionelle møder med kommuner og sagsbehandlere, hvor det verbale<br />
sprog er dominerende.<br />
14.1.5 Kunsten som åben invitation<br />
Endvidere finder vi det interessant, at udstillingen opfordrede alle køn og alle aldre til at<br />
sætte sit præg. Under normale omstændigheder er problematikker som dem, der er at<br />
finde i Tingbjerg en ”voksen bekymring”. Udstillingen brød disse grænser og inviterede<br />
også børn til at ytre deres stemme (Bilag 14). Vi mener, at dette i kraft af børnestemmerne<br />
gav et meget stærkt udtryk. Børn er for mange i sig selv forbundet med uskyld, og fremstår<br />
desuden ikke som en autoritativ løftet pegefinger. Børn er omvendt samfundets fremtid,<br />
og langt de fleste har en datter, en søn, en bror eller søster som de ønsker det bedste for.<br />
Med dette in mente mener vi derfor, at en udstrakt barnehånd med ordet STOP sætter<br />
gang i de emotionelle følelser. Endvidere betragter vi det som en positiv ting at børnene,<br />
som vokser op i Tingbjerg og er en del af miljøet i området, allerede i en tidlig alder<br />
bliver bevidste om vigtigheden af fællesskab og en stærk lokal identitet.<br />
Set med kritiske briller kan man dog argumentere for, at den interaktive udstilling midt i<br />
orkanens øje er en smule uansvarlig. Dette i særlig grad med henblik på børnenes<br />
tilstedeværelse. Udstillingen var en interessant konfrontation med tanker og forestillinger<br />
om Tingbjerg, men også en noget risikabel satsning. Som tidligere nævnt i analysen valgte<br />
Kathrin Böhm bevidst korridoren, fordi hun vidste, at området er betændt. I forsknings<br />
53
<br />
øjemed var de voldsomme episoder i korridoren meget interessante og har bidraget med<br />
nye vinkler for os og vores arbejde. De konflikter der udsprang af korridoren gav os en<br />
større indsigt i nogle af de ting, der rører sig i Tingbjerg og en indsigt i flertydige<br />
tolkninger af symboler. Lige ledes gav episoderne os en bedre forståelse for den utryghed<br />
og frygt, der <strong>her</strong>sker i området. Omvendt stod vi også i en situation med en flok små<br />
piger, som ikke opholder sig i korridoren under normale omstændigheder. Vi forstod <strong>her</strong><br />
alvoren af de konflikter, der udspiller sig i området og stod mere eller mindre med et<br />
ansvar for at pigerne var i korridoren. Hertil havde vi en interessant betragtning i og med,<br />
at pigerne tilsyneladende ikke helt forstod, hvad der foregik. De reagerede,<br />
omstændighederne taget i betragtning, ikke voldsomt på drengenes tumult, men stillede<br />
sig spørgende overfor hvad der skete. Vi oplevede yderligere, at en af pigernes største<br />
bekymring var den hund, politiet havde med, da de ankom til stedet (Bilag 4).<br />
14.1.6 Skrald skaber stemmer<br />
En anden kunstner ved Visit Tingbjerg har bidraget med alternative samlingspunkter i<br />
hendes arbejdet med Tingbjergs flora. Projektet synliggjorde ligeledes kunstens unikke<br />
evne til at skabe utraditionelle forbindelser mellem mennesker. Hun har fundet blomster<br />
og frø, som ikke er normale forekomster i området. Dette har affødt nye fortællinger om<br />
hvordan, beboere i lejlighederne gennem årene har smidt affald ud af vinduerne og<br />
derved ubevist har plantet eksotiske blomster mm. Interaktionen i dette kunstprojekt har i<br />
høj grad bygget på samtaler og dermed verbale fortællinger, men det har genereret et<br />
”nyt” samtaleemne, som de kan relatere til på tværs af grupperne. Et emne som<br />
omhandler noget smukt i bydelen. Vi betragter <strong>her</strong>med de kunstneriske processer som<br />
noget, der kan tiltrække borgerne i Tingbjerg og på den måde være noget positivt at<br />
samles om. Processen kan afføde en ejerskabsfølelse og i kraft af samproduktionen skabes<br />
nye relationer.<br />
14.2 Vil borgerne i Tingbjerg dialog?<br />
Med udgangspunkt i vores empiriske arbejde og analyse <strong>her</strong>af, vil vi i det følgende<br />
diskutere hvorvidt borgerne i Tingbjerg overhoved er indstillet på dialogen, og i så fald<br />
om den kan etableres af udefrakommende. Afslutningsvis findes der relevant at reflektere<br />
over, hvordan stigmatiseringen af Tingbjerg som et ghetto område har indflydelse på<br />
mulighederne for at skabe forandring og løse de eksisterende konflikter.<br />
54
<br />
14.2.1 Langsigtede initiativer er vejen frem<br />
Under vores arbejde i gyden blev vi flere gange konfronteret med borgernes skeptiske<br />
blikke og bemærkninger om, at det var et nytteløst projekt at udstille i korridoren. Når vi<br />
spurgte ind til denne negative holdning, blev vi ofte mødt med den en opfattelse, at de<br />
fleste initiativer og integrations projekter alligevel ikke fører nogen resultater med sig. Set i<br />
et dialogisk kommunikations perspektiv er den manglende tro på nye initiativer et<br />
essentielt problem, der spænder ben for forandring. Mange af borgerne har mistet håbet,<br />
fordi der tidligere er forsøgt at tage hånd om problemerne, uden at der har affødt nogle<br />
reel forandring. I den forbindelse ytrer Gitte Larsen, Klubleder og medarbejder på<br />
Heldagsskolen, frustration over de mange kortvarige projekter og initiativer der bliver<br />
stablet på benene i Tingbjerg:<br />
Der kommer hele tiden nogle som gerne vil lave projekter i Tingbjerg. Der er tilbud<br />
over alt med puljer og projekter. (…)Når der kommer en som <strong>Kenneth</strong> er det noget<br />
andet – der bliver tingene jo til noget. Det andet tror jeg ikke er givende – der<br />
kommer bare nogle nye når et projekt er afsluttet (Bilag 10).<br />
Denne overflod af kortvarige initiativer er således blot med til at minimere succesraten og<br />
dermed understøtte den manglende tro på initiativernes gennemslagskraft. Der synes<br />
derfor at være opstået en ond spiral, hvor borgerne har mister troen på og ikke vil deltage<br />
i nye initiativer, og dermed er de selv med til fastholde situationen i Tingbjerg. Vi<br />
mærkede selv, at denne manglende tro kan tage over, da vi kom tilbage til Tingbjerg efter<br />
festivalen og så, at udstillingen var blevet ødelagt. Hvis man gang på gang oplever denne<br />
skuffelse og afmagt, er det nærliggende, at man ikke kan opretholde troen.<br />
På trods af at borgerne stiller spørgsmålstegn ved nye initiativers effekt. Har vi gennem<br />
vores feltarbejde i Tingbjerg oplevet, at der eksisterer en stor åbenhed og lyst til at<br />
vidensdele. Vi har været nysgerrige og opsøgende i mødet med Tingbjergs borgere og har<br />
fået bekræftet, at hvis man møder mennesker med dette udgangspunkt, så er der rigtig<br />
mange i Tingbjerg, der gerne vil dialog. Men man må erkender, at dialog tager tid og det<br />
kræver, at man tror på evnen og viljen til at skabe forandring.<br />
14.2.2 Et skridt i den rigtige retning<br />
Gennem samtaler med de ”hårde drenge” har <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> fået et klart indtryk af, at<br />
55
<br />
drengene ønsker en fremtid uden kriminalitet og samtidig ønsker at bidrage til, at<br />
Tingbjerg skal få et godt omdømme. Hvilket understøttes af, at der i den seneste periode<br />
har været er et markant fald i antallet af indbrud og overfald. Mange af borgerne mener,<br />
at dette skyldes, at der er blevet sat overvågningskameraer op på Ruten:<br />
Det er 100 procent sikkert, at det er videoovervågningens skyld. Siden kommunen<br />
i januar satte 36 kameraer op på Ruten (hovedgaden, red.), har der ingen ballade<br />
været. Tingbjerg er blevet en helt anden bydel. Det ligner snart Hellerup 18 (Bent<br />
Kristensen, bestyrer af SuperBest) (Bilag 15).<br />
Men ifølge de ”hårde” drenge selv har det intet med kameraerne af gøre. Det er derimod<br />
et bevidst valg fra drengens side, for at skabe bedre vilkår og trivsel i bydelen: Det er os<br />
der har besluttet ikke at skide i egen rede. Tingbjerg skal ikke have et dårligt ry. Hvis man<br />
skal lave ”lort” skal det være udenfor Tingbjerg (Bilag 15). At drenge selv er begyndt at<br />
tage ansvar, og har indset, at de på mange måder sidder med nøglen til ”et bedre<br />
Tingbjerg”, er et vigtigt vendepunkt, der kan have stor betydning for fremtiden. Der vil<br />
selvfølgelig altid være brodne kar imellem, men at der synes at være sket et overordnet<br />
mentalitetsskrifte hos de ”hårde” drenge, er unægtelig et skridt i den rigtige retning.<br />
Overvågningskameraerne har været med til at skabe en større tryghed i området, men<br />
hvis drengene reelt har taget en beslutning om at ændre deres destruktive adfærd, kan<br />
kameraerne ligeledes ses som en hæmsko, da de tager ”æren” for denne forandringen.<br />
Overvågning er ikke en forandring, der løser konflikterne, og forbedrer relationerne<br />
mellem borgerne og de ”hårde” drenge. Derfor er det vigtigt, at de ”hårde” drengene ikke<br />
blot fortæller åbent om deres nytillagte fredelig stil, men også (be)viser den. Denne ytring<br />
kan genskabe troen på forandring, og give borgerne en oprigtig følelse af at være tryg.<br />
Dertil er drengene nødt til at handle åbent og genvinde tilliden og troen på dem i<br />
Tingbjerg.<br />
Hvis drengene er oprigtige, lader det til, at de har fundet fornyet styrke, og ønsker at<br />
bidrage til det gode fællesskab. Vi har selv oplevet, hvor imødekommende og søde<br />
drengene kan være at snakke med, og vi nærer et stort ønske om håb for dem. Det er ikke<br />
vores opfattelse, at drengene er stor kriminelle, men derimod en gruppe utilpassede unge,<br />
<br />
18 http://politiken.dk/indland/ECE1361275/videoovervaagning‐giver‐ro‐i‐ghetto/ <br />
56
<br />
der er endt i et kedeligt miljø. Det tager tid at bearbejde historien, og den ballade der<br />
tidligere har været konstituerende for dagligdagen. Vi er dog af den opfattelse, at hvis<br />
denne indsigt i drengens ændrede mentalitet bliver en realitet, vil det afføde ny tro på<br />
forandring og nye initiativer.<br />
14.2.3 Afskaffelse af Ghettobegrebet<br />
Man valgte under den tidligere regering at udforme en såkaldt ghetto liste. Hvilket<br />
udelukkende synes at have bidraget til at stigmatisere området og dets beboere<br />
yderligere. Kritikken er ikke møntet på selve ideen bag listen, da der selvfølgelig skal<br />
opstilles kriterier for, hvilke steder der kræver ekstra indsatser, men på selve betegnelsen<br />
og offentliggørelsen af ghettolisten. Beboerne i Tingbjerg kæmper i forvejen med de<br />
fordomme og stereotype opfattelser, der ofte tegnes af forskellige etniske minoriteter.<br />
Ghettolisten synes derfor blot at være medvirkende til at fremme denne stigmatisering, og<br />
afskrække nye potentielle tilflyttere. Hvilket kan synes paradoksalt, når visionen med<br />
ghettolisten netop bygger på at fremme integration.<br />
Når man hører ordet ghetto falder tankerne ofte på et område isoleret fra det øvrige<br />
samfund. Et område hvor beboerne tager afstand fra danske værdier og ikke har lyst til<br />
blive en del af samfundet. Denne opfattelse står i skarp kontrast til den<br />
imødekommenhed vi oplevede i Tingbjerg, og til det stigmatiserende Ghettobegreb.<br />
Den siddende regeringen har en klar visionen om, at Ghettobegrebet skal afskaffes:<br />
Hvilke ressourcestærke borgere gider flytte ud i en ghetto? Formentlig ikke mange. Derfor<br />
vil dette udtryk blive slettet af regeringens vokabularium. Ikke flere ”ghettolister”, ikke<br />
flere ”ghettostrategier”, ikke mere ”ghetto” 19 (Carsten Hansen – Minister for By, Bolig og<br />
Landdistrikter). Visionen er endnu ikke blevet en realitet, men forhåbentlig indfries<br />
visionen i den nærmeste fremtid. Da en velfungerende integration er forankret i<br />
dialogiske visioner om åbenhed og anerkendelse, og gensidig lyst til at møde og forstå<br />
den anden, hvilke er vanskeligt at etablere på baggrund af et stigmatiserende<br />
Ghettobegreb.<br />
<br />
19 http://jp.dk/opinion/breve/article2578972.ece <br />
57
<br />
15. Konklusion<br />
Indeværende rapport udspringer af et ønske om at undersøge, hvordan kunstneriske<br />
processer skaber rum for dialog med henblik på at skabe social forandring i Tingbjerg.<br />
Grundet den kritiske refleksions opsamlende karakter vil vi i følgende konklusion kort<br />
tydeliggøre projektets resultater.<br />
På baggrund af vores analytiske og kritisk refleksive arbejde med problemstillingen er vi<br />
af den overbevisning at kunsten, med sin flerdimensionelle og rummelige karakter,<br />
tilbyder nye måder at etablere dialog mellem borgerne i Tingbjerg. Vi mener, at kunne<br />
konkludere at kunsten i kraft af sin visuelle karakter inviterer mangfoldigheden. Da<br />
kunsten ikke stiller krav eller fordrer et bestemt sprog eller kulturel baggrund, mener vi, at<br />
den er en effektfuldt redskab til at få borgerne i Tingbjerg til at interagere og skabe noget<br />
sammen og dermed styrke deres sociale relationer.<br />
Vi har endvidere belyst, hvordan kunsten kan være en vanskelig og flydende størrelse,<br />
som kan læses ud fra forskellige perspektiver og kontekstforståelser. Dette efterlader<br />
kunsten som et interessant værktøj til at skabe forum for debat såvel som fællesskab. Vi<br />
har erfaret, at dialogen lever under svære betingelser i Tingbjerg hvor frygt er en<br />
gennemgående og daglig følelse bland flere af borgerne. Vi er dog af den overbevisning,<br />
at dialogen gennem langsigtede initiativer kan etableres og øge trivsel samt sociale<br />
fællesskaber i bydelen.<br />
Vi kan konkludere, at aktionsforskningen har vist sig særligt anvendelig i undersøgelsen af<br />
projektets genstandsfelt. Vi har trods projektets korte tidsramme opnået en god forståelse<br />
for de mekanismer, der udspiller sig i Tingbjerg. Aktionsforskningen har ligeledes betydet,<br />
at vi har kunnet gå åbne og interesserede til feltet. Dette betyder også, at vi har været i en<br />
konstant processuel udvikling gennem projektet og hvad der synes som en sandhed den<br />
ene dag blev måske en anden den næste.<br />
58
<br />
16. Efterreflektion<br />
Allerede indledningsvis da vi etablerede kontakt til <strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong>, blev det os hurtigt<br />
bevidst, at vores interesse blev imødegået. Samtidig var der dog heller ingen tvivl om, at<br />
<strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong> forventede en gensidig arbejdes indsats. Vi har indgået i samarbejdet vel<br />
vidende, at vi for at kunne indfri de fornødne undersøgelser har været afhængige af<br />
<strong>Kenneth</strong> <strong>Balfelt</strong>s interesse og velvillighed til at lade os være en del af processen. Når det<br />
er sagt, har vi samtidigt været fokuserede på, hvad der har været vigtigt for os og<br />
prioriteret det højt. Vi er i øjeblikket i gang med at samle de interviews, vi har foretaget<br />
med Tingbjergborgere til en mindre film. Dette for at dokumentere og aflevere vores<br />
viden i et ordentligt format. <br />
Gennem arbejdet med projektet har vi været på en spændende og udfordrende<br />
erkendelses rejse. Det har været interessant at få indblik i, hvordan man som kunstner kan<br />
arbejde med aktuelle og væsentlige samfunds problematikker på en alternativ og<br />
stimulerende måde. Endvidere har vi stiftet bekendtskab med et område i København,<br />
som for os, trods den geografiske korte afstand, på mange andre måder har synes at være<br />
langt væk. Arbejdet med projektet har givet os et nyt og nuanceret billede af begrebet<br />
kunst og kunstneriske processer. Vi mener således at se givende muligheder i, at gøre<br />
brug af de metoder der følger med princippet om den frie agent.<br />
Vi har undervejs haft perioder med et større tidspres. Dette hænger blandet andet<br />
sammen med vores empiriske materiales omfang, som har krævet adskillige timer og dage<br />
foruden en omfattende tilstedeværelse. Som nævnt i projektet havde vi dage i Tingbjerg,<br />
som mentalt var meget krævende. Samtidig har vi på forholdsvis kort tid fået Tingbjerg<br />
ind på livet i en sådan omfang, at vi også har svært ved at slippe det igen.<br />
59
<br />
17. Litteratur<br />
Almund, Pernille & Andersen, Nina Blom 2011, Fra metateori til kommunikation, 1.<br />
Udgave 1. Oplag, Hans Reitzels Forlag, København, kap. Phillips, Louise, Med forskel<br />
som forandringskraft: En introduktion til dialogisk kommunikationsteori.<br />
Almund, Pernille & Andersen, Nina Blom 2011, Fra metateori til kommunikation, 1.<br />
Udgave 1. Oplag, Hans Reitzels Forlag, København, kap. Olesen, Birgitte Ravn,<br />
Aktionsforskning – om at skabe meningsfuld viden og forandring sammen.<br />
Broome, Benjamin 2009, Dialogue Theories i Stephen Littlejohn og Karen Foss (eds),<br />
Encyclopedia of Communication Theory, Thousand Oaks: SAGE, s. 301-305.<br />
Buber, Martin 1997, Jeg og Du, Hans Reitzels Forlag A/S, København, 3. Udgave 1.<br />
Oplag. Første del, s. 19-50.<br />
Cloke, Paul et al. 2004, Practising Human Geography, Thousand Oaks: SAGE<br />
Publications, London. Introduction: What is etnographie and how can it be?<br />
Kap 6, 169-171.<br />
Dysthe, Olga 2003: Dialog, samspil og læring, Klim, 2003. 1. udgave. s. 95-127.<br />
Filosofisk Leksikon, Nordisk Forlag A/S, København 2008.<br />
Freire, Paulo 1997: De undertryktes pædagogik, Andelsbogtrykkeriet i Odense, 1. Udgave<br />
10. Oplag. Kap 2, s 44-61.<br />
Freire, Paulo 1997: De undertryktes pædagogik, Andelsbogtrykkeriet i Odense, 1. Udgave<br />
10. Oplag. Kap 3, s 62-102.<br />
Klausen, Søren Harnow 2005: Hvad er videnskabsteori, Akademisk Forlag, 1. Udgave 3.<br />
Oplag, kap. 5.<br />
Kristiansen, Søren & Krogstrup, Hanne Kathrine 1999, Deltagende observation, Hans<br />
Reitzels Forlag, København s. 70-98.<br />
Kristiansen, Søren & Krogstrup, Hanne Kathrine 1999, Deltagende observation, Hans<br />
Reitzels Forlag, København s. 131-168.<br />
Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend 2009, Interview, Introduktion til et håndværk, 2.<br />
Udgave 1. Oplag, Hans Reitzels Forlag, København s. 44-50, 66-68.<br />
Web:<br />
http://www.youtube.com/watch?v=iUF-QJqKK5A<br />
http://kennethbalfelt.org/cv/<br />
http://kennethbalfelt.org/tingbjerg-art-research-dialogue/<br />
http://kennethbalfelt.org/texts/introduction-to-art-practice/<br />
60
<br />
http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/K%C3<br />
%B8benhavn/Tingbjerg<br />
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Filosofi_i_1800-<br />
_og_1900-t./Martin_Buber?highlight=martin%20buber<br />
http://www.information.dk/telegram/285200<br />
http://jp.dk/opinion/breve/article2578972.ece<br />
http://politiken.dk/indland/ECE1361275/videoovervaagning-giver-ro-i-ghetto/<br />
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Filosofi_i_1800-<br />
_og_1900-t./Martin_Buber?highlight=martin%20buber<br />
http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/K%C3<br />
%B8benhavn/Tingbjerg<br />
61