Speciale om fotointerviewmetoden som sundhedskommunikation

I og med at deltageren skal sætte fokus på bestemte elementer fra sin hverdag, fx hvad der
forhindrer fysisk aktivitet, tvinges det til at tænke over, hvad bestemte forhold betyder for én, og
hvad der spiller ind på det. Med kameraet i hånden har man som tidligere nævnt en magt til at
sætte fokus på ens eget perspektiv. Man skal tænke over, hvad man skal fotografere; vælge
noget ud i stedet for noget andet og inden for denne rammesætning er der altså ifølge Staunæs
mulighed for refleksion over sin egen praksis (Ibid.). Staunæs påpeger dog, at fotometoden
ikke i alle tilfælde kan skabe refleksion og udvikling. Anvendelsen af kameraet er ifølge
Staunæs meget kontekstafhængig, og fotometodens muligheder må overvejes fra situation til
situation (Staunæs 2001: 62).
I forbindelse med læreprocesser har både dialogen og fotografierne en vigtig funktion. Som vi
tidligere har været inde på, påpeger læringsforsker Olga Dysthe, at læring bl.a. fremmes
gennem inddragelse af forskellige værktøjer. Vi mener, at fotografiet og dialogen i fotometoden
er to eksempler på sådanne redskaber, der kan være med til at skabe de rette rammer for
indsigt og læring. Om sprogets funktion i læringssammenhæng siger Dysthe: ”Sprog og
kommunikation er ikke blot et middel til læring, men er selve grundvilkåret for at læring og
tænkning kan foregå.” (Dysthe 2003: 54). Hun tilføjer om andre læringsredskaber: ”Nogle
redskaber fungerer ikke kun som støtte til udførelse af læringsfunktioner, men de ændrer selve
den kognitive proces.” (Ibid.). Dette kan anvendelsen af fotografiet i fotointerviewet være et
eksempel på. Ved at sætte fokus på et bestemt øjeblik gives der nogle konkrete rammer at tale
ud fra, og disse kan være med til at give inspiration og sætte en refleksionsproces i gang.
Opsamling på fotometodens kommunikative og læringsmæssige potentiale
På baggrund af alle disse overvejelser vil vi som afslutning på dette kapitel samle op på, hvad
fotometoden ud fra et teoretisk perspektiv kan bidrage med i forhold til en kommunikativ
sundhedsfremmende indsats. Fra teoretisk side argumenteres der for, at fotometoden er
inddragende, skaber gunstige rammer for dialog og er et godt forum for forståelse af hinandens
perspektiver. Forskning viser desuden, at fotometoden giver deltageren mulighed for at stille
skarpt på sit eget perspektiv og granske sig selv og sin hverdag. Både i
fotograferingssituationen og i dialogen er der mulighed for refleksion. Her spiller kombinationen
af dialogen og fotografierne en vigtig rolle, da det at tale og markere sine holdninger fremmer
den refleksive proces.
I følge vores teoretikere, er der altså mulighed for at fotointerviewmetoden:
- skaber en behagelig og mere ligebyrdig samtale i interviewsituationen
- tager udgangspunkt i den enkeltes liv og erfaring
- kan bidrage til øget engagement
- giver børnene bedre mulighed for at få deres stemme hørt
- er et vindue til børnenes viden og erfaringer
39