Speciale om fotointerviewmetoden som sundhedskommunikation

More documents

Recommendations

Info

Modtagerens rolle i sundhedskommunikation At sundhedsindsatser er komplekse affærer, som kræver mere end tilstrækkelig eksponering med et budskab, er der opstået begyndende forståelse for indenfor sundhedsfeltet. Fra at betragte modtagerne som forsvarsløse, har sundhedsorganisationerne gradvist udviklet sig i retningen af, at se borgerne som kompetente individer med egne behov og forståelser, de skal sætte i centrum (Nielsen 2003: 38, Sundhedsstyrelsen 2006: 7). Sundhedskampagner gør i dag bl.a. brug af oplevelseskommunikation, viral marketing og netværkskommunikation samt kampagner, hvor folk får lov at bidrage til kommunikationsprocessen selv. 10 Et skift i retningen af mere fokus på modtageren i sundhedskommunikationen ses også i myndighedernes brug og forståelse af selve begrebet ’kommunikation’, fortæller Thomas Breck i en ny rapport om risikokommunikation fra Sundhedsstyrelsen 11 (Sundhedsstyrelsen 2006: 7). Breck beskriver, hvordan betegnelsen ’kommunikation’ har vundet indpas i stedet for hidtidige betegnelser som fx ’oplysning’. I rapporten hedder det: ”… hvor oplysning eller information er noget, man giver fra en afsender til en modtager, afspejler ordet kommunikation ønsket om en to- eller flervejsproces.” (Ibid.). Rapporten beskriver også, hvordan de danske myndigheder er begyndt at erkende, at der er andre fortolkninger af risici end deres egne, og at de må tage højde for modtagerens forståelser (Ibid.). Der ses altså en begyndende bevidsthed om, at sundhedskampagner skal inddrage modtageren og gå i dialog. Problemer med modtagerorienteringen i praksis At der er fokus på modtagerne betyder dog ikke, at sundhedsorganisationerne ikke prøver at opfordre til en bestemt adfærd. Marie Brandhøj Hansen og Mette Nordahl Svendsen understreger i ovennævnte rapport fra Sundhedsstyrelsen, at der altid vil være en bestemt adfærd og en bestemt måde at leve på, der er idealet i risikokommunikation ”Risikokommunikation indeholder altid moralske budskaber om, at der er nogle måder at leve på, som er mere rigtige end andre. I den forstand er risikokommunikation en praksis, som styrer eller former borgerne.” (Sundhedsstyrelsen 2006: 17). Når organisationer og andre afsendere anvender risikokommunikation og oplyser om fordele og ulemper ved bestemte former for sundhedsadfærd, kan det altså ses som et udtryk for et ønske om at styre borgerne i en bestemt retning. I selve forståelsen af risikokommunikation ligger der altså noget modstridende i forhold til ideen om at sætte modtageren og dennes holdninger i centrum. At fremhæve det dialogiske i kommunikationsbetegnelsen i risikokommunikation, hjælper i vores øjne ikke på inddragelsen og dialogen, hvis der i selve kommunikationsformen 10 GetMoving 2006, Rygestopprojektet ”Exhale”, Odense Cykelby, Legepatruljen m.m 11 Rapporten Kommunikation om forebyggelse og sygdomsrisici diskuterer begrebet risikokommunikation. Den indeholder bl.a. bidrag af Breck, der er forfatter til bogen Dialog om det usikre – Nye veje i risikokommunikation. Og af sociologerne Brandhøj Hansen og Nordahl Svendsen, hvis bidrag stammer fra rapporten: Risikokommunikation i relation til sundhedsfremme og forebyggelse (Sundhedsstyrelsen 2005). 17
ligger et moraliserende paradigme. Tværtimod kan det dække over en række problemer, der knytter sig hertil. Blaming the victim Et ensidigt fokus på individets eget ansvar for sin sundhed er en problematisk tendens i sundhedskommunikation. At betragte usundhed som et personligt valg gør det til en konsekvens af adfærd og livsstil og negligerer påvirkning fra fx sociale eller økonomiske faktorer. Problemet med en sådan opfattelse er, at individet på den måde kan blive ansvarliggjort for omstændigheder, de reelt ikke har indflydelse på. Deraf kommer betegnelsen ”blaming the victim” (Saugstad 1993: 15, Meiller 1994: 65). Ifølge både Saugstad og Meillier, der begge har forsket i sundhedsoplysnings indflydelse på individet, kan det føre til selvbebrejdelse og dårlig samvittighed, når mennesker, der reelt ikke har mulighed for at ændre på deres sundhedsadfærd, bliver gjort ansvarlige for deres egne sundhedsproblemer. Det personlige ansvarsfokus kan også medføre magtesløshed, ligegyldighed og i den sidste ende handlingslammelse, fordi individet kan stå tilbage med en fornemmelse af ikke at kunne stille noget op i forhold til egen sundhed (Meillier 1994: 65-68, Saugstad 1993: 15). Viden fører ikke nødvendigvis til handling En af grundene til, at sundhedskommunikation ofte medfører denne ”blaming the victim” problematik, er, at mange kampagner og indsatser bygger på en tese om, at viden automatisk fører til handling (Saugstad 1993: 14). En rapport fra Sundhedsstyrelsen fastslår, at de fleste danskere er bevidste om ”rigtig” sundhedsadfærd og kender til sundhedsanbefalingerne, men at mange ikke bruger denne viden i deres hverdag. Eksempelvis fordi de ikke har mulighed for at handle efter forskrifterne grundet sociale eller økonomiske problemer (Sundhedsstyrelsen 2006: 10) 12 . En anden forklaring er, at det ikke kun er viden, der styrer vores handlinger. Saugstad forklarer fx, at vores adfærd er præget af vaner, ubevidsthed, følelser og mange andre faktorer og er derfor vanskelig at ændre (Saugstad 2003b: 109-110). I den forbindelse er det interessant at inddrage Lucette Meillers begreb om sundhedsformidlingens ’rygsækfunktion’, fordi hun forklarer sammenhængen mellem hvad, der påvirker vores sundhedsadfærd. Ud fra sin forskning i sundhedsoplysnings effekt, konkluderer hun, at individet både har teoretisk viden, erfaringer og oplevelser fra sit eget liv, praktisk viden samt tavs og intuitiv viden i lommerne i sin mentale sundhedsrygsæk. Den sundhedsfaglige viden gemmes altså i en lomme ved siden af erfaringer osv. (Meillier 1994: 59). Hvilken lomme, individet henter viden i, afhænger ifølge Meillier af, hvilke situationer man som individ bliver stillet overfor – og om man er motiveret for at ændre sundhedsvaner. Og ofte kan erfaringer og oplevelser pege i andre retninger end sundhedsfaglige anbefalinger, hvilket kan gøre det svært at ændre individets adfærd ud fra viden alene (Ibid.) Meillier slår fast, at hvert enkelt individ 12 Dette er en af de problematikker, den aktuelle debat om ”ulighed i sundhed” drejer sig om (Huset Mandag Morgen og Trygfonden: Er sundhed et personligt valg? 2006). 18
Page 1 and 2: Fotointerviewmetoden som sundhedsko
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Ind
Page 5 and 6: livsstilsproblemer, der udelukkende
Page 7 and 8: Opbygning og overblik For at give e
Page 9 and 10: Vi lægger os op af Halkiers forst
Page 11 and 12: Forforståelser og begrebsafklaring
Page 13 and 14: Disse knytter sig bl.a. til graden
Page 15 and 16: egen sundhed og derved tilføje et
Page 17: minimal effekt. Modtagerfokuset ses
Page 21 and 22: At der er modsatrettede tendenser,
Page 23 and 24: lære noget om sig selv (Mach-Zagal
Page 25 and 26: Læring er en kompliceret proces -
Page 27 and 28: forståelse af handlekompetence (Sa
Page 29 and 30: Især fordi kompetencen til at hand
Page 31 and 32: Kapitel 3 - Fotometode Vi mener, de
Page 33 and 34: det er et problem inden for etnogra
Page 35 and 36: kulturelle baggrund, alder osv., og
Page 37 and 38: undersøgelser var meget glade for
Page 39 and 40: til børnene. Forskerne var bekymre
Page 41 and 42: - giver mulighed for at tale, fort
Page 43 and 44: muligheder og barrierer i de fysisk
Page 45 and 46: Instruktion til fotografering Den i
Page 47 and 48: Interviewenes forløb Børnenes bil
Page 49 and 50: Kapitel 5 - Analyse Med udgangspunk
Page 51 and 52: Inddragelse og dialog Overordnet se
Page 53 and 54: Vores måde at styre på kan altså
Page 55 and 56: Uddraget er et eksempel på, at vor
Page 57 and 58: Selvom det er os, der lægger ud me
Page 59 and 60: han forstår sundhed i en snæver e
Page 61 and 62: meget, da pigerne i forvejen var me
Page 63 and 64: R: Jeg gør det aldrig, jeg kan sle
Page 65 and 66: gøre sundhedsemnet relevant både
Page 67 and 68: har lært, kan stamme fra noget af
Page 69 and 70:
Frederik er gennem fotoprojektet bl
Page 71 and 72:
Henrik og Søren Henrik og Søren f
Page 73 and 74:
”Det der med pengene”, som han
Page 75 and 76:
Henrik er et af de børn, som har t
Page 77 and 78:
dog alligevel haft mulighed for at
Page 79 and 80:
været eksempler både i dette og a
Page 81 and 82:
Handlekompetencebegrebet er interes
Page 83 and 84:
har fået bedre selvtillid, fordi v
Page 85 and 86:
evægelse i timerne, flere mulighed
Page 87 and 88:
Kapitel 6 - Diskussion og opsamling
Page 89 and 90:
at udvikle videns- og holdningsdele
Page 91 and 92:
som vi var inde på ovenfor. Det er
Page 93 and 94:
orgerne, og i den sammenhæng er de
Page 95 and 96:
Konklusion Vi har i dette speciale
Page 97 and 98:
Perspektivering Det er vores håb,
Page 99 and 100:
Litteraturliste Primær litteratur:
Page 101 and 102:
• Sundhedsstyrelsen (2005): Omgiv
Page 103 and 104:
Abstract This final thesis centres
Page 105 and 106:
Bilag 1 - Projektbeskrivelse Projek
Page 107 and 108:
udfylde et spørgeskema som bl.a. a
Page 109 and 110:
Bilag 2 - Elevfolder 108
Page 111 and 112:
3. Fysisk aktivitet i nærmiljø Ek
show all

Speciale om fotointerviewmetoden som sundhedskommunikation

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?