guide - nu med projekter - Banedanmark

Færre arbejdsskader
i banedanmark
side 2
banedanmarks medarbejderavis | 13. september 2012 | 13. årgang | nr. 15
”Tak fordi du ringede til rettidighedstelefonen.
Fortæl os hvordan vi forbedrer rettidigheden
på Danmarks jernbane…”.
Der blev talt om flotte
resultater og fremtidige
initiativer, da
transportminister
Henrik Dam Kristensen
i sidste uge
gæstede Banehuset.
aF pia Vannacci elniF
pvel@bane.dk
”Jeg ved, at jeg har brug for jer
i hverdagen,” siger transportminister
Henrik Dam Kristensen
til Banedanmarks ledere, da han
som afslutning på sit besøg indleder
lederforum i Banehuset.
Forud for dagens lederforum har
ministeren været på tur i Banehuset,
hvor han har hilst på medarbejdere i
nogle af de afdelinger, som ministeriet
har tæt kontakt til i det daglige.
Ministerens besøg begynder
selvsagt i Direktionssekretariatet,
hvor der er tæt daglig kontakt med
departementet. Bagefter ledes ministeren
ind i de tilstødende gemakker
hos Kommunikation.
dialog med naboer
Her går snakken blandt andet på,
hvordan Banedanmark informerer
og inviterer borgere til dialog i forbindelse
med de store sporarbejder.
Ministeren kigger interesseret på en
tegning af Ny
Nørreport og
spørger, hvor
mange cykler
der bliver plads
til med de nye
cykelbede på
stationspladsen.
”Der kommer
omkring
2000, og det er dobbelt så mange
som før,” fortæller kommunikationskonsulent
Lisbeth Ligaard, der
til daglig arbejder med projektkommunikation.
”Men der er vel aldrig pladser
nok,” konstaterer Henrik Dam Kristensen,
inden turen går videre til
Rettidighedsenheden.
rettidighedsdyk i februar
Her fortæller rettidighedsdirektør
Esben Norup stolt om rettidighedsniveauet,
der ligger rigtig højt i
2012. Han viser ministeren en graf,
der viser, at vi i Danmark nu i horisonten
kan se det verdensklasseniveau,
som schweizerne kan bryste
sig af.
Ministeren lytter og kigger interesseret:
”Hvordan kan det egentlig være,
at rettidigheden dykker i alle landene
i februar?,” spørger han.
Det er på grund af vinteren i
Nordeuropa, lyder forklaringen,
inden turen går videre til Anlægsudvikling.
Fremtidsprognoser
Her er Henrik Dam Kristensen imponeret
over, hvordan alle medarbejderne
sidder i forhold til, hvilket
projekt de arbejder med. Hos civilingeniør
Stina Rosenlind får ministeren
mere at vide om, hvordan der
arbejdes med passagerprognoser for
den generelle trafikvækst og effekten
af besluttede projekter for at belyse
presset på banekapaciteten efter 2020.
markedsdag i
signalprogrammet
side 2
baneavisen
Ring med din idé til bedre rettidighed
aF mette lØtH cHristensen
mlch@bane.dk
Sådan lyder det, når man som
medarbejder i Banedanmark
eller hos en af operatørerne
ringer til den nye rettidighedstelefon
på 82 34 96 99.
Har du på vej til arbejde eller i
løbet af arbejdsdagen lagt mærke
til et signal, der ofte er længe om
at skifte, eller har du bidt mærke
i, at en bestemt del af køreplanen
ikke fungerer hensigtsmæssigt? Så
ring og fortæl om din observation,
der kan være med til at forbedre
rettidigheden. En kollega fra Rettidighedsprogrammet
sørger for, at
bringe det videre.
så let som at gribe telefonen
Idéen til rettidighedstelefonen
opstod på en workshop for chefer
på tværs af Banedanmark og DSB,
hvor der blev talt om, hvordan vi
omsætter de gode ideer til konkrete
handlinger, der kan forbedre rettidigheden
yderligere.
Formålet med rettidighedstelefonen
er, at der altid er et sted at
gå hen, hvis man får øje på noget,
vi kan gøre anderledes eller bedre
til gavn for rettidigheden. Nummeret
er ikke en vagttelefon ved
akutte hændelser, men et sted at
rapportere en idé eller observa­
tion.
”Vi skal bruge alle de observationer
og erfaringer med togtrafik­
Minister på besøg
”Hvordan kan
det egentlig
være, at rettidigheden
dykker i
alle landene i
februar?”
teleFon til rettidigHeden. 82 34 96 99. ring til den nye rettidighedstelefon,
hvis du har set noget, der måske kan gøres anderledes og forbedre
rettidigheden. Foto: pia Vannacci elnif
ken, som rigtig mange medarbejdere
gør hver dag. Og så skal det
være nemt og ligetil at bringe det,
der måske kan gøres anderledes og
ministerbesØg. transportminister Henrik dam kristensen besøgte blandt andet anlægsudvikling, hvor han fik en
snak med civilingeniør stina rosenlind og områdechef martin munk Hansen. Foto: christoffer regild
Områdechef for Anlægsudvikling
Martin Munk Hansen uddyber, at
de i arbejdet med prognoserne på
et tidspunkt frygtede, at investeringsbehovet
ville være ”på månen”,
men det kan faktisk klares inden for
rimelighedens grænser.
Fra Anlægsudvikling går ministeren
videre til Signalprogrammet.
Her får programdirektør Morten
Søndergaard blandt andet lejlighed
bedre for rettidigheden,
videre. Også
for de medarbejdere,
der i
deres daglige
arbejde er
langt væk fra
computere og
derfor ikke
lige får sendt
”Vi skal bruge
alle de observationer
og erfaringer
med togtrafikken,
som rigtig mange
medarbejdere gør
hver dag.”
en e­mail eller udfyldt en formular
på intranettet. Her er rettidighedstelefonen
en god løsning,” siger
rettidighedsdirektør Esben Norup,
der lover, at alle indmeldinger til
forbedring af rettidigheden vil blive
vurderet.
Rettidighedstelefonen er lanceret
i forbindelse med den første
landsdækkende præcisionsdag den
6. september, hvor Banedanmark
sammen med operatørerne satte
ekstra fokus på rettidigheden.
til at fortælle om samarbejdet med
rådgivere og leverandører, og hvordan
systemet skal installeres.
Turen slutter på Lederforum, hvor
ministeren beklager, at han ikke er
kommet på besøg før, samtidig med
at han roser indsatsen flere steder:
”Jeg er rigtig glad for at have haft
lejlighed til at tale med nørderne, og
det er altså positivt ment,” siger han
med et smil.

2 |
aF sØren­peter Fiirgaard
spfg@bane.dk
Jernbanen er en speciel arbejdsplads
– i særdeleshed når man
ser bort fra alle os, der sidder
foran en pc i kontorlandskaberne.
Ude i og ved sporet arbejdes der 24
timer i døgnet, 365 dage om året og
i al slags vejr for at sikre, at passagererne
får tog til tiden.
Alligevel ligger Produktion
under gennemsnittet hvad arbejdsskader
angår, når man sammenligner
med virksomheder inden for
bygge­ og anlægsbranchen.
I Produktion var der i 2011 35,4
arbejdsskader pr. mio. arbejdstimer
for arbejderne. For hele bygge­ og
anlægsbranchen var tallene ifølge
Dansk Arbejdsgiverforenings seneste
statistik 38,1 arbejdsskader pr.
mio. arbejdstimer.
Tendensen er fortsat i 2012, hvor
der i første halvår var 31,8 anmel­
13. september 2012 | baneavisen
Færre kommer til skade på arbejdet
Antallet af arbejdsskader i Banedanmark er for
nedadgående. De fleste skader sker i arbejdet i
sporet, men takket være en målrettet indsats er
antallet af skader også reduceret ude i sporet.
arbejdsskader i sporet
Det er ude i sporet, at de fleste arbejdsskader
forekommer. Når arbejdsskaden er sket, er det
vigtigt at tage ved lære af hændelsen, så man
lettere kan forebygge, at det sker igen.
Sne, regn, blæst, tunge løft, natarbejde, travlhed
på grund af sporspærringer og vanskelige
adgangsveje. Det er hverdagen – og hvernatten
– for en del af de omkring 745 ansatte i
Produktion.
Baneavisen har talt med tre medarbejdere, der
arbejder ude i sporet, om arbejdsskader, og hvad
der gøres for at forebygge dem.
delsespligtige arbejdsskader pr. mio.
arbejdstimer i Produktion.
”Vi arbejder fokuseret på at nedbringe
netop den type arbejdsskader,
der oftest forekommer ude i sporet.
Det er typisk skader i forbindelse
med håndtering af materialer eller
materiel og snubleskader, som udgør
det største antal af skader,” siger
økonomidirektør Søren Stahlfest
Møller, der er formanden for Hovedsamarbejdsudvalget,
Af konkrete tiltag kan nævnes, at
vi i de seneste to år har haft fokus
på at sikre bedre adgangsveje for
medarbejderne, forbedret skridsikkert
sikkerhedsfodtøj, og næste
skridt er en kampagne, der sætter
fokus på de tunge løft. Også i hverdagen
arbejdes der for at begrænse
antallet af arbejdsskader.
”De sikkerhedsrunderinger,
arbejdslederne og arbejdsmiljørepræsentanterne
foretager rundt
omkring på tjenestestederne, er med
dØgnet rUndt, Året rUndt. medarbejderne i produktion arbejder udendørs i al slags vejr. sådanne forhold er med
til at øge risikoen for at komme til skade, men ved en fokuseret indsats er det lykkedes at nedbringe antallet af
arbejdsskader. Foto: banedanmark
til sikre et fokus på sikkerheden og
med til at sikre, at medarbejderne
har den rette beklædning og den
nødvendige viden om, hvordan de
kan undgå at komme til skade, når
de udfører deres arbejde,” siger Tom
Birk Larsen, områdechef i Produktion
og formand for Produktions
Arbejdsmiljøudvalg (PAMU).
dækkende billede
Det har tidligere været fremme i
Signalprogrammet på tur
Medarbejderne i Trafikstyring
har stadig
mange spørgsmål om
Signalprogrammet.
I efteråret er der
mulighed for at få
svarene.
aF sØren­peter Fiirgaard
spfg@bane.dk
”Hvor kommer mødelokalerne
i den nye TCC til at ligge?”,
”Hvordan fungerer GSM­Rradioerne?”,
”Hvordan får man
overblikket over sporspærringerne
på en given strækning?”
Spørgelysten er stor, og der
er trængsel på førstesalen i Kh
Fjern, hvor medarbejdere fra Signalprogrammet
har inviteret til
markedsdag for medarbejderne på
fjernstyringscentralen og kollegerne
fra DcDk. Folk står i grupper for at
blive klogere på den nye trafikstyringscentral
(TCC), GSM­R­radioerne,
de nye trafikale regler, det nye
trafikstyringssystem og udrulningsplanerne
for fjernbanen.
poul erik micheelsen,
sikrings tekniker, Fredericia:
”En stor del af dagligdagen er jeg ude i sporet,
og den største risiko er, at vi snubler. Her kan vi
ikke gøre så meget andet end at sørge for, at vi
har det foreskrevne fodtøj på og holder øje med,
hvor vi går. Når det drejer sig om el­arbejdet
er der en række kurser, hvor vi både lærer nyt
og samtidig får genopfrisket vores viden om
det at arbejde, hvor der er højspænding. Skal
vi begrænse arbejdsskaderne yderligere, vil det
være oplagt at se på adgangsvejene.”
signalprogrammet pÅ tUr. i sidste uge holdt signalprogrammet
markeds dage på kH Fjern. den 19. september går turen til Fredericia.
Foto: christoffer regild
På plancher og i power­pointpræsentationer
forklares det blandt
andet, hvordan Signalprogrammet
er med til at skabe den nødvendige
kapacitet for ”dobbelt op i 2020”,
og hvilke spor der skal fjernes for
at gøre plads til fremtidens trafikstyringscentral.
Og en etage højere
oppe er der mulighed for at se og
afprøve de nye GSM­R­radioer.
Men det er ikke bare medarbejderne
i Trafikstyring, der bliver
klogere af at besøge markedsdagen.
Det samme gør eksperterne fra Signalprogrammet.
”Vi er ikke bare ude for at fortælle
om Signalprogrammet; vi er i lige så
høj grad ude for at lytte og få gode
idéer fra de medarbejdere, der skal
arbejde med det i fremtiden. Den
viden, de har om arbejdet i Trafikstyring,
er vigtig, så vi får et system,
der er designet til de mennesker, der
skal arbejde med det,” siger Lene
Maul Greve, projektmedarbejder i
Signalprogrammet, Organisatorisk
Implementering.
stor spørgelyst
Signalprogrammet har tidligere
holdt markedsdage, men konsulent
Helene Lund Nygaard Olsen fra
Rambøll, der er ude for at fortælle
om den nye TCC, kan godt mærke,
at interessen er større i dag, hvor
hun kan præsentere tegninger, billeder
og slides af den kommende
fjernstyringscentral.
medierne, at Produktion i 2010 lå
langt over gennemsnittet blandt
bygge­ og anlægsvirksomheder
hvad angår arbejdsskader. Dette er
ikke korrekt.
Årsagen var, at Banedanmark ikke
blot anmelder de arbejdsskader, der
medfører mere end en dags fravær,
som man skal ifølge Arbejdstilsynets
regler, men også arbejdsskader, der
kun medfører fravær på tilskadekomstdagen.
johnny sørensen, elektriker,
stærkstrøm, københavn:
”Når man som os arbejder med eftersyn og
vedligehold, så foregår det både oppe og nede
og i al slags vejr, og adgangsvejene kan godt
være vanskelige, hvis du for eksempel skal ud
til et sporskifte i en snestorm. Er vi udsat for en
arbejdsskade, så får vi den altid snakket igennem
hele holdet for at se, om der er noget,
der kunne være gjort anderledes. På den måde
kommer det, vi lærte af arbejdsskaden, også kollegerne
til gode. Det kan eksempelvis være, at vi
skulle have været to mand på en opgave i stedet
for en.”
stemmer Fra markedsdagen
Baneavisen spurgte tre medarbejdere i Trafikstyring Fjern om deres udbytte af
markedsdagen.
”Medarbejderne er i forvejen
meget velorienterede, og de vil
gerne vide mere om alt fra lys og
akustik til køkkenets indretning
og møderumsfaciliteterne. Vi kan
mærke på interessen og på spørgsmålene,
at Signalprogrammet ikke
længere er noget, der ligger langt
ude i fremtiden,” siger hun.
”Det gør vi for at få et fuldt og
dækkende billede af arbejdsskaderne.
Jo flere informationer vi har,
desto bedre muligheder giver det for
at gøre en målrettet indsats for at
få antallet af arbejdsskader så langt
ned som muligt,” siger Søren Stahlfest
Møller.
bo Østerlin, sikringstekniker,
aalborg:
”Når en medarbejder kommer til skade, er det
vigtigt, at vi går ind og ser, om vi kan ændre en
arbejdsgang, så vi undgår, at det sker igen. Vi
havde eksempelvis en kollega, der fik sin hånd i
klemme mellem et bomanlæg og en kontraklods,
da han skulle fjerne en bom, der var blevet
påkørt af en lastbil. Så var der en kollega, der fik
en idé til, at vi kunne sætte en plade imellem, så
man ikke igen risikerer at få hånden i klemme i
en sådan situation.”
”Mange af de elementer i Signalprogrammet, der tidligere
virkede abstrakte, har vi fået serveret på et sølvfad af
eksperterne på de forskellige områder. Og jeg kan se, at
Signalprogrammet kommer med nogle løsninger, som vi
virkelig sidder og savner i dagligdagen.”
rune bregendahl, trafikleder kh Fjern.
”Markedsdagen har fungeret godt. Det bliver mere intimt,
og det giver en bedre dialog og mulighed for at få svar på
vores spørgsmål, end hvis vi havde siddet 35 mennesker og
hørt på et foredrag om Signalprogrammet.”
karin palmelund, trafikleder kh Fjern.
”Jeg er meget spændt på, hvordan vores arbejdsforhold
ændres, når Signalprogrammet kommer, og det er altid
interessant at høre om de nye forhold og arbejdsredskaber,
vi får – som eksempelvis de ekstra features, der er på de
nye GSM­R­radioer.”
Hanne krag jønsson, vagthavende kh Fjern.
markedsdage
Signalprogrammet holder markedsdag
i Banehytten den 19.september
og vil også være med, når ledelsesgruppen
i Trafikal Drift senere på
efteråret besøger Aalborg og Aarhus
for at fortælle om fremtidens
trafikstyring.

aneavisen | 13. september 2012 | 3
kort nyt
traFikstyring deles i Øst og Vest
Trafikal Drift har pr. 1. september gennemført en organisationsændring
i Trafikstyring, der deles i to områder: Trafikstyring Øst og
Trafikstyring Vest. Trafikstyring Øst omfatter sektionerne Driftcenter
Danmark (DcDK), Trafikstyring S­bane, Trafikstyring København og
Trafikstyring Sjælland. Trafikstyring Vest omfatter sektionerne Trafikstyring
Sydjylland/Fyn og trafikstyring Nordjylland. Stillingerne som
områdechefer for de to trafikstyringsområder vil blive slået op. Indtil
de er besat, vil trafikdirektør Peter Svendsen være fungerende områdechef
i Trafikstyring Øst og René Makholm Hestbæk være fungerende
områdechef i Trafikstyring Vest. Trafikal Drift tager med denne
ændring det første skridt på vejen mod ”Fremtidens Trafikstyring” med
Signalprogrammet som pejlemærke, hvor der netop skal etableres to
trafikstyringsområder i øst og vest.
banedanmark pÅ yoUtUbe
Nu er der oprettet en officiel Banedanmark­kanal på internettjenesten
YouTube, hvor alverden deler videoer med hinanden. Dermed bliver
alle Banedanmarks videofilm samlet et sted på internettet, hvor der
er mange besøgende. Alle kan derfor se, dele og ”like” Banedanmarks
officielle videoer, blandt andet profil filmen, som viser vores arbejde
med Fremtidens Jernbane. ”Det, vi laver her i Banedanmark, egner
sig godt til videomediet. Video er en god måde at vise vores store
maskiner og kan give et godt indblik af vores store sporprojekter. Så
at bruge video på nettet er helt sikkert en metode, vi kommer til at
anvende mere og mere,” siger kommunika tions konsulent Pia Vannacci
Elnif. Find Banedanmarks kanal ved at gå på YouTube og søge på
”Banedanmark”.
FØrste spadestik til
kØbenHaVn­ringsted
Torsdag den 6. september tog transportminister
Henrik Dam Kristensen
det første spadestik til Den nye bane
København­Ringsted ­ og til udbygningen
af Køge Bugt Motorvejen, der på en
del af strækningen kommer til at ligge
parallelt med jernbanen. Transportministeren
nævnte i sin tale, at han i sin
tid som minister ofte havde været ude
at klippe røde snore over til projekter,
der var sat i gang af sine forgængere.
Derfor var det for ham en ekstra glæde
at se frem til i 2018 at komme tilbage
og indvie et projekt, han selv havde
taget første spadestik til. Den nye bane
København­Ringsted bygges til hastigheder på 250 km/t for persontog
og bliver dermed Danmarks første jernbane til højhastighedstog.
Foto: carsten lundager
Banedanmarks designguide
- nu med projekter
I takt med det høje
aktivitetsniveau og
de mange projekter i
Banedanmark er vi nu
i kontakt med vores
omverden på endnu
flere måder. For at
sikre, at vi på bedst
mulige vis fortæller
om Banedanmark og
Fremtidens Jernbane,
er vores designguide
blevet opdateret.
aF sØren­peter Fiirgaard
og gitte sØrensen
spfg@bane.dk
gson@bane.dk
Når vi kommunikerer i det
offentlige rum på stationerne,
i trafikken, ved
en overkørsel, til et åbent husarrangementer,
i avisen osv., er det
vigtigt, at vi har de rigtige ”værktøjer”
at arbejde med. Og med fem år
på bagen var det tid til en justering
af den eksisterende designguide,
som er en oversigt over, hvordan
vi i Banedanmark benytter logoer,
skrifttyper, billeder, farver, skilte
med videre.
”Banedanmarks design er med til
at fortælle historien om, hvem vi er
som virksomhed og arbejdsplads og
om hele arbejdet med at skabe og
drive en sikker, pålidelig og attraktiv
jernbane. Både når vi kommunikerer
på hjemmesiden, i annoncer, på
plakater med videre,” siger kommunikationschef
Karina Nelsing og
fortsætter:
”Når vi alle konsekvent bruger
Banedanmarks design, billedlinje
med mere, så sikrer vi, at vi sammen
fortæller en stærk og klar historie
om Fremtidens Jernbane.”
mange input
Undervejs i processen er der kommet
input og ønsker fra forskellige
afdelinger i Banedanmark. Blandt
andet havde Den nye bane København­Ringsted
et ønske om, at der
blev udviklet en ny skiltetype i det
store ”billboard­format” for at skabe
synlighed på lang afstand. Og der
er god synergi – og ikke mindst god
økonomi – i at udvikle nogle fælles
retningslinjer, for når Ringsted­
Femern Banen går i jorden, får de
højst sandsynligt også brug for dette
layout.
”Designguiden er et nyttigt værktøj
til at sikre, at der er en rød tråd
i Banedanmarks kommunikation.
Med den opdaterede version har vi
fået samlet alle elementer – fra de
helt store skilte og bannere og til
foldere i A5 formatet. Designguiden
er ført up to date med alle de muligheder,
der er, når man skal vælge
farve, typografi, logo med videre,”
siger kommunikationskonsulent
Gitte Sørensen, der har ansvaret for
designmanualen.
ny teknologi
I forbindelse med den øgede fokus
på trafik­ og passagerinformation
er der også blevet afprøvet en ny
skiltetype, de såkaldte ”outpostbannere”,
som er de cirka 180 centimeter
høje bannere i kraftigt stof,
der blandt andet har været benyttet
rundt omkring på stationerne til
at informere om sommerens store
sporarbejder.
De har en god højde, og fanger
derfor passagerernes opmærksom­
Et nyt syn på banen: Tog med vinger
Et godstog læsset med
Vestas vindmøllevinger
forventes at blive
et regelmæssigt syn
fremover i Sønderjylland,
efter de første
transporter fra Tyskland
til Esbjerg er
forløbet godt.
aF erik lorentZ larsen
elol@bane.dk
Torsdag d. 30. august klokken
10.38 præcis trillede den første
kommercielle togtransport
med vindmøllevinger i Danmark ind
i Esbjerg. Forinden havde den været
på en 20 timers rejse fra Vestas’ vindmøllefabrik
i Lauchhammer nord for
Dresden tæt ved den polske grænse.
Ni 55 meter lange vinger var
dagen før monteret i bevægelige
’øjer’ på hver sin 72 meter lange
godsvogn – i realiteten to sammenkoblede
godsvogne – hvilket gjorde
transporten i stand til at bugte sig
gennem det sønderjyske landskab
som en knap 700 meter lang drage
med hvide rygfinner og et brunt
hoved i form af to godslokomotiver
fra CFL Cargo.
Flere års arbejde krones
Forud er gået knap to års arbejde
i Kapacitetsplanlægning og Key
Account Management i Trafikal
Drift med at få undersøgt mulighederne
for at imødekomme vindmølleproducentens
ønske om at flytte
vindmølletransporten fra vej til
skinner.
”Vi fik de første forsigtige følere
i 2009, men først sidst i 2010 gik vi
for alvor i gang med at undersøge
mulighederne på en række møder
sammen med Vestas. Vi har længe
set mulighederne for vindmølletransport
via jernbanen og blandt
andet fået gjort skinnestrækningen
i Esbjerg Havn klar til transporten,
så vi er stolte over, at det nu endelig
er lykkedes,” fortæller sektionschef
Lasse Toylsberg­Petersen fra Kapacitetsplanlægning.
banedanmark som godsrådgivere
For Lasse Toylsberg­Petersen under­
særtransport. imponerende så det ud, da de ni møllevinger tog turen til
esbjerg. Foto: robert attermann
streger succesen med Vestas, at der
er masser af muligheder for at realisere
specialtransporter af uhåndterligt
gods på jernbanen.
”Virksomheder, der har særlige
komplicerede transportbehov, kan
med fordel kontakte Banedanmark
for at høre om mulighederne på
jernbanen. Vi står ikke for transporten,
men vi kan rådgive dem om
mulighederne og henvise dem til de
forskellige transportfirmaer, der kan
tage sig af det praktiske,” siger han.
Fordele for Vestas
For Vestas er transporterne på tal­
designmanUal. banedanmarks
design skaber rammen for at fortælle
historien om, hvem vi er som
virksomhed og arbejdsplads og om
hele arbejdet med at skabe og drive
en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane.
Foto: gitte sørensen
hed på stationerne. Som noget
nyt er der påført en QR­kode, som
kan scannes med en smartphone
og dermed vise en særkøreplan,
kontaktinformation og uddybende
information om sporarbejdet, mens
man er på farten.
klar kommunikation
skaber forståelse
Når vi anlægger en ny jernbane,
når vi laver en lang række sporfornyelser
rundt om i landet, eller
når vi renoverer Nørreport i flere
år, så påvirker det vores omgivelser
på godt og ondt. Derfor er det også
vigtigt, at vi kommunikerer åbent
og aktivt om, hvad det er, vi laver.
Designguiden kan downloades
fra vores hjemmeside og intranet.
Det samme kan vores logo samt en
række andre designskabeloner. På
baneinfo finder du også vores billedbank
og Profilfilm 2012. Du er
også velkommen til at kigge forbi
eller ringe til Kommunikation i
Banehuset og få et trykt eksemplar
eller få råd og vejledning i brugen
af vores design.
rige måder fordelagtige. På sigt
forventer Vestas at reducere transportomkostningerne
med 10 til 15
procent ved at fragte vingerne langs
jernbanen, blandt andet fordi det
tager et lokomotiv blot 20 timer
at transportere ni 55 meter lange
møllevinger fra Lauchhammer til
Esbjerg. Samme transport på vej
ville kræve ni lastbiler med hver
to følgebiler ­ og de ville være 36
timer om turen, forklarer Mette
Heile skov Bülow, Transportation
Chief Specialist i Vestas.
“At transportere møllevinger med
tog i Europa er et gennembrud i
forhold til omkostningsreduktioner,
mindre miljøpåvirkning og fleksibilitet.
Det har været en udfordring
at udvikle et koncept for transport
af de store møllevinger, men det har
været besværet værd. Jeg er sikker
på at vi vil udvide antallet af transporter,”
siger hun.
Vestas har booket seks transporter
til Esbjerg i år, og senere kommer
der transporter til Taulov. Fra næste
år forventer vindmøllevirksomheden
at køre regelmæssigt til destinationer
i Danmark og Europa.

aneavisen | 13. september 2012 | 4
jUbilæer
40 År
1. oktober 2012
Trafikinspektør
Børge Ludvig
Trafikal Drift, Kapacitetsdisponering
Sikringsmontør
Jens Møller Nielsen
Produktion Øst, Sikring/Kørestrøm Kø
Områdechef
Jimmy Peter Asmussen
Teknisk Drift, Spor
25 År
1. oktober 2012
Trafikleder
Anne Elisabeth Ring
Trafikal Drift, Trafikstyring Fjern Si
Trafikinspektør
Anne Vibeke Kristensen
Trafikal Drift, Trafikstyring Fjern Es
Overtrafikkontrollør
Astrid Therese Fey Otzen
Trafikal Drift, Trafikstyring Fjern Es
Sektionschef
Brian Klastrup
Produktion Vest
Banemester
Jørgen Henriksen
Produktion Øst, Spor Nf
Brofoged
Jørn Hansen
Trafikal Drift, Trafikstyring Ro
Banemester
Kaj Jimmy Ellehauge Pedersen
Produktion Øst, Support Næ
Overtrafikkontrollør
Kurt Holm
Trafikal Drift, Trafikstyring Fjern Kbh
Områdechef
Tom Birk Larsen
Produktion Vest
7. oktober 2012
Håndværker
Dan Harms Juel Garting
Trafikal Drift, Trafikstyring Ro
12. oktober 2012
Anlægsmester
Karsten Andersen
Produktion Øst, Sikring
15. oktober 2012
Banemontør
Gert Kildsgaard Olsen
Produktion Øst, Spor Nf
Baneavisen er Banedanmarks medarbejderavis
og udkommer hver 14. dag.
Ring eller skriv til redaktionen, hvis du har
idéer eller forslag til artikler eller historier
til avisen.
ansVarsHaVende redaktØr
Karina Nelsing
redaktionen
Redaktør: Søren­Peter Fiirgaard. Redaktionen:
Dorthe Kristiansen, Melissa Fugl,
Tina Nørgaard Andersen, Lisbeth Ligaard,
Katrine Bekker Bauer, Gitte Sørensen, Pia
Vannacci Elnif, Henrik Strunge og Erik
Lorentz Larsen.
Banedanmark Kommunikation
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon: 8234 0000 / 8234 9726
E­mail: baneavis@bane.dk
Avisen er trykt hos: Kailow Graphic
Oplag: 1.700
Papir: 120 g Multi offset
ISSN 1600­4426
Bladfordeling: Intern Service
Telefon: 8234 0258
abonnement
Modtager du ikke baneavisen, eller har
du ændringer til dit abonnement, bedes
du kontakte Intern Service. Ring på 8234
0258, eller mail til kon torhold@bane.dk.
kontakt os
Har du kommentarer, idéer eller læserbreve
til baneavisen, er du velkommen til at kontakte
os.
Søren­Peter Fiirgaard, 8234 9726,
Katrine Bekker Bauer 8234 9159,
baneavis@bane.dk
Stor succes med åbent hus
I Fredericia åbnede Banedanmark, DB
Schenker og DSB dørene for kolleger, familie
og venner. Det blev en bragende succes.
aF sØren­peter Fiirgaard
spfg@bane.dk
Arbejdet i de 15 præcisionsgrupper
landet over handler
primært om, at de forskellige
aktører på jernbanen arbejder sammen
om at hente sekunder og finde
forskellige veje til at forbedre rettidigheden.
I lørdags drejede det sig dog om
noget helt andet i præcisionsgruppen
i Fredericia, for her blev der
holdt åbent hus for kolleger, venner
og familiemedlemmer, som så kunne
få et indblik i hverdagen ved jernbanen.
DB Schenker gav på kombiterminalen
i Taulov gæsterne mulighed
for at komme op i såvel lokomoti­
En række værktøjer
til, hvordan du bliver
bedre til alt fra at få
idéer til at lede møder
eller prioritere i dine
opgaver, er samlet på
intranettet i en let og
overskuelig form.
ballast
aF lars andersen
verne som i de kraner, der læsser
containerne op på godstogene, og
hos DSB var der mulighed for et
besøg på værkstedet. I fjernstyringscentralen
blev dørene åbnet, så man
kunne få et indblik i, hvordan toggangen
styres fra et af landets største
trafikale knudepunkter, og transporten
mellem de tre steder, den
foregik naturligvis med veterantog.
Alle tre steder stod kolleger klar
til at fortælle om deres hverdag
ved jernbanen, ligesom der var forfriskninger
i form af pølser, softice,
kaffe, kage og sodavand. Og interessen
var stor. Fjernstyringscentralen
havde omkring 100 gæster, og der
var også mange gæster forbi såvel
DSB’s værksted som kombiterminalen.
værktøjskasse med enkel og overskuelige
redskaber, der kan hjælpe
en til at komme videre.
Her er et ”fiskeben”, hvis der er
behov for en struktureret problemanalyse,
en ”gamemaster­model”,
hvis man skal blive skarpere til at
lede en samtale og mulighed for at
sikre nytænkning på en hurtig måde
med en såkaldt ”ordbandit”.
Som navnene antyder, så er der
ikke tale om store forkromede teoretiske
modeller, men om en række
slides, der er hurtige at sætte sig ind
i og kan benyttes med det samme.
”Der er tale om en række konkrete
og håndgribelige værktøjer,
som kan bruges af medarbejdere
på alle niveauer, som har brug for
inspiration eller hjælp i hverdagen.
Og ønsker man yderligere sparring,
en forklaring til de enkelte slides
eller anden hjælp, så står der på de
enkelte slides navne på, kontaktper­
”Vi viste steder frem, der normalt
er ”lukket land” for offentlig heden,
og de tilbagemeldinger, vi har fået,
viser, at der blev taget mod tilbud
det med stor begejstring og
Nye værktøjer til dagligdagen
aF sØren­peter Fiirgaard
spfg@bane.dk
Trænger møderne til en ny
form, vil du gerne finde en
metode til at få endnu flere
gode idéer på, eller har du brug for
den helt rigtige form til at finde
frem til, hvordan spild kan bekæmpes?
Så er der mulighed for at finde
gode og overskuelige råd på intranettet,
hvor der er blevet samlet en
konkUrrence
I sidste nummer af baneavisen gik
spørgsmålet på, hvilken kendt arkitekt
der tegnede stationen i Gedser. Svaret
er Heinrich Wenck, som i mange
år var chefarkitekt hos DSB og har
tegnet en lang række stationer –
store som små. Lige fra Københavns
Hovedbanegård til den lille Frihavn
Station, der ligger umiddelbart op ad
Bane huset. Flere læsere af baneavisen
har gjort opmærksom på, at Heinrich
Wenck tegnede stationshallen, men at
selve stationen var tegnet af Henrik
Glahn, så begge svar må siges at være
korrekte.
Blandt dem, der gættede rigtigt, var
stor interesse. lørdag var der mange gæster i fjernstyringscentralen i
Fredericia, på kombiterminalen i taulov og på dsb’s værksted. Her holdt
jernbanen åbent hus for familie, venner og kolleger. se flere billeder fra
dagen på intranettet. Foto: sonny carlsen
soner, man kan henvende sig til,”
siger Mette Rosenquist, sektionschef
i HR Organisationsudvikling.
plads til flere redskaber
Værktøjskassen dækker syv forskellige
områder, ligesom der er gjort
plads til et register. Men kassen er
så langt fra fyldt endnu. Tværtimod
så håber Mette Rosenquist, at der
kommer endnu flere redskaber til –
gerne efter tip fra medarbejderne.
”Idéen er, at værktøjskassen hele
tiden skal udvikle sig. Så ligger man
inde med et godt procesværktøj,
man gerne vil dele med kollegerne,
så er der mulighed for at dele sin
viden med andre. Vi hører også
gerne fra kolleger, der mangler et
redskab, og så hjælper vi gerne med
at finde et, eller vi kan udvikle et i
fællesskab,” siger Mette Rosenquist.
Inden værktøjskassen fandt sin
plads på intranettet, er den blevet
fejlretningskoordinator på S­banen Paul
Haastrup, som får tilsendt en præmie.
Der er i øvrigt gode muligheder for et
gensyn med netop Gedser Station, idet
DR genudsender tv­serien ”Matador”,
hvor scenerne fra Korsbæk Station blev
optaget på stationen i Gedser.
Og når vi nu har spurgt efter, hvem
interesse. Så man kan roligt kalde
det en bragende succes,” siger Aage
Hellbrandt, vagthavende i Trafikstyring
Sydjylland og medlem af den
lokale præcisionsgruppe.
testet af en forsøgsgruppe, og tilbagemeldingerne
herfra har været
positive.
VærktØjskassen
­ Formålet med at have en fælles
værktøjskasse er at vi får delt
procesværktøjer på tværs af
Banedanmark. Dermed skabes
der også muligheder for fortsatte
løbende forbedringer i hverdagen.
­ Til hvert værktøj er der tilknyttet
en kontaktperson som kan være
behjælpelig med yderlige support.
­ Værktøjskassen er delt op i syv
områder: Analyser, idégenerering,
prioritering, samtaler, mødeledelse,
Learning Lab og målstyring.
­ Værktøjskassen kan findes på
http://baneinfo.bane.dk/Org/
projekter/Stratproj/4.2/toolbox/
Sider/default.aspx
der har tegnet Danmarks sydligste
station, bliver vi også nødt til at
spørge om, hvilken anden kendt
arkitekt, der har tegnet Danmarks
nordligste station – Skagen Station?
Svaret skal som altid sendes til konkurrence@bane.dk,
og vi skal have dit
svar senest torsdag den 20. september.