Forbedret effektivitet og mindre spild - Gartneribladene

Første danske pakkeanlæg til sødkirsebær 

Forbedret effektivitet 

og mindre spild 

NR. 9. SEPTEMBER 2008 

LÆS OM: NY SOLBÆRRYSTER • HVORDAN FOREGÅR KONTROLLEN MED PESTICIDRESTER

Næste 

Sæson 

starter 

nu! 

Tænk Grønt 

ring til 

Ivan . 

Grøntsagsfrø 

+45 - 47 50 34 58 

Postboks 22, 1600 AA Enkhuizen, The Netherlands 

Kontakt din lokale forhandler for mere information, 

eller Ivan Brendstrup, 

Tlf +45 47503458, eller Fax +45 47503558 

386 

INDHOLD 

FRUGT OG BÆR 

388 Solingsperioden kan ikke afkortes 

390 Stor solbær- og ribshøst 

391 Ny solbærryster fra New Holland 

394 Kirsebær Kick-off 2008 

396 Anlæg til pakning af sødkirsebær 

398 Økologisk demonstrationsprojekt 

400 Gødevanding i jordbær 

401 Datomærkning af frugt 

402 Mirabeller slanker 

404 SmartFresh tilladt i Danmark 

405 Miljøministeren i Snaptun 

GRØNSAGER 

406 Mobil grøngødning 

409 Udveksling af viden om pastinakker 

410 Portræt af Billeslund 

412 Portræt af Laurs Nielsen & Co 

415 Gulerodsseminar i Sverige 

416 Knoporme i et drilagtigt år 

418 Markedsnyt 

BÅDE OG... 

420 Stikprøver til pesticidrestkontrol 

422 Unødig bekymring for pesticidrester 

424 Lønninger i frugtog grønterhvervet 

425 Arrangementer 

Første danske pakkeanlæg til sødkirsebær 

Forbedret effektivitet 

og mindre spild 

NR. 9. SEPTEMBER 2008 

LÆS OM: NY SOLBÆRRYSTER • HVORDAN FOREGÅR KONTROLLEN MED PESTICIDRESTER 

7. ÅRGANG 

SEPTEMBER 2008 

NR. 9 

På herregården Selleberg ved 

Kerteminde har Søren Hvenegaard 

Lassen investeret halvanden 

mio. kroner i et nyt 

pakkeanlæg samt sorteringsog 

kølerum til sødkirsebær. 

Læs artiklen side 392. 

Foto: Annemarie Bisgaard.

388 

Solingsperioden for 

Pigeon æbler kan ikke 

afkortes, uanset 

mængden af kvælstof. 

Men store mængder 

kvælstof giver dog 

mere grønne frugter 

på træerne. 

391 

New Hollands solbærryster 

har for første 

gang høstet danske 

solbær. Det skete 

blandt andet hos 

Jens Holme Pedersen, 

Kogsbøllegaard ved 

Nyborg. 

406 

Ved produktion af 

økologiske grønsager 

er der ofte behov for 

at eftergødske, hvilket 

kan ske med mobil 

grøngødning. 

412 

Laurs Nielsen & Co i 

Sejlflod har en målsætning 

om at være 

blandt de førende 

producenter af rodfrugter 

i Danmark. 

Frugt & Grønt 

Erhvervsbladet for frugt-, bær- og 

grønsagsavlere. 

Udgiver: GartneriRådgivningen, der er en del af 

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, 

Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N, www.fgr.dk. 

Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker 

ikke nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget 

for Frugt & Grønt. 

Redaktion: Ansvarshavende redaktør: 

Annemarie Bisgaard, Toftlundvej 7B, 7430 Ikast, 

tlf +45 97 14 04 04, fax +45 97 14 04 00, 

amb@landscentret.dk. 

Fagredaktør (grønsager), Stig F. Nielsen, 

Udkærsvej 15, 8200 Århus N, tlf +45 87 40 54 48, 

fax +45 87 40 50 87, sfn@landscentret.dk. 

Annoncer: Annoncekonsulent Morten Nielsen. 

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. 

Telefon +45 87 40 66 03, Telefax +45 66 17 17 15. 

Mail: mon@landscentret.dk. 

Frist for indlevering af annoncer er 

den 10. i måneden før udgivelse. 

Abonnement: Kontakt Anne Lise Mikkelsen, 

tlf. 87 40 66 32 

Indland: 660 kr. + porto (160 kr.) + moms. 

Udland: 660 kr. + porto (260 kr.). 

Unge under udd.: 335 kr. + porto (160 kr.) + moms. 

Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk 

Oplag 1.500. Eftertryk er kun tilladt efter aftale. 

Bladet er afleveret til postvæsenet den 27/08/08. 

ISSN 1601-6114 

LEDER 

GAU sikrer 

udvikling i erhvervet 

Hvad skal vi med GAU? 

Det spørgsmål møder jeg sommetider 

blandt avlere, der måske er lidt skeptiske, når 

regningen til produktionsafgiftsfonden ligger 

i postkassen. 

Så hopper jeg op i luften og råber: ”Jamen, det er jo simpelthen så 

vigtigt med en fælles indsats for at sikre markedsføring og udvikling 

i vores lille erhverv!” 

GAU administrerer to fonde: Produktionsafgiftsfonden og Promilleafgiftsfonden. 

De midler, som tilfalder Produktionsafgiftsfonden, opkræves fra 

producenterne og benyttes primært til markedsføring. I 2008 og 

2009 går hovedparten af pengene til det fælles markedsføringsprojekt, 

hvor EU-midler sikrer én krone for hver krone, der kommer 

fra producenterne. Det er en god investering, som giver maksimal 

markedsføring for pengene. 

Promilleafgiftsfonden sikrer, at over 80 procent af de opkrævende 

pesticidafgifter føres tilbage fra staten. Pengene kan herefter søges 

til at finansiere aktiviteter, der kan give en udvikling i erhvervet. 

Projekterne skal blandt andet give frugtog grøntproducenter et 

optimalt grundlag for bedrifternes fortsatte udvikling og konkurrenceevne. 

Der er i løbet af sommeren arbejdet med projektansøgninger til 

fondene indenfor gartneri og frugtavl. Der er mange ønsker og 

mange udfordringer - og der relativt få midler til rådighed. Brancheudvalget 

har derfor en stor opgave med samle impulser, ønsker 

og ideer fra de forskellige dele af erhvervet for at garantere de bedste 

projektforslag, der kan bringe branchen videre. 

Fra erhvervet vil vi spille ind med projekter, der kan medvirke til at 

give et bedre fundament på en række områder, hvor vi står med 

store udfordringer. Det gælder indenfor både produktion og 

rådgivning, som er en vigtig del i formidling og implementering af 

ny viden. 

Søren Olesen 

Formand for Brancheudvalget for Frugt og Grønt 

387

ÆBLER 

Solingsperioden 

kan ikke afkortes 

- uanset kvælstofmængden 

FØR OG EFTER SOLING – Til venstre ses Pigeon æbler høstet med nogen farve. De er lagt til soling og skal vendes med hyppige intervaller. 

Til højre ses æblerne efter solingsperioden. De kan nu lagres, indtil de skal sælges. 

Kvælstofgødskning påvirker ikke 

længden af solingsperioden 

og har heller ikke betydning for 

æblernes indhold af sukker eller 

deres fasthed. For lidt kvælstof i 

gødevandet kan derimod reducere 

udbyttet markant i Pigeon, 

især hvis der er græs i trærækken. 

TEKST: BIRKA FALK KÜHN OG MARIANNE BERTELSEN 

DJF ÅRSLEV 

FOTO: BIRGITTE A. PEDERSEN 

I 1996 blev et forsøg med Pigeon etableret 

på Fejø-Forsøgsplantage med det formål 

at undersøge, hvordan kvælstofgødskningen 

og bredden af den renholdte stribe i 

trærækken påvirker udbytte og frugtkvalitet. 

Der blev lagt særlig vægt på at undersøge, 

om nogle af behandlingerne kunne 

afkorte solingsperioden, hvor frugterne 

normalt befinder sig på jorden i op til tre 

uger. 

Virkning på vækst og udbytte 

Virkningen af den tilførte mængde kvælstof 

var meget synlig på skudvæksten. Ved 

0,5 og 1 meter renholdt stribe voksede 

træerne proportionalt med gødningstilførslen, 

og ved 224 milligram kvælstof per 

liter var skudvæksten mere end dobbelt så 

stor som i ugødede træer (14 milligram 

kvælstof per liter 1 ). For den smalleste stribe 

skulle der vandes med minimum 112 

milligram kvælstof per liter for at ophæve 

græssets konkurrence. Til gengæld blev de 

samme meget tydelige forskelle ikke genfundet 

i kvælstofindholdet i bladene. Her 

kunne der påvises kvælstofmangel i blade 

fra mindst gødede træer, mens kvælstofniveauet 

aldrig nåede over det optimale niveau 

i træer, der fik 224 milligram kvælstof 

per liter. 

Udbyttet steg naturligvis de første pro- 

duktionsår. Det højeste totaludbytte 

(1998-2003) blev for stribebredde 0,2 meter 

renholdt stribe opnået ved brug af 112 

milligram kvælstof per liter (figur 1). For 

stribebredden 0,5 meter steg udbyttet ikke 

signifikant efter 70 milligram kvælstof 

per liter. For træer i den bredeste renholdte 

stribe (1,0 meter) blev det maksimale 

udbytte nået allerede ved brug af 42 milligram 

kvælstof per liter (figur 1). Den gennemsnitlige 

frugtstørrelse varierede fra 

63-78 gram per styk afhængig af behandling. 

Overordnet gav den laveste kvælstoftilførsel 

og bredeste stribe for små frugter 

til første sortering (74-96 gram per styk). 

Tilførsel af 14 milligram kvælstof per liter 

resulterede i frugter på 67 gram per styk, 

og 1 meter renholdt stribe resulterede i 

frugter, der nogle år var for små, hvilket 

sandsynligvis hænger sammen med en for 

mangelfuld udtynding. 

Farveudvikling under soling 

Som forventet påvirkede kvælstofmæng- 

388 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008

den frugtfarven – jo mere der var tilført, jo 

grønnere var frugterne som udgangspunkt. 

I 1998 og 1999, hvor frugter fra alle behandlinger 

blev plukket samtidig, scorede 

frugter fra de kvælstoffattige behandlinger 

en dobbelt så høj farvekarakter ved plukning 

(figur 2), og det forhold ændrede sig 

ikke i den 14 dage lange solingsperiode. 

Frugterne fra de to højeste kvælstof-niveauer 

kunne ikke nå at udvikle en tilstrækkelig 

rød dækfarve på 14 dage. I 

2000 og 2001 blev frugterne plukket på 

forskellige tidspunkter, når de havde nået 

Frugtfarve, karakter 

Forsøget kort 

I forsøget indgik fem koncentrationer 

af kvælstof i gødevanding: 14, 

42, 70, 112, 224 milligram kvælstof 

per liter. Der blev således tilført fra 

10 til 148 kilo kvælstof per hektar – 

altså lige fra underforsyning til 

overgødskning. 

I forsøget indgik også tre bredder af 

renholdt stribe under træerne: 0,2, 

0,5 og 1 meter. 

Planteafstanden var 3,5 x 1,4 meter, 

hvilket giver 2.040 træer per hektar 

Grundstammen er M9, og plantetidspunktet 

var 1996-1997. 

Gødevanding blev foretaget i perioden 

midt i april/først i maj til slutningen 

af august/midt september 

afhængig af det enkelte år. Der blev 

vandet tre gange ugentlig. 

Frugternes farve under solingsperioden 

blev vurderet visuelt, og der blev 

givet karakter fra 1 til10, således at 

karakteren 1 blev givet til frugter 

med 10 procent rød farve, 5 til frugter 

med 50 procent rød farve og 10 

til frugter med 100 procent rød farve. 

Forsøgsregistreringer er foregået 

fra 1998 til 2003. 

10 

8 

6 

4 

2 

FAKTA 

1998 

0 

13. sep 18. sep 23. sep 28. sep 

Udbytte, ton per hektar 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

en farvescore på 2, og frugterne fik lov at 

ligge på jorden, til de havde nået en score 

på 8, svarende til 80 procent rød farve, 

som også er kravet til første klasses frugter 

(figur 2). Her blev frugter fra de høje 

kvælstofbehandlinger plukket cirka en uge 

senere end frugter fra de svagt gødede 

træer, men selve solingsperioden var ikke 

længere, og frugterne opnåede også samme 

farvescore ved solingens afslutning. 

Det meget parallelle forløb af kurverne for 

farveudvikling viser, at det ikke er muligt 

at afkorte solingsperioden ved at justere 

kvælstofgødskningen. 

Detailstudier af de enkelte æblers farveudvikling 

viste i øvrigt, at den grønne æbleside 

(bagsiden) bedre kunne udvikle klar rød 

dækfarve end den lidt rødlige forside under 

solingen. Studierne viste også, at det 

tog cirka tre dage at opnå maksimal farve, 

og at farveudviklingen fortsatte, selv om 

frugtkinden ikke længere blev ramt direkte 

af solstråler. 

Gødevanding, 

milligram 

N per liter 

ÆBLER 

Figur 1. Totalt udbytte af Pigeon æbler i 1998-2003 i forsøg med forskellige kvælstofniveauer 

i gødevandet og forskellige bredder af renholdt stribe under træerne. 

Soling reducerer fasthed 

Sukkerindholdet var ikke påvirket af hverken 

niveauet for gødevanding med kvælstof 

eller bredden på den renholdte stribe, men 

der var en forskel på niveauet i de forskellige 

år. I 1999 var niveauet 14,4 procent, i 

2000 13,1 procent og i 2002 13,4 procent. 

Kvælstofgødskningen påvirkede ikke æblernes 

fasthed. Fastheden ved høst var gennemsnitlig 

10,7 kilo, efter solingsperioden 

var den faldet til 6,1 kilo, og ved udtagning 

fra lager var fastheden nede på 5,0 kilo. Det 

store tab i fasthed tydeliggør det ønskelige 

i at kunne afkorte solingsperioden. På baggrund 

af undersøgelsen må det konkluderes, 

at dette ikke kan gøres ved ændret 

kvælstofstrategi, men at man gør klogt i at 

vente med at høste frugterne, til de har 

fået noget farve på træerne og vende dem 

under solingen med hyppige intervaller.l 

1. 14 milligram kvælstof per liter vand i gødningsvandet 

kompenserer for en ellers negativ gødningseffekt 

af vanding. 

FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008 389 

Frugtfarve, karakter 

1 

10 

8 

6 

4 

2 

0,5 

Renholdt, meter 

0,2 

14 

42 

2001 

1 

70 

224 

12 

0 

11. sept 21. sept. 1. okt. 11. okt. 

Figur 2. Bedømmelse af frugtfarve i solingsperioden for fem kvælstof gødevandingsniveauer i 1998 og 2001.

SOLBÆR 

Stor solbær- og ribshøst 

– men skuffende priser 

Prisen på solbær faldt i år 

med 2,85 kroner per kilo i 

forhold til sidste år. For nogle 

avlere blev prisfaldet delvist 

opvejet af høje udbytter 

på de højst ydende sorter. 

Prisen på ribs faldt med 1,15 

kroner per kilo i forhold til 

2007. 

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD 

GARTNERIRÅDGIVNINGEN 

Priserne på solbær var ikke noget at råbe 

hurra for i år. Kun 4,10 kroner per kilo bær 

til saft lød afregningen på, så der var skuffelse 

at spore hos danske solbæravlere. De 

fleste havde håbet på i hvert fald én krone 

mere. 

- At prisen faldt fra sidste års 6,95 kroner 

per kilo til 4,10 kroner per kilo solbær til 

saft i år er faktisk svært at finde en forklaring 

på, siger direktør Mogens Christensen, 

Agrana Juice. - Jeg kan slet ikke se nogen 

sammenhæng i markedskræfterne. Lagrene 

var tomme, så vidt vi ved, og selv om 

forbruget falder, burde det ikke give anledning 

til, at prisen dykker så meget. Jeg havde 

forventet, at niveauet kom til at ligge på 

fem til seks kroner per kilo. Men indkøberne 

af saft og bær har været meget tilbageholdende 

og køber kun ind i småbidder, 

måske fordi de tidligere har prøvet at købe 

store mængder ind for dyrt. 

Høst over middel 

Det samlede udbytte blev cirka 10 procent 

større end forventet, så den danske tonnage 

af solbær endte rigtig flot på cirka 9.125 

ton. Det var især den sene sort Ben Alder, 

TABEL 1 Den samlede danske høst af ribs og solbær 2003-2008 

angivet i ton. 

2003 2004 2005 2006 2007 2008 

Solbær 8.850 6.201 9.760 7.905 6.800 9.1251 Ribs 1.100 1.400 1.700 1.805 1.800 2.6001 Brix solbær 16,5 16,5 14,7 15,2 15,2 16,72 Brix ribs 14,0 14,3 14,3 11,2 11,2 14,62 1. Tallene er fremkommet ved at lægge mængden af indleverede bær til Danske Bær, Ørskov Frugt, Sunprojuice og 

direkte leverandører til Agrana Juice sammen. 

2. Brixtallet er et gennemsnitstal fra Danske Bær. 

der til sidst overraskede positivt med store 

udbytter på 10-12 ton per hektar, mens 

sorten Ben Lomond snarere skuffede. 

Hos Danske Bær A.m.b.a., der samler solbær 

sammen fra 60-70 avlere, glæder daglig 

leder Svend Jensen sig over det flotte 

udbytte, og han er også godt tilfreds med 

kvaliteten: 

- Vi havde et kanonvejr til høsten. Ingen 

tvemodne bær og ingen regn, og derfor 

heller ingen rådne bær og næsten ingen 

snegle. Jeg vil betegne kvaliteten som rigtig 

pæn, ikke mindst i de løsfrosne bær. 

Sommerens mange solskinstimer gav en 

gennemsnitlig brixværdi på 16,7 hos Danske 

Bær. 

- Varmen spillede dog et puds for logistikken, 

fordi bærrene helst skulle transporteres 

meget hurtigt til fabrikken. Det gav lidt 

problemer, især i yderområderne, og derfor 

var vi også nødt til at indføre kvotestyring 

og tage frostlagre i brug, siger Svend Jensen, 

der er blevet noget klogere på bærrenes 

holdbarhed efter høst i denne sæson. 

Omkring 15 procent af de høstede solbær 

og ribs blev kørt på frost, indtil Agrana Juice 

havde kapacitet til at tage imod dem. 

Udgiften til frost løber op i omkring 30 øre 

per kilo. 

Polske solbær 

I Polen, der er Europas største solbærpro- 

TABEL 2 Priser 1 for solbær og ribs 2002-2008 leveret til Agrana Juice. 

I 2007 og 2008 gælder tallene for bær ab ejendom til Agrana 

20022 20032 20042 20052 20062 20073 20083 Solbær 4,20 2,20 1,05 1,25 1,28 6,95 4,10 

Ribs 4,20 5,20 2,75 2,75 1,30 2,90 1,75 

1. Prisen er angivet som en basispris i kroner per kilo for bær høstet i storkasser baseret på en brixværdi for solbær 

på 15,5 og for ribs på 13,0. Hertil kommer eventuelt kvalitetstillæg for småkasser og tillæg eller fradrag for 

brix. 

2. Leveret hos Vallø Saft/Agrana Juice, Køge. 

3. Ab ejendom. 

ducerende land, blev høsten betydelig 

mindre end først antaget. Mogens Christensen 

vurderer, at udbyttet lå omkring 

20-25 procent under prognosen. Kvaliteten 

af de bær, der er leveret til Agranas 

polske fabrik, er til gengæld i orden. 

- Generelt har de polske avlere flere folk 

bag på maskinerne til at samle blade og 

grene fra, og det betyder, at de bær, vi får 

leveret, er flotte og rene, siger Mogens 

Christensen. 

Prisen på de polske solbær lå omkring 4,50 

kroner per kilo leveret på fabrikken, og der 

var ifølge direktøren ikke de store sæsonudsving 

på prisen, som vi før har set, heller 

ikke sidst på sæsonen. 

Brixværdien i polske solbær lå på 15-16, 

FAKTA 

Priser 

Avlerne i Danske Bær A.m.b.a. fik i år 

6,95 kroner per kilo solbær i storkasser 

til saft. Solbær i småkasser til 

løsfrysning blev i afregnet med 4,65 

kroner per kilo for kvalitet A og 4,80 

kroner per kilo for kvalitet A+. Priserne 

er ab ejendom. Hertil kommer tillæg 

eller fradrag for brix, som beregnes 

ud fra de sidste fem års gennemsnit 

på 15,5 på solbær. 

Hvis brix for eksempel er 10 procent 

lavere end de 15,5, så fratrækkes der 

10 procent i afregningsprisen. Tilsvarende 

lægges der 10 procent til afregningsprisen, 

hvis brix ligger 10 

procent over referenceværdien. Den 

gennemsnitlige brix i år lå på 16,7 - 

altså under referenceværdien.. 

Prisen for ribs lå i år på 1,75 kroner 

per kilo. Det er 40 procent lavere pris 

end sidste år. 


og Mogens Christensen vurderer, at der 

fremover ikke vil være den store forskel i 

brixværdi på danske og polske solbær, fordi 

langt de fleste polske solbær nu høstes 

med maskine. Det betyder, at de er nødt til 

at vente, til bærrene er meget modne. Der 

bliver færre og færre af de små, håndhøstede 

arealer. 

Ribs 

Den danske ribshøst blev udbyttemæssig 

10 procent lavere end forventet, men samlet 

set er høsten 45 procent større end de 

to foregående år. Kvaliteten af sorterne 

Rondom og Rovada var fin. Ribshøsten i 

Polen var også pæn, men da der ikke er ret 

stor efterspørgsel, blandt andet på grund 

af store mængder på lager, faldt prisen i 

både Polen og Danmark. 

- I Polen er mange avlere blevet afregnet 

med omkring én krone per kilo, så set i det 

lys skal danske avlere næsten være lykkelige 

for at have fået 1,75 kroner per kilo i 

Danmark, selv om prisen er for lav, pointerer 

Svend Jensen. 

Han tilføjer, at både Polen og Tjekkiet er 

blevet store producenter indenfor det begrænsede 

marked, der trods alt er på ribs. 

Markedet fremover 

De stigende produktionsomkostninger og 

det ændrede bytteforhold over for korn vil 

Ny høstmaskine med stor kapacitet 

Jens Holme Pedersen på Kogsbøllegaard 

ved Nyborg har i år investeret i en ny solbærryster. 

Det samme har Hans Chr. Iskov 

på Langeland og Arne Kremmer på Samsø. 

Maskinerne er egentlig vinhøstere fra New 

Holland, men efter en lettere modificering 

kan de også bruges i solbærbuske. Solbærhøstmaskinen 

er ikke en ny model på 

markedet. Den har været anvendt til vinhøst 

i Frankrig i 30 år, og anvendes nu også 

til solbær i både Tyskland og Frankrig. 

Maskinen kører hen over rækken, og 

buskene rystes af langsgående glasfiberarme. 

Modsat alle andre høstmaskiner, der spreder 

busken under rystningen, så samles 

busken under New Holland maskinen. 

Bærrene falder ned i to rækker kørselsafhængige 

kopper, der transporteres rundt 

og afleverer bærrene i to tanke hver på 

1.600 liter. Undervejs passerer bærrene fire 

sugere, der renser blade og små grene 

fra, og som ekstraudstyr er der monteret 

en ’destemmer’, der sørger for ekstra oprensning 

af bærrene. 

En enkelt mand kan således klare høsten 

alene i marken. Hertil kommer mandskab, 

der skal køre fra. 

SOLBÆR 

formentlig medføre, at den europæiske 

bærproduktion vil falde. 

- Men selv om det sker, så tror jeg stadigvæk, 

at danske bæravlere skal gøre en indsats 

for at skille sig ud fra mængden, hvis 

vi vil bevare vores produktion, spår Svend 

Jensen. Han forudser, at der vil gå mange 

år, før omkostningerne i den polske produktion 

ligner den danske. 

- En mulighed er, at danske avlere tilbyder 

en dokumenteret produktion, og derfor ser 

jeg også frem til, at nogle få avlere i Danske 

Bær har besluttet at prøve at gå ind i 

en GlobalGAP certificering. Det kan være 

en måde at øge værdien af produktionen, 

slutter Svend Jensen.l 

Hurtig og skånsom høst 

Jens Holme Pedersens areal med solbær er 

efterhånden så stort, at han enten skulle 

købe endnu en ”traditionel” solbærryster 

eller købe New Holland modellen, som har 

noget større kapacitet. Han har i år høstet 

på 65 hektar solbær. Herud over har den 

østfynske avler 30 hektar, som ikke er i 

bæring endnu. 

- Jeg var rigtig glad for den gamle høstmaskine 

fra Avnslev, som jeg har anvendt i 15 

år. Men efter at have fået den nye fra New 

Holland, må jeg konstatere, at der er man- 

>>> 

NY LØSNING - Jens Holme Pedersens 

nye solbærhøstmaskine fra 

New Holland er i færd med at læsse 

solbær af fra de to tanke over i 

en vogn. Der kan være cirka 1.600 

liter bær per tank. Høstmaskinen 

koster cirka 1,3 mio. kroner. 

FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008 391

SOLBÆR 

KOPPER - Bærrene falder ned i to rækker kørselsafhængige kopper, 

der transporteres rundt og afleverer bærrene i to tanke. Bag kopperne 

ses de langsgående arme, der ryster buskene. 

ge fordele ved den. For eksempel kan vi nå det dobbelte areal på 

samme tid, maskinen er mere skånsom ved buskene, og vi har 

sparet ’manden bag på maskinen’ til at samle blade og grene fra, 

forklarer Jens Holme Pedersen. 

- Men der har også været en række problemer i starten. Blandt 

andet var bærrene meget knuste, men det fik vi heldigvis forbedret 

markant. Der er dog stadig et stykke vej, før kvaliteten er 

helt tilfredsstillende. Desuden har vi været nødt til at foretage 

to omlæsninger af bærrene, og det gjorde ikke kvaliteten bedre, 

slet ikke da vejret var rigtig varmt. 

Målet er, at vi kan køre bærrene direkte i en tank fra marken og 

så af sted til fabrikken, hvor de skal pumpes ind i fabrikkens anlæg. 

Det vil spare en hel del logistik, siger Jens Holme Pedersen, 

der tror på, at maskinen også kan høste bær til løsfrysning. Foreløbig 

vil han dog bruge endnu en sæson til at få den justeret 

yderligere og til at regne på økonomien i anvendelse af tankvogne. 

Kommentar fra Agrana Juice 

Ifølge direktør Mogens Christensen, Agrana Juice, har de nye 

høstmaskiner fra New Holland været lidt af en prøvelse for fabrikken. 

– Maskinerne er et spændende tiltag i marken, men der 

er lang vej igen, før logistikken fungerer optimalt, siger fabriksdirektøren. 

- I år så vi, at bærrene blev delvist knust ved at komme igennem 

maskinen, og derefter var de meget følsomme for gæring i sommervarmen. 

Derfor var høst om natten en nødvendighed. Desuden 

tror jeg, at maskinerne er mest velegnede til unge buske, ellers 

skal avlerne i alt fald blive bedre til at beskære buskene og 

fjerne døde grene, inden de begynder at høste, mener Mogens 

Christensen, der alligevel tager hatten af for de avlere, der har 

købt maskinen. - Selv om vi gerne vil være med på fremskridtet, 

fraråder jeg på det kraftigste andre at købe en tilsvarende maskine, 

før logistikken er helt på plads. Det gælder ikke mindst avlere, 

der bor langt fra fabrikken. 

Også Svend Jensen fra Danske Bær ser det som en nødvendighed, 

at de avlere, der nu har en New Holland, investerer i udstyr, 

der kan køle og opbevare bærrene, inden de sendes til forarbejdning 

l 

Katastrofal høst af surkirsebær 

Aldrig har høsten af surkirsebær været så dårlig som i år. 

- Vi har længe vidst, at det blev en dårlig høst, men vi håbede alligevel 

på 1.500-2.000 ton surkirsebær totalt set. Nu ser det ud 

som om, vi får svært ved bare at nå 1.000 ton på både Stevsnbær 

og Kelleriis tilsammen, siger Svend Jensen fra Danske Bær 

halvvejs inde i høstperioden. 

- To tredjedel af avlerne har opgivet høsten på forhånd, fordi der 

stort set ikke er bær på træerne. Og blandt den sidste tredjedel 

af avlerne er mange stoppet efter at have prøvehøstet et par 

rækker. Udbyttet var for lille, og prisen på to kroner per kilo til 

saft for lav til at det kunne gå. 

Det er især avlere på Østfyn og Sjællands Odde, der har haft udbytte 

nok til, at det kunne svare sig at høste. Hertil kommer enkelte 

avlere spredt rundt om i landet. 

Også hos Ørskov Frugt A/S meldes der om en dårlig høst af Kelleriis 

og en katastrofal dårlig høst af Stevnsbær. 

- Det er i alt fald katastrofalt for avlere, der ingenting høster, siger 

Henning Frederiksen, Ørskov Frugt. – Kun enkelte avlere har 

en pæn høst, og de fleste stopper, når de finder ud af, hvor få 

bær maskinen ryster ned. 

- Da vi står midt i høsten, kan jeg ikke sige, hvor mange ton vi 

får ind, men min umiddelbare vurdering er, at vi får under 25 

procent af sidste års tonnage, siger Henning Frederiksen. 

Det er primært frosten i påsken, der får skylden for høstresultat. 

Dog ser det ud til, at de nye sorter Sumadinka og Tiki er dem, 

der har klaret frosten bedst. 

ANNEMARIE BISGAARD 

DET VÆRSTE ÅR – Surkirsebærrene svigtede de fleste steder totalt 

i år, især Stevnsbær. 

Insektmidlet Milbeknock 

godkendt 

Insektmidlet Milbeknock med det aktive stof milbemectin er 

blevet godkendt til bekæmpelse af insekter i æbler, pærer, jordbær 

og prydplanter. Midlet anvendes til bekæmpelse af spindemider 

i æbler og pærer, spindemider og jordbærdværgmider i 

jordbær samt spindemider og hvide fluer i prydplanter. Midlet 

har samme virkningsmekanisme som midlet Vertimec EC med 

det aktive stof abamectin. 

Midlet er godkendt på følgende betingelser: 

- Må i æbler og pærer ikke anvendes senere end 14 dage før 

høst. 

- Må i jordbær kun anvendes efter høst. 

- Må i æbler og pærer ikke anvendes nærmere end 40 meter fra 

vandmiljøet (vandløb og søer mv.). 

- Må i jordbær ikke anvendes nærmere end 10 meter fra vandmiljøet 

(vandløb og søer mv.). 

- Må i prydplanter ikke anvendes nærmere end 30 meter fra 

vandmiljøet (vandløb og søer mv.). 

Det er usikkert, hvornår midlet bliver markedsført! 


Et kig på solbær 

og kirsebær i Polen 

Et besøg på forsøgsstationen i 

Skiernewice, hos bæravlere i 

Lublin-området, på én af Agranas 

fabrikker samt på maskinfabrikken 

Weremczuk efterlod 

mange indtryk hos 17 danske 

solbær- og kirsebæravlere, da de 

midt i juni brugte fire dage på 

en tur til Polen arrangeret af 

GartneriRådgivningen. 

TEKST: SOLBÆRAVLER KURT PEDERSEN 

FOTO: KIRSTEN STENTEBJERG-OLESEN 

På forsøgsstationen i Skiernewice viste solbærforskeren 

Stanislaw Pluta os rundt i 

forsøgene. Et koldt og vådt forår i Polen gav 

dårlige bestøvningsforhold. Polske forsøg 

viser, at manuel bestøvning med en børste 

er bedst, humlebier er næstbedst, men hvis 

det er meget stille vejr under blomstringen, 

er blæst fra en tågesprøjte uden vand en 

rigtig god metode, der i bedste fald kunne 

forøge udbyttet med 20-50 procent. 

Solbærsorter i Polen 

Den mest plantede solbærsort i Polen er 

Tiben – en krydsning mellem Titania og 

Ben Nevis – og dernæst kommer Ben Hope. 

Også Tisel plantes en del, da den blomstrer 

tidligt og har et højt C-vitaminindhold. 

En ny, interessant sort er Ruben, der 

er en krydsning mellem en skotsk og en 

russisk sort. Ruben var den højst ydende 

sort i forsøgene i 2007. Ruben er dog ikke 

resistent mod mider. Det skulle sorten 

Ores – en krydsning mellem en russisk og 

en polsk sort – til gengæld være. Sorten 

Titania fravælges i Polen på grund af ustabilt 

udbytte. 

Stanislaw Pluta skønnede den polske solbærhøst 

i år til maksimalt 120.000 ton. 

Den dårlige høst 2007 gav kun 95.000 ton. 

Mange små arealer udgår af produktion. 

Kirsebærforsøg 

I Skiernewice så vi også kirsebærforsøg, 

blandt andet et plantningsforsøg til høst 

med portalhøster. Her må træerne højest 

blive tre meter høje. Planteafstanden er 

halvanden gange fire meter. Træerne beskæres 

til en enkelt stamme med bløde sidegrene. 

Der kan høstes cirka to hektar 

om dagen. Udbytteniveauet er på 10-15 

ton per hektar. 

Salgsforening 

Vi besøgte to avlere, der er medlem af 

salgsforeningen Strunozad. Foreningen har 

74 producenter med tilknyttede konsulenter. 

Bedrifterne varierer i størrelse fra 2,5 

hektar til 50 hektar. Hovedafgrøden er 

æbler, og det er også dem, der prioriteres 

højst i pasningen. Æblerne gav et betydeligt 

dækningsbidrag i 2007, på trods af at 

der kun var 80 procent af en normal høst. 

Foreningen råder over kølehuse og høster 

årligt 10.000 ton æbler, 1.000 ton solbær 

og 800 ton kirsebær. Det største problem 

for avlerne er at skaffe arbejdskraft til æblehøsten. 

Gruppens 150 hektar solbær 

høstes maskinelt. Der mangler effektive 

midler mod solbærknopgalmider, og i de 

plantager, vi så, var ribbesvind et problem. 

Det blev nævnt, at man forventer, at en 

stor del af produktionen i løbet af de 

næste 15 år vil flytte til Ukraine, hvor der 

nogle steder er ideelle forhold til frugtog 

bæravl. 

Maskinfabrik 

Undervejs besøgte vi også maskinfabrikken 

Weremczuk, og her fik vi en demonstration 

af fabrikkens formåen, blandt andet helrækkehøsteren 

’Viktor’ med læsseelevator. 

En bugseret helrækkehøster er under udvikling, 

og en bugseret portalhøster til kir- 

SOLBÆR 

POLSKE FORSØG - Den polske forsker Stanislaw Pluta viste de danske besøgende rundt i forsøgsmarkerne 

på forsøgsstationen i Skierniewice. 

sebær er i produktion. Fabrikken tager gerne 

udfordringer op ud fra avlernes ønsker. 

Agrana 

Den sidste dag besøgte vi Agranas fabrik, 

der har en pressekapacitet på 600 ton bær 

per dag. De var netop ved at presse jordbær, 

der denne dag blev afregnet med cirka 

fire kroner per kilo. Afregning finder 

sted efter cirka 14 dage. Jordbærrene leveres 

i storkasser, og der presses 200-400 

ton om dagen. Saften koncentreres og opbevares 

på frost for at bevare farven. Fabrikken 

har tankkapacitet til 9.000 ton 

koncentrat. 

Fremtid 

Det er mit indtryk, at Polen ikke prioriterer 

solbærproduktionen særlig højt for tiden. 

Men hvis prisen stiger, vil produktionen 

øges, blandt andet med hjælp fra et EUprogram 

med 40 procent tilskud til visse 

tiltag. 

Den polske produktion af kirsebær lider under 

høje lønninger, men er på vej til at blive 

omlagt til mekanisk høst. Æblearealet 

vil blive reduceret, måske til fordel for industribær 

på grund af manglende arbejdskraft. 

Danske producenter må indstille sig på, at 

vi kun kan være konkurrencedygtige, hvis vi 

kan opnå højere udbytter, lavere produktionsomkostninger, 

en bedre frugtkvalitet 

og dermed højere pris for bærrene.l 


KIRSEBÆR KICK-OFF 

Rundhåndet uddeling 

af sødkirsebær 

De danske kirsebæravlere markerede 

for første gang nogensinde 

starten på kirsebærsæsonen 

ved arrangementet Kirsebær 

Kick-off 2008 på Islands Brygge. 


Spis alle dem I kan! 

Sådan lød den glade opfordring fra de danske 

sødkirsebæravlere, da de den 17. juli 

indtog ’Festpladsen’ på Islands Brygge og 

delte store flotte, mørke og saftige sødkirsebær 

ud til københavnerne. 

Hvad koster de, spurgte de mange, nysgerrige 

forbipasserende. 

Ingenting, lød svaret. - De er gratis i dag. 

Og det lod sig ikke sige to gange. Københavnerne 

spiste de bær, de kunne … og lidt 

flere til. Mange ville også gerne have et par 

håndfulde med på vejen, så der røg mange 

kirsebær ned i indkøbsnet, i barnevogne og 

i kræmmerhuse, som enkelte opfindsomt 

lavede af en udrevet side fra sidste nummer 

af magasinet ’Sæson’ – det lå behændigt 

til fri afbenyttelse. 

Forbrugerne blev badet i lækre, fynske 

sødkirsebær en hel eftermiddag, og mellem 

de mange kirsebærsten, der blev spyttet 

ud i de opstillede skraldespande, lød 

adskillige positive bemærkninger: - Uhm, 

hvor de smager! Hvor kan man købe sådan 

nogle? De er meget flottere end dem i butikkerne? 

Hvad hedder sorten? Hjemme i 

min have tager fuglene dem alle sammen! 

700 kilo kirsebær 

Det var foreningen Danske Sødkirsebærproducenter, 

der stod bag arrangementet, 

kaldet ’Kirsebær-Kick-off 2008 – vi bader 

jer i kirsebær’. Sammen med Frugtformidlingen 

og 6 om dagen var avlerne Søren 

Hvenegaard Lassen, Mads Mortensen, 

Thomas Nybro og Kim Nielsen draget til 

hovedstaden med 700 kilo kirsebær for at 

gøre forbrugerne – og ikke mindst pressen 

– opmærksomme på, at årets kirsebærsæson 

begynder nu. Sødkirsebærpiger 

med fyldte kurve gik rundt i gaderne og 

delte bær ud, og der var konkurrence om, 

hvem der kunne spytte længst med kirsebærsten. 

Islands Brygge var udvalgt som pletten på 

Danmarkskortet til dette arrangement, 

blandt andet fordi havnebadet og de grøn- 

ne plæner på gode sommerdage virker 

som et fluepapir. På Kick-off dagen sneg 

temperaturen sig imidlertid kun op på 19- 

20 grader, så mylderet af badegæster udeblev. 

Islands Brygge er de senere år blevet 

avantgardekvarter i København. Gadebilledet 

præges ikke længere af industribygninger, 

men af luksuriøse ejerlejligheder, cafeer, 

gallerier og små butikker. En snes lokale 

butikker bakkede op om arrangementet 

og havde pyntet vinduerne med sødkirsebær 

og bød kunderne på smagsprøver. 

Flotte bær i år 

Sødkirsebærrene begejstrede publikum. 

Bærrene var meget store, flotte, mørke og 

saftige. 

- Vejret har været fordelagtigt i år, og det 

har ikke regnet så meget, så derfor er der 

næsten ingen revnede bær. Udbyttet er 

desværre halveret i mange plantager, fordi 

frosten i påsken var for hård. Det betyder, 

at de resterende bær på træerne fik bedre 

plads til at blive meget store, fortæller 

Søren Hvenegaard Lassen, der selv plukker 

på syv hektar sødkirsebær i år. 

Den danske produktion af sødkirsebær er 

på omkring 80 hektar, og cirka halvdelen 

er dækket med regntag. Det samlede udbytte 

i år var cirka 150 ton. 

Frivillige kræfter 

Det er frivillige kræfter blandt avlerne i 

foreningen Danske Sødkirsebærproducenter, 

der trak det store læs for at få Kirsebær-Kick-off 

stablet på benene. Især fore- 

ningens formand, Søren Hvenegaard Lassen, 

gjorde et stort stykke koordineringsarbejde. 

Arrangementet kostede omkring 70.000 

kroner, som dels kom fra foreningens egen 

kasse, dels blev finansieret af GAU. Pengene 

er brugt til udarbejdelse af to pressemeddelelser, 

pressekontakt, plukkeløn, 

Frugtformidlingen og rekvisitter i form af 

pavillon, presenning med mere. 

Kragelund Kommunikation var hyret til at 

stå for kontakten til pressen. Bureauet har 

efterfølgende målt effekten af de to pressemeddelelser, 

og den viser et samlet læser-/seertal 

på over tre mio. fordelt på en 

række dagblade og lokalblade. Desuden 

sendte både DR Sommervejret og TV2 Fyn 

indslag fra sødkirsebærplantager.l 


700 KILO KIRSEBÆR - Kirsebæravlerne 

delte sødkirsebær 

ud i lange baner og øste 

ud af deres viden om alt lige 

fra kirsebærsorter og sunde 

indholdsstoffer til gode råd 

om brugen af kirsebær i 

mad og drikke. 

PINEN - Kirsebær Kick-off blev holdt 

på ’Festpladsen’ på Islands Brygge under 

den gamle Limfjordsfærge, Pinen, 

der er lagt på to søjler med bunden i 

vejret. 

LANGSPYT - Konkurrencer i langspyt med 

kirsebærsten. Det længste spyt blev målt 

til 13,5 meter. 

KIRSEBÆRPIGER - Tre søde, kirsebærpiger 

delte friskplukkede 

kirsebær ud til publikum. 

KIRSEBÆR KICK-OFF 

KOORDINATOR – 

Formanden for 

Foreningen Danske 

Sødkirsebærproducenter 

Søren Hvenegaard 

Lassen fra 

Marslev ved Kerteminde 

koordinerede 

Kirsebær Kick-off 2008. 


SØDKIRSEBÆR 

KOMBINATIONSVÆGT - Kombinationsvægten, som Søren Hvenegaard Lassen har investeret i, har otte vejebeholdere. Med to grams nøjagtighed 

vejes 350 gram sødkirsebær af, inden de fyldes i plastbakken. 

Første danske anlæg 

til pakning af sødkirsebær 

Søren Hvenegaard Lassen 

har investeret i et anlæg til 

automatisering af pakkeprocessen 

af sødkirsebær. 

Anlægget reducerer spildet 

og forbedrer effektiviteten, 

uden at det går ud over 

bærkvaliteten. 



Sødkirsebær er flotte, blanke, lækre og 

skinnende, når de lige er plukket. Og så 

smager de, så fuglene synger. 

Men når bærrene kommer ud i supermarkederne, 

kan de hurtigt blive lettere skadet, 

hvis de sælges i løs vægt. Her håndterer 

forbrugerne nemlig selv bærrene og vejer 

den ønskede mængde af. Og så går 

glansen hurtigt af ’sankt gertrud’. 

Det problem kan løses ved at pakke sød- 

kirsebærrene i små portionsbakker med 

låg, så kunderne hverken skal veje bærrene 

eller håndtere dem på anden vis. 

Små bakker 

Søren Hvenegaard Lassen fra Selleberg 

ved Marslev på Østfyn har de seneste to 

år praktiseret at pakke sødkirsebær i flade 

plastbakker med låg. Første år, hvor 

høsten var meget beskeden, foregik pakningen 

med håndkraft. Det viste sig hurtigt 

at være en dyr metode i arbejdslønninger, 

og den gav også for store vægtudsving 

på bakkerne. Butikkerne var imidlertid 

begejstrede for bakkerne, og da Søren 

Hve ne gaard Lassen i år fik lavet en fast aftale 

med Coop om ‘bakkepakning’, tog han 

beslutning om at investere i et anlæg til 

formålet. Han gik på jagt efter en maskine, 

der kunne klare automatisk afvejning og 

pakning af bærrene. Efter at have set på 

forskellige løsningsmuligheder, faldt valget 

på en maskine fra Odense-firmaet 

New tec, der er kendt for mange forskellige 

slags pakke- og dispenseringsmaskiner 

til fødevareindustrien. 

SORTERING – Der er syv medarbejdere om 

at betjene sorteringsog pakkeanlægget. Én 

person henter bær på kølerummet og hælder 

bærrene på bufferbåndet. Fire personer 

sorterer, og to personer sætter låg på og 

pakker i kasser. På billedet sorteres dårlige 

bær fra, og klaserne deles, så bærrene ligger 

enkeltvis. 


FÆRDIGVARE - Bakke med låg med 350 

gram sødkirsebær fra Selleberg. 

Præcis afvejning 

Den indkøbte maskine består af tre dele: 

En kombinationsvægt, en bakkedispenser 

og en fylde- og transportenhed. Først hældes 

kirsebærrene på et bufferbånd, og derfra 

falder de langsomt ned på et sorteringsbånd, 

hvor de dårlige bær sorteres fra 

og klaserne deles, så bærrene ligger enkeltvis. 

Derefter fragtes bærrene med en 

elevator op til kombinationsvægten med 

otte vejebeholdere, der åbner på skift, så 

bærrene falder ned i en skuffe. Maskinen 

kombinerer de skuffer, hvor vægten af kirsebærrene 

tilsammen udgør 350 gram, før 

de fyldes i en bakke og transporteres videre 

til et pakkebord. På manuel vis sættes 

der her låg på bakken, og til sidst sætter en 

maskine en etikette med lot-nummer på 

låget. Alle bånd og faldveje i maskinen er 

skånsomme, så bærrene får en nænsom 

behandling i hele processen. 

FYLDEENHED - Anlæggets kapacitet er 250 

kilo per time, når bærrene kommer fra overdækkede 

træer. Fra træer uden overdækning 

er kapaciteten 150-175 kilo bær i 

timen. 

Anlægget har Søren Hvenegaard etableret 

i et nyindrettet pakkerum på 190 kvadratmeter 

med nyt betongulv, lyse vægge og 

lofter og store vinduer, så der er et godt og 

venligt arbejdsmiljø i rummet. Desuden er 

der sørget for gode arbejdsstillinger til de 

ansatte, blandt andet med ståstole og aflastningsmåtter. 

Rummet støder op til et nyindrettet kølerum 

på 98 kvadratmeter. Kølerummet er 

indrettet, så et rullebord går gennem en 

sluse ind i rummet. På den måde kan kasserne 

med sødkirsebær fra marken rulles 

ind på køl uden at åbne døren til kølerummet, 

og uden at man skal færdes i rummet 

med beskidt fodtøj og redskaber. På samme 

måde kan de færdigpakkede bær 

sluses ind i kølerummet på et rullebord direkte 

fra pakkerummet. Det giver den hurtigste 

nedkøling af bærrene både før og 

efter pakning. 

Ikke billigt 

Indkøb af kombinationsvægten, bakkedispenseren 

og fyldeenheden har kostet 

380.000 kroner. EU og Fødevareministeriets 

Landdistriktsprogram har givet tilskud 

til denne investering samt til installationen. 

Herudover er der investeret 194.000 

kroner i diverse transportbånd, rullebaner, 

rulleborde og etiketpåsætter. Indretning af 

selve bygningen med nyt gulv, vægge og 

kølerum andrager 935.000 kroner. Alt i alt 

løber investeringen op i godt halvanden 

mio. kroner. 

- Det er et stort beløb, men jeg vil gå langt 

for at optimere på bærkvaliteten både i 

plantagen og i forbindelse med sortering 

og pakning. Måske er det her for langt, lyder 

det eftertænksomt fra Søren Hvenegaard 

Lassen. Men han er samtidig godt 

tilfreds med, at han ikke har fået en eneste 

reklamation fra kæderne de senere år. 

Solgt på forhånd 

Bærrene sælges igennem Gasa Odense, og 

i år er en stor del af produktionen solgt på 

kontrakt til Coop, omkring 50.000 bakker a 

350 gram. Afregningen til Søren Hvene - 

gaard har ligget på 35-36 kroner per kilo. 

Udgifterne til vægt og pakning ligger på 

3,50-4,00 kroner per kilo til arbejdsløn 

samt afskrivning og forrentning af det automatiske 

pakkeanlæg. Hertil kommer en 

bakkepris på 0,91 kroner per styk inklusive 

låg – omregnet giver det en udgift til emballage 

på 2,60 kroner per kilo. Engroskassen 

koster 0,50 kroner per kilo kirsebær, og 

plukkelønnnen er på 6,50 kroner per kilo 

plus feriepenge. 

- Da jeg kun skal bruge veje- og pakkemaskinen 

i en begrænset del af året til sødkirsebær, 

vil jeg tilbyde lønpakning, hvis 

andre skulle være interesseret i at få vejet 

og pakket et produkt i mindre enheder på 

SØDKIRSEBÆR 

Selleberg. Jeg overvejer også lønpakning 

for andre sødkirsebæravlere, men nu vil jeg 

lige vurdere maskinens kapacitet efter 

denne første sæson. 

Søren Hvenegaard sælger også sødkirsebær 

direkte til kunderne fra sin flotte kirsebærbod 

ved vejen. Her holdes kirsebærrene 

friske og kølige i en døgnåben 

salgsautomat, og desuden er der personlig 

betjening fra klokken 11 til 18. Prisen for 

en bakke sødkirsebær med 500 gram er 

her 25 kroner i hele sæsonen. l 

FAKTA 

Søren Hvenegaard 

Lassens plantage 

Søren Hvenegaard Lassen plukker på 

syv hektar med sødkirsebær, heraf er 

de fire hektar overdækket med regntag 

af mærket Vöen. Sorterne er primært 

Kordia, Regina og Karina. 

Træerne, der kultiveres som spindeltræer, 

er plantet på grundstammen 

Colt på halvanden gange 3,5-4,0 

meter. De vokser forholdsvis kraftigt, 

især på frisk jord. Væksten styres 

dels ved en konsekvent beskæring af 

træerne i foråret, hvor de stejle grene 

og grene med spidse vinkler fjernes, 

dels ved rodbeskæring. Næste 

gang, der skal plantes sødkirsebær 

på Selleberg, vil Søren Hvenegaard 

forsøge at undgå den kraftige vækst 

ved at anvende grundstammen Gisela 

5. 

Udbyttet i Sellebergs kirsebærplantage 

lå i år på 37 ton i alt. 

Frugtturisme 

Som noget nyt er Søren Hvenegaard 

i gang med at genetablere en kirsebærhave 

på Selleberg lige som i 

gamle dage. Til formålet har han 

plantet en hektar sødkirsebær med 

syv sorter, og den nye have forventes 

at åbne i 2011, hvor gæster mod 

entre tilbydes besøg på herregården 

og spisning af sødkirsebær direkte 

fra træerne. Desuden pusler han 

med tanker om andre tiltag. 

SØDKIRSEBÆRAVLER 

SØREN HVENEGAARD LASSEN. 


ÆBLER 

ØKOLOGISKE KERNEFRUGTAVLERE 

En kamp for overlevelse 

Det er svært at dyrke æbler 

og pærer på økologisk vis. 

Der er for lidt sikkerhed i 

produktionen, fordi der 

mangler midler til bekæmpelse 

af svampe og skadedyr. 

I stedet må avlerne 

læne sig op af de økologiskedemonstrationsprojekter, 

der i år har fokus på 

biologisk bekæmpelse af 

pærebladlopper, spindemider, 

skurv og meldug. 

TEKST OG FOTO: KIRSTEN STENTEBJERG-OLESEN 


Udbudet af dansk produceret økologisk 

frugt kan ikke hamle op med efterspørgslen. 

Der mangler store, professionelle producenter, 

der tør tage udfordringen op og 

lægge om til økologisk produktion. Fakta er, 

at ingen rigtig tør, fordi der i allerhøjeste 

grad mangler dyrkningssikkerhed i dansk, 

økologisk frugtproduktion. Det gør det 

svært at træffe aftaler med de store afsætningskanaler 

om mængder af betydning. 

Kæderne foretrækker derfor ofte udenlandske 

leverandører, hvor mængder og 

priser kan aftales for en længere periode. 

Nødråb om midler 

Et af problemerne er, at vi i Danmark 

mangler midler til skadedyrsbekæmpelse i 

økologisk frugtavl. I øjeblikket findes der 

kun larvemidlerne Dipel og Madex. Dipel 

virker først, når temperaturerne er over 15 

grader, og Madex er et selektivt middel 

mod æbleviklerens larve. Midler som Neem, 

Kvassia, Pyrethrum og feromonforvirring 

anvendes i landene omkring os, og 

dem har vi ligeledes brug for i Danmark, 

hvis dansk, økologisk frugtavl skal overleve, 

også på kort sigt. 

I de økologiske demonstrationsprojekter 

har vi et ønske om at kunne anvende midler 

mod flere skadedyr, herunder bladlus, 

men det er indtil nu ikke lykkedes at få tilladelse 

til brug af disse. 

I tre økologiske plantager vil vi i løbet af 

sæsonen demonstrere skånsomme dyrkningsteknikker 

for at opnå så optimal be- 

Rovtæger, Anthocoris nemoralis, i transportbæger med popcorn. Popcorn anvendes for at 

give dyrene er større overflade at bevæge sig på. Der skal udsættes cirka 1.400 rovtæger per 

hektar. 

kæmpelse af sygdomme og skadedyr som 

mulig. 

Rovtæger mod pærebladlopper 

Pærebladlopper, Psylla pyri, er et af de skadedyr, 

der kan være totalt ødelæggende 

for pærerne. En rovtæge med navnet Anthocoris 

nemoralis er meget effektiv til at 

kontrollere og bekæmpe pærebladlopper. 

Tægen æder foruden pærebladlopper også 

mange andre typer insekter, herunder 

bladlus, mølæg og -larver samt flere midearter. 

Rovtægen er en god flyver og bevæger 

sig aktivt rundt i plantagen. Nymferne, 

som ikke har vinger, nøjes med at 

kravle rundt i træerne. 

Hver hun lægger 100-200 æg i et livsforløb. 

Æggene er vanskelige at se, fordi de 

lægges i plantevævet, specielt i skudspidser. 

Ægstadiet varer cirka syv dage, så 

klækkes nymfen, der gennemløber fem 

stadier i løbet af 16-18 dage. Rovtægen 

har tre generationer hvert år. Både nymfer 

og voksne dyr æder pærebladlopper i alle 

stadier. 

Anvendelse 

I demonstrationsprojektet vil vi opbygge 

en bestand af Anthocoris i plantagen på et 

tidligt tidspunkt, før den naturlige bestand 

har opformeret sig i tilstrækkeligt omfang. 

Den kommer ofte for sent frem, nemlig 

først når temperaturen er over 10 grader, 

og på det tidspunkt kan pærebladlopperne 

have forårsaget så stort et angreb, at de 

naturligt forekommende rovtæger (næbtæger) 

ikke kan få overtaget. 

Anthocoris fordeles på de unge skud ved 

hjælp af biobokse (se billedet side 399 til 

venstre), der sikrer, at dyrene ikke falder 

398 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008398 

FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2008

ned på jorden. Det anbefales at udsætte 

1.400 rovtæger fordelt i centrum af plantagen 

og eventuelt ekstra i ’hotspots’ på 

steder med mange pærebladlopper. 

Rovmider mod spind og rust 

Spindemider kan også være en stor gene i 

frugtdyrkningen, og da der ikke findes økologiske 

midler mod disse, er rovmider den 

eneste mulighed for at overkomme problemet. 

Hvis man kan få en naturlig balance 

mellem rovmider og spinde- og rustmider, 

kan kemisk bekæmpelse helt undgås. 

Rovmiderne kan flyttes fra parceller i plantagen, 

hvor der er mange rovmider til parceller, 

hvor der mangler rovmider. Det 

gøres i august ved at klippe skud af træer 

med mange rovmider og flytte de friskklippede 

skud til træer, som mangler rovmider. 

I takt med at grenen visner, flytter 

rovmiderne over på de friske blade. 

Man kan også købe bånd med rovmider til 

udsætning i frugttræerne. Båndene placeres 

efter modtagelsen på grene af hvert 

andet eller hvert tredje træ ved hjælp af 

en tøjklemme. I april måned kravler rovmiderne 

ud af båndene og fordeler sig i løbet 

af vækstsæsonen på træerne. Egentlig 

kontrol med spinde- og rustmider kan 

først forventes året efter udsætning. Det 

skyldes, at rovmiderne skal bruge en 

sæson til at sprede sig i træerne. Rovmiderne 

forbliver normalt på træet i hele 

dets levetid, og derfor er det nok med én 

udsætning. 

Da rovmider på filtbånd skal bestilles trekvart 

år før udsætningen i plantagen, er 

det lige så hurtigt at producere dem selv. 

Frugtavlerne Henning Bæk i Odense og 

FAKTA 

I plantagen hældes rovtæger i en lille papæske, der hænges på en 

gren i pæretræer, i nærheden af pærebladloppeangreb. Papæskerne 

sikrer, at dyrene bliver på træerne og ikke falder ned på jorden. 

Demonstrationsplantager 

i 2008 

De tre demonstrationsplantager ligger 

hos 

- Poul Rytter Larsen, 

Harndrup Skov Økologi. 

- Laust Jensen, 

Vesterled Frugtplantage I/S, Fejø. 

- Henning Bæk, Allesø Frugt. 

Poul Rytter Larsen i Harndrup Skov laver 

selv rovmider i deres konventionelle plantage 

ved at skåne et område i plantagen 

for pesticider. Rovmiderne flyttes over i de 

økologiske plantager i løbet af august 

måned. 

Svovl mod skurv og meldug 

I 2008 vil vi demonstrere optimal anvendelse 

af svovl overfor skurv og meldug baseret 

på nye strategier fra udlandet. Her 

viser det sig, at man får en væsentlig bedre 

virkning af svovl ved udsprøjtning før og 

under regnvejr. I Danmark sprøjter vi normalt 

med svovl lige efter regn. 

Vi vil demonstrere tre sprøjtestrategier: 

- Sprøjtning med svovl før regnvejr, 4 kilo 

per hektar. 

- Sprøjtning med svovl under regnvejr, 2 

kilo per hektar. 

- Sprøjtning med svovl efter regnvejr, 4 

kilo per hektar. 

I de tre demonstrationsplantager bliver der 

i år sprøjtet før og under regnvejr samt efter 

regn. Når regnen er hørt op, er der iføl- 

ÆBLER 

ge den hollandske konsulent Marc Trapman 

cirka syv timer til at bekæmpe de ascosporer, 

der har etableret sig på bladene. 

Elektronisk varsling 

Ved at anvende et elektronisk varslingsprogram 

mod æbleskurv kan man optimere 

anvendelsen af svovl og måske reducere 

antallet af sprøjtninger. RimPro er et 

sådant varslingssystem, som er udviklet til 

æbleskurv. I to af demonstrationsplantagerne 

vil der i år blive behandlet dels efter 

varsling i RimPro programmet, dels efter 

Mills skurvtabel. 

Et andet program, Cydia, anvendes til vars - 

ling for æblevikleren. Programmet er baseret 

på graddage for udviklingen og befrugtningen 

af æbleviklerens æg, hvorved 

det kan forudsiges, om der vil blive angreb 

af æbleviklerens larve. Æblevikleren sværmer 

kun på lune aftener med temperaturer 

over 12-15 grader. Cydia programmet 

vil i år blive anvendt i to af demonstra - 

tionsplantagerne og også blive sammenlignet 

med anvendelse af fælder med feromonkapsler. 

I begge plantager er programmet 

installeret på vejrstationen Davis 

Vantage Pro 2, men det kan også installeres 

på andre vejrstationer. 

I Holland anvender man ikke fælder i forbindelse 

med feromonforvirring af æblevikleren. 

I stedet anvendes Cydia programmet, 

der opstiller prognoser i relation til 

klimadata samt umodne, befrugtede og 

klækkede æg. Det skulle give en bedre timing 

for bekæmpelse af æblevikleren med 

Madex.l 

Demonstrationsprojekterne er støttet af GAU og 

Fødevareerhverv. 

Filtbånd med rovmider hænges op i plantagen med en tøjklemme. 

Rovmiderne er kun 0,3 millimeter lange og er vanskelige at se uden 

lup. 


JORDBÆR 

Gødevanding kan påvirke 

frugtkvaliteten 

FREMVISNING - Søren Olesens anlæg til gødevanding blev vist frem ved demonstra - 

tionen. Yderst til højre er en 30 kubikmeter vandtank, i midten stamopløsningen og til 

venstre beholderen med syre. På væggen hænger to Dosmatic gødningsblandere. 

GartneriRådgivningen holdt 

i juli et temamøde om gødevanding 

i jordbær. 



Anvendelse af gødning på marken eller i 

plantagen kræver regnvejr eller vanding 

for at få gødningen opløst, så planterne 

kan få gavn af det. Hvis man i stedet anvender 

gødevanding ved man til gengæld, 

at næringsstofferne er til rådighed med 

det samme. Måske er det derfor, at interessen 

for gødevanding af frugtog bærkulturer 

er stigende, selv om det er en forholdsvis 

dyr løsning. 

I et projekt finansieret af FødevareErhverv 

og GAU har GartneriRådgivningen i 2008 

arbejdet med at implementere styring af 

gødevanding hos jordbæravlere. Målet er 

blandt andet at demonstrere, hvordan 

frugternes kvalitet og forbruget af ressourcer 

kan optimeres ved anvendelse af gødevanding. 

Regulering af indholdet af kvæl - 

stof, kalium og calcium har betydning for 

kvaliteten 

Mere faste bær 

Konsulent Bodil Damgaard Petersen fortalte 

på en demonstrationsdag midt i juli hos 

jordbæravler Søren Olesen i Eggeslevmagle 

på Vestsjælland om teknikken og om fordelene 

ved brug af gødevanding i jordbær. 

- Gødevanding sikrer en optimal placering 

af næringsstofferne, og det er en fleksibel 

måde at gødske på, idet man hurtigt kan 

ændre på gødningsplanen. Desuden bruges 

gødevanding ikke kun for at øge udbyttet, 

men også for at forbedre kvaliteten. Hvis 

jordbær optager for meget vand uden 

næring, bliver de nemmere bløde og smattede, 

sagde Bodil Damgaard og fremviste 

en bakke med sammensunkne jordbær, 

som hun havde købt et par dage forinden. 

GartneriRådgivningen har med hjælp fra 

væksthuskonsulenter i det tidligere DEG 

Greenteam fået udarbejdet et IT-program, 

der tager højde for kulturernes normer. Typisk 

vandes jordbær med gødevand en til 

to gange om ugen, resten af tiden vandes 

med rent vand. Hvis der vandes med gødning 

hver gang, bliver gødningsforbruget 

for stort. 

pH er vigtig 

I praksis laver man en koncentreret gødningsblanding 

– en stamopløsning – der 

består enten af enkeltgødninger eller blan- 

dingsgødninger. I stamopløsningen skal der 

også tages højde for råvandets indhold af 

næringsstoffer og bikarbonat. Indholdet af 

bikarbonat påvirker pH i vandingsvandet, 

SANDFILTER - Et sandfilter er et mekanisk filter, 

der renser bassinvandet for urenheder. 


SYREINDIKATOR – Små, praktiske strips kan anvendes til hurtig aflæsning 

af vandingsvandets pH og dermed indholdet af syre. 

der igen har stor betydning for tilgængeligheden af næringsstoffer 

i vandingsvandet. pH i vandingsvandet skal altid nedjusteres 

ved hjælp af syre, hvorved en stor del af bikarbonaterne fjernes, 

så surhedsgraden kommer ned på 5,8-6,0, inden vandingen 

påbegyndes. Det er vigtigt at måle - og også jævnligt kontrollere 

- pH i vandingsvandet ude ved planterne. 

Hos Søren Olesen er indholdet af bikarbonat i vandingsvandet 

usædvanligt højt, og det betyder, at der skal en stor mængde syre 

til for at få pH reguleret. Søren Olesen har også oplevet problemer 

med tilbagedannelse af bikarbonat, fordi vandingsvandet 

transporteres over store afstande i lukkede slanger. Det bevirkede, 

at pH steg ude ved drypstedet. En måde at løse dette problem 

på kan være at tilsætte syre til vandet i buffertanken, så 

det CO2, der dannes ved pH-sænkningen, kan slippe væk. 

Jordbær i tunnel 

Ved dyrkning af jordbær på friland er sænkning af pH ikke en 

nødvendighed, fordi jorden i sig selv udgør en stor buffer, og 

regnvandet hjælper med at holde pH nede. Hvis jordbær derimod 

dyrkes på bede dækket med plast, kommer der ikke meget 

nedbør til jorden, og her bør man derfor foretage pH-regulering. 

Endnu mere påkrævet er pH-styring, hvis jordbærrene dyrkes i 

tunnel. 

Økonomi 

Gødevanding er noget dyrere løsning end at gødske med fast 

gødning. Bodil Damgaard Petersen har beregnet, at omkostningerne 

til gødning ligger på omkring 6.500-7.500 kroner per 

hektar ved gødevanding. Hertil kommer investeringer i gødningsblandere, 

blandekar, vandtank med mere. 

Der er tillige en del arbejde forbundet med at lære systemet at 

kende og også med at bruge det i praksis, men Søren Olesen gav 

på demonstrationsdagen udtryk for, at han tror på gødevanding 

som et nyttigt redskab til at styre jordbærrenes kvalitet.l 

DOSMATIC – Gødningsblander, der kan arbejde med varieret vandgennemløb, 

og hvor gødningsindtaget kan reguleres trinløst. 

JORDBÆR / MARKEDSNYT 

Minister vil have 

datomærkning på frugt 

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) arbejder på at få 

EU til at indføre en datomærkning på frugt og grønt, så 

forbrugerne kan se, om butikkernes æbler og pærer er 

friske. Ifølge Ritzau er Eva Kjer Hansen godt klar over, at 

mærkning med plukningsdato ikke altid vil give forbrugerne 

klar og entydig information. For eksempel plukkes 

en række æble- og pæresorter, før de er modne, fordi de 

har en modningsperiode efter plukning. I sådanne til - 

fælde vil en mærkning foranledige forbrugerne til at tro, 

at produktet er mere modent, end det reelt er. 

Som det er nu, mærkes de fleste indpakkede fødevarer 

med sidste salgsdag, men det gælder ikke for frisk frugt 

og grønt, medmindre det er forarbejdet. 

Mærkning af fødevarer er harmoniseret i EUs mærkningsdirektiv, 

og der forhandles i øjeblikket om en revision 

af de gældende mærkningsregler blandt EUs fødevareministre 

på baggrund af et forslag fra EU-Kommissionen. 

- I disse forhandlinger arbejder jeg netop for, at samt - 

lige fødevarer skal mærkes med produktionsdato. 

Såfremt det lykkes at få indsat en bestemmelse i forordningen 

om mærkning med produktionsdato af alle 

fødevarer, vil der blive taget stilling til, hvordan denne 

mærkning skal udmøntes for frugt og grønt, og om det 

i givet fald skal ske ved mærkning med plukningsdato, 

siger Eva Kjer Hansen. 

Pakkedato og ikke plukkedato 

- Hvad skal forbrugeren med en plukkedato, det vil jo 

bare få dem til at tro, at det er gamle varer. 

Alle æbler og meget andet plukkes jo kun en gang om 

året, lyder kommentaren fra direktør Laurits Balle i 

Dansk Kernefrugt til ministerens forslag. 

- Når en vare er høstet, har det lige fra stenalderen 

været den store kunst at samle sit forråd, og få det til 

at holde længst muligt, så man kunne overleve om vinteren. 

Hvad skal man nu spise om vinteren, hvis forbrugeren 

ikke vil have “gamle” varer, spørger direktøren. 

- Hvis der skal en dato på æbler med mere, skal det 

være en pakkedato og ikke en plukkedato. I den forbindelse 

er det vigtigste, hvordan produktet har været opbevaret, 

og ikke mindst hvordan det opbevares i butik 

og hos forbruger, siger Laurits Balle, der mener, at en 

datomærkning kan skræmme forbrugeren til om vinteren 

at købe oversøiske æbler fra den anden side af jordkloden, 

og dermed belaste med et stort CO2 forbrug. 

- Mærkning er kommet på tale i forbindelse med brug 

af SmartFresh. Her er det en kæmpe misforståelse, at 

man tror, varerne kan holde sig i flere år. Fakta er, at der 

er tale om 10 til 14 dage længere hyldeliv, så virker 

SmartFresh ikke længere, og æblerne går i gang med at 

’gasse’ sig selv med ethylen. Så i forbindelse med brug 

af SmartFresh er der heller ikke behov for datomærkning, 

fastslår Laurits Balle. 

- Inden ministeren tager forhastede beslutninger om 

noget, som hun ikke ved ret meget om - ser det ud til - 

vil vi gerne invitere hende en tur ud i en plantage og ind 

på et frugtlager for at få syn for sagen. 


MIRABELLER 

Gå på slankekur 

med mirabeller 

Sundhedsværdien i de små 

mirabeller er meget stor. 

OVERSAT OG BEARBEJDET AF 

KIRSTEN STENTEBJERG-OLESEN 


Vi kalder dem mirabeller, men i virkeligheden 

er mirabellen blot en underart af 

blommer, Prunus domestica, der omfatter 

ægte blommer, svesker, reneklode og mira - 

beller. Ægte mirabeller er små, som oftest 

gule, lidt melede blommer, hvis frugtkød 

ikke slipper stenen ved modenhed. 

Det er kendt, at blommer - og altså også 

mirabeller - på en mild og naturlig måde 

regulerer fordøjelsen. I en artikel i det tyske 

tidsskrift Obstbau, fortæller Helga Buchter-Weisbrodt 

om blommers sundhedsværdi. 

Stoffet pektin nævnes som en afgørende 

substans, og i mirabeller er der 

desuden et højt indhold af sorbitol i sammenligning 

med de øvrige blommearter, 

tabel 1. Sorbitol er en sukkeralkohol, der 

anvendes som sødemiddel i industrien, 

blandt andet til diabetikere. 

Hjælp til at tabe sig 

Der er imidlertid ikke så mange vitaminer 

i mirabeller, tabel 2. Men det er bemærkelsesværdigt, 

at vitaminsammensætningen 

er meget harmonisk. Et forholdsvist højt 

indhold af B-vitamin hjælper på nervesy- 

TABEL 1 Mængden af sukkerstoffet 

sorbitol i blommers og 

mirabellers tørstof. 

Sort Procent 

sorbitol 

Stor Grøn Reneklode 21 

Nancy mirabelle 20 

Alm. Sveske 19 

Hanita 18 

Bühler 13 

President 10 

Althanns Reneklode 8 

Herman 5 

Stanley 4 

Ersinger 3 

Ruth Gerstetter 2 

Katinka 1 

Kilde: Silbereisen et al., Obstsortenatlas, Ulmer Stutt - 

gart, 1996. 

SORTEN NANCY - Mirabeller hører ligesom blommer til Prunus domestica. Mirabeller høstes i 

august og september og skulle være den rene sundhed. Foto: Kirsten Stentebjerg-Olesen. 

stemet, modvirker stress og er præsta - 

tionsfremmende. Også sporelementerne 

zink og kobber modvirker nervøsitet og 

uro. Sammen med det store indhold af fibre 

giver mirabeller således både psykisk 

og fysisk velbefindende. 

Mirabeller indeholder meget kalium, som 

hjælper væskebalancen i kroppen. Mirabeller 

hjælper i øvrigt med at binde overflødige 

fedtstoffer i tarmene og hæmme omdannelsen 

af kulhydrater til fedt. Derfor 

modvirker mirabeller fedme - hvem skulle 

tro det om en frugt, der smager så sødt? 

Modne frugter er mest sunde 

Hvis man lader mirabellerne modne godt 

på træerne, får de en rød kind. I denne røde 

farve findes store mængder af polyphenoler 

- anthocyaner - der beskytter mod 

sygdomme som hjertekarsygdomme og 

kræft. Summen af positive virkninger ved 

at spise mirabeller er stor. Ifølge forfatteren 

i den tyske artikel virker mirabeller positivt 

på en lang række forhold i kroppen: 

Tarmsystemet, fordøjelsen, immunsystemet, 

nervesystemet, koncentrationen, kulhydratstofskiftet, 

væskebalancen, fedtreguleringen, 

hjertet, cellemembranerne, grå 

stær, svulster og blodmangel.l 

Kilde: Buchter-Weisbrodt, Helga, 2007. Mirabellen – 

klein, aber oho! Obstbau 7, 436-437. 

TABEL 2 Indholdsstoffer 

i 100 gram 

friske mirabeller. 

Energi, kcal 64 

Vand 82 g 

Kulhydrat 14 g 

Samlet syre 1,1 g 

Tørstof1 0,7 g 

Protein 0,7 g 

Fedt 0,2 g 

Vitamin C 7 mg 

Vitamin E 0,6 mg 

Vitamin B1 0,06 mg 




Mineralstof 0,5 g 

Kalium 230 mg 

Calcium 12 mg 

Magnesium 15 mg 

Fosfor 33 mg 

Svovl 10 mg 

Jern 0,5 mg 

Kobber 0,1 mg 

Zink 0,1 mg 

Fluor 0,002 mg 

Jod 0,001 mg 

1. Cellulose, lignin, pentosan, m.m. 


Bestil dine jordbærplanter til sæsonen 2009 nu! 

Bendt Pyndt Karl Dyhre 

ProPlant 

Erik Pedersen Geert Lodberg 

Tlf. 20 15 98 30 Tlf. 40 75 48 55 Tlf. 40 37 02 10 Tlf. 40 14 07 22 

Weibull Danmark A/S · Tonsbakken 10 · 2740 Skovlunde 

Tlf. 44 92 75 00 · Fax 44 92 75 02 · forhandlerkontakt@weibulls.com 

Greenhouse builders and fi tters 

have stands at the Horti Fair - and 

provide a complete and worldwide 

impression of the current and 

future possibilities. 

75% of Horti Fair exhibitors are satisfi ed 

or very satisfi ed with the quality of 

the more than 46,000 trade visitors. 

YOUR WORLDWIDE HORTICULTURAL SHOWCASE 

WWW.HORTIFAIR.NL 

Planteskolen Vester Skovgård 

Din danske totalleverandør af sunde frugttræer og frugtbuske i de 

bedste sorter og kvaliteter til moderne frugtavl. 

Efterår 2008 / Forår 2009. 

Planter af såvel nye som gamle, sunde og højtydende frugtsorter inden 

for både industri- og konsumfrugt. Også mange sorter specielt velegnet 

til økologisk produktion. 

INDUSTRIFRUGT. 

Solbær, ribs og stikkelsbær: Meget stor produktion af certificerede 

planter og stiklinger ’AA’ og ’CAC’. 

Surkirsebær: De nyeste højtydende kloner. 

KONSUMFRUGT. 

Hindbær, sødekirsebær, blommer. 

æble og pærer. 

Mangler du inspiration, er du altid velkommen til at besøge 

planteskolen eller ringe. 

Vores hjemmeside og katalog vil være opdateret midt i september. 

Indhent uforbindende tilbud. 

Planteskolen Vester Skovgård · Annette og Ole Pedersen 

Nordrupvej 101 · DK 4100 Ringsted · Telefon 57 64 03 13 Fax 57 64 01 04 

Mail: vesterskovgaard@vesterskovgaard.dk · www.vesterskovgaard.dk 

More than 46,000 trade visitors 

attend the Horti Fair and 94% of them 

fi nd what they are looking for. 

Tomato growers go to the Horti Fair 

to fi nd out about new energy 

screens - and to be able to get 

the most out of optimization 

of the growing climate. 

14 - 17 October Amsterdam, the Netherlands 

HORTIF0151 FRUGT & GRONT.indd 1 04-07-2008 11:59:48 


ÆBLER 

SmartFresh tilladt i Danmark 

SmartFresh er blevet godkendt til brug i Danmark. Det aktive 

stof hedder 1-methylcyclopropen, forkortet 1-MCP, og må anvendes 

til holdbarhedsbehandling af æbler i lukkede, tætte kølerum. 

Midlet må ikke bruges senere end syv dage efter plukning. 

SmartFresh anvendes til at bevare fasthed, sprødhed og 

frugtsyre, og som sidegevinst opnås en vis forebyggelse over forekomst 

af skold på lageret. Når man udsætter frugten for luftarten 

1-MCP stoppes den videre modning. Det sker ved, at 1- 

MCP blokerer for ethylens modnende effekt. 

Før et lager kan behandles med SmartFresh, skal lageret godkendes 

af den danske ’service-leverandør’. 

Når et godkendt lager ønskes behandlet med Smart Fresh, er 

det også service-leverandøren, der installerer en generator til 

udvikling af 1-MCP på lageret. 

Før behandlingen går i gang, undersøges æblernes indhold af 

stivelse og deres hårdhed for at vurdere, om de har den korrekte 

modenhed. Behandlingen med SmartFresh foregår i ét døgn, 

hvorefter generatoren fjernes, og lageret udluftes. 

Begrænset anvendelse i 2008 

Det er firmaet Rohm and Haas, der sælger aktivstoffet, men det 

er firmaet AgroFresh, der skal stå for salget i Danmark. Henrik 

Sivertsen og Jens Jørgen Larsen fra SiLa Plantebeskyttelse ApS 

vil fungere som service-leverandører for AgroFresh i Danmark, 

og det bliver dem, som har kontakt til de danske lagre. 

SiLa Plantebeskyttelse har foreløbig kontaktet Dansk Kernefrugt, 

Ørskov Frugt samt GASA Odense med henblik på en begrænset 

anvendelse af Smart Fresh i 2008-2009. Det forventes, 

at disse lagre hver får mulighed for at tilføre Smart Fresh til to 

lagerrum. I år vil det fortrinsvis dreje sig om sorterne Elstar, Jonagold 

og Rubens, idet der er gode udenlandske erfaringer med 

at anvende Smart Fresh i disse sorter. Derudover vil man udføre 

forsøg med forskellige danske sorter for at få erfaring med, 

hvordan de reagerer på behandlingen. Æbler behandlet med 

SmartFresh eftermodner ikke på lageret, og det er derfor vigtigt, 

at de plukkes på det rigtige tidspunkt. 

MICHAEL NIELSEN, , GRØN PLANTEBESKYTTELSE 

Kom til Æblets Dag 2008 

Lørdag den 20. september 2008 er udnævnt til Æblets Dag, 

og i år er det Sakskøbing, som lægger hus til festlighederne. 

Startskuddet går klokken 10.00. Gartneribrugets Afsætningsudvalg 

har i år valgt slået tøjlerne sammen med Sydhavsøernes 

Frugtfestival. Dette samarbejde giver mulighed for skabe 

endnu mere opmærksomhed om begge arrangementer samt 

tiltrække endnu flere besøgende. 

Frugtfestivalen, som kører hele weekenden, disker op med det 

bedste af, hvad danske frugtplantager kan præstere indenfor 

frisk frugt og forædlede frugtprodukter. Desuden bliver der 

demonstrationer og smagninger med nationale og interna - 

tionale kapaciteter indenfor fremstilling af frugtøl, frugtbrændevin 

og frugteddike samt marmelade. Der afvikles også 

en frugtkagekonkurrence, et motionsløb og meget andet. 

Æbleavlerne er der også 

GAU har valgt at lade et stort afgrænset og overdækket område 

danne ramme om Æblets Dag. Hovedoverskrifterne for 

de mange aktiviteter bliver smag, viden og underholdning – 

Handlens reaktioner 

på SmartFresh 

Hos Dansk Supermarked hilser informationschef Erik Eisenberg 

ikke den danske godkendelse af SmartFresh velkommen. 

- Vi vil ikke sælge æbler – hverken danske eller udenlandske – 

der er behandlet med SmartFresh. Det har vi sagt i lang tid, og 

det holder vi fast i. Det indgår også som et af kravene til vore 

leverandører, ganske enkelt fordi vi tror, at forbrugerne helst vil 

have det sådan, siger Erik Eisenberg og tilføjer, at Dansk Super - 

marked ikke kræver dokumentation for, at midlet ikke er anvendt. 

- Vi bygger samhandel med vore leverandører på tillid. Selv om 

SmartFresh vist ikke kan påvises, så tror vi på, at tillid giver det 

bedste forhold. Hvis vi opdager, at tilliden brydes, så er vi iskolde. 

Æblerne vil ryge ud af butikkerne, og samhandlen ophører 

øjeblikkeligt, siger informationschefen. 

Dansk Supermarked agter heller ikke at skilte med, at æbler ikke 

er behandlet med SmartFresh. – Vi kan ikke lide negative 

mærkninger – altså skilte med, hvad varer ikke er behandlet 

med. 

Hos Coop tager man også klart afstand fra æbler behandlet 

med SmartFresh – uanset hvor de kommer fra. 

- I vore samhandelsbetingelser med udenlandske leverandører 

står der, at æblerne ikke må være behandlet med SmartFresh. 

Og når der er skrevet under på disse betingelser, går vi ud fra, 

at de bliver overholdt, fortæller Coops informationsdirektør 

Jens Juul Nielsen. 

- Hidtil har kravet ikke været nævnt i samhandelsbetingelserne 

med danske leverandører, men det vil det givetvis komme 

til nu, hvor midlet også er godkendt i Danmark. 

Lige som Dansk Supermarked vil Coop heller ikke skilte med, 

at æblerne er fri for SmartFresh. 

- Vi har fortalt vidt og bredt, at vi kun vil have rene varer, og 

det tror jeg, at forbrugerne udmærket er klar over, siger Jens 

Juul Nielsen. 

ANNEMARIE BISGAARD, GARTNERIRÅDGIVNINGEN 

for store og små. Udover at præsentere og hylde de mange 

forskellige æblesorter, vil der være masser af smagsprøver på 

æbler, æblemost samt andre æblelækkerier. Æbleavlere byder 

indenfor til en snak om æbleavl, lige som der vil være gode 

råd at hente om dyrkning af æbler i private haver samt sjove 

og lærerige konkurrencer. 

Dit eget æblearrangement 

Æblets Dag er startskuddet til en landsdækkende æblefest, 

som hylder æblet gennem hele efteråret rundt omkring i landet. 

Æbleavlere, som har lyst til at åbne dørene og invitere interesserede 

gæster indenfor, kan få omtalt sit arrangement 

på www.aeblefest.dk samt i nyhedsbreve. Kontakt Pernille 

Bech, GAU, på pbj@landbrug.dk eller telefon 33 39 45 44. 


Miljøministeren 

på besøg i Snaptun 

Torsdag den 14. august holdt Æble/Pære 

klubben høstmøde hos frugtavler Vagn 

Nielsen, Snaptun, Horsens. Efterfølgende 

var der debatmøde med miljøminister Troels 

Lund Poulsen på Snaptun Færgegård. 

Vagn Nielsen havde på forhånd sendt et 

brev til ministeren, hvor de væsentlige 

problemstillinger omkring plantebeskyttelsesmidler 

var nævnt. 

Zoneplacering 

Ministeren indledte mødet med at redegøre 

for de vanskelige forhandlinger omkring 

det nye direktiv (91/414) om markedsføring 

af pesticider. 

- Det er en klar sejr for Danmark, at vi har 

fået indføjet en vetoret i forhold til markedsføring 

af midler, fastslog Troels Lund 

Poulsen og tilføjede, at en placering i den 

nordlige zone ikke er til at ændre. – Zoneinddelingen 

må alt andet lige give jer flere 

midler til rådighed, og det må også gavne 

jeres branche. Det videre forløb omkring 

direktivet er, at det skal til den anden behandling 

i Europaparlamentet i efteråret, 

herefter håber kommissionen, at direktivet 

kan blive vedtaget. 

Sagsbehandlingstid 

Omkring sagsbehandlingstiden sagde Troels 

Lund Poulsen, at han allerede havde 

haft en grundig drøftelse med Miljøstyrelsen. 

- Det kan godt være, det kan blive bedre, 

men det høje faglige niveau skal bevares. 

Det nytter ikke at sjuske med godkendelserne, 

det kan få alvorlige konsekvenser, 

sagde ministeren. 

Fra salen pointerede Mogens Christensen, 

Dansk Gartneri, at den lange sagsbehand- 

lingstid for godkendelse af nye midler er et 

stort problem. Hvis man for eksempel kun 

har ét middel til at bekæmpe en skadegører, 

opstår der nemt resistens, og man 

risikerer at gentagne behandlinger er forgæves. 

Mogens Christensen opfordrede til 

at se på Sverige, hvor de har en målsætning 

for sagsbehandlingstiden. 

Økologi 

Frugtavler Poul Rytter efterlyste på vegne 

af en gruppe erhvervsøkologiske frugtavlere 

flere midler til brug i den økologiske 

produktion. I udlandet er der langt flere 

naturlige produkter til rådighed, men Danmark 

er et lille marked, og det er derfor 

også et spørgsmål om, hvem der kan eller 

vil få midlerne godkendt i Danmark. 

Endvidere påpegede Poul Rytter Larsen det 

forkerte i, at økologiske æbler fra udlandet 

uden problemer kan opnå det røde danske 

Ø-mærke, når de kommer til Danmark – 

også selv om de er produceret under andre 

vilkår end de danske økologiske æbler. 

Ministeren fandt, at erhvervet selv har en 

stor udfordring i at forklare, at dansk produceret 

frugt er bedre end tilsvarende importeret 

frugt. 

Kemikaliehandlingsplan 

Troels Lund Poulsen nævnte også, den nuværende 

pesticidhandlingsplan er ved at 

blive evalueret som udgangspunkt for 

drøftelserne af en ny pesticidhandlingsplan. 

Her vil der være mulighed for at 

komme med gode forslag til vurdering af 

miljøbelastningen og opgørelser af forbruget. 

Undervejs i debatten mindede Troels Lund 

Poulsen om, at han kun havde været mil- 

DEBATMØDE 

jøminister i seks måneder, og han ville ikke 

love noget konkret i forhold til de rejste 

problemstillinger. Men han var lydhør over 

for problemerne og understregede, at han 

blandt andet deltog i frugtavlermødet i 

Snaptun for at blive inspireret til det videre 

arbejde som minister.l 

TORBEN LIPPERT, DANSK GARTNERI 

MILJØMINISTER TROELS LUND POULSEN. 

Foto: Annemarie Bisgaard. 

Tyske priser på 

Gennemsnitspriser på det tyske engrosmarked for tysk produceret frugt. 

frugt og bær 

Priserne er angivet i kroner per kilo. 

Størrelse Sortering uge 25 uge 26 uge 27 uge 28 uge 29 uge 30 uge 31 uge 32 

Jordbær 25 mm + 17,05 18,10 20,26 26,44 25,97 28,93 27,43 20,01 

Hindbær 250 grams bakke 82,29 62,21 35,38 37,80 42,53 58,80 76,04 70,31 

Brombær 73,66 89,18 77,87 62,93 48,87 40,38 34,63 33,71 

Sødkirsebær 28 mm + 34,03 34,93 34,18 35,09 32,20 33,96 37,14 39,66 

Blåbær 250 grams bakke 86,30 75,22 58,51 50,98 46,11 42,72 38,68 40,42 

Blommer - 17,65 15,27 17,58 13,16 10,40 10,20 10,43 

Summerred 65 mm + - - - - 9,86 10,59 9,99 9,23 

Delbarestival 70-80 mm - - - - - - 11,94 11,86 

Priserne er baserede på op til syv tyske engrosmarkeder (Hamburg, München, Berlin, Stuttgart, Hannover, Köln, Frankfurt) og er omregnede fra euro til danske kroner med kurs 744. 

Priserne er inklusive emballage og eksklusive moms og fragt. Kilde: Der Markt - Obst & Gemüse. 


MOBIL GRØNGØDNING 

Mobil grøngødning 

med særlige egenskaber 

I den økologiske grønsags - 

produktion er der ofte behov 

for at kunne eftergødske 

med grøngødning, som 

er hurtigtvirkende og har et 

højt indhold af næringsstoffer. 

For kun ved at sikre 

at planterne er optimalt 

forsynet med næringsstoffer 

i hele vækstperioden, er 

det muligt at optimere udbytte 

og kvalitet af økologisk 

producerede grønsager. 

En hurtigvirkende grøngødning 

til eftergødskning er 

karakteriseret ved at have 

et meget lavt C/N-forhold 

og gerne et højt indhold af 

svovl, fosfor, kalium eller 

bor. 

TEKST: JØRN NYGAARD SØRENSEN 

OG KRISTIAN THORUP-KRISTENSEN 

DJF ÅRSLEV, AARHUS UNIVERSITET 

FOTO: JØRN NYGAARD SØRENSEN 

I økologisk produktion af grønsager kan eftergødskning 

være nødvendigt for at sikre 

udbytte og kvalitet. Afgrøden kan efter - 

gødskes med gylle eller anden husdyrgødning. 

På grund af risiko for smitte med kim 

fra husdyrgødningen er mange avlere af 

økologiske grønsager imidlertid tilbageholdende 

med at anvende gylle eller ajle. 

Problemet her er størst ved produktion af 

grønsager, som ikke varmebehandles, men 

spises rå. 

I stedet for husdyrgødning er det muligt at 

eftergødske med mobil grøngødning. Ved 

mobil grøngødning forstås en grønmasse, 

som flyttes fra en mark, hvor grønafgrøden 

dyrkes, til en anden mark hvor den anvendes 

som gødning til en salgsafgrøde. 

Grønmassen kan være frisk eller konserveret 

ved ensilering, kompostering eller 

tørring. I Frugt & Grønt (juni 2007) er de 

første resultater fra forsøg med frisk grønmasse, 

ensilage og grønpiller til porre og 

bladselleri beskrevet. 

TABEL 1 

Koncentration af P, K og S (procent) og B (ppm) i tørstof af grøngødninger 

med et særligt højt indhold, og i øvrige afprøvede grøngødninger. 

Næringsstof Plantearter med særlig høj koncentration Indhold i arter Indhold i øvrige 

med særlig høj 

koncentration 

plantearter 

P Havesyre, farvevajd, olieræddike 0,4-0,5 0,2-0,4 

K Cikorie, mælkebøtte, havesyre 4-5 2-4 

S Olieræddike, farvevajd, raps 0,4-0,6 0,1-0,4 

B Farvevajd, bibernelle, brændenælde 40-50 20-40 

Anvendelse af en mobil plantebaseret 

gødning til eftergødskning af grønsager er 

særlig relevant i de egne af landet, hvor 

der dyrkes mange økologiske grønsager, og 

hvor der er mangel på økologisk husdyr - 

gødning. 

Som ved konventionel dyrkning er der også 

i den økologiske produktion behov for 

at kunne eftergødske med gødning, som 

har særlige egenskaber, blandt andet et 

højt indhold af svovl (S) eller fosfor (P) eller 

en meget hurtig virkning. 

I denne artikel omtales resultater fra forsøg 

med forskellige grøngødninger til 

blomkål og grønkål. Resultaterne viser, at 

det ved valg af planteart og slættidspunkt 

er muligt at påvirke den kemiske sammensætning 

af grøngødningen, og at gødningens 

særlige egenskaber har stor betydning 

for grønsagsafgrødens udbytte og 

kvalitet. 

Særlige egenskaber 

I hvert af årene 2004-2006 blev der dyrket 

en lang række forskellige grøngødninger. 

Formålet var at udvikle gødninger med et 

særligt højt indhold af næringsstoffer, især 

S, P, kalium (K) og bor (B). I løbet af foråret 

eller tidlig sommer, når planterne var kommet 

i god vækst, blev der høstet et slæt. 

Det blev tilstræbt at høste grønmassen, 

når andelen af friske blade var størst. I 

blomstrende arter blev slæt således udført 

ved begyndende blomstring. 

Resultaterne viser, at grøngødninger med 

et specielt stort indhold af P kan laves ved 

at dyrke havesyre eller korsblomstrede arter 

som farvevajd og olieræddike (tabel 1). 

Det er også i de korsblomstrede arter som 

farvevajd og olieræddike, at vi finder den 

højeste koncentration af S. I farvevajd, bibernelle 

og brændenælde findes der et 

højt indhold af B, mens plantearter som 

INDARBEJDNING – I forsøget med blomkål blev grøngødningerne indarbejdet i jorden ved 

børsterensning. 


mælkebøtte, cikorie og havesyre har et 

højt indhold af K. Et højt indhold af kvæl - 

stof (N) findes især i bælgplanter, blandt 

andet lupin og kløver samt i korsblomstrede 

arter. 

Potteforsøg 

I 2006 og 2007 blev der dyrket henholdsvis 

blomkål og grønkål i potter med en 

mager jord tilført forskellige grøngødninger. 

Der blev tilført samme mængde tørret 

grøngødning til alle potter. Da N-virkningen 

ikke ønskedes udtrykt i disse forsøg, 

blev planterne tilført ekstra kvælstof i 

form af urea. 

Forsøgene viste, at grøngødninger med et 

højt indhold af P resulterede i en øget 

næringsstofoptagelse og øget produktion 

af blomkål og grønkål (figur 1). Skønt 

grøngødningernes P-indhold øgede produktionen, 

var det formodentlig S-mængden 

i grøngødningerne, der var den be - 

grænsende faktor i forsøget med grønkål i 

2007. I flere forsøgsbehandlinger blev der 

da også observeret tydelige symptomer på 

S-mangel. 

Markforsøg 

Til markforsøg med grøngødskning af 

blomkål i 2005 og 2006 samt af grønkål i 

2007 blev der hvert forår produceret grøngødninger 

med varierende kemisk sammensætning. 

I 2007 blev der dyrket lucerne 

og havesyre, høstet på henholdsvis fire 

og tre forskellige udviklingstrin, samt bog- 

POTTEFORSØG – I potteforsøg med grønkål 

blev der tilført tre forskellige grøngødninger. 

Produktion, gram per potte 

400 

300 

200 

100 

0 

0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 

Gødning, gram fosfor per potte 

TABEL 2 

hvede, olieræddike og brændenælde, der 

alle blev høstet tidligt. De enkelte grøngødninger 

blev tørret, og høet blev findelt. 

Den kemiske sammensætning af de forskellige 

grøngødninger fremgår af tabel 2. 

Planternes indhold af kulstof (C) var 38-43 

procent. Af tabellen ses, at tidlig høst resulterede 

i et højt indhold af N og dermed 

et lavt C/N-forhold. Med stigende plantealder 

ses i både lucerne og havesyre, at 

koncentrationen af N aftager, samtidig 

med at C/N-forholdet stiger. Årsagen hertil 

er, at planternes indhold af strukturvæv 

øges under væksten, hvilket betyder, at 

indholdet af N i plantevævet fortyndes. 

Olieræddike og brændenælde havde et 

S-indhold, der var dobbelt så stort som de 

øvrige gødninger. Endvidere havde olieræddike 

og boghvede, der begge blev 

høstet på et tidligt udviklingstrin, et meget 

højt indhold af P og K. 

Ved udplantning i juli måned blev der 

tilført samme N-mængde (160 kg total- 

N pr. ha) med de forskellige grøngødninger. 

Grøngødningerne blev indarbejdet i 

jorden. De forskellige gødnings behand - 

linger blev sammenlignet med en kontrolbehandling 

uden gødningstilførsel. 

Ved afslutning på forsøgene blev alle behandlinger 

høstet på samme tidspunkt. 

Herved blev det muligt at sammenligne 

gødningsvirkningen på produktion og kemisk 

sammensætning. 

400 

300 

200 

100 

0 

0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 

Gødning, gram fosfor per potte 

Figur 1. Effekt af P og S tilført med forskellige grøngødninger på produktion af grønkål i 2007. 


Kemisk sammensætning af grøngødninger anvendt i markforsøg i 

2007. 

Tørstof C/N N N K S Mg B 

procent procent procent procent procent procent 

Lucerne 1. høst 17,8 10 4,4 0,41 2,8 0,30 0,19 27 

Lucerne 2. høst 18,1 11 3,9 0,25 2,2 0,31 0,20 34 

Lucerne 3. høst 20,6 16 2,8 0,23 2,3 0,22 0,15 31 

Lucerne 4. høst 21,4 20 2,2 0,23 1,8 0,26 0,17 43 

Havesyre 1. høst 10,2 14 3,0 0,39 2,5 0,30 0,34 25 

Havesyre 2. høst 10,9 17 2,4 0,38 3,2 0,24 0,33 27 

Havesyre 3. høst 15,6 21 2,0 0,30 2,1 0,23 0,25 27 

Boghvede 7,5 9 4,1 0,50 4,8 0,31 0,35 32 

Olieræddike - 9 4,1 0,83 5,1 0,65 0,14 36 

Brændenælde 19,8 12 3,3 0,39 2,9 0,59 0,19 30 

Udbytte 

I 2007 blev grønkålen høstet efter godt tre 

måneders vækst. Produktionen af hele 

planter og af blade blev registreret og den 

kemiske sammensætning af blade analyseret. 

Planter, der ikke blev gødsket, resulterede 

i den laveste produktion og i det 

højeste indhold af tørstof i bladene (tabel 

3). Tilsvarende resultater blev opnået i 

blomkål i 2005 og 2006, hvor grøngødskning 

endvidere øgede koncentrationen af 

N i bladene. 

Grønkål gødsket med olieræddike og 

brændenælde, der begge havde et højt Sindhold, 

resulterede i et højt S-indhold i 

blade af grønkål. 

C/N-forhold 

Sættes produktionen i relation til grøngødningernes 

C/N-forhold, ses af figur 2, 

at tørstof produktionen af blade tydeligt 

aftager med stigende C/N-forhold. Samme 

resultat fås, når den totale produktion 

af frisk grønkål sættes i relation til grøngødningernes 

C/N-forhold. I blomkål blev 

der opnået tilsvarende resultater. Da der 

blev tilført samme N-mængde med alle 

grøngødninger, skyldes forskelle i produktionen 

altså ikke mængden af tilført N, 

men derimod tilgængeligheden af den 

tilførte N. 

Generelt aftager tilgængeligheden af N i 

>>> 

Olieræddike 

Farvevajd 

Havesyre 

Mælebøtte 

Lupin 

Honningurt 

Rødkløver 

Boghvede 

Vejbred 

Bibernelle 



Produktion gram per kvadratmeter 

400 

300 

200 

100 

5 10 15 

C/N 

20 25 

tilført grøngødning med stigende C/N-forhold. 

For at tilført N i grøngødning kan blive 

tilgængeligt for planter, skal grøngødningen 

nemlig først nedbrydes af mikroorganismer, 

som findes i jorden. Under nedbrydningen 

opformeres antallet af mikroorganismer. 

Har grøngødningen et lavt 

indhold af N i forhold til C anvender mikroorganismerne 

en del af jordens indhold 

af tilgængeligt N, altså jordens N-min indhold, 

under denne opformering. Senere 

nedbrydes mikroorganismerne igen og så 

frigives der N til jorden. 

Selv om al N tilført med grøngødning bliver 

frigjort på langt sigt, frigøres sædvanligvis 

under halvdelen af det tilførte N i 

løbet af det første år, og høj frigivelse opnås 

kun, når C/N-forholdet er lavt. Langt 

det meste af den frigivelse, der sker inden 

for det første år, sker normalt i løbet af de 

føste 4-8 uger, selvom frigivelsen påvirkes 

af jordens temperatur og fugtighed. Når 

N-frigørelsen er lav, kommer planterne til 

at lide af N-mangel med et reduceret udbytte 

til følge. 

Eftergødskning 

Hvis en grøngødning skal kunne anvendes 

til eftergødskning af grønsager, skal grøngødningens 

C/N-forhold altså være så lavt 

TABEL 3 

Lucerne 1. høst 




Havesyre 1. høst 



Boghvede 

Olieræddike 

Brændenælde 

Ingen gødning 

Figur 2. Tørstofproduktion af blade og top af grønkål i relation til grøngødningernes C/N 

forhold, 2007. Den stiplede linje viser produktionen, når der ikke blev tilført grøngødning. 

som muligt for at virke hurtigt nok. Mange 

grøngødninger har et C/N-forhold på 15 

eller derover. Men for at få frigjort tilstrækkeligt 

meget af N-indholdet i grønmassen, 

skal C/N-forholdet gerne være 

under 12 og gerne endnu lavere, hvis gødningen 

skal virke hurtigt til kortvarige kul - 

turer. Dette vil for de fleste grøngødningsplanter 

betyde, at de skal høstes på et tidligt 

udviklingsstadium, da C/N-forholdet 

stiger betydeligt senere i deres udvikling. 

Resultater 

Forsøgene omtalt ovenfor har vist 

• at det er muligt at producere mobile 

grøngødninger med så lave C/N-forhold 

som 9-10 ved at høste grøngødningsplanterne 

på et tidligt udviklingstrin 

• at det ved grøngødskning er muligt at 

øge udbyttet af en grønsagsafgrøde, og 

at den største udbyttestigning opnås, 

når grøngødningens C/N-forhold er lavt 

• at det ved valg af planteart og høsttidspunkt 

er muligt at producere grøngødninger 

med et særligt højt indhold af 

næringsstoffer, blandt andet P og S 

• at det er muligt at påvirke den kemiske 

sammensætning af en grønsagsafgrøde 

ved tilførsel af en grøngødning med 

særlige egenskaber. 

Effekt af grøngødskning på produktion, tørstof og indhold af plantenæringsstoffer 

i blade af grønkål i 2007. 

Gødning Total Blade N P K S B 

produktion Tørstof procent procent procent procent ppm 

kg/m2 procent 

Ingen 1,03 18,6 2,5 0,30 1,7 0,53 26 

Lucerne 1. høst 2,15 17,1 2,9 0,33 2,1 0,39 22 

Lucerne 2. høst 1,75 17,3 2,6 0,29 1,8 0,37 24 

Lucerne 3. høst 1,58 17,7 2,9 0,31 1,9 0,38 27 

Lucerne 4. høst 1,35 18,1 2,6 0,32 1,9 0,42 23 

Havesyre 1. høst 1,90 17,8 2,6 0,30 1,9 0,40 23 

Havesyre 2. høst 1,48 17,5 2,5 0,30 1,9 0,41 22 

Havesyre 3. høst 1,17 17,5 2,7 0,31 2,1 0,52 22 

Boghvede 1,93 17,4 2,6 0,31 1,9 0,37 22 

Olieræddike 1,82 17,7 2,8 0,33 2,1 0,57 22 

Brændenælde 1,54 18,0 2,5 0,30 1,8 0,61 21 

** ns * ns ns *** ns 

Perspektiver 

I forsøgene er de anvendte grøngødninger 

tilført som findelt hø. Sammenlignet med 

frisk grønmasse og ensilage er findelt hø 

væsentlig lettere at håndtere ved såvel 

transport og udbringning som indarbejdning 

i jorden. Perspektivet er dog, at udvalgte 

grøngødninger med særlige egenskaber 

skal presses til piller. Herved bliver 

håndteringen af gødningerne endnu lettere, 

idet gødningerne kan udbringes med 

traditionelt gødskningsudstyr. 

Selv om tørring til piller er en energi - 

krævende proces, har tørre grøngødningspiller 

den fordel, at gødningen kan 

opbevares. Dette er ikke muligt med frisk 

grønmasse. Når man har grøngødningspiller 

på lager, er det muligt straks at sætte 

ind med eftergødskning, når grønsags - 

afgrøden har behov for dette. l 

HAVESYRE 

FAKTA 

Specifikke grøngødninger 

til forbedring af 

økologiske grønsagers 

kvalitet 

I projektet ’Specifikke grøngødninger 

til forbedring af økologiske grønsagers 

kvalitet’ blev der gennemført 

en række forsøg med mobil plantebaseret 

gødning med henblik på at 

optimere udbytte og kvalitet af økologisk 

producerede grønsager. Projektet 

blev finansieret af Direktoratet 

for FødevareErhverv, Gartneriets 

Afsætnings Udvalg, grønsagserhvervet 

og DJF. 

Perspektivet i projektet er at optimere 

udbytte og kvalitet af økologisk 

producerede grønsager ved at 

sikre, at planterne er optimalt forsynet 

med næringsstoffer i hele vækstperioden. 

Udvikling af lettilgængelige, 

mobile, plantebaserede gødninger 

med et højt indhold af forskellige 

næringsstoffer er et væsentligt element 

hertil. 


Erfaringsudveksling 

omkring pastinakker 

Internationalt netværk et 

vigtigt redskab til at holde 

rådgivningen opdateret og 

for at den kan udvikle sig. 

Heldigvis er nytteværdien 

gensidig. For eksempel kan 

pastinakproducenterne i 

England godt tage ved lære, 

når det gælder ukrudtsbekæmpelsen. 

TEKST OG FOTO: 

DAN HAUNSTRUP CHRISTENSEN 


Pastinakker har en central plads i England 

og er ikke bare en eller anden mindre vigtig 

grønsag. De er en fast bestanddel af tilbehøret 

til ‘the Sunday roast’, hvilket er den 

traditionelle engelske søndagsmiddag. Derfor 

har pastinakker også en central placering 

i engelsk grønsags produktion, ikke helt 

på linje med gulerødder, men det er absolut 

en vigtig grønsag. Til gengæld kender 

englænderne derimod ikke persillerødder. 

I juni var jeg på besøg hos en konsulent, 

Howard Hinds, der arbejder med gulerødder 

og pastinakker i England, og han fortæller 

gerne om produktion af pastinakker. 

Howard Hinds arbejder som konsulent i 

Nottinghamshire og tilser ugentlig 200 

hektar pastinakker. I England dyrker man 

pastinakker under lignende klimatiske forhold 

som herhjemme, dog er det en smule 

varmere med de fordele, det giver. 

Kvalitet et nøglepunkt 

Dyrker man pastinakker - og for den sags 

skyld persillerødder - er det vigtigt at producere 

en så god kvalitet som mulig. Det 

vil sige friske hvide rødder, som er den måde, 

kunden forestiller sig pastinakker og 

persillerødder skal se ud. De gråbrune pastinakker, 

man ofte ser i butikkerne, er ikke 

altid indbydende. Brunfarvningen, man 

meget ofte ser på disse rodfrugter, skyldes 

iltning af overfladen, en proces der sker, 

når overhuden ridses eller beskadiges. Som 

producent er der en række tiltag, man kan 

gøre, for at undgå denne misfarvning. 

En ting er at vælge at dyrke pastinakkerne 

på en ‘skånsom’ jord, hvilket vil sige, at 

man så vidt muligt skal dyrke dem på fin- 

sandede lerjorder eller på humusjorder. 

Grovsandede jorder vil medføre mange 

ridser i overflade med deraf følgende 

brunfarvning. 

Ud over valg af jordtype lagde Howard 

Hinds meget vægt på, at produktet hurtigt 

bliver nedkølet efter høst. Hele processen 

gennem vaskeri og pakkeri skal foregå så 

skånsom som muligt og ved en konstant 

nedkøling til lave temperaturer, hvilket 

han anså for at være uhyre vigtigt. 

Endelig har butikkerne også et stort ansvar, 

nemlig at videreføre den kølekæde, 

som producenten har startet, samt ikke at 

købe for stort ind, så varen bliver gammel. 

To af de store sorter i såvel England som 

Danmark er Javelin og Panache. Howard 

Hinds vurderer begge sorter til at være 

velegnede til den normale produktion i 

England. Hans erfaring var, at Panache 

måske havde en lidt dårlige ’seed vigour’ 

end Javelin, altså en lidt dårlige evne til at 

spire hurtigt og ensartet og dermed få sig 

etableret hurtigt i marken. 

Optimeret ukrudtsbekæmpelse 

Da vi besøgte pastinakmarkerne, var det 

tiden for den afsluttende ukrudtsbekæmpelse 

i mange af markerne. De engelske 

producenter er privilegeret i forhold til de 

danske, når det gælder ukrudts bekæmpelsen 

i pastinakker. I Danmark har vi p.t. kun 

Fenix godkendt, hvilket gør ukrudts bekæmpelsen 

meget vanskelig. I England må 

avlerne anvende Stomp og Goltix (off-label) 

før fremspiring, og som bladmiddel 

efter fremspiring kan de bruge Boxer, som 

er relativt effektiv mod kartofler og især 

burresnerre foruden mange andre ukrudtsarter. 

Desuden kan de endnu købe og anvende 

Afalon, dog med en begrænsning på 

max 1,2 liter per hektar fra 2009. 

På trods af hvad vi som dansker ville være 

mere end lykkelige for at kunne anvende, 

havde de engelske producenter faktisk 

problemer med ukrudt og især kamiller og 

burresnerre. Efter en del diskussion frem 

og tilbage kom vi frem til, at det nok i høj 

grad skyldes en anden fremgangsmåde, 

når de sprøjter mod ukrudt. Producenterne 

sprøjter på et relativt sent tidspunkt i forhold 

til det, vi bruger, og ukrudtet er derfor 

noget større, end vi er vant til at acceptere 

det i Danmark. Dermed bliver der et 

større behov for at køre med højere dosering, 

hvilket kan give Boxerskader i pasti - 

nakkerne. 

INTERNATIONALT NETVÆRK 

FLOT KVALITET – Konsulent Howard Hinds 

viser nogle flotte og tidligt udviklede pasti - 

nakker den 20. juni 2008. 

Det virkede lidt som om, at fordi englænderne 

er vant til at have mange pesticider 

til rådighed, så havde de aldrig udfordret 

sig selv til at teste, hvordan man kan reducere 

mængden af pesticiderne til et minimum. 

Min erfaring er, at vi i Danmark ofte 

kunne klare os med 1 liter Afalon per hek - 

tar - den gang midlet var til rådighed - hvis 

ellers det bliv anvendt optimalt, og når en 

afsvidning kombineret med Fenix havde 

klaret eventuelt fremspiret ukrudt før pastinakkernes 

fremspiring. Dog ved jeg også 

godt, at det sommetider gik galt! 

Howard Hinds og jeg har aftalt, at vi 

løbende holder kontakt i forbindelse med 

GartneriRådgivningens projekt Internationalisering 

for på den måde kunne drage 

nytte af hinandens viden og erfaringer.l 


ØKOLOGI 

Billeslund 

– Danmarks største 

økologiske ‘køkkenhave’ 

Kålklubben Danmark besøgte 

den 9. juli Danmarks 

største økologiske ‘køkkenhave’, 

nemlig Billeslund i 

Gram, som på 100 hektar 

producerer og leverer mere 

end 40 forskellige afgrøder 

til Aarstiderne på markedsvilkår. 

TEKST: 

RICHARD DE VISSER, GARTNERIRÅDGIVNINGEN 

FOTO: OLE H. SCHARFF 

Aarstidernes økologiske forsyningsvirksomhed 

hedder Billeslund, som ligger ved 

Gram. Billeslund A/S er et datterselskab til 

Aarstiderne A/S og hvis formål er at dyrke 

økologiske grønsager til Aarstiderne. Kaj 

Lorenzen er direktør, mens Frank van Beek 

er ansvarlig for planlægning og drift på Billeslund, 

ligesom han også står for aftalerne 

med Aarstiderne. Aarstiderne driver 

desuden Krogerup Avlsgård ved Humlebæk, 

der bruges til formidling, og Barrit - 

skov ved Barrit, som i dag er lagt ud i græs 

til produktion af økologiske stude. 

Stor køkkenhave 

På Billeslund dyrker de 150 hektar, hvoraf 

de fleste er forpagtet af Gram Gods. Derudover 

har de forpagtet jord hos en lokal 

mælkeproducent. Jordtypen er en JB1, og 

alt kan vandes. Cirka 100 hektar bruges til 

grønsager, hvor de dyrker over 40 forskellige 

afgrøder. 

Billeslund har lejet et mindre kølelager med 

en kapacitet til maksimalt en dags produktion, 

og det fungerer udelukkede som afhentningscentral. 

Alle afgrøder køres hurtigst 

muligt til Barritskov, hvor de vaskes og 

pakkes i kasserne, og der foregår således ingen 

pakning eller vask på Billes lund. 

En af de store ulemper ved alle de mange 

forskellige specialafgrøder er den moderate 

udnyttelse af de forskellige typer maskiner, 

hvilket er med til at gøre maskinomkostningerne 

forholdsvis høje. 

Arbejdskraften er udenlandsk, og der er 

STOR KØKKENHAVE – Frank van Beek, Billeslund, fortæller om produktionen af mere end 40 

forskellige afgrøder på 100 hektar sandjord og som leverer cirka 45 procent af Aarstidernes 

behov for grønsager. 

dagligt 25 medarbejdere, i perioder dog op 

til 35. 

De importerer gylle fra lokale økologiske 

mælkeproducenter, og netop gødning er 

en krumtap på Billeslund, idet økologer p.t. 

maksimalt må bruge 140 kilo kvælstof per 

hektar. Det har svært ved at slå til, når der 

i to tredjedele af sædskiftet dyrkes afgrøder, 

der har et væsentlig højere behov. Alligevel 

ser afgrøderne her på Billeslund primo 

juli ikke ud til at mangle noget. Dyrkningen 

foregår på bede. Gyllenedfælderen 

rækker over et bed og nedfælder gyllen, så 

udnyttelsen er optimal. 

Planlægning er nøglen 

Billeslund er egentlig ”bare” en stor køkkenhave 

med mere end 40 forskellige afgrøder 

– nogle i større målestok end andre: 

Gulerødder i alle farver, bønner, porrer, 

melon, flere typer græskar, cikorierødder 

til julesalat, salat, sukkermajs, mange slags 

krydderurter, rødbede, løg, ja alt hvad man 

kan finde i bøger om grønsagsdyrkning. 

Kun kål mangler, men jorden egner sig ikke 

til kål. Dog har rosenkål og grønkål til 

efterårsbrug sneget sig ind i markplanen. 

Det er lidt usædvanligt med denne store 

spredning i disse tider, hvor mange specia- 


liserer sig; men man må sige, at alle afgrøder 

stod flot ved Kålklubbens besøg. 

Med de mange forskellige afgrøder, hvoraf 

der kommer nye til hvert år, er planlægningen 

noget af en hovedpine. Derfor 

planlægger Frank van Beek årets produktion 

med et mål om høstet mængde per 

meter bed - eller i det mindste en forventet 

mængde. 

- Der er ikke andet for end at bruge sidste 

års erfaring til det, forklarer Frank van 

Beek. 

Alt hvad kan plantes, bliver plantet. Det giver 

den største dyrkningssikkerhed, og det 

må gerne koste lidt ekstra. I år er en helt 

mark med såede sukkermajs harvet om på 

grund af fugleangreb. Så til næste år bliver 

alle sukkermajs plantet enten direkte i jorden 

eller igennem komposterbar plast. Til 

de tidligste og mest følsomme kulturer er 

der investeret i en maskine, der udlægger 

plast tunneller over hvert enkelt bed. Kulturer 

som græskar, melon og et hold bønner 

bliver således dyrket i tunnel. 

- Der er leveringssikkerhed overfor Aarstiderne, 

men priserne er de reelle markedspriser 

for varerne, forklarer Frank van Beek. 

– Kun enkelte gange afsætter vi varer til 

det øvrige marked, men det prøver vi at 

begrænse så meget som muligt. Vores formål 

er at forsyne Aarstiderne med Jordforbindelse! 

Hver uge aftaler Frank van Beek med Aarstidernes 

indkøbsafdeling, hvilke kulturer 

der er klar og i hvilke mængder. Den korte 

distributionskæde gør, at Aarstiderne har 

en stabil og sikker levering og kun oplever 

et lille svind. 

Sandflugt 

Også på Billeslund snakker man om vejret! 

De tre vandkanoner gav tørken i foråret og 

sommeren kamp til stregen. Det, der har 

drillet mest, er vinden, der forårsagede 

sandflugt. Udlægning af gylle i gulerødderne 

virkede ikke tilfredsstillende, men til 

gengæld havde de succes med vanding. Viste 

vejrudsigten blæsevejr med over 10 

meter per sekund, blev der vandet fra tidlig 

morgen med blot fem millimeter, hvilket 

var nok til at tage toppen af sandflugten. 

- Det var slemt at se jorden først blive 

blæst den ene vej, for så at blive blæst tilbage 

igen bagefter, fortæller Frank van Beek. 

- Det var dog svært helt at undgå, at 

gulerødderne tog lidt skade. 

Succes med babyleaves 

Babyleaves er et nyt produkt på Billeslund. 

Egentligt er det kun fantasien, der sætter 

grænsen for, hvad der sås som babyleaves. 

Formålet er at etablere en ensartet tæt 

sået kultur af spæde blade af forskellige 

bladrige grønsagsarter. På Billeslund dyr- 

ABONNEMENTSKASSER – Grønsags- og 

frugtkasser fra Aarstiderne på vej ud til forbrugerne. 

Op til 70 procent af varerne er 

dansk produceret 

ker de ruccola, bladsennep, spinat, rødbede, 

portulak og meget andet. Kulturen er 

meget kortvarig, og det kræver derfor 

fuldt styring af etablering, gødskning, vanding 

og ukrudtsbekæmpelse for at lave et 

ensartet og flot produkt. 

- Efter et års eksperiment har vi fundet et 

system, der passer til os, forklarer Frank 

Van Beek. – Vi nedfælder gyllen i bedet, 

som sættes op en uge før såning. Herefter 

gasbrænder vi, så alt ukrudt, der er spiret 

frem, bliver slået ihjel. Herefter er det meget 

begrænset, hvor meget ukrudt, der spirer 

frem. Såmaskinen drysser frøene oven 

på jorden, hvorefter sandudlæggeren 

lægger et tyndt lag grus ovenpå. En glat 

valse laver til sidst en helt ensartet overflade. 

Hvis kulturen ikke er ren, kan de godt finde 

på at sende et lugehold igennem bedet. 

Erfaringerne viser, at der er en væsentlig 

mindre fremspiring i de korsblomstrede 

kulturer som bladsennep og rucola i forhold 

til i de øvrige såsom rødbede og spinat. 

Men den tætte såning af frø konkurrerer 

i sig selv godt og levner ikke meget 

plads til ukrudt. Der sås mange frø per kvadratmeter, 

men da afgrøden høstes som 

spæde blade, er sortsvalg underordnet, og 

de bruger derfor normalt de væsentlig billigere 

OP-sorter. 

Efter bare tre uger er kulturen færdig, og 

de kan høste 20 pakker à 125 gram per 

meter bed. Høsten foregår mekanisk ved 

et skærebord og en gummilift, som kører 

de spæde blade direkte i kasser. 

- Et højt udbytte per løbende meter bed 

og en høj grad af mekanisering betyder, at 

babyleaves er min yndlingskultur, siger 

Frank van Beek med et glimt i øjet. 

Aarstidernes ånd 

‘Jordforbindelse’ er mottoet for virksomheden, 

og det står på alle deres skilte og 

materialer. Og mottoet tages meget alvorligt. 

Budskabet starter ved, at medarbejderen 

oplever tætheden til jorden, og derfor 

ØKOLOGI 

skal alle en tur i marken. Konceptet med 

Billeslund som ‘køkkenhave’, naturplaner, 

CO2-projekter, en engageret flok medarbejdere 

og den tætte kontakt til kunderne 

gennem nyhedsbreve gør, at jordforbindelsen 

er til at få øje på, og at valget af det 

brogede gartneri med de mange kulturer 

giver mening.l 

FAKTA 

Aarstiderne 

Aarstiderne i Barritskov står for 

mange mennesker som synonym 

med professionel økologi i storskala. 

Kasseabonnementet med udelukkende 

økologiske varer kan ikke betragtes 

som andet end en succes. 

Salgskurven har – bortset fra en 

mindre periode – været stejl, og re - 

korden har ligget på 39.000 kasser 

om ugen, mens der i gennemsnit leveres 

35.000 kasser ugentlig. 

Det hele startede i 1996, da Thomas 

Hartung stiftede Barritskov Grøn - 

sagshave, hvor de dyrkede et bredt 

sortiment af grønsager, og de cirka 

100 kunder afhentede selv deres varer. 

Her blev de første erfaringer 

gjort med dyrkning af grønsager på 

en stiv JB7 - og tingene kunne kun 

blive bedre! Men dette kunne ikke 

tage modet fra Thomas Hartung, 

som i 1998 sammen med kokken 

Søren Ejlersen stiftede selskabet 

Aarstiderne. Siden har virksomheden 

oplevet stormfuld vækst, og omsætningen 

i 2007 var 236 mio. kroner, 

en stigning på 17 procent i forhold 

til 2006. Der er p.t 120 med arbejdere 

i koncernen. I dag er der ikke længere 

grønsagsproduktion på Barrit - 

skov, idet produktionen er flyttet til 

Billeslund ved Gram, hvor cirka 40 til 

45 procent af grønsagerne til Aarstidernes 

grønsagskasser bliver dyrket. 

Desuden er Aarstiderne en vigtig aftager 

af produkter fra andre danske 

økologer. Op til 70 procent af Aarstidernes 

varer er dansk produceret. 

Resten importerer de selv. 

I dag pakker de 16 forskellige kasser 

på Barritskov, fra en lille grøntkasse 

med gulerødder, salat, blomkål og 

lignende til fiskekassen med frisk 

fanget fisk. Indholdet i kasserne afhænger 

af sæsonen, og man fore - 

trækker danske varer – under hensyn 

tagen til pris og kvalitet. Siden 2004 

har Aarstiderne også opereret i Sverige, 

og Tyskland betragtes som interessant 

marked. 

Læs mere på www.aarstiderne.com. 


PORTRÆT 

Friske gulerødder fra 

Limfjordens bred 

Laurs Nielsen & Co i Sejlflod 

klos op da Limfjordens 

sydlige bred har en målsætning 

om at være blandt 

landets førende producenter 

af rodfrugter. 


PALLE DAHL 

Laurs Nielsen & Co - Co’et personificeret i 

sønnen Niels Ege Nielsen - har en klar 

målsætning, når det gælder om at producere 

GlobalGap-certificerede gulerødder 

og andre rodfrugter til både hjemmemarkedet 

og foreløbig Tyskland, Polen, Tjekkiet 

og de skandinaviske lande. 

- Vi har en målsætning om at være blandt 

landets førende producenter af gulerødder, 

når det gælder produktivitet, kvalitet, 

leveringssikkerhed og fleksibilitet, lyder 

det samstemmende fra far og søn. Og så 

er der endda taget højde for en velkendt, 

nordjysk beskedenhed. 

Og til ordet førende knytter sig to ønsker. 

Dels at være først med ny, forbedrende 

teknologi, dels at produktudvikle og dermed 

tilbyde forbrugere nye, spændende 

produkter. 

- Hertil kommer, at vi prioriterer leveringssikkerhed 

og friske varer på butikkernes 

hylder højest, fortæller Niels Ege Nielsen 

og tilføjer: - Og at gulerødder i sæsonen 

kan leveres direkte til supermarkedskæder 

indenfor 24 timer efter høst. 

I 2008 er gartneriets produktion på 15.000 

tons gulerødder af Nantes-typen i seks 

forskellige sorter samt 800 tons pastinak 

og persillerod, som er kulturer, de begyndte 

at producere for tre år siden. 

Tredje generation 

Niels Ege Nielsen, 32 år og uddannet landmand, 

er tredje generation af familien 

Nielsen, som siden 1937 har dyrket, som 

det kaldes i det nordjyske, alskens forskellige 

grønsager på velegnede jorder i Sejlflod 

ved Limfjordens sydlige bred. 

- Det var mine forældre, der i 1937 lagde 

kimen til det frilandsgartneri, der i dag 

- men på en anden adresse - beskæftiger 

fem fastansatte medarbejdere plus praktikanter 

fra tidligere østeuropæiske lande, 

fortæller Laurs Nielsen, der er 64 år og - ligesom 

sønnen Niels - uddannet landmand 

med grønt bevis. 

I 1968 overtog Laurs Nielsen forældrenes 

LAURS NIELSEN OG CO - Niels Ege Nielsen, 32 år og tredje generation og Laurs Nielsen, 64 år og anden generation i gartneriet ved Limfjordens 

bred. 


NY TEKNOLOGI - Laurs og Niels Nielsen har blandt andet investeret i en ny pakkehal med ny 

teknologi. 

beskedne frilandsgartneri, men købte i 

1984 en ejendom i nabolaget. Og det er 

med afsæt på adressen Gadekærsvej nummer 

31, Laurs Nielsen & Co i dag råder 

over 250 egne hektar jord, ligesom gartneriet 

har et tæt samarbejde med flere landmænd 

i området om forpagtning eller bytte 

af andre 150 hektar, der gør det muligt 

fortsat at ekspandere. 

Men der skulle gå yderligere 14 år, inden 

frilandsgartneriet fik navneforandring til 

Laurs Nielsen & Co I/S. Det skete, da sønnen 

Niels i 1998 returnerede til fødeegnen 

og det fædrene gartneri efter et års arbejde 

som landmand i USA. 

- I USA lærte jeg blandt andet, at meget få 

mennesker kan producere store mængder, 

hvis arbejds gange og -metoder rationaliseres 

og dermed gøres effektive. Og da både 

min far og jeg synes, nye ideer var spændende, 

begyndte vi for alvor at effektivisere 

produktionen, siger Niels Ege Nielsen. 

Siden 2003 er der investeret omkring 30 

millioner kroner i gartneriet, ligesom der 

er ydet innovationskroner og EU-midler til 

flere projekter. 

Væsentlige projekter 

Det vil føre langt at remse alle Laurs Nielsen 

& Co’s investeringer op. Men af væ - 

sentlige projekter skal nævnes, at gartneriet 

her til lands var først med en polérmaskine, 

der får gulerødder til at se lige så friske 

ud, som de er, i et par uger på butikkernes 

hylder. Endvidere er der konstrueret 

effektive mekaniske hjælpemidler til bede 

med tre rækker gulerødder, ligesom elektroniske 

investeringer har afskaffet monotont 

arbejde i vaske- og pakkeriet. 

- Som det sidste har vi i et samarbejde 

med en maskinfabrik udviklet og investeret 

i en speciel gulerodsoptager, der rækker 

over et helt bed - altså over tre rækker 

- og som kan høste mellem 20 og 25 tons 

almindelige gulerødder på 10 minutter, siger 

Niels Ege Nielsen. - De seneste års investeringer 

omfatter også 2.500 kvadratmeter 

nye bygninger, der huser vaske- og 

polérfacilliteter, fire kølerum med en samlet 

kapacitet på 4.500 tons gulerødder, et 

pakkerum og et ny kombineret færdigvare 

og -kølerum. 

- De elektroniske investeringer, der blandt 

andet omfatter en optisk sortering af gulerødder 

og detailpakning i laserperforeret 

folie, som yderligere øger produktets holdbarhed 

på butikkernes hylder, er skabt i et 

tæt samarbejde med et andet dansk firma. 

Og det er specielt på disse områder, gartneriet 

har bragt sig helt i front, mener 

Niels Ege Nielsen. – Og gartneriets produktion 

er optimal. Fra sæsonen starter og 

indtil december leverer vi friskopgravede 

produkter til vore kunder. I oktober høstes 

og lægges endvidere gulerødder til knap 

tre måneders forbrug på køl, og når gartneriets 

kølerum er fyldt op, udvides lagerkapaciteten 

ved, at nyopgravede gulerødder 

dækkes til med halm. 

Nye produkter 

Men Laurs og søn tænker ikke kun i mekanik 

og elektronik, når det gælder om at 

indfri mål sætningen om at være blandt de 

førende producenter af gulerødder i Danmark. 

- Vi er hele tiden på jagt efter nye produkter, 

der kan matche forbrugernes forventninger 

og krav, og ikke mindst, når det gælder 

mere smag, forklarer Laurs Nielsen og 

PORTRÆT 

oplyser, at gartneriet i løbet af efteråret 

sender et nyt produkt på markedet. 

- Der er tale om en kegleformet sort af gulerødder 

med navnet Chantenay, som vi 

har store forventninger til. Ideen har vi 

hentet i England, hvor den type gulerødder 

i fjor for alvor slog igennem overfor forbrugerne, 

tilføjer Niels Ege Nielsen, der 

med umiskendelig tro på fremtiden fra 

næste årsskifte sætter punktum for et generationsskifte 

med far Laurs, og bliver 

ene ejer af frilandsgartneriet. 

- Men det betyder ikke, at min far får lov 

til at blive pensionist. Selv om min far officielt 

træder ud af selskabet, vil vi fort - 

sætte det fantastisk gode samarbejde, vi 

har haft, siden jeg for en halv snes år vendte 

hjem fra USA for at tage del i gartneriet, 

siger Niels Ege Nielsen og understreger, 

at innovation og vækst fortsat vil være 

væsentlige ledetråde for gartneriet. 

Skal matche store købere 

- Vi vil naturligvis stadig skabe vækst, da 

det er nødvendigt hele tiden at matche de 

købere, der er i markedet, og som alt andet 

lige bliver større og større, fastslår Niels 

Ege Nielsen, der glæder sig over, at danske 

forbrugere har stor præference for sunde, 

danske grønsager. 

- Og ikke mindst derfor gør vi hele tiden, 

hvad vi kan, for at udvikle og optimere 

gartneriets produktion. Men til nordjysk 

beskedenhed hører også, at roses den, der 

roses bør. Og til sandheden hører, at gartneriets 

ekspansion for alvor tog fart, da vi 

begyndte at afsætte vore produkter gennem 

GASA Odense Frugt - Grønt, der er en 

virkelig kompetent samarbejdspartner, lyder 

det i kor fra far og søn.l 

KVALITET - Vaskede og sorterede gulerødder 

på samlebånd på vej til pakkehallen. 


RÆKKEDAMPER 

HØJT SPECIALISERET ØKOLOGISK UKRUDTSBEHANDLING 

• Ukrudstfri sårækker 

• Langtidsvirkende effekt 

• Godkendt til økologi 

Ydinggade 39A • 8752 Østbirk • Tlf. 75 78 22 30 • www.ydingsmedie.dk 


Gulerodsseminar i Sverige 

I slutningen af juni afholdes hvert år en stor 

landbrugsudstilling i Borgeby i Skåne. I år 

blev der holdt et seminar om gulerødder 

som en del af arrangementet. Seminaret var 

delt op i nogle foredrag og efterfølgende besøg 

hos en gulerodsavler, hvor der var udlagt 

forskellige forsøg. 


DAN HAUNSTRUP CHRISTENSEN, GARTNERIRÅDGIVNINGEN 

De seneste resultater fra studierne af gulerodssortplet blev fremlagt. 

Gulerodssortplet (Rhexocercosporidium carotae) har tidligere 

været navngivet Acrothecium carotae og været kaldt dalmatinerplet. 

Det er en ganske alvorlig sygdom, som vi p.t. ved ufattelig 

lidt om. Jürgen Kohl fra Holland fremlagde resultater, hvor 

man meget overraskende havde opdaget, at over halvdelen af de 

sorte pletter, man fandt på frasorterede gulerødder, ikke skyldtes 

Alternaria som ventet, men gulerodssortplet. Alternaria var kun 

ansvarlig for cirka 25 procent af de sorte pletter på rødderne. 

Dette var ganske overraskende i Holland, idet man ellers altid har 

ment, at Alternaria var hovedårsagen til disse pletter. De seneste 

års forskning i gulerodssortplet har desuden afsløret, at den tilsyneladende 

ikke spredes ved frøsmitte, da det ikke har været muligt 

at finde svampen på frøene. 

Der er en tydelig forskel i modtageligheden gulerodssorterne 

imellem, men resistensen er ikke stabil: En sort, der er modtagelig 

et år, kan sagtens være resistent det næste og omvendt. 

I Sverige arbejder man også med gulerodssortplet. Her iværksætter 

man et studium i år af baggrundsfaktorerne for de marker, 

hvor der findes gulerodssortplet. Arbejdet skulle gerne munde ud 

i, at man kan sætte en risikovurdering op for de enkelte marker. 

Det vil sige, udpege de marker, hvor der er størst risiko for, at gulerodssortplet 

vil optræde. 

I Danmark har vi endnu ikke arbejdet seriøst med denne svamp, 

som også har givet danske gulerodsavlere store tab. Vi ved, at bå- 

UKRUDTSFORSØG – I Sverige arbejder man p.t. med et ukrudtsmiddel, 

som er et blandingsprodukt, der indeholder aktivstofferne 

clomazon (Command) og linuron (Afalon). Resultaterne ser lovende 

ud. 

GULERØDDER 

KAMDYRKNING – Omkring Borgeby i Sverige dyrkes mange af gulerødderne 

på kamme. 

de halmdækkede og kølelagerede gulerødder angribes, men derud 

over ved vi ikke meget. GartneriRådgivningen har nu søgt om 

penge til at starte et projekt op, der ligner det svenske, som dels 

skal dokumentere udbredelsen af sortplet i danske gulerødder, 

dels se på baggrunden for eventuelle angreb, og om man kan se 

nogle fælles træk mellem de enkelte angreb. 

Vækstfremmede og ukrudt 

I Sverige arbejder man med at anvende bakterier som vækstfremmere, 

lidt i stil med det man prøvede med EM (effektive mikroorganismer) 

i Danmark for år tilbage. Altså at bruge bakterier 

som en form for ‘hjælpere’, der skal fremme væksten og holde 

sygdomme væk. De forsøgs re sul tater, der blev fremvist på seminaret, 

var lovende. 

I de konventionelle gulerødder mangler man også i Sverige herbicider. 

Her arbejder de p.t. med et blandingsprodukt, der indeholder 

aktivstofferne clomazon (Command) og linuron (Afalon). For 

et par år siden så vi også dette produkt i markforsøg anlagt af 

Flakkebjerg i Danmark, og produktet ser lovende ud. Det virker til 

både at være effektivt og samtidigt ikke alt for hård ved gulerødderne. 

Desværre hænger en eventuel godkendelse på, at linuron 

skal godkendes i EU og efterfølgende i Danmark, så det har p.t. 

nok lange udsigter. 

Et besøg værd 

Borgeby Feltdage er et stort arrangement, og der er mange ting, 

som kan have interesse for danske landmænd. Her er mange forskellige 

vinkler på landbruget og især planteavl. Så det kunne 

være et oplagt mål for en sommerudflugt for danske landmænd 

den 24.-25. juni næste år. 

Læs mere på www.borgebyfaltdagar.se.l 


KNOPORME 

Knoporme i et drilagtigt år 

I majnummeret af Frugt & 

Grønt blev ”det nye vejr” 

omtalt som en mulig problem 

skaber, og nu står vi 

midt i det! 


PROFESSOR PETER ESBJERG 

KU LIFE 

Takket være de pladdervåde sommermåneder 

juni og juli 2007 var der ikke udsigt 

til nogen særlig stor flyvning af agerugler 

i dette år. Altså heller ikke en forhåndsrisiko 

for mere omfattende angreb i 

2008. Allerede i maj kunne det også forudsiges, 

at det nok ville blive en meget tidlig 

flyvning. Disse forudsigelserne var på ingen 

måde forkerte, men alligevel er det ikke 

blevet noget let år at varsle i. 

En usædvanlig flyvning. 

Som ventet startede flyvningen af agerugler 

tidligt på grund af tidlig varme; de fleste 

steder lige omkring den 10. maj og 

nogle steder op til 10 dage senere. Det 

blev dog ikke tidligere end for eksempel i 

1990, men absolut til den tidlige side. Mere 

markant var toppen af flyvningen, som 

faldt allerede omkring 15. juni for en hel 

række lokali teter. På Samsø var der endda 

top allerede tre til fire dage før, og selvfølgelig 

var der også nogle lidt senere lokaliteter 

med flyvetop omkring den 20.-22. 

juni. Det mest overraskende var imidlertid, 

hvor få dyr der fløj: Mange steder kun lige 

så minimums tærsklen (tre agerugler per 

fælde per døgn i mindst en uge) blev nået. 

Nok har 2000-årene budt på behersket 

flyvning, men så lavt et niveau skal man 

tilbage til 1981 for at finde tilsvarende. En 

væsentlig årsag til det lave niveau er den 

voldsomme juli-nedbør i 2007; men også 

den meget milde vinter på tærsklen til 

2008 kan have været ulempe for de overvintrende 

knoporme i jorden. 

Knopormebiologi og vejrjokeren! 

Den usædvanlig lille mængde flyvende 

agerugler burde umiddelbart have ført til 

et meget lille eller intet behov for behandlinger. 

Sådan var det også gået, hvis det 

havde været klassisk dansk sommervejr 

med jævnlige regnbyger. I stedet fik vi en 

barsk tidlig sommertørke med ret gode 

varmegrader og først og fremmest gevaldig 

meget sol. Derfor kom de små knoporme 

i mange tilfælde frem til en varm, tør 

jord. Det betød stor overlevelse og hurtig 

udvikling. Overlevelsesniveauet var så 

godt, at der temmelig mange steder måtte 

tilrådes vanding eller behandling trods 

den meget lille mængde forældredyr. 

Det, som for alvor gjorde situationen speget, 

var lokalvariationen, dels i tidsplaceringen 

af flyvningen, dels med hensyn til 

vejret. Nogle avlere fik for eksempel nogle 

voldsomme regnbyger i sidste uge af juni, 

og faldt de, hvor knop ormene lige havde 

forladt æggene, var der en kraftig dødelighedseffekt 

af våd jord og nedkøling. Andre 

fik slet ingen nedbør af betydning og måtte 

tilrådes sprøjtning. Igen cirka 10 dage 

senere optrådte en meget delt situation, 

hvor nogle fik ‘de gode regnbyger’, mens 

andre slet intet fik, så der fulgte flere 

sprøjteanvisninger efter, hvor regnen udeblev. 

Samlet blev det til en meget broget affære 

med relativt mange behandlinger, og de 

seneste faldt i gulerodsmarker lige ved 

skift fra tredje til fjerde larvestadium. Det 

er trinnet, hvor man i gulerødder netop 

kan se blade begynde at vælte – se billedet 

– fordi de bliver gnavet over lige ved 

jordoverfladen. Her er det sidste udkald for 

bekæmpelse, og det ser ud til lige at være 

nået, men der måtte bruges erfaringsbaserede 

skønsberegninger. Den ellers anvendte 

model kommer nemlig ud på ‘tynd is’, 

når varmen i jorden i højere grad skyldes 

solens indstråling, end at luften også er 

varm. Det var præcis, hvad der skete en del 

steder, hvor solens varmevirkning blev 

særlig udtalt, fordi jorden var så tør. 

Hvad kommer der i kølvandet på 

2008-sommeren? 

Først kommer der nok enkelte avlere, som 

til efteråret vil opdage rodfrugter med huller 

fra knoporme. Det bliver næppe særlig 

slemme skader, og det vil blive hos avlere 

udenfor, eller på kanten af varslingssystemet, 

idet der er for ringe reel oplysning om 

fangst eller vejrforløb. 

Siden, og det vil sige 2009, er der en god 

chance for en lidt mere omfattende, men 

næppe stor flyvning. 

Endelig kan man ud fra den stadig sikrere 

viden om klimaændringerne regne med, at 

der er meget større risiko for snart at få en 

ny tørke-varme-periode (som den i år), 

end der var for 10-15 år siden. Sker det allerede 

i 2009 er der med dette års tilvækst 

af agerugler basis for knopormemængder, 

der kan tænde en del røde alarmpærer.l 

TYPISK SKADESBILLEDE – En række gulerodsavlere har i år oplevet følgende symptomer i gulerodsmarkerne: 

Bladene er begyndt at vælte, fordi de bliver gnavet over lige ved jordoverfladen. 

Det er knopormelarver, som er lige ved skiftet fra tredje til fjerde larvestadium, og 

her var det sidste udkald for bekæmpelse. 


Vi har forsikret jordens folk 

i 100 år 

Få mere information 

om forsikringer 

til jordens folk... 

– klik på: 

www.garfors.dk 

Specialuddannede assurandører 

Lang erfaring med dansk gartneri 

Landsdækkende service 

Stort lokalt kendskab 

24 timers service hos egen assurandør 

Fleksibelt selskab 

- Kort og hurtig vej til beslutning 

Nicheselskab 

Unikke produkter til danske gartnerier 

Lokale vurderingsmænd 

• HOVEDKONTOR 

Struergade 24 

DK-2630 Tåstrup 

Telefon +45 43 71 17 77 

Telefax +45 43 71 36 16 

www.garfors.dk 

E-mail gaf@garfors.dk

MARKEDSNYT 

Flensted solgt til 

tysk koncern 

Den sydjyske virksomhed Flensted, der gennem 

40 år har haft kartoffelforædling som hovedindtægt, 

får nye ejere, skriver LandbrugsAvisen. 

Det er den tyske koncern Wernsing Feinkost, 

som har købt fødevarevirksomheden Flensted 

for et ukendt millionbeløb. De ansatte behøver 

dog ikke frygte for deres job, da en del af overdragelsesaftalen 

sikrer produktionen i Danmark. 

Siden februar har de ansatte vidst, at ejeren, 69årige 

Ole Flensted, har ønsket at afhænde virksomheden, 

og at det skulle være til en køber, der 

ønskede at fortsætte og udvikle virksomheden 

på dansk jord. Den 69-årige ejer forlader heller 

ikke Flensted lige med det samme. Han har aftalt 

at sidde i bestyrelsen frem til 2011. 

Wernsing Feinkost GmbH 

De nye tyske ejere i Wernsing Feinkost GmbH er 

ligesom Flensted kendte for deres kartoffelfor - 

ædling. På fabrikker i Tyskland, Holland og Polen 

har koncernen ansat 2.500 medarbejdere, og 

sidste år havde virksomheden en omsætning på 

cirka 4,5 mia. kroner. Til sammenligning har 

Flensted omkring 300 ansatte og en årlig omsætning 

på cirka 400 mio. kroner. 

Lars Skytte 

genbruger 

solhjulet 

Ifølge Dansk Landbrug var økolog Lars 

Skytte ikke tilfreds med, at hans økologiske 

salathoved skulle serveres på 

plastbakker, som ikke var bæredygtige. 

Hans aftager Coop gav ham et år til at 

komme med en anden løsning. Den udfordring 

tog han op. 

Som billedkunstner i sin fritid er Lars 

Skytte optaget af gammel, nordisk 

symbolik, og heri indgår solhjulet. 

Symbolet fra oldtiden blev formen til 

en papskive, der kan foldes til en tragtformet 

bakke om det bløde salathoved. 

Et emballagefirma har købt ideen, men 

Lars Skyttes krav er, at både lim og farve 

på emballagen skal kunne recirkuleres, 

og det arbejdes der på. 

Navnet solhjulet har en kunsthåndværker 

fra bronzealderen patent på, så 

derfor har Lars Skytte kaldt emballagen 

for himmelhjulet. 

De 5 Gaarde køber 

fransk landbrug 

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, 

lensgreve Bendt Wedell og 

Troels Holch Povlsen har sammen 

med deres fælles selskab De 5 Gaarde 

købt en sydfransk landejendom 

på 1.200 hektar, som ligger Rhôneflodens 

delta i Middelhavet. Det giver 

mulighed for at udvide sortimentet 

under ‘De 5 Gaarde’ med 

nye brødtyper og pasta samt ikke 

mindst en særlig type vilde, rødbrune 

ris, kaldet Camargue-ris, skriver 

Børsen. 

Produkterne fra den sjette gård vil 

blive markedsført under mærket ‘De 

5 Gaarde’ med tilføjelsen ‘Les 5 Fermes’, 

så de ikke forveksles med varer 

fremstillet på basis af produkter 

fra Schackenborg, Frijsenborg, Wedellsborg, 

Gyllingnæs og Constantinsborg. 

Det sidste offentliggjorte regnskab 

fra De 5 Gaarde A/S viste 20 procent 

stigning i brutto resultatet til 2,6 

mio. kroner. 

Tyske priser på grønsager 

Gennemsnitsprisen i uge 33 2008 på tyske engrosmarkeder samt prisen i forhold til uge 32. 

Prisen er angivet i DKK per stk./kg. 

Produkt Land Sortering Enhed 2007 uge 33 2008 uge 33 2008 uge 32 

Agurker DE 350 - 400 g stk. 1,96 2,17 - 3,7 

Agurker DE Mini stk. 1,27 1,32 - 2,5 

Tomat NL 47-57 mm kg 6,57 5,46 - 10,2 

Bladselleri DE stk. 3,94 4,69 - 3,5 

Blomkål DE 6 stks stk. 5,83 5,58 + 9,7 

Blomkål DE 8 stks stk. 4,46 3,91 - 1,2 

Broccoli DE Folie kg 14,56 10,42 - 1,0 

Bønner, grønne DE kg 10,91 9,89 + 3,6 

Fennikel DE kg 10,08 8,19 + 3,4 

Gulerødder DE 1 kg bakker kg 3,65 4,67 - 3,5 

Gulerødder DE Bundter m. top bdt. 3,62 3,94 - 0,8 

Hvidkål DE kg - 3,16 + 2,3 

Issalat DE 8-10 stk./folie stk. 3,80 3,31 - 3,3 

Kinakål DE Folie kg 4,59 4,78 + 2,6 

Knoldselleri DE Med top stk. 4,88 5,53 - 0,5 

Løg NL 35-50/40-60 mm kg 3,78 3,07 - 4,4 

Løg NL Røde/hvide kg 5,28 4,46 + 0,7 

Løg DE Bundt stk. 2,39 2,60 - 0,0 

Porrer DE kg 6,13 6,50 - 9,4 

Rødbeder DE kg 4,96 5,83 - 1,2 

Romainesalat IT 6-12 stk. stk. 4,56 3,81 + 0,2 

Rødkål DE kg - 3,52 + 2,4 

Spidskål DE kg 5,06 3,63 - 1,9 

Spinat DE kg 10,00 11,00 + 0,6 

Squash DE 14-21 cm kg 7,08 4,52 + 1,3 

Ærter DE kg 18,11 20,33 - 5,1 

Champignon PL Afrensede kg 19,86 19,80 - 0,0 

Gennemsnitspriserne er baserede på op til syv tyske engrosmarkeder (Hamburg, München, Berlin, Stuttgart, Hannover, Köln, Frankfurt) og er omregnede fra euro til danske kroner 

med kurs 744. Priserne er inklusive emballage og eksklusive moms og fragt. 

Kilde: Der Markt - Obst und Gemüse 


Ny direktør i Lammefjordsgrønt 

Agrova Food har udnævnt underdirektør Jan Pedersen, 39 år, til 

direktør i datterselskabet Lammefjordsgrønt i Fårevejle. 

Jan Pedersen, der er uddannet cand.merc., har været i DLG og 

Agrova Food i samlet 14 år. Han startede som studentermedhjælper 

i 1994 og var ansat som personalekonsulent 1996 til 

1999, hvor han også blev administrationschef i DLGs Personaleafdeling. 

I en kortere periode havde han ansættelse uden for 

koncernen, men blev i 2000 ansat som personalechef og underdirektør 

i DLG. I 2003 blev Jan Pedersen udnævnt til underdirektør 

i datter selskabet Agrova Food. I den forbindelse har han 

haft ansvaret for Samsø Konservesfabrik, DanÆrt og det nye 

selskab Gourmet Danmark. 

Jan Pedersen, der hidtil har haft kontor hos Agrova Food på 

Axelborg i København, får fremover kontor i virksomheden i 

Fårevejle. Fremover består ledelsen i Lammefjordsgrønt af direktør 

Jan Pedersen og fabrikschef Vagn Erik Aarøe. 

Peter Thane og Torben Harring, der hidtil har udgjort selskabets 

direktion, indtræder begge i bestyrelsen. 

Nu muligt at afsløre fusk 

med oprindelse 

I Sverige har man gennem mange år haft mistanke om snyd i 

brugen af oprindelsesland og specielt indenfor jordbær og æbler. 

Nu tilbyder et tysk laboratorium, Agroisolab, en analyse - 

metode, som gør det muligt at påvise, om afgrøderne er dyrket 

et andet sted. Det kræver, at laboratoriet har en række referenceprøver 

af de aktuelle afgrøder, som de kan sammenholde resultaterne 

med. Analysen påviser indholdet og sammensætningen 

af forskellige isotoper 1 , som varierer fra sted til sted. Analyseres 

en afgrøde, vil den have et ‘isotopfingeraftryk’, som vil adskille 

sig fra samme type afgrøde dyrket andre steder. 

Har man mistanke om, at for eksempel et parti jordbær ikke er 

svensk, kan man indsende en prøve til analyse. Falder resultaterne 

udenfor grænseværdierne af de svenske referenceprøver, 

kan man konstatere, at jordbærrene ikke var svenske, men man 

kan ikke påpege præcist, hvorfra de så kommer. 

1. En isotop er et grundstof, der har samme atomnummer, men har forskellig 

atomvægte, fordi antallet af neutroner i atomkernen er forskelligt. 

Kilde: Viola nr. 12, 2007. 

Discountbutikkerne 

vinder markedsandele 

Når danskerne oplever, at der er færre penge til forbrug, søger 

de hurtigt over i lavpriskæderne, skriver Børsen. 

Flere af de store lavpriskæder har i de seneste måneder oplevet 

en tocifret vækst i omsætningen, mens supermarkedskæderne 

p.t. har det sværere ved at sælge deres varer på budskabet om 

kvalitet, delikatesser og økologi. Ændringerne i forbrugernes 

indkøbsvaner er markante og er sket på forholdsvis kort tid, 

hvilket overrasker detailhandlen, som skal mange år tilbage for 

at finde en lignede udvikling. Prisen er nu igen blevet afgørende, 

og derfor vender handelen tilbage til discountsektoren. 

Sidste år steg omsætningen i lavprisforretningerne med syv 

procent til 36,9 mia. kroner, og dermed bliver 24 procent af alle 

dagligvarer købt i en discountforretning. Til sammenligning 

steg salget i supermarkeder og varehuse med 1,6 procent, men 

omsætningen her er stadigvæk noget større, nemlig 85,5 mia. 

kroner. Det vurderes at discountsektoren vil vokse yderligere i 

de kommende år. 

SR PACK A/S 

Sandvadvej 30 

DK-8765 Klovborg 

Tel. +45 75 76 15 22 

Fax +45 75 76 15 11 

DIVERSE 

PACK 

Driftssikker kassefyldning 

og palletering af 

grøntsager og frugt 

Fuldautomatisk kassefyldning med korte omstillingstider 

Høj kapacitet sikrer øget gennemløb 

Forbedring af arbejdsmiljøet i pakkeriet 

Leveret flere end 50 kassefyldere 

Fleksibel robotcelle til pallettering 

DANSK PRODUCERET - DANSK SERVICE 

Ring for en fremvisning eller få dig en uforpligtende 

snak med en af vores specialister 

inden for pakkeanlæg til frugt og grønt. 

SR Pack har i mere end 30 år specialiseret sig i pakkeanlæg til fødevareindustrien. 

I dag tilbyder SR Pack såvel enkeltstående pakkemaskiner som 

nøglefærdige pakke- og transportsystemer til brødfabrikanter og 

gartnerier i hele Europa. 

SR Pack har leveret mere end 500 pakkeanlæg. 

Læs mere på www.srpack.dk 


PESTICIDRESTER 

STIKPRØVER TIL PESTICIDRESTKONTROL 

Fra prøvetagning... 

Planlægning, omhyggelighed og godt samarbejde 

er nogle af de redskaber kontrollørerne 

på Fødevareregion Nords kontor i Lystrup anvender, 

når de er på kontrolbesøg for at udtage 

stikprøver til pesticidrestkontrol. 


STIG F. NIELSEN, GARTNERIRÅDGIVNINGEN 

- Det var meget effektivt i dag, konkluderer Jytte Jensen, som 

sammen med Kjeld Møgelsvang og deres udsendte var på kontrolbesøg 

ved Eurofrugt A/S i Hinnerup for at tage ugens stikprøver 

af frugt og grønt til pesticidrestkontrol. Bare 25 minutter 

tog det for Fødevarestyrelsens to erfarne tilsynsførende i Århus 

at udtage de 10 prøver, som de ifølge planen skulle tage. Kontrol - 

besøgene, som altid er uanmeldte, går ikke altid så glat og hurtigt, 

men samarbejdet mellem de tilsynsførende og de grossister 

og importører, hvor stikprøver tages, er fint. Jytte Jensen og Kjeld 

Møgelsvang kan dog godt blive mødt med små sidebemærkninger 

som for eksempel, ”skal I nu holde fest igen”. 

Landsdækkende kontrol 

Fødevarestyrelsen foretager en landsdækkende kontrol for pesticidrester 

i fødevarer, herunder frugt og grønt, dels for at kontrollere 

at lovgivningen bliver overholdt, dels for at overvåge befolkningens 

pesticidindtag. Hanne Nielsen fra Fødevarestyrelsens laboratorium 

i Ringsted sender hvert år en overordnet plan ud til de 

enkelte regioner, med hvor mange prøver der skal tages i de forskellige 

afgrøder, og i hvilke ugenumre de enkelte kontrolenheder 

skal levere prøver. Ugen før kontrollen skal gennemføres, sender 

hun en mere detaljeret plan med hvilke afgrøder, som er aktuelle, 

og eventuelt med specielle ønsker. Herefter er det op til den 

lokale kontrolenhed at bestemme, hvor prøverne skal tages og 

vurdere hvilke af de ønskede afgrøder, der er tilgængelige og anvende 

lige. 

TEAMWORK – Jytte Jensen, FVST, holder styr på papirerne og sikrer, 

at hun får alle relevante informationer om produktet, mens Kjeld 

Møgelsvang, FVST (tv.) tager selve stikprøven og Jesper Andersen, 

Eurofrugt, hjælper til. 

Stikprøverne tages ude ved grossister eller importører, og i Århus 

er der seks store virksom heder, som hver får tre til fire kontrolbesøg 

om året. Derudover er der et tilsvarende antal mindre virksomheder. 

Høj prioritet 

På Århuskontoret har man valgt at tage to mand af sted på kontrolbesøgene. 

- Det er ikke luksus at tage af sted to mand, forklarer Jytte Jensen. 

- Prøvetagningen har en høj prioritet, og der er mange ting at huske 

på, når man står derude. Når vi er to, så er det nemmere at 

sikre, at vi får det hele med. Vi gør for eksempel meget ud af at 

være omhyggelige med at få alle informationerne om produkterne 

med. Og så klarer vi det på den halve tid! 

Og tiden er en vigtig faktor, for der er allerede bestilt en vognmand 

til at afhente dagens prøver klokken 13, så de kan være på 

laboratoriet i Ringsted allerede samme eftermiddag. 

Fint samarbejde 

På Eurofrugt er det Jesper Andersen, som skal hjælpe til med at 

finde de ønskede produkter frem. Jytte Jensen og han gennemgår 

listen på kontoret for at kontrollere, hvilke frugter og grønsager, 

som er tilgængelige på lageret i dag. 

Bevæbnet med udtagningsplanen, registreringspapirer, plastposer 

og spritpen bevæger vi os ud på lageret, hvor Jesper målbevidst 

fører os hen til de ønskede produkter. Mens Kjeld Møgelsvang udtager 

en stikprøve, som for mange afgrøder er på et kilo, dog mindst 

10 styk, noterer Jytte Jensen leverandørnummer samt Eurofrugts 

partinummer på registreringspapirerne. Stikprøverne tages fra en 

tilfældig kasse og altid af produkter, som er pæne og i orden. 

Kort efter har kontrollørerne fået de 10 prøver, de kom efter: 

Danske gulerødder med og uden top, danske kartofler henholdsvis 

uvaskede og vaskede, dansk hovedsalat, danske og udenlandske 

tomater, spinat fra Tyskland, bønner fra Marokko og bananer 

fra Colombia. 

Tilbage på kontoret i Lystrup pakker Kjeld straks poserne med 

prøverne ned i kølekasser, så de er klar til afhentning. Samtidig 

foretager Jytte en elektronisk registrering af prøverne, som så følger 

disse videre på laboratoriet i Ringsted. 

Opfølgning ved problemer 

Som sådan er arbejdet for Fødevareregion Nord nu overstået, med 

mindre der bliver konstateret overskridelse af maksimal græn - 

seværdierne (MRL). Så får Jette Bager, som er tilsynsførende i området, 

besked fra laboratoriet om, hvad problemet er. Jette Bager 

tager derefter kontakt med grossisten for at orientere om fundet 

og for at indskærpe, at det ikke må gentage sig. Der kan i grove 

tilfælde eller i gentagelsestilfælde blive tale om bøde. I 2007 har 

Fødevarestyrelsen igangsat et særligt kontrolprojekt, som går tilbage 

til de importører eller grossister, hvor der tidligere har været 

udtaget prøver med indhold, der overskred den tilladte maksimal - 

grænseværdi. I dette projekt bliver der taget kontrolprøver for at 

sikre, at den pågældende importør har rettet op på forholdene. 

En praktisk problemstilling er, at indenfor frisk frugt og grønt er 

produkterne spist, når analyse tallene er tilgængelige og således 

ikke kan destrueres, som de burde. Indtil nu har der dog ikke 

været over skridelser, som har udgjort nogen sundhedsmæssig risiko 

for forbrugerne på grund af det forsigtighedsprincip, der er 

indbygget i grænseværdierne.l 


STIKPRØVER TIL PESTICIDRESTKONTROL 

...til analyse 

Præcision, pertentlighed og ordenssans er 

helt centralt på Fødevare styrelsenes laboratorium, 

hvor Hanne Nielsen har ansvaret for, 

at analyserne for pesticidrestindhold i frugt 

og grønt foregår korrekt. 


STIG F. NIELSEN, GARTNERIRÅDGIVNINGEN 

Man kunne nemt fare vild i Fødevarestyrelsens bygninger i Ringsted, 

hvis man blev overladt til sig selv, men for overhovedet at 

komme indenfor, skal man dels have en aftale på forhånd, dels registreres 

inden døren åbnes. Indenfor bliver deres udsendte modtaget 

af laboratoriets faglige leder for pesticidområdet Hanne 

Nielsen, som har lovet at vise rundt og fortælle om, hvordan 

prøver med frugt og grønt til pesticid rest undersøgelse håndteres. 

Modtagelse og forberedelse 

Efter en længere gåtur hen ad gange og ned ad en trappe når vi 

frem til ‘modtagelsen’, hvor prøverne med frugt og grønt til pesticidrestanalyse 

ankommer. Prøverne opbevares på køl, indtil de 

analyseres, og det kontrolleres, at informationerne på de medfølgende 

papirer stemmer overens med prøverne og de elektroniske 

data. Prøverne får tildelt et prøvenummer med en til hørende 

stregkode, hvorefter produkterne underkastes en lang række af 

processer, før der foreligger et tal for indhold af pesticidrester. 

Frugt og grønsager skæres i mindre stykker og homogeniseres i 

en blender. En af analyserne, nemlig den for dithiocarbamater, er 

problematisk, idet frugtsaften nedbryder disse. Derfor bliver der 

taget en lille prøve af produkterne til netop denne analyse, inden 

de blendes. Den neddelte grødede masse fordeles i en række 

plast poser til de forskellige typer analyser. Nogle af poserne nedfryses 

eventuelt for at samle nok prøver til en prøverække for at 

få en rationel arbejdsgang på laboratoriet. Der skal dog foreligge 

et resultat indenfor seks uger. Laboratoriet modtager mellem 40 

og 60 frugter og grønsager til analyse for pesticidrester per uge. 

Analyser med multimetoder 

I laboratoriet skråt overfor gennemføres analyserne for dithiocarbamaterne, 

herunder mancozeb. Metoden ser lidt ‘gammeldags’ 

ud med kogning i glaskolber, men måling og dataopsamling sker 

elektronisk. 

I et større laboratorium er en laborant ved at klargøre prøverne 

til det videre forløb: Der tilsættes organiske opløsningsmidler, så 

eventuelle pesticider kan ekstraheres. Prøven blendes og centrifugeres, 

og væsken hældes på en søjle for at fjerne urenhederne. 

Væsken inddampes, resterne genopløses i en nøje afvejet mængde. 

Nu er prøven endelig klar til at blive analyseret, hvilket sker i flere 

typer apparater, der hver især kan finde forskellige stoffer. Alt 

sker fuldautomatisk, og alle data overføres til en database, hvorfra 

en laborant kan gennemføre en databehandling og kvalitetskontrol. 

- Hver prøve bliver underkastet mange forskellige analyser, som 

så skal sammenholdes og kvalitetssikres, forklarer Hanne Nielsen. 

– Det gøres blandt andet ved hjælp af standarder og kontrol- 


PRØVEFORBEREDELSE – Laborant Eva Jørgensen afvejer den homogeniserede 

frugtog grønsagsmos for derefter at tilsætte organiske 

opløsningsmidler for at ekstrahere eventuelle pesticidrester. 

prøver. Efterfølgende gennemgår en kemiker tallene og godkender 

dem. Til sidst bliver der lavet en rapport. 

På Fødevareinstituttet under DTU sker der løbende en udvikling 

af analysemetoderne, for eksempel når der bliver godkendt nye 

aktivstoffer. 

- Der kommer flere og flere stoffer, og det hele skal gå hurtigere 

og hurtigere og helst så billigt som muligt, forklarer Hanne Nielsen. 

- Der er hele tiden en udvikling i gang, og vi prøver at gøre 

det bedre og bedre. 

Apparaterne er utroligt fintfølende. Detektionsgrænsen afhænger 

af det konkrete stof, men i nogle tilfælde er man nede på 0,002 

milligram per kilo. 

Opfølgning på problemer 

Finder laboratoriet en overskridelse af maksimalgrænseværdien 

eller et stof, som ikke må være der, foretager de en ny analyse, og 

– hvis muligt – på et andet apparat for at sikre, at resultatet er 

rigtigt. 

Bekræftes overskridelsen, informeres DTU, toksikologisk afdeling, 

der vurderer, om der er en sundhedsrisiko ved at indtage produktet. 

Hvis der er en sundhedsrisiko, skal der notificeres via RASFF– 

systemet (Rapid Alert System for Food and Feed) i EU. Laboratoriet 

udsender analyserapport til den tilsynsførende i den aktuelle 

region, som følger op på sagen ude ved den grossist, hvor prøven 

er taget. Fødevarestyrelsens centralt orienteres også om overskridelsen. 

Finder laboratoriet et stof, som ikke må være i det danske produkt, 

kontaktes i første omgang Miljøstyrelsen, som giver en tilbagemelding 

på, om der eventuelt er tale om en dispensation eller 

lignende. Er der tale om ulovligt brug, får den tilsynsførende i 

den aktuelle region, hvor prøven er taget, besked med den rapport, 

som laboratoriet fremsender.l 



Bekymringen for pesticidrester 

er overdreven 

Politikere og journalister 

skaber unødig uro, når der 

bliver fundet pesticidrester 

i en fødevare. I Danmark er 

der nemlig kun få overskridelser, 

og de behandles meget 

seriøst, så danskerne 

kan roligt spise dansk producerede 

fødevarer. 

TEKST: STIG NIELSEN 


”Kun en tåbe frygter ikke pesticidrester i 

fødevarer”. 

Sådan tænker danskeren, i hvert fald hvis 

man skulle tro formiddagsbladene og gratisaviserne. 

Og få ting kan få politikerne 

op på talerstolen som fundet af en pesti - 

cidrest i dansk tomat, hvis ikke den rest er 

markant mindre end den samme rest i den 

samme tomat året før. 

Kun få overskridelser 

Men både journalister og politikere burde 

slå koldt vand i blodet, når det drejer sig 

om pesticidrester i fødevarer, de er slet ikke 

så farlige, når det kommer til stykket. 

Det kan man læse i diverse udgivelser fra 

Fødevarestyrelsen, først og fremmest den 

store årlige rapport om pesticidrester i fødevarer 

med undertitlen – ”resultater fra 

den danske pesticidkontrol”. 

Her bliver de fund, Fødevarestyrelsens 

kontrolenheder har gjort, diskuteret og 

analyseret. 

Der bliver hvert år udtaget cirka 2.000 

prøver af frugt og grønt og animalske produkter, 

danske som udenlandske. Og billedet 

er det samme hvert år. Kun en mindre 

procentdel af prøverne overskrider de fastsatte 

grænseværdier. Og kun en endnu 

mindre del af disse fund er at betragte 

som potentielt sundhedsskadelige. 

Det hænger sammen med, at grænseværdier 

i afgrøder typisk er sat meget lavere 

end det sundhedsskadelige niveau. Græn - 

seværdier fastsættes ikke kun i forhold til 

fødevaresikkerheden. En masse andre forhold 

spiller ind, for eksempel miljøet og arbejdssikkerheden 

for ham eller hende, der 

sprøjter afgrøderne. Helt grundlæggende 

SPIS BARE LØS - Restindholdet af pesticider i fødevarer på det danske marked overholder generelt 

set gældende regler. De pesticidrester, der kan forekomme, bør ikke give forbrugeren 

anledning til sundhedsmæssige bekymringer. Foto: Photodan. 

er der et princip om, at der ikke må bruges 

mere pesticid i dyrkningen, end det er 

landbrugsmæssigt forsvarligt. Det princip 

medfører i praksis, at grænseværdien sættes 

væsentligt lavere end det niveau, hvor 

restindholdet gør fødevarerne sundhedsskadelige. 

Restriktive Danmark 

Der er generelt færre pesticidrester i dansk 

produceret frugt og grønt, end der i de andre 

EU-landes afgrøder. Og igen er der 

færre pesticidrester i frugt og grønt produceret 

i EU end uden for EU. Disse forhold 

hænger sammen med, at Danmark tradi - 

tionelt har været mere restriktiv ved godkendelse 

af et pesticid, og i brugen af det, 

end de andre medlemslande. Og når vi importerer 

frugt og grønsager fra lande uden 

for EU, fokuserer vi udelukkende på fødevaresikkerheden. 

Vi blander os ikke i, hvordan 

disse lande har dyrket afgrøderne. 

Overskridelser tages alvorligt 

De få fund med overskridelser af de fastsatte 

grænseværdier bliver taget meget 

alvorligt. Kontrolafdelingerne påbegynder 

straks opfølgning på overtrædelsen. Virksomheden 

skal trække produktet tilbage 

og lave en pressemeddelelse. Der kan desuden 

blive tale om strafferetlige følger for 

den, der har solgt afgrøder med ulovlige 

pesticidrester. Fødevarestyrelsen får lavet 

en toksikologisk vurdering, og viser det sig, 

at overskridelsen af grænseværdien er 

sundhedsfarlig, bliver der sendt en såkaldt 

’rapid alert’ til EU-kommissionen for på 

den måde at advare de andre medlemslan- 


de om fundet, så de kan træffe deres forholdsregler. 

Også de fund, hvor grænseværdien ikke er 

overskredet, eller hvor der ikke findes pesticidrester 

overhovedet, bliver noteret og 

indgår i diverse statistikker – blandt andet 

i Fødevarestyrelsens årlige rapport – for på 

den måde at holde styr på danskernes indtag 

af pesticidrester gennem fødevarerne. 

For at få endnu bedre styr på ’pesticid-indtaget’ 

har Fødevarestyrelsen senest indgået 

en aftale med Dansk Gartneri om at 

udlevere resultater fra Fødevarestyrelsens 

pesticidkontrol. 

Sammenhæng mellem sprøjtning 

og rester 

Fødevarestyrelsen analyserer hvert år 350 

til 400 danske frugtog grøntprøver, og en 

systematisk opfølgning hos producenten 

af de enkelte afgrøder – både dem med og 

uden rester – forventes at give et væsentligt 

bidrag til at kortlægge sammenhænge 

mellem sprøjtning og restindhold. Det er 

meningen, at Dansk Gartneri skal bruge resultaterne 

til en målrettet rådgivning af de 

enkelte avlere, for eksempel ved at sammenligne 

indhold af pesticidrester i forhold 

til produktionsmetoder hos forskellige 

avlere. 

Risikobaseret kontrol 

Fastsættelsen af grænseværdier for pesticidrester 

i fødevarer har siden midten af 

1970erne været reguleret i det væsentlige 

af EU. Medlemslandene var dog overladt 

en vis frihed til at fastsætte grænseværdier 

på nationalt niveau (når der ikke fandtes 

grænseværdier på EU-niveau). På samme 

måde var analysemetoderne bestemt 

af EU, men igen var der en vis frihed til at 

afvige fra reglerne, bare medlemslandet 

kunne dokumentere, at de valgte analysemetoder 

var på højde med EUs. 

Den 5. april 2005 trådte pesticidforordnin- 

gen imidlertid i kraft. Hermed blev såvel 

fastsættelsen af grænseværdier som pesticidrestanalyserne 

først og fremmest et 

EU-anliggende. På kontrolsiden betyder 

det, at medlemsstaterne kører et kontrolforløb 

efter de rammer, EU har udstukket. 

En grundsten i kontrollen er, at den skal 

være risikobaseret. Det vil sige, at den ikke 

tages i tilfældigt udvalgte prøver. Kontrollen 

i Danmark foregår for størstedelens 

vedkommende af de afgrøder, vi spiser 

flest af. Et andet hovedprincip er, at alle afgrøder 

med jævne mellemrum skal kontrolleres. 

Er der i et år i en enkelt afgrøde 

fundet alarmerende overskridelser, vil kontrollen 

højst sandsynligt rette sig mod den 

samme afgrøde året efter, fordi risikoen 

for overskridelser er nærliggende. 

Fejlagtige sammenligninger 

Ikke mindst politikere og journalister er 

glade for at sammenligne resultater fra år 

til år for at udtale sig om pesticidrestindholdet 

i danske fødevarer er faldende eller 

det modsatte. Det er bare ikke altid så ligetil. 

Ikke kun fordi man som landmand eller 

avler i en vis grad kan blive tvunget til 

at indrette sit pesticidforbrug efter vejret, 

men også fordi kontrollen altså er risiko - 

baseret. Der er stor forskel på prøveplanen 

fra år til år og derfor stor, naturlig varia tion 

i resultaterne. Det er ikke sikkert, at en afgrøde, 

som måske traditionelt ikke indeholder 

særlig mange pesticidrester, er på 

kontrolprogrammet for næste år. Og hvis 

den er det, men er at finde i lavrisiko-gruppen, 

er der nok ingen grund til at tage det 

samme antal prøver i produktet det følgende 

år. Det vil umiddelbart ikke være i 

overensstemmelse med princippet om risikobaseret 

kontrol! 

For bedre at kunne følge udviklingen i fund 

af pesticidrester har Fødevarestyrelsen og 

Fødevareinstituttet i samarbejde udvalgt 

seks afgrøder – gulerod, jordbær, pære, to- 

Insektmidlet Teppeki godkendt 

Insektmidlet Teppeki blevet godkendt til bekæmpelse af forskellige bladlusarter i 

blandt andet æbler, pærer, kartofler og vinterhvede. 

Teppeki indeholder det aktive stof flonicamid, som er nyt aktivstof, der virker systemisk. 

Den nøjagtige virkemekanisme er ikke kendt, men bladlusene stopper fødeindtagelsen 

få timer efter sprøjtningen, og de dør efter tre til fem dage. Sprøjtefristen 

er 14 dage i kartofler og 21 dage i æbler og pærer. 

Doseringen er 0,14 kilo per hektar i æbler og pærer og 0,16 kilo per hektar i kartofler. 

Midlet må maksimalt anvendes to gange per sæson i de godkendte afgrøder. 

Nordisk Alkali markedsfører produktet i Danmark og oplyser, at prisen per pakning 

(500 gram) bliver 1.140 kroner inklusive afgift og eksklusiv moms. Den høje pris har 

medført, at midlet i andre lande hovedsagelig anvendes i kartofler samt æbler og 

pærer. Firmaet mener dog, at en lavere dosis også kan gøre produktet interessant i 

hvede, ligesom der arbejdes på at få udvidet godkendelsen til også at gælde vårbyg. 

I Danmark er der ikke udført forsøg i kartofler, æbler eller pærer, men midlet er afprøvet 

i mange udenlandske forsøg. Midlet har været på markedet i to år i flere EUlande. 


mat, æble og hvede – for hvilke prøveantallet 

vil blive holdt stabilt fra år til år. I de 

følgende år vil der bliver fokuseret på disse 

afgrøder med hensyn til antallet af 

fund, hvilke pesticider der anvendes med 

mere. 

Desuden holdes prøveplanen ens for de 25 

afgrøder, der bidrager mest til danskernes 

indtag. Derved bliver der skabt et mere reelt 

grundlag for at sammenligne tallene 

fra år til år. 

Det sundhedsmæssige aspekt 

På baggrund af resultaterne fra den danske 

pesticidkontrol 2007 kan man konkludere, 

at restindholdene af pesticider i fødevarer 

på det danske marked generelt set overholder 

gældende regler. Fødevarestyrelsen 

vurderer fortsat, at de pesticidrester, der 

kan forekomme, ikke bør give forbrugeren 

anledning til sundhedsmæssige bekymringer, 

samt at et øget indtag af frugt og 

grønt har en sundhedsfremmende effekt. 

Men selv om man fra myndighedernes side 

kommer med den klare udmelding, at 

mængden af pesticidrester i fødevarer i 

Danmark ikke burde giver forbrugeren anledning 

til bekymring, ændrer det ikke på 

det faktum, at visse alligevel er det. 

Det er en kendsgerning, at mange pesti - 

cidrester sidder i skrællen. Det er altid en 

god ide at skylle frugten eller grønsagen, 

før den spises, også af hygiejniske grunde. 

Når man kontrollerer om en afgrøde overholder 

grænseværdien, blender man så at 

sige hele afgrøden med skræl (også hvis 

det er banan!) og analyserer den samlede 

mængde. 

Men hvis man som forbruger stadig er betænkelig 

ved at spise konventionel frugt 

eller grønt, er der jo heldigvis i dag et stadigt 

voksende udbud af økologiske afgrøder, 

man kan lægge i indkøbskurven næste 

gang, man står i grønthandlen eller supermarkedet. 

Sneglemidlet Ferrox 

godkendt 

Sneglemidlet Ferrox er blevet godkendt til 

professionel bekæmpelse af agersnegle og 

skovsnegle i spiselige og ikke spiselige af - 

grøder i landbrug og havebrug. Midlet må 

ikke bruges af private. Midlet er et granulat 

indeholdende 30 gram ferrifosfat per 

kilo og indeholder dermed samme aktivstof 

som sneglemidlet Ferramol (9,9 gram 

ferrifosfat per kilo). Den anbefalede dosis 

af Ferrox er cirka en tredjedel af doseringen 

af Ferramol. 

Der er nu tre sneglemidler på markedet, 

som alle indeholder ferrifosfat: Ferramol, 

Ferrox og SmartBayt. 


DIVERSE 

Kalender 2008 

10. sep. Kålmarkvandring på Gartneriet Inger Marienlund, 

Brande. 

20. sep. Æblets Dag, Sakskøbing. 

20.-21. sep. Sydhavsøernes Frugtfestival. 

21.-25. sep. Åbent Hus, Pometet. 

23.-27. sep. Open Days, Holland. 

14.-17. okt. International Hortifair, Amsterdam 

19.-23. okt. Sial, Paris. 

13.-15. nov. LIB, Fredericia 

25.-29. nov. Agromek, Herning. 

Lønninger i frugtplantager 

Pr. 1. marts 2008 Timeløn 

Løsarbejdere 

For traktor- og maskinkørsel samt 

arbejde med beskæring og sprøjtning 115,77 

For arbejde med frugtog bærplukning 

og lignende 111,99 

Faste arbejdere 

Faste arbejdere med vederlagsfri 

tjenestebolig aflønnes med 112,69 

Ungarbejdere 

- 17-årige 82,19 

- 16-årige 71,23 

- 15-årige 54,80 

Lønninger i gartnerier 

Pr. 1. marts 2008 

Faglærte gartnere 118,07 

Tillærte gartneriarbejdere 

Ungarbejdere 

116,02 

- 17-årige 83,37 

- 16-årige 72,25 

- 15-årige 55,58 

Overenskomst mellem Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejds givere 

og Fagligt Fælles Forbund. 

Der opspares søgnehelligdagsbetaling og betaling for 5 fridage per år 

samt for en lukkedag (24. eller 31. december). 

Søgnehelligdagsbetalingen udgør 6,75 procent af den ferieberettigede 

løn. Den henlagte opsparing udbetales dels som et forskudsbeløb 

i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag, fridag, juleaftens- og 

eller nytårsaftensdag og dels som en restbetaling. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Solrigt sommervejr 

Sommervejret i juni og juli har generelt være varmt og solrigt, 

men der har også været ustadige perioder. 

Juni 

Juni blev en solrig og lidt varmere måned end normalt med en 

gennemsnitstemperatur på 15ºC. Den højeste temperatur blev 

målt ved Vestervig i Thy med 29,5ºC, og den laveste temperatur 

på 3,3 ºC blev målt ved Skrydstrup den 25. juni. Varmerekorden 

for juni stammer helt tilbage fra 1889 med 18,2ºC, og den koldeste 

juni er fra 1923 med 10,7ºC. 

I år blev juni en mere tør måned end normalt. Der faldt kun 39 

millimeter, hvilket er 29 procent under normalen. Mest nedbør 

kom der i Nord-, Midt- og Vestjylland med 55 millimeter i gennemsnit, 

mens der på Bornholm kun faldt 21 millimeter. Rekorden 

for tørreste juni er 1992, hvor der kun faldt én millimeter i 

gennemsnit ud over landet, og den vådeste juni var sidste år, 

hvor der faldt 124 millimeter. 

Solen skinnede i juni i år i 281 timer, hvilket er 72 timer mere 

end normalt. Bornholm fik mest sol med 326 timer, og Midt- og 

Vestjylland fik færrest med 270 soltimer. Den solrigeste juni er 

fra 1940, hvor der blev registreret 303 timer. Bundrekorden er 

fra 1987 med 107 soltimer. Det var det år, hvor sommeren var 

så kold og solfattig, at der blev snakket om to vintre – først en 

hvid, senere en grøn. 

Juli 

Trods en længere ustadig periode, fra den 5. til den 20., blev juli 

måned alligevel varm og solrig. 

Gennemsnitstemperaturen kom op på 17,9°C, hvilket er to grader 

over normalen. Den højeste temperatur på 31,4°C blev målt 

ved Askov i Sydjylland den 29. juli, og den laveste temperatur på 

6,4°C blev målt ved Stenhøj i Nordjylland den 21. juli. Rekorden 

for varmeste juli er fra 2006 med 19,8°C. Den koldeste juli er fra 

1979 med 13,6°C. 

Juli blev lige som juni en forholdsvis tør måned, og hvis vi går 

længere tilbage, husker alle nok maj i år som en ekstrem tør 

måned, hvor der kun faldt 13 millimeter nedbør i gennemsnit på 

landsplan. I juli faldt der i gennemsnit 55 millimeter regn, hvilket 

er 17 procent mindre end normalt. Rekorden for den vådeste 

juli er fra 1931 med 140 millimeter, og den næstvådeste er 

såmænd fra sidste år med 126 millimeter. Rekorden for den 

tørreste juli på 15 millimeter er fra henholdsvis 1904, 1983 og 

1994. I juli i år faldt der mest nedbør i Midt- og Vestjylland med 

67 millimeter, mens Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster 

fik mindst med 43 millimeter. 

Juli blev også en meget solrig måned med 280 solskinstimer. 

Det er 43 procent mere end normalt. Bornholmerne så mest til 

solen, nemlig 320 timer, mens Syd- og Sønderjylland kun så solen 

i 248 timer. Rekorden for den solrigeste juli er fra den rekordvarme 

juli i 2006 med 321 solskinstimer. Bundrekorden for 

solskinstimer lyder på 137 soltimer i 1922. 

Landstal for juni og juli. Kilde: DMI. 

Juni 

Middeltemperatur 15,0ºC (normal 14,3ºC) 

Nedbør 39 millimeter (normal 55 millimeter) 

Sol 281 timer (normal 209 timer) 

Juli 

Middeltemperatur 17,6 ºC (normal 15,6ºC) 

Nedbør 55 millimeter (66 millimeter) 

Sol 280 timer (196 timer) 


KÅL 

Markvandring og virksomhedsbesøg 

dato Onsdag den 10. september 2008, klokken 

14.00-17.00. 

sted Gartneriet Inger Marienlund, 

ved Axel Månsson, Grarupvej 15, Brande. 

program - Det er fem år siden, vi sidst besøgte denne 

veldrevne og dynamiske virksomhed, og 

der er kommet en stor produktion af broccoli 

siden da. 

Kålklubben Danmark udbyder fælles bustransport 

til kostpris. Henvendelse til Ole H. Scharff, 

mobil 40 73 19 58. 

arrangør Kålklubben Danmark. 

Frugtavlertur til Chile 

GartneriRådgivningen planlægger i samarbejde med rejseselskabet 

Dumas-Johansen Agricultural Tours en spændende, 

faglig tur for frugtavlere til Chile med afrejse cirka 1. 

marts 2009. Turen varer 14 dage, inklusive rejsetid. Vi flyver 

til Argentina og herfra starter turen med at krydse Andesbjergene 

til Chiles hovedstad Santiago, hvor vi undervejs 

skal besøge frugtog vinplantager. I Santiago besøger 

vi Chiles største marked for salg og distribution af frugtog 

grønsager. Vi besøger forsøgsstationen National Agricultural 

Research Institute, hvor frugtforskerne fortæller 

om Chiles frugtindustri. I samme område besøger vi en 

chilensk frugtavler, der dyrker æbler, pærer, kirsebær og 

gule kiwi. 

Længere mod syd skal vi besøge Talca universitet, som 

danner rammen om forskning indenfor dyrkning af frugt. I 

nærheden besøges også et stort frugtlager, og der vil være 

mulighed for at snakke med en lokal frugtavlergruppe. 

I Central Valley besøger vi frugtavlere og ser på deres anvendelse 

af vanding og skygning. Vi gæster også en stor 

planteskole, der laver æble- og kirsebærtræer. Senere flyver 

vi til Calama, og i dette område ser vi på vinproduk - 

tion, kobberminer, saltsøer og meget andet spændende. 

Turen går hjem igen fra Santiago. 

Chile er et land i hastig udvikling, når det gælder moderne, 

intensiv frugtavl. Der høstes store udbytter af førsteklasses 

kvalitetsfrugt til eksport. De førende chilenske 

frugtavlere er helt på forkant, når det gælder styring af 

plantagen med for eksempel beskæringsmetoder og 

præcis styring af gødningstildeling, blandt andet med gødevanding. 

Tilmelding i september 

Da flybilletterne skal bestilles i god tid, skal bindende tilmelding 

til Lene Baarts, GartneriRådgivningen på 

lba@landscentret.dk eller mobil 40 45 99 98 ske hurtigst 

muligt eller allersenest den tirsdag den 30. september 

2008. Foreløbigt program kan rekvireres samme sted. 

Prisen ligger ikke fast endnu, men vi forventer et niveau på 

30.000-33.000 kroner. Heri er inkluderet flybillet, overnatning 

på dobbeltværelse, morgenmad og frokost hver dag, 

transport i bus, tosproget guide på hele turen samt en indenrigsflyvning. 

Konsulent Lene Baarts deltager i turen. 

DIVERSE 

Maskinudstilling i Årslev 2009 

GartneriRådgivningen, erhvervet og Det Jordbrugsvidenskabe 

lige Fakultet, Aarhus Universitet, arrangerer i samarbejde 

stort Åbent Hus, maskinudstilling- og demonstration 

tirsdag den 9. juni 2009. 

Arrangementet afholdes på Institut For Havebrugsproduktion, 

Forskningscenter Årslev. 

Invitationer og program udsendes sidst i september. 

For yderligere information kontakt koordinator Kim Nielsen 

på kim.nielsen@agrsci.dk eller mobil 20 90 19 95. 

Åbent hus i Pometet 

Pometet er åbent for publikum søndag den 21. september klokken 

10-16 samt i hverdagene mandag den 22. til torsdag den 25. 

klokken 9-15. Der er gratis entre. 

Søndag er der guidede ture af cirka én times varighed. Om søndagen 

vil der også være information og demonstration af: 

• Podning 

• Kryopreservering af hvilende knopper for langtids sikkerhedsopbevaring 

af podemateriale. 

• Frugtudstilling af et stort antal gamle og nyere æblesorter. 

• Nyudviklet, computerbaseret bestemmelsesnøgle til identifikation 

af æblesorter og formidling af viden om de enkelte sorter 

i samlingerne. 

• Udstilling og stand med information om Havebrugsudddannelsen 

ved Det Biovidenskabelige Fakultet ved KU (tidligere 

Landbohøjskolen) og Pometets forskningsaktiviteter samt 

salg af plakater og postkort med særtryk af pomologiske 

akvareller. 

• Plantedoktorer med viden og udstilling om skadevoldere i 

frugt og bær. 

Desuden vil der om søndagen også være boder med salg af 

frugttræer, kaffe og æblekage, honning, træarbejder med mere. 

Tidspunkter for guidede ture og demonstrationer vil fremgå af 

opslag. 

EU giver 90 mio. kroner 

til skolefrugt 

EU-Kommissionen har afsat 90 mio. kroner til etablering af skolefrugtordninger 

i hele EU, men det er ikke ambitiøst nok, mener 

Danmarks fødevareminister. 

De europæiske børn skal spise mere frugt - så langt er EU-Kommissionen 

og Danmarks fødevareminister enige. Men når det 

kommer til at afsætte penge til skolefrugtordninger i hele EU, så 

er EU-Kommissionen ikke ambitiøs nok, mener fødevareminister 

Eva Kjer Hansen ifølge LandbrugsAvisen. 

Kommissionen har netop afsat 90 mio. kroner til skolefrugtordningerne. 

Det vil resultere i, at alle skolebørn i alderen 6-10 år 

skal tilbydes gratis frugt en dag om ugen i 30 uger per år. 

- At EU nu følger et dansk forslag om at indføre skolefrugt vil 

komme mange børn og unge til gavn. Men det økonomiske oplæg 

fra kommissionens side er håbløst. Hvis en EU skolefrugtsordning 

virkelig skal kunne rykke noget, når det handler om at 

øge børn og unges indtag af frugt og grønt, skal der flere penge 

til fra EU, siger Eva Kjer Hansen. 

Herhjemme har Fødevareministeriet i samarbejde med 6 om 

dagen igangsat et landsdækkende skolefrugtsprojekt, hvor elever 

hver dag får et gratis stykke frugt i en to-måneders periode. 


Telefon 97 16 25 22 

Trunderupvej 1 D · 5683 Haarby 

Tlf. 64 73 16 20 · Telefax 64 73 16 28 

e-mail: fimo@mail.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ApS 

Tlf.: 64 73 12 59 Fax: 64 73 15 79 

E-mail: admin@bk-pack.dk 

www.bk-pack.dk 

Emballagenet 

Netsække med og uden snøre 

Netsække med banderole 

Netsække i ruller 

Sygarn 

Lukketråd 

Etiketter, mærkninger 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby 

Kontakt os og 

få et tilbud 

KVALITETSNET 

til ethvert formål....... 

 

 

 

 


Optimer vækstbetingelserne 

Biologisk nedbrydeligt plantefolie 

 

 

 

Fiberdug Lutrasil 

 

 

Plantefolie 

 

 

Bestil allerede nu din gødning til sæson 200 

 

 

 

 

S P E C I A L M A S K I N E R 

Maskiner til udlægning af Plast – Gødning 

- Sand og Metalbuer til Bedopbydning 

SIMON TRIPLE BEDFORMER 

SIMON PORREOPTAGER 

 

FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008 427 

. Jelling VVS & . 

M a s k i n t e k n i k A p S 

 

 

 

Bedopbygning · Gulerodsoptager 

Porreoptager · Salathøster 

Vi lægger vægt på kvalitet og service 

Kontakt Kim Madsen for et uforpligtende tilbud. 

Importør: 

CM GØDNINGSUDLÆGGER 

CM SANDUDLÆGGER 

Nordkrogen 11 · DK-7300 Jelling 

Telefon +45 7587 0714 · Fax +45 7529 8483 

E-mail: jellingvvsogmaskinteknik@mail.dk

SORTERINGSANLÆG 

• Sortering 

• Indlagring 

• Veje palleteringsanlæg 

RÆKKERENSNING 

Vi bygger din renser, så den passer til dine afgrøder og 

jordforhold. Finger Weeder renser mellem dine planter. 

Kontakt: Kurt Ødegaard, mobil 61 20 93 02 direkte tlf. 54 76 02 51 

4800 Nykøbing F Holger Brodthagensvej 6 Telf. 54 85 32 99 

4900 Nakskov Heimdalsvej 9 Telf. 54 92 19 11 

4640 Faxe Rønnedevej 52 Telf. 56 71 33 30 

Rotorklipper 

Til græsslåning. Maskinen fås i arbejdsbredde 

fra 120 til 210 cm. 

Mulighed for frontmontering 

Afpudser 

Universal maskine til afpudsning af rabatter, 

brakmarker m.v. Fås i arbejdsbredde fra 95 

cm til 470 cm 

Rækkefræser 

Til fræsning i rækkekulturer og rengøring af 

læbælter. Sammensættes efter dit behov 

med op til 7 fræserhoveder på maskinen og 

frihøjde op til 71 cm. 

Traktorfræser 

Stort og bredt program lige fra små lette 

fræsere med 85 cm arbejdsbredde til store 

tunge 800 cm fræsere. 

MO Implements A/S · Bjørnevej 30 B, 7800 Skive 

Telefon: 96 14 04 44 · Telefax: 96 14 92 44 

E-mail: mo@mo-i.dk · www.mo-i.dk 

Hvad laver vi? 

• Nedbrydning af drivhuse 

• Nedbrydning af bygninger 

• Nedrivning af skorstene 

• Opskæring af kedler 

• Opskæring af jernkonstruktioner 

• Opgravning af sokkel 

• Opgravning af beton 

• Knusning af beton 

• Træfældning af vanskelige træer 

• Træfældning 

• Skydninger under vej 

• Grundvandssænkning 

• Belægningsarbejde 

• Kloakarbejde 

Nu også 

stennedlægningsfræsere 

God pris gives for jern og metaller 

Ring og få et godt tilbud 

41 65 38 15 eller 41 65 38 85 


FORMER sideklipper 

fra Jagoda 

Frontmonteret sideklipper til klipning af 

frugtbuske mm. Monteret med 100 cm 

hydraulisk dobbelt knivbjælke, Schumacher 

knivsystem, samt hydraulisk 

grenudkast/kost. 

Henv. Ottestrup Maskinhandel, tlf 40197350 

TR-KRARUP/ BINGER 

Grenklippere til 

solbær, ribs m.m. 

Universel for front- og 

bagmontering. 

HUMUS 

Slagleklippere. 

Rotorklippere. 

Grenknusere. 

Rækkefræsere. 

Leveres i mange 

forskellige arbejdsbredder. 

MÜLLER 

Rodskærer 

Flere udførelser. 

... .. står til din disposition med 

råd og vejledning omkring 

sortiment til den nye sæson! 

MÜLLER 

Rækkesprøjte 

også som 

punktsprøjte. 

RAUCH 

Gødningsspredere 

med 

rækkespredeudstyr. 

WANNER 

Tågesprøjter 

til æbler, pærer, 

kirsebær, 

solbær m.m. 

Bøjdenvejen 52, Krarup, DK-5750 Ringe 

Tlf. +45 62 27 21 95 · Fax +45 62 27 17 39 

Internet: www.tr-maskiner.dk 

IC/NET Insektnet Insektnet fra Intelligent Insect 

Control DK ApS. 

IC/NET er udviklet primært til det 

økologiske marked. Nettet yder beskyttelse 

mod insekter og barriere mod 

fugle, vildt og hårdt vejr. 

IC/NET er designet, udviklet og testet 

i samarbejde med danske gartnerier 

samt afprøvet ved Danmarks Jordbrugs 

Forskning. Forskning. 

Forbedret levetid og økonomi! 

Damsbovej 19 C • 5492 Vissenbjerg • Tlf. 64 47 13 00 

Fax 64 47 13 02 • c-bech@seedcom.dk • www.seedcom.dk 

AMBRA plukkeplatforme - CELLI rotorharver og traktorfræsere - MANTIS ULV-sprøjtesystemer for koncentreret herbicid - 

SCHMOTZER enkornssåmaskiner og radrensere. 


ELKÆRS MASKINSALG 

ODENSEVEJ 82 – 5853 ØRBÆK 

TLF. 65 33 13 31 – FAX 65 98 19 62 – BIL 20 29 30 31 

WWW.ELKAER-MASKINER.DK 

EMS_ELKAER@POST.TELE.DK 

Olden Maskinfabrik ApS 

Telefon 9825 4866, Fax 9825 4833 

www.olden-maskinfabrik.dk 

S L I D D E L E T I L U G E R L Ø S E 

Grønthøster, radrenser, halmsnitter, rækkekultivator, 

plantemaskine, græsslåmaskine, grenknuser og skovmaskiner. 

FØRES PÅ LAGER – ØVRIGE RESERVEDELE FREMSTILLES EFTER OPGAVE 

STENSTRUP MASKINFABRIK 

Tømrervænget 4 · DK.4700 Næstved · Tlf. 5570 0598 · Fax 5570 0793 

www.stenstrupmaskinfabrik.dk · E-mail: mail@stenstrupmaskinfabrik.dk 

Autoriseret el- og kølefirma 

Herluflillevej 23 - 4160 Herlufmagle 

SALG OG Køle- & fryseskabe Stald-, jord- & 

SERVICE AF: Frugt- & grøntkøling luftvarme 

FYNS 

55 50 13 06 

Døgnvagt Koldt og godt! 

www.jensen-koel.dk post@jensen-koel.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Modulkøle- & fryserum Ventilations- & 

Aircondition affugtningsanlæg 

EDB køling Klimaanlæg 

Befugtningsanlæg 

Aut. Kølefirma 

KØLE- OG 

KLIMATEKNIK 

M A S K I N E R , R E D S K A B E R M . M . 

 

ApS 

DØGN- 

SERVICE 

Brusbjergvej 2 . Trunderup . 5683 Haarby . Tlf. 64 73 24 77 . www.fkkt.dk 

Rokkedysse, Værløse, Tlf. 20 23 58 96 

Lisbeth Toft, rokkedysse@mail.dk 

Tænker De på vanding af 

grønsager til næste sæson 

Nye boringer samt rensning og aktivering af 

eksisterende boringer. Pumpeinstallationer udføres 

T R Æ E R , P L A N T E R , L Ø G 

Solbær og ribs 

Statskontrollerede 1- og 2-årige planter sælges. 

Plantning med 2-rækket maskine udføres. 

Dickows Planteproduktion – Næstved 

Kontakt – 2124 6325 / 5544 5325 

JORDBÆRPLANTER 

GOOSSENS 

FLEVOPLANT-DANMARK 

Jens Arne Pedersen 

Drejerbakken 9 · DK-5592 Ejby 

Tlf. 6446 2299 · Fax 6446 2968 · Biltlf. 40 44 72 99 

E-mail: jap-flevo@mail.tele.dk · www.flevoplant.nl 

430 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008 

FLEVO 

PLANT 

– Vi tilbyder optimale løsninger til 

overdækning af bær. 

– Tunnellerne er tilgængelig med almindelige 

traktorer og er lette at anvende. 

– Tag kontakt for et uforpligtende 

tilbud 

NÆSTVED 

BRØNDBORING APS 

Erantisvej 53 · 4700 Næstved 

Kontor tlf. 55 72 02 34 · Værksted tlf. 55 45 62 33 

MAGERHOLM APS 

Frugttræer · Støttemateriel til frugttræer 

TLF. 62 28 10 94 – FAX 62 28 20 44 

www.magerholm.dk 

Få tag 

på bærrene 

www.haygrove.co.uk 

Plantagetraktorer 

MF og Holder, nye og brugte, sælges billigt 

Henvendelse 40 31 30 88

Gårdmosteriet 

Vi tilbyder at 

• presse dine æbler 

• tappe din egen most på flasker 

Begge dele på fuldautomatisk anlæg 

Henvendelse, Flemming Jørgensen 

Telefon 22 12 23 12 

Info och video på 

www.pellenc.dk 

Proffsverktyg 

Undvik förslitningsskador! 

Avgasfri, vibrationsfri, stark, 

robust, bullerfri, kraftfullt 

litiumbatteri med extra lång 

driftstid, miljövänlig. 

Effektivisera din arbetsmiljö! 

Tel. +46 (0)414-242 60 

Sekatör 

(elsaks) 

Stångsåg, 

3 meters 

teleskop 

Næste nummer af 


udkommer 

1. oktober 2008 

Deadline for 

annoncer er 

10. september 2008 

Rækkefræser fra Badalini 

til alle formål 

Op til 15 rækker. 

Se mere på www.badalini.it 

Importør: 

SKÆRBÆK MASKINFORRETNING 

Bent Sørensen · Åbenråvej 17 · 6780 Skærbæk 

Tlf. 0045 74 75 12 05 · Fax 0045 74 75 05 55 

www.skaerbaekmaskinforretning.dk 

info@skaerbaekmaskinforretning.dk 

F R A A V L E R T I L A V L E R 

Solbærryster sælges 

mrk. Berrymaster 

1 stk. selvkørende 4WD 

1 stk. bugseret m. tilhørende reservedelsmaskine 

Henvendelse: Barnehøjgård - Telefon 62 61 23 35 

Sælges 

Flowpakker vr 2 40/ min 100000 

Kasserejser prepac lim 600/ time 175000 

Pakkebord C.MCP. rundt variabel 10000 

Høstvogn kål-salat med bånd 8 paller 15000 

Høstvogn kål-salat med bånd 8 paller 15000 

Børsterenser Bartschi 1,5 m 15000 

Bedformer kultirotor 1,5 m 5000 

Løglæsser ASA-lift 10000 

Bilsma Hopper 10000 

Sorteranlæg til løg m. mange dele og bånd 

Send en mail og spørg efter billeder 

henrik@mariehoj.eu 

Henrik Christensen, Herlufmagle 

Tlf. 40874365 

Sælges 

Klipper til solbærhøster 

Krarup grenklipper type LSA 320-4 

4 roterende knive, kun lidt brugt. 

Henv. Kristian Jensen, telefon 40 46 31 33 

SÆLGES: Porreoptager som også kan bruges til 

andre topafgrøder 

KØBES: Halmudlægger til jordbær 

Henvendelse 29 26 89 62 

Sælges 

• Nem traktor til rækkeafgrøder MF 4255 

årg. 1999 , 2200 timer, lav front, frontlift, frontvægt, 

sprøjtehjul komplet, incl. fælgplader, tvillingehjul bag, 

velholdt. Pris 185.000 dkr. 

• Solbærsprøjte, portal, selvkørende. 

• 2 stk Grundfoss dykpumpe SP26+SP16 

• Gødningsblander, ledetals-PH styret, incl. pumpe og 

trykbeholder, 2 år gammel. 

• Div. ventiler/computer/fittings til drypvanding. 

Svend Jensen, sj@sydfynsmail.dk, mobil 20630078 


NEW HOLLAND VL BÆRHØSTERE 

New Holland bærhøstere er et nyt produkt på det danske marked, men 

internationalt har vi været på banen i mere end 30 år. Fabrikken i Coex i 

Frankrig er verdens største og mest moderne fabrik til produktion af denne 

type maskiner. New Holllands VL Serie har »høstet« en lang række medaljer, 

bl.a. for det yderst skånsomme rystesystem. New Holland VL Serien markedsføres 

nu i Danmark for de professionelle bærplukkere. 

IDEEL TIL SOLBÆR OG MANGE ANDRE BÆRTYPER! 

New Holland VL 6060: 

- 6 cylindret Tier III motor på 6,75 liter 

med 145 HK 

- Hydrostatisk transmission med 

anti-spin system. 

- 2 tanke til ialt 3200 liter bær 

- Guldmedaljevindende (Sitevi og Eima) 

rystesystem 

- 4 blæsere for optimal rensning af 

færdigvaren 

- Mulighed for ekstra renseaggregat 

(Destemmer) 

- Komfort kabine med air-condition samt 

perfekt ergonomi og udsyn. 

Kontakt din lokale New Holland forhandler og hør mere om de 

mange muligheder! 

NEW HOLLAND TOP SERVICE 00800 64 111 111 

www,newholland.dk 

Support og informationer døgnet rundt. Opkaldet er 

gratis ved opkald fra fastnet telefon. Kontakt venligst dit mobilselskab 

for oplysninger om takster. Alternativ telefonnummer 

038323003 

New Holland T4000 traktorer 

Små specialtraktorer på 76-95 HK med 

Super-Steer TM foraksel for markedets bedste 

venderadius. Sammen med VL Serien 

kan de hæve dit produktivitetsniveau! 

Se mere om disse på www.newholland.dk 

jeppe reklame-vejen 

Returadresse: 


Hvidkærvej 29 

5250 Odense SV

Forbedret effektivitet og mindre spild - Gartneribladene

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?