guide - nu med projekter - Banedanmark

More documents

Recommendations

Info

2 | aF sØrenpeter Fiirgaard spfg@bane.dk Jernbanen er en speciel arbejdsplads – i særdeleshed når man ser bort fra alle os, der sidder foran en pc i kontorlandskaberne. Ude i og ved sporet arbejdes der 24 timer i døgnet, 365 dage om året og i al slags vejr for at sikre, at passagererne får tog til tiden. Alligevel ligger Produktion under gennemsnittet hvad arbejdsskader angår, når man sammenligner med virksomheder inden for bygge og anlægsbranchen. I Produktion var der i 2011 35,4 arbejdsskader pr. mio. arbejdstimer for arbejderne. For hele bygge og anlægsbranchen var tallene ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings seneste statistik 38,1 arbejdsskader pr. mio. arbejdstimer. Tendensen er fortsat i 2012, hvor der i første halvår var 31,8 anmel 13. september 2012 | baneavisen Færre kommer til skade på arbejdet Antallet af arbejdsskader i Banedanmark er for nedadgående. De fleste skader sker i arbejdet i sporet, men takket være en målrettet indsats er antallet af skader også reduceret ude i sporet. arbejdsskader i sporet Det er ude i sporet, at de fleste arbejdsskader forekommer. Når arbejdsskaden er sket, er det vigtigt at tage ved lære af hændelsen, så man lettere kan forebygge, at det sker igen. Sne, regn, blæst, tunge løft, natarbejde, travlhed på grund af sporspærringer og vanskelige adgangsveje. Det er hverdagen – og hvernatten – for en del af de omkring 745 ansatte i Produktion. Baneavisen har talt med tre medarbejdere, der arbejder ude i sporet, om arbejdsskader, og hvad der gøres for at forebygge dem. delsespligtige arbejdsskader pr. mio. arbejdstimer i Produktion. ”Vi arbejder fokuseret på at nedbringe netop den type arbejdsskader, der oftest forekommer ude i sporet. Det er typisk skader i forbindelse med håndtering af materialer eller materiel og snubleskader, som udgør det største antal af skader,” siger økonomidirektør Søren Stahlfest Møller, der er formanden for Hovedsamarbejdsudvalget, Af konkrete tiltag kan nævnes, at vi i de seneste to år har haft fokus på at sikre bedre adgangsveje for medarbejderne, forbedret skridsikkert sikkerhedsfodtøj, og næste skridt er en kampagne, der sætter fokus på de tunge løft. Også i hverdagen arbejdes der for at begrænse antallet af arbejdsskader. ”De sikkerhedsrunderinger, arbejdslederne og arbejdsmiljørepræsentanterne foretager rundt omkring på tjenestestederne, er med dØgnet rUndt, Året rUndt. medarbejderne i produktion arbejder udendørs i al slags vejr. sådanne forhold er med til at øge risikoen for at komme til skade, men ved en fokuseret indsats er det lykkedes at nedbringe antallet af arbejdsskader. Foto: banedanmark til sikre et fokus på sikkerheden og med til at sikre, at medarbejderne har den rette beklædning og den nødvendige viden om, hvordan de kan undgå at komme til skade, når de udfører deres arbejde,” siger Tom Birk Larsen, områdechef i Produktion og formand for Produktions Arbejdsmiljøudvalg (PAMU). dækkende billede Det har tidligere været fremme i Signalprogrammet på tur Medarbejderne i Trafikstyring har stadig mange spørgsmål om Signalprogrammet. I efteråret er der mulighed for at få svarene. aF sØrenpeter Fiirgaard spfg@bane.dk ”Hvor kommer mødelokalerne i den nye TCC til at ligge?”, ”Hvordan fungerer GSMRradioerne?”, ”Hvordan får man overblikket over sporspærringerne på en given strækning?” Spørgelysten er stor, og der er trængsel på førstesalen i Kh Fjern, hvor medarbejdere fra Signalprogrammet har inviteret til markedsdag for medarbejderne på fjernstyringscentralen og kollegerne fra DcDk. Folk står i grupper for at blive klogere på den nye trafikstyringscentral (TCC), GSMRradioerne, de nye trafikale regler, det nye trafikstyringssystem og udrulningsplanerne for fjernbanen. poul erik micheelsen, sikrings tekniker, Fredericia: ”En stor del af dagligdagen er jeg ude i sporet, og den største risiko er, at vi snubler. Her kan vi ikke gøre så meget andet end at sørge for, at vi har det foreskrevne fodtøj på og holder øje med, hvor vi går. Når det drejer sig om elarbejdet er der en række kurser, hvor vi både lærer nyt og samtidig får genopfrisket vores viden om det at arbejde, hvor der er højspænding. Skal vi begrænse arbejdsskaderne yderligere, vil det være oplagt at se på adgangsvejene.” signalprogrammet pÅ tUr. i sidste uge holdt signalprogrammet markeds dage på kH Fjern. den 19. september går turen til Fredericia. Foto: christoffer regild På plancher og i powerpointpræsentationer forklares det blandt andet, hvordan Signalprogrammet er med til at skabe den nødvendige kapacitet for ”dobbelt op i 2020”, og hvilke spor der skal fjernes for at gøre plads til fremtidens trafikstyringscentral. Og en etage højere oppe er der mulighed for at se og afprøve de nye GSMRradioer. Men det er ikke bare medarbejderne i Trafikstyring, der bliver klogere af at besøge markedsdagen. Det samme gør eksperterne fra Signalprogrammet. ”Vi er ikke bare ude for at fortælle om Signalprogrammet; vi er i lige så høj grad ude for at lytte og få gode idéer fra de medarbejdere, der skal arbejde med det i fremtiden. Den viden, de har om arbejdet i Trafikstyring, er vigtig, så vi får et system, der er designet til de mennesker, der skal arbejde med det,” siger Lene Maul Greve, projektmedarbejder i Signalprogrammet, Organisatorisk Implementering. stor spørgelyst Signalprogrammet har tidligere holdt markedsdage, men konsulent Helene Lund Nygaard Olsen fra Rambøll, der er ude for at fortælle om den nye TCC, kan godt mærke, at interessen er større i dag, hvor hun kan præsentere tegninger, billeder og slides af den kommende fjernstyringscentral. medierne, at Produktion i 2010 lå langt over gennemsnittet blandt bygge og anlægsvirksomheder hvad angår arbejdsskader. Dette er ikke korrekt. Årsagen var, at Banedanmark ikke blot anmelder de arbejdsskader, der medfører mere end en dags fravær, som man skal ifølge Arbejdstilsynets regler, men også arbejdsskader, der kun medfører fravær på tilskadekomstdagen. johnny sørensen, elektriker, stærkstrøm, københavn: ”Når man som os arbejder med eftersyn og vedligehold, så foregår det både oppe og nede og i al slags vejr, og adgangsvejene kan godt være vanskelige, hvis du for eksempel skal ud til et sporskifte i en snestorm. Er vi udsat for en arbejdsskade, så får vi den altid snakket igennem hele holdet for at se, om der er noget, der kunne være gjort anderledes. På den måde kommer det, vi lærte af arbejdsskaden, også kollegerne til gode. Det kan eksempelvis være, at vi skulle have været to mand på en opgave i stedet for en.” stemmer Fra markedsdagen Baneavisen spurgte tre medarbejdere i Trafikstyring Fjern om deres udbytte af markedsdagen. ”Medarbejderne er i forvejen meget velorienterede, og de vil gerne vide mere om alt fra lys og akustik til køkkenets indretning og møderumsfaciliteterne. Vi kan mærke på interessen og på spørgsmålene, at Signalprogrammet ikke længere er noget, der ligger langt ude i fremtiden,” siger hun. ”Det gør vi for at få et fuldt og dækkende billede af arbejdsskaderne. Jo flere informationer vi har, desto bedre muligheder giver det for at gøre en målrettet indsats for at få antallet af arbejdsskader så langt ned som muligt,” siger Søren Stahlfest Møller. bo Østerlin, sikringstekniker, aalborg: ”Når en medarbejder kommer til skade, er det vigtigt, at vi går ind og ser, om vi kan ændre en arbejdsgang, så vi undgår, at det sker igen. Vi havde eksempelvis en kollega, der fik sin hånd i klemme mellem et bomanlæg og en kontraklods, da han skulle fjerne en bom, der var blevet påkørt af en lastbil. Så var der en kollega, der fik en idé til, at vi kunne sætte en plade imellem, så man ikke igen risikerer at få hånden i klemme i en sådan situation.” ”Mange af de elementer i Signalprogrammet, der tidligere virkede abstrakte, har vi fået serveret på et sølvfad af eksperterne på de forskellige områder. Og jeg kan se, at Signalprogrammet kommer med nogle løsninger, som vi virkelig sidder og savner i dagligdagen.” rune bregendahl, trafikleder kh Fjern. ”Markedsdagen har fungeret godt. Det bliver mere intimt, og det giver en bedre dialog og mulighed for at få svar på vores spørgsmål, end hvis vi havde siddet 35 mennesker og hørt på et foredrag om Signalprogrammet.” karin palmelund, trafikleder kh Fjern. ”Jeg er meget spændt på, hvordan vores arbejdsforhold ændres, når Signalprogrammet kommer, og det er altid interessant at høre om de nye forhold og arbejdsredskaber, vi får – som eksempelvis de ekstra features, der er på de nye GSMRradioer.” Hanne krag jønsson, vagthavende kh Fjern. markedsdage Signalprogrammet holder markedsdag i Banehytten den 19.september og vil også være med, når ledelsesgruppen i Trafikal Drift senere på efteråret besøger Aalborg og Aarhus for at fortælle om fremtidens trafikstyring.
aneavisen | 13. september 2012 | 3 kort nyt traFikstyring deles i Øst og Vest Trafikal Drift har pr. 1. september gennemført en organisationsændring i Trafikstyring, der deles i to områder: Trafikstyring Øst og Trafikstyring Vest. Trafikstyring Øst omfatter sektionerne Driftcenter Danmark (DcDK), Trafikstyring Sbane, Trafikstyring København og Trafikstyring Sjælland. Trafikstyring Vest omfatter sektionerne Trafikstyring Sydjylland/Fyn og trafikstyring Nordjylland. Stillingerne som områdechefer for de to trafikstyringsområder vil blive slået op. Indtil de er besat, vil trafikdirektør Peter Svendsen være fungerende områdechef i Trafikstyring Øst og René Makholm Hestbæk være fungerende områdechef i Trafikstyring Vest. Trafikal Drift tager med denne ændring det første skridt på vejen mod ”Fremtidens Trafikstyring” med Signalprogrammet som pejlemærke, hvor der netop skal etableres to trafikstyringsområder i øst og vest. banedanmark pÅ yoUtUbe Nu er der oprettet en officiel Banedanmarkkanal på internettjenesten YouTube, hvor alverden deler videoer med hinanden. Dermed bliver alle Banedanmarks videofilm samlet et sted på internettet, hvor der er mange besøgende. Alle kan derfor se, dele og ”like” Banedanmarks officielle videoer, blandt andet profil filmen, som viser vores arbejde med Fremtidens Jernbane. ”Det, vi laver her i Banedanmark, egner sig godt til videomediet. Video er en god måde at vise vores store maskiner og kan give et godt indblik af vores store sporprojekter. Så at bruge video på nettet er helt sikkert en metode, vi kommer til at anvende mere og mere,” siger kommunika tions konsulent Pia Vannacci Elnif. Find Banedanmarks kanal ved at gå på YouTube og søge på ”Banedanmark”. FØrste spadestik til kØbenHaVnringsted Torsdag den 6. september tog transportminister Henrik Dam Kristensen det første spadestik til Den nye bane KøbenhavnRingsted og til udbygningen af Køge Bugt Motorvejen, der på en del af strækningen kommer til at ligge parallelt med jernbanen. Transportministeren nævnte i sin tale, at han i sin tid som minister ofte havde været ude at klippe røde snore over til projekter, der var sat i gang af sine forgængere. Derfor var det for ham en ekstra glæde at se frem til i 2018 at komme tilbage og indvie et projekt, han selv havde taget første spadestik til. Den nye bane KøbenhavnRingsted bygges til hastigheder på 250 km/t for persontog og bliver dermed Danmarks første jernbane til højhastighedstog. Foto: carsten lundager Banedanmarks designguide - nu med projekter I takt med det høje aktivitetsniveau og de mange projekter i Banedanmark er vi nu i kontakt med vores omverden på endnu flere måder. For at sikre, at vi på bedst mulige vis fortæller om Banedanmark og Fremtidens Jernbane, er vores designguide blevet opdateret. aF sØrenpeter Fiirgaard og gitte sØrensen spfg@bane.dk gson@bane.dk Når vi kommunikerer i det offentlige rum på stationerne, i trafikken, ved en overkørsel, til et åbent husarrangementer, i avisen osv., er det vigtigt, at vi har de rigtige ”værktøjer” at arbejde med. Og med fem år på bagen var det tid til en justering af den eksisterende designguide, som er en oversigt over, hvordan vi i Banedanmark benytter logoer, skrifttyper, billeder, farver, skilte med videre. ”Banedanmarks design er med til at fortælle historien om, hvem vi er som virksomhed og arbejdsplads og om hele arbejdet med at skabe og drive en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane. Både når vi kommunikerer på hjemmesiden, i annoncer, på plakater med videre,” siger kommunikationschef Karina Nelsing og fortsætter: ”Når vi alle konsekvent bruger Banedanmarks design, billedlinje med mere, så sikrer vi, at vi sammen fortæller en stærk og klar historie om Fremtidens Jernbane.” mange input Undervejs i processen er der kommet input og ønsker fra forskellige afdelinger i Banedanmark. Blandt andet havde Den nye bane KøbenhavnRingsted et ønske om, at der blev udviklet en ny skiltetype i det store ”billboardformat” for at skabe synlighed på lang afstand. Og der er god synergi – og ikke mindst god økonomi – i at udvikle nogle fælles retningslinjer, for når Ringsted Femern Banen går i jorden, får de højst sandsynligt også brug for dette layout. ”Designguiden er et nyttigt værktøj til at sikre, at der er en rød tråd i Banedanmarks kommunikation. Med den opdaterede version har vi fået samlet alle elementer – fra de helt store skilte og bannere og til foldere i A5 formatet. Designguiden er ført up to date med alle de muligheder, der er, når man skal vælge farve, typografi, logo med videre,” siger kommunikationskonsulent Gitte Sørensen, der har ansvaret for designmanualen. ny teknologi I forbindelse med den øgede fokus på trafik og passagerinformation er der også blevet afprøvet en ny skiltetype, de såkaldte ”outpostbannere”, som er de cirka 180 centimeter høje bannere i kraftigt stof, der blandt andet har været benyttet rundt omkring på stationerne til at informere om sommerens store sporarbejder. De har en god højde, og fanger derfor passagerernes opmærksom Et nyt syn på banen: Tog med vinger Et godstog læsset med Vestas vindmøllevinger forventes at blive et regelmæssigt syn fremover i Sønderjylland, efter de første transporter fra Tyskland til Esbjerg er forløbet godt. aF erik lorentZ larsen elol@bane.dk Torsdag d. 30. august klokken 10.38 præcis trillede den første kommercielle togtransport med vindmøllevinger i Danmark ind i Esbjerg. Forinden havde den været på en 20 timers rejse fra Vestas’ vindmøllefabrik i Lauchhammer nord for Dresden tæt ved den polske grænse. Ni 55 meter lange vinger var dagen før monteret i bevægelige ’øjer’ på hver sin 72 meter lange godsvogn – i realiteten to sammenkoblede godsvogne – hvilket gjorde transporten i stand til at bugte sig gennem det sønderjyske landskab som en knap 700 meter lang drage med hvide rygfinner og et brunt hoved i form af to godslokomotiver fra CFL Cargo. Flere års arbejde krones Forud er gået knap to års arbejde i Kapacitetsplanlægning og Key Account Management i Trafikal Drift med at få undersøgt mulighederne for at imødekomme vindmølleproducentens ønske om at flytte vindmølletransporten fra vej til skinner. ”Vi fik de første forsigtige følere i 2009, men først sidst i 2010 gik vi for alvor i gang med at undersøge mulighederne på en række møder sammen med Vestas. Vi har længe set mulighederne for vindmølletransport via jernbanen og blandt andet fået gjort skinnestrækningen i Esbjerg Havn klar til transporten, så vi er stolte over, at det nu endelig er lykkedes,” fortæller sektionschef Lasse ToylsbergPetersen fra Kapacitetsplanlægning. banedanmark som godsrådgivere For Lasse ToylsbergPetersen under særtransport. imponerende så det ud, da de ni møllevinger tog turen til esbjerg. Foto: robert attermann streger succesen med Vestas, at der er masser af muligheder for at realisere specialtransporter af uhåndterligt gods på jernbanen. ”Virksomheder, der har særlige komplicerede transportbehov, kan med fordel kontakte Banedanmark for at høre om mulighederne på jernbanen. Vi står ikke for transporten, men vi kan rådgive dem om mulighederne og henvise dem til de forskellige transportfirmaer, der kan tage sig af det praktiske,” siger han. Fordele for Vestas For Vestas er transporterne på tal designmanUal. banedanmarks design skaber rammen for at fortælle historien om, hvem vi er som virksomhed og arbejdsplads og om hele arbejdet med at skabe og drive en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane. Foto: gitte sørensen hed på stationerne. Som noget nyt er der påført en QRkode, som kan scannes med en smartphone og dermed vise en særkøreplan, kontaktinformation og uddybende information om sporarbejdet, mens man er på farten. klar kommunikation skaber forståelse Når vi anlægger en ny jernbane, når vi laver en lang række sporfornyelser rundt om i landet, eller når vi renoverer Nørreport i flere år, så påvirker det vores omgivelser på godt og ondt. Derfor er det også vigtigt, at vi kommunikerer åbent og aktivt om, hvad det er, vi laver. Designguiden kan downloades fra vores hjemmeside og intranet. Det samme kan vores logo samt en række andre designskabeloner. På baneinfo finder du også vores billedbank og Profilfilm 2012. Du er også velkommen til at kigge forbi eller ringe til Kommunikation i Banehuset og få et trykt eksemplar eller få råd og vejledning i brugen af vores design. rige måder fordelagtige. På sigt forventer Vestas at reducere transportomkostningerne med 10 til 15 procent ved at fragte vingerne langs jernbanen, blandt andet fordi det tager et lokomotiv blot 20 timer at transportere ni 55 meter lange møllevinger fra Lauchhammer til Esbjerg. Samme transport på vej ville kræve ni lastbiler med hver to følgebiler og de ville være 36 timer om turen, forklarer Mette Heile skov Bülow, Transportation Chief Specialist i Vestas. “At transportere møllevinger med tog i Europa er et gennembrud i forhold til omkostningsreduktioner, mindre miljøpåvirkning og fleksibilitet. Det har været en udfordring at udvikle et koncept for transport af de store møllevinger, men det har været besværet værd. Jeg er sikker på at vi vil udvide antallet af transporter,” siger hun. Vestas har booket seks transporter til Esbjerg i år, og senere kommer der transporter til Taulov. Fra næste år forventer vindmøllevirksomheden at køre regelmæssigt til destinationer i Danmark og Europa.
Page 1: Færre arbejdsskader i banedanmark

guide - nu med projekter - Banedanmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?