Speciale om fotointerviewmetoden som sundhedskommunikation

More documents

Recommendations

Info

I specialets tredje kapitel undersøger vi fotointerviewmetodens potentialer på et teoretisk plan. Vi diskuterer metodens muligheder som kvalitativ inddragende undersøgelsesmetode samt dens potentiale som forum for meningskonstruktion og refleksion med udgangspunkt i teori om fotometoder. På denne baggrund forklarer vi i kapitel 4, hvordan vi har tilrettelagt vores fotointerviewundersøgelse. Med udgangspunkt i teori om sundhedskommunikation og fotometode analyserer vi i kapitel 5 metodens muligheder som sundhedsfremmende indsats gennem en analyse af 12 fotointerviews med elever i 7. klasse. Analysen er bygget op om de tre gennemgående temaer: dialog, læring og handlekompetence. På baggrund af fotos og interviews undersøger vi fotointerviewmetodens muligheder og begrænsninger for at inddrage de unge, skabe læring samt udgangspunkt for udvikling af handlekompetence. Afslutningsvis diskuterer vi vores empiriske resultater i forhold til sundhedskommunikative indsatsers muligheder og begrænsninger generelt og samler trådene i vores konklusion. Videnskabsteori Videnskabsteoretisk positionerer vi os et sted mellem socialkonstruktivisme, humanistisk fortolkningsteori og fænomenologi. Vi kombinerer således teorier, der har socialkonstruktivistiske, hermeneutiske og fænomenologiske rødder. Hvad dette betyder for, hvordan vi ser på forskning og opbygningen af vores speciale, vil vi diskutere i det følgende. Vores socialkonstruktivistiske udgangspunkt betyder, at vi grundlæggende er af den opfattelse, at mening konstrueres i samspil mellem mennesker, og at der ikke er nogen ”rigtig” viden eller ”sand” virkelighed (Guba & Lincoln 1994: 110-111). Vi ser inddragelse af deltageren som grundlæggende for forskning og lægger stor vægt på den viden og mening, der skabes i samspillet mellem os og børnene. Samtidig mener vi, at børnenes konkrete erfaringer og fortællinger er vigtige at tage højde for, da de siger noget om deres livsverden i sig selv. Metodisk betyder dette, at vi vil fortolke på både elevernes egne udsagn og på de konstruktioner, der dannes i samtalen, da vi mener, de to tilgange kan supplere hinanden på en positiv måde i forhold til vores undersøgelse. Denne forståelse er inspireret af Halkiers kombination af socialkonstruktivisme og fænomenologi (Halkier 2002: 28-29). Halkier mener, at de to tilgange ikke er så forskellige i forhold til, hvordan man skal gå metodisk til værks og påpeger: ”Meget få konstruktivister vil hævde, at materielle fænomener ikke eksisterer uafhængigt at vores fortolkninger ad dem. Mens meget få realister vil hævde, at materielle fænomener kan analyseres i sig selv, uden fortolkninger.” (Halkier 2002: 115). Begge tilgange lægger op til at bruge intensive og kvalitative metoder og sætte individet i centrum. 7
Vi lægger os op af Halkiers forståelse af socialkonstruktivisme, hvilket betyder, at vi ikke er radikalt konstruktivistiske og derfor kan tillade os at fortolke på deltagernes faktiske erfaringer også (Halkier 2002: 83). Vi mener dog, som ovenfor beskrevet, at forståelser og begreber konstrueres i fællesskab, og i den forbindelse ser vi samspillet mellem forsker og deltager som centralt: ”The variable and personal nature of social constructions can be elicited and redefined only through interaction between and among investigator and respondents.” (Guba and Lincoln 1994: 111). Den humanistiske fortolkningsteori lægger ligeledes vægt på interaktionen mellem forsker og deltager. Dette betyder, at når vi studerer mennesker, må vi studere dem på menneskelige vilkår og: ”studere dem indefra, som subjekter for deres egne tanker, følelser og handlinger, og ikke udefra som objekter for ydrestyring og evige regler.” (Buhl 1990: 136). Vi mener på den baggrund, at forskning skal tage udgangspunkt i de deltagendes verdener. Vi har desuden det udgangspunkt, at konteksten er afgørende for den viden, der produceres i kvalitativ forskning, hvilket betyder, at: ”oplevelser og handlinger altid må forstås i relation til den livsverden, hvori de fremtræder.” (Buhl 1990: 137). At begreber og viden konstrueres i samspil og kontekst betyder, at de ikke kan defineres objektivt, og at fx sundhed ikke er et begreb, der kan defineres endeligt, men defineres og forstås forskelligt fra person til person. Det er derfor vores opfattelse, at sundhedsindsatser ikke skal fremme en bestemt forståelse af sundhed eller rigtig adfærd, men lægge op til diskussion og sætte den enkeltes forståelser og erfaringer i centrum. Som beskrevet trækker vi dog også på elementer fra fænomenologien, fordi vi lægger vægt på at det, børnene siger og viser med deres billeder, i sig selv har værdi. Vi mener inspireret af Steinar Kvale, at børnenes konkrete erfaringer og fortællinger viser noget om deres måde at ”gøre” sundhed på og siger noget om deres livsverden i sig selv (Kvale 1997: 62-63, Halkier 2002: 28). Halkier påpeger, at man som forsker skal producere viden om deltagernes egne oplevelser og erfaringer med fænomenet, hvis man arbejder ud fra en fænomenologisk tilgang. Dette betyder, at man som forsker ikke kan sige noget om sine deltageres forhold til fx sundhed, hvis man ikke forsøger at tage udgangspunkt i, hvordan de handler i forhold til sundhed i dagligdagen. (Halkier 2002: 28). Fænomenologien lægger vægt på at individer danner deres egen livsverden ud fra egne erfaringer, og det er vores opfattelse, at sundhedsindsatser for at have større effekt må tage højde for dette. Den humanistiske fortolkningsvidenskab lægger vægt på, at deltageren i forskningsprocesser er et medskabende subjekt, og at formålet med forskning er: ”at skabe fortolkninger, der kan virke fordomsforandrende for derigennem at skabe nye virkeligheder og handlingsmuligheder”. (Buhl 1990: 135). Dette er netop målet med vores brug af fotointerviewmetoden som sundhedsfremmende indsats. Vi mener, at vi ved at gribe en sundhedsindsats an på deltagernes præmisser og se dem som eksperter kan skabe en indsats, der sætter fokus på 8
Page 1 and 2: Fotointerviewmetoden som sundhedsko
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Ind
Page 5 and 6: livsstilsproblemer, der udelukkende
Page 7: Opbygning og overblik For at give e
Page 11 and 12: Forforståelser og begrebsafklaring
Page 13 and 14: Disse knytter sig bl.a. til graden
Page 15 and 16: egen sundhed og derved tilføje et
Page 17 and 18: minimal effekt. Modtagerfokuset ses
Page 19 and 20: ligger et moraliserende paradigme.
Page 21 and 22: At der er modsatrettede tendenser,
Page 23 and 24: lære noget om sig selv (Mach-Zagal
Page 25 and 26: Læring er en kompliceret proces -
Page 27 and 28: forståelse af handlekompetence (Sa
Page 29 and 30: Især fordi kompetencen til at hand
Page 31 and 32: Kapitel 3 - Fotometode Vi mener, de
Page 33 and 34: det er et problem inden for etnogra
Page 35 and 36: kulturelle baggrund, alder osv., og
Page 37 and 38: undersøgelser var meget glade for
Page 39 and 40: til børnene. Forskerne var bekymre
Page 41 and 42: - giver mulighed for at tale, fort
Page 43 and 44: muligheder og barrierer i de fysisk
Page 45 and 46: Instruktion til fotografering Den i
Page 47 and 48: Interviewenes forløb Børnenes bil
Page 49 and 50: Kapitel 5 - Analyse Med udgangspunk
Page 51 and 52: Inddragelse og dialog Overordnet se
Page 53 and 54: Vores måde at styre på kan altså
Page 55 and 56: Uddraget er et eksempel på, at vor
Page 57 and 58: Selvom det er os, der lægger ud me
Page 59 and 60:
han forstår sundhed i en snæver e
Page 61 and 62:
meget, da pigerne i forvejen var me
Page 63 and 64:
R: Jeg gør det aldrig, jeg kan sle
Page 65 and 66:
gøre sundhedsemnet relevant både
Page 67 and 68:
har lært, kan stamme fra noget af
Page 69 and 70:
Frederik er gennem fotoprojektet bl
Page 71 and 72:
Henrik og Søren Henrik og Søren f
Page 73 and 74:
”Det der med pengene”, som han
Page 75 and 76:
Henrik er et af de børn, som har t
Page 77 and 78:
dog alligevel haft mulighed for at
Page 79 and 80:
været eksempler både i dette og a
Page 81 and 82:
Handlekompetencebegrebet er interes
Page 83 and 84:
har fået bedre selvtillid, fordi v
Page 85 and 86:
evægelse i timerne, flere mulighed
Page 87 and 88:
Kapitel 6 - Diskussion og opsamling
Page 89 and 90:
at udvikle videns- og holdningsdele
Page 91 and 92:
som vi var inde på ovenfor. Det er
Page 93 and 94:
orgerne, og i den sammenhæng er de
Page 95 and 96:
Konklusion Vi har i dette speciale
Page 97 and 98:
Perspektivering Det er vores håb,
Page 99 and 100:
Litteraturliste Primær litteratur:
Page 101 and 102:
• Sundhedsstyrelsen (2005): Omgiv
Page 103 and 104:
Abstract This final thesis centres
Page 105 and 106:
Bilag 1 - Projektbeskrivelse Projek
Page 107 and 108:
udfylde et spørgeskema som bl.a. a
Page 109 and 110:
Bilag 2 - Elevfolder 108
Page 111 and 112:
3. Fysisk aktivitet i nærmiljø Ek
show all

Speciale om fotointerviewmetoden som sundhedskommunikation

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?