forfatteren - Dansk Forfatterforening

FORFATTEREN 7·2011 

BogForum: Elsket og hadet 

Debat: Foreningen set udefra 

Klæd dig på til en e-bogskontrakt

leder 

Litteratur 

er jo ikke folkeligt 

H 

vis man skal ud i hjørnerne af landet, kan det være svært at 

trække folk til litterære aktiviteter,” siger Lars Rosenborg til Politiken. 

Lars Rosenborg er chefkonsulent i Danske Bank og har 

administreret deres store litteraturpriser, siden BG Bank blev opslugt af 

Danmarks største bank i 2003. 

Med langt over 30 millioner udlån om året på folkebibliotekerne 

og med over 20 millioner solgte bøger om året er folkelighed blevet et 

begreb, man åbenbart kan gradbøje. Det er i hvert fald litteraturens 

manglende folkelighed, der er blevet brugt som argument for, at Danske 

Bank indstiller sine generøse litteraturpriser efter årets uddeling på 

BogForum. 

Lad det være sagt med det samme: Dansk Forfatterforening er meget 

taknemmelig over de otte år, sponsoratet holdt. Der var ikke mange, der 

havde forudset Danske Bank i rollen som litteraturens sponsor, men de 

har vist, at de havde holdning og har stået bag bl.a. Danmarks allerstørste 

pris siden 2003. Kombinationen med at stemme på nettet og uddele 

priserne til årets bogfest i BogForum har skabt lige det, et sponsorat 

skal: bredde og synlighed. 

Danske Bank hævder, at deres beslutning ikke har noget at gøre med 

det sponsorat, som banken netop har tildelt fodbold. Beslutningen om at 

stoppe litteratursponsoratet, der koster banken to-tre millioner kroner 

om året, er truffet for længe siden, men vi kan jo kun undre os, når det i 

samme uge bliver offentliggjort, at banken fremover vil bruge 16 millioner 

kroner om året til landsholdet. Det kan godt være, det ikke er 

bevidst, men det vil blive opfattet, som om fodbold er otte gange mere 

folkeligt end litteratur og derfor skal have otte gange så mange midler. 

Det efterlader os med to problemer. Et eksistentielt og et praktisk. 

Det eksistentielle er, at vi som litteraturens producenter uanset succes 

og synlighed betragtes som ikke-folkelige, måske endda elitære. Selv i 

kamp om et sponsorat til elitesportsudøvere taber vi den kamp. Det kan 

jeg blive ved med at undre mig over. 

Det andet problem er, at Danmarks mest prestigiøse litteraturpriser 

mangler en sponsor, der skal findes, inden messen flytter til Bella Centret 

næste år. Det er ellers en af de nemmere: metode, råd og infrastruktur 

er på plads, vi mangler bare en, der i denne sammenhæng tør sætte 

synonym mellem folkelighed og litteratur. En der endda kan hjælpe den 

nye messe med ikke at blive til BogBella. Navnet ville være fjollet, og 

Forum er jo et forum, hvor mennesker mødes, mens Bella bare er pænt. 

HeIdI maxmILLInG 

2 FORFATTEREN·7·2011 

Lotte Garbers, formand 

indhold 

Klædt på 

til en e-bogskontrakt 

5 skarpe 

til en politisk forfatter 

Kæphesten 1: 

Foreningen set udefra 

Kæphesten 2: 

Forfattererhvervet 

om fem år 

Debat: 

Der er brug for 

et oversætterleksikon 

Ti gode grunde 

til at tage til BogForum 

Læsernes mening 

om Forfatteren 

Legater 

Kalender 

Kurser 

Rene Fredensborgs 

faglitterære reol 

4 

7 

8 

9 

10 

12 

14 

15 

16 

18 

20 

Forsiden er et 

viskelædertryk, 

udført af Jon 

Ranheimsæter, 

der er født 1947, 

illustrator og billedbogsforfatter. 

Har bl.a. modtaget 

Kulturministeriets 

Illustratorpris i 1989. 

E-bogens 

bagmand 

er død 

Michael Hart, opfinderen af 

e-bogen og grundlæggeren 

af Project Gutenberg, er død 

som 64-årig. 

Det var rimelig tilfældigt, 

at Michael Hart skabte den 

første e-bog. Datoen var 4. 

juli 1971, og han havde fået 

noget tid på University of 

Illinois’ fælles computerserver. 

Han fandt Uafhængighedserklæringen 

i sin 

taske og begyndte at skrive 

teksten ind på serveren, så 

erklæringen kunne deles 

med andre brugere. Dermed 

skabte han den første gratis 

e-tekst. Han kunne ikke 

distribuere teksten over 

netværket Arpanet, internettets 

forløber, af angst 

for, at systemet ville gå ned. 

Men han sendte en besked 

om, at netværkets brugere 

kunne downloade teksten. 

Det var der seks, der gjorde. 

I de følgende år skrev han 

flere tekster ind til gratis 

distribution – bl.a. Bibelen. 

Alle tekster havde forældet 

copyright, for Hart ønskede 

ikke at krænke ophavsretten. 

Fra 1981 blev tekster 

scannet til distribution over 

netværket, og samlingen 

voksede. 

Hart kaldte sit projekt 

Project Gutenberg, som 

i dag rummer mere end 

33.000 tekster. Drømmen 

var at udbrede og demokratisere 

viden og læsning, 

ligesom Gutenberg havde 

gjort med trykpressen. Da 

Hart døde den 6. september, 

ejede han ingen mobiltelefon, 

men arbejdede på en 

ti år gammel computer i en 

kælder proppet med bøger 

og ledninger. Viden skulle 

være gratis og tilgængelig, 

og det var indhold, ikke 

form, der var vigtigt. 

-aB 

Kilde: The economist, september 2011 

Sagt om den nye kulturminister, 

Uffe Elbæk fra Radikale Venstre 

“ 

Århusianeren 

Uffe Elbæk er kendt som manden bag det 

kreative ungdomsnetværk Frontløberne og projektlederuddannelsen 

Kaospiloterne. Han har i 

mange år været Mister Århus og har da også den 

der helt særlige århusianske udtale, hvor ”modig” 

bliver til ”moh-di” kombineret med den klassiske 

homojargon, hvor det meste enten er ”fantastisk” 

eller ”forfærdeligt”. 

ditte Giese i Politiken i forbindelse med World Out Games, 

som Uffe elbæk var leder af i 2009 

“ 

Kreativ mytemager 

Uffe Elbæk er en storyteller, en mytemager 

— og selv om det til tider kan virke en anelse 

manipulerende, lader man sig alligevel rive med. 

Måske dét i virkeligheden siger mere om Elbæks 

succes som kreativ leder og iværksætter end noget 

andet. Hans hemmelighed er ikke de mange forkromede 

ledelsesbegreber og diagramoversigter, 

der er gengivet i bogen, men hans egen medfødte 

evne til at fortælle og skabe begejstring. Hemmeligheden 

er ham selv.” 

Rasmus Bo Sørensen i Information 6. oktober 2011 

i en artikel om Uffe elbæks bog ’Ledelse på kanten’ fra 2010. 

“ 

rollemodeller 

”Hvis Anita Roddick er min rollemodel, 

når det gælder om at koble iværksætterkraft, feminisme 

og aktivisme, så er Allen Ginsberg min rollemodel, 

når det handler om at koble kunst, homoseksualitet 

og aktivisme ... På dage, hvor jeg føler 

mig krøllet og tung og har svært ved at mærke min 

egen opdriftsenergi og retningssans, tænker jeg 

ofte på Anita og Allen 

og på, hvilke gode råd de 

mon har til mig? Anita 

vil selvfølgelig sige: ’Do 

something. Do anything. 

Just do something.’ Og 

lige derefter vil Allen 

Ginsberg smilende 

spørge, om nogen til min 

begravelse vil sige: ’He 

gave great head’.” 

Fra Uffe elbæks bog ’Ledelse på kanten’, 

2010 

siden sidst 

Unge 

prisvindere 

To unge kvindelige forfattere 

modtog hver 50.000 kr. 

og blev kåret som vindere 

af Bodil og Jørgen Munch- 

Christensens Kulturlegat. 

Det skete 7. oktober i Vejle, 

og forfatterne er Amalie 

Smith (f. 1985), som har 

skrevet ’De næste 5000 

dage’ og Hanne Højgaard 

Viemose (f. 1977), som har 

skrevet romanen ’Hannah’. 

Bodil og Jørgen Munch- 

Christensen var et kendt 

boghandlerpar i Vejle med 

egen forretning siden 1947, 

og prisen uddeles årligt ”til 

en yngre dansk forfatter, der 

har haft lovende debut” – og 

nu altså til to forfattere. 

-aB 

FORFATTEREN·7·2011 3

artiKel 

Forfatter eller forlag: Hvem overlever den digitale revolution? 

Det nye e-bogsmarked vil sandsynligvis vende op og ned på forlagsvirksomhed. 

Men hvordan kommer forfatterne til at stå? 

Vil de tjene mere eller mindre på det nye e-bogsmarked? 

Vi klæder dig bedre på til de nye kontrakter. 

af Laura engstrøm 

Snart vil turen til boghandleren 

være overflødig. I hvert fald hvis 

det går med bogsalget, som det er 

gået med salget af musik. Lindhardt og 

Ringhof og People’s Press har indgået 

aftaler med iBooks, så man også nu kan 

købe e-bøger på dansk. Et klik, og bogen 

er købt og downloaded til iPad’en. 

Men udviklingen går langsomt. 

Det er på sin vis kommet bag på Cliff 

Hansen. Indtil for knap et år siden var 

han forlagschef i Gyldendal Digital, nu 

har han den lange titel af forretningsudviklingschef 

hos Lindhardt og Ringhof. 

Han siger: 

”Hvis jeg var blevet spurgt for to år 

siden, ville jeg have sagt det samme som 

i dag: At nu ændrer markedet sig snart. 

Det er gået meget langsomt, men det ser 

ud, som om der er ved at ske noget nu. 

Det seneste år er omsætningen steget 

med en tocifret procentsats,” siger han. 

Den tocifrede procentsats ligger dog 

tættere på de 20 end de 99, vil han godt 

afsløre. Og ifølge Lotte Garbers, der er 

formand i Dansk Forfatterforening, 

har den bedst sælgende danske titel 

på e-bogsmarkedet kun rundet de 500 

solgte eksemplarer. Men det ændrer sig, 

hvis det går som i USA og Storbritannien. 

I de første seks måneder af 2011 

blev der solgt 160 procent flere e-bøger 

i USA end kvartalet før. E-bøger er 


den næstbedst sælgende kategori på 

det amerikanske bogmarked, lige efter 

paperbacks, skriver The Author, den 

britiske pendant til Forfatteren. 

Og briterne køber også digitale bøger. 

Selv om salget af e-bøger stadig kun udgør 

fem procent af det samlede bogsalg, 

steg det i 2010 med 318 procent. 

Forlagenes død 

Salget af e-bøger vil sandsynlivis fortsat 

stige, men de store danske forlag er ikke 

interesserede i, at det går alt for hurtigt, 

siger Jeppe Markers. Han er tidligere redaktionschef 

hos Lindhardt og Ringhof, 

nu selvstændig rådgiver af forfattere. 

”Hvis forlagene for alvor hjalp til 

med at sætte skub i e-bogsmarkedet, 

ville forlagene ikke bare skære den 

gren over, de selv sidder på. De ville 

være i fare for at fælde hele træet. 

Digitaliseringen vil betyde en radikal 

ændring af, hvordan man kommer til 

at drive forlagsvirksomhed. De store 

forlag vil ikke have brug for at have 200 

mennesker ansat. E-bogsmarkedet vil 

blandt andet betyde, at man springer 

tryk- og distributionsleddene over. Så 

kan man reducere medarbejderstaben 

til en fjerdedel, måske en femtedel. Og 

det blodbad er der ingen, der har lyst 

til. Blandt andet derfor holder forlagene 

igen,” siger Jeppe Markers. 

Cliff Hansen er enig. Vil forbrugerne 

fremover købe deres bøger i digitale udgaver, 

får forlagene en skærpet rolle. De 

skal oppe sig, så forfatterne ikke vælger 

selv at lave aftaler med Saxo.com eller 

andre internetboghandeler og udgiver 

deres bøger ad den vej. 

”Det, forlagene gør nu, vil stadig være 

kerneydelserne. Markedsføringsdelen 

vil blive endnu vigtigere, men de grundlæggende 

kompetencer som sparring og 

redigering vil få stor betydning. At en 

bog kommer fra et forlag og ikke bliver 

udgivet af forfatteren selv, vil være en 

blåstempling. På den måde vil forbrugeren 

være sikker på, at der er tale om 

kvalitet,” siger Cliff Hansen. 

Han aner også en fare forude. Vil 

veletablerede forfattere vælge at få 

sparring og redigering via en agent og 

dernæst udgive deres bøger selv – efter 

at forlagene har nurset dem? 

”Udfordringen og bekymringen for 

os ligger selvfølgelig i, at vi hjælper 

en forfatter frem, og at han eller hun 

derefter udgiver sine bøger selv. Forlagenes 

opgave bliver også at hjælpe de nye 

navne frem, men det vil betyde døden 

for forlagene, hvis forfatterne bare 

smutter bagefter. Vi har dog oplevet, at 

nogle forfattere har prøvet det, og at de 

så kommer tilbage. For der ligger meget 

arbejde i at sparre og få markedsført en 

“ “ 

Hvis forlagene for alvor hjalp til med at sætte skub i e-bogsmarkedet, ville forlagene ikke bare skære 

den gren over, de selv sidder på. De ville være i fare for at fælde hele træet. 

Jeppe markers, selvstændig rådgiver af forfatter 

bog. Fremover vil det også være endnu 

vigtigere at vide, hvilke bloggeres sites 

man skal annoncere på, og hvor på 

nettet, man møder de læsere, der lige er 

interesserede i dén bog. Det er jo ikke 

typisk dét, forfatterne brænder for. De 

vil som regel bare gerne skrive,” siger 

Cliff Hansen. 

Forfatterens penge 

Forfatteren Peter Øvig Knudsen er en 

af dem, der nu selv udgiver den digitale 

version af sin kommende bog, ’Hippie’, 

i et samarbejde med Gyldendal og et 

software-firma. Til sammen hedder de 

Hippieselskabet. Peter Øvig Knudsen 

ejer en tredjedel og får således også en 

højere royaltysats, eftersom han selv er 

medudgiver. 

”Når jeg valgte selv at udgive den 

digitale udgave, var der to ting i det,” 

forklarer Peter Øvig Knudsen. 

”Dels ville jeg gribe bogen anderledes 

an. Emnet, som er hippietiden i 

Danmark, kaldte på noget andet end 

kun ord. Det var jo en tid, hvor billeder 

og musik var en stor del af kulturen, så 

hvis jeg ville videreformidle dét, måtte 

jeg benytte mig af ny teknologi. Jeg 

søgte noget andet end det, jeg kunne 

finde i traditionelt forlagsregi. Så den 

digitale bog vil også blive anderledes 

end den trykte. Man vil kunne klikke 

på musik og film, og det vil blive en del 

af indholdet,” fortsætter han. 

”Dels var jeg blevet opmærksom 

på indtjeningen og royaltysatsen. Da 

’Blekingegadebanden’ udkom, kom 

den også i en lydbogsudgave, som man 

kunne downloade via bibliotekernes 

hjemmesider. Skulle forfatteren så ikke 

også få den samme biblioteksafgift for 

dét? Men det stod ikke i min kontrakt 

med Gyldendal, og de penge gik direkte 

til forlaget. Det var jo helt absurd og 

betød ret mange penge,” siger Peter 

Øvig Knudsen, der ikke vil ud med hvor 

mange penge, det drejer sig om. Kun at 

beløbet var et femcifret tal. 

”Var det ikke mine penge? Det synes 

jeg jo. Men jeg havde bare en normal 

royaltyaftale på 15-20 procent, og jeg 

syntes jo, at jeg burde få 100 procent. Vi 

havde svært ved at mødes. Vi stod på 

hver sin planet. Derfor vidste jeg, at jeg 

fremover ville beholde de digitale rettigheder,” 

fortsætter Peter Øvig Knudsen. 

Stor del af kagen 

Harry Potters ’mor’, J.K. Rowling, har 

gjort noget lignende. Hun overgav ikke 

sine digitale rettigheder, men udgiver 

nu sine e-bøger selv og har i samarbejde 

med et mediefirma lavet et Harry 

Potter-univers på internettet, hvor hun 

også sælger sine bøger. 

artiKel 

”Der viste hun sin virkelige genialitet,” 

siger Jeppe Markers. 

Hvor stor forfatterens royaltysats skal 

være på e-bøger, sidder Lotte Garbers 

netop nu og forhandler med de enkelte 

forlag om. Dansk Forfatterforening må 

ikke forhandle en standardkontrakt 

igennem, for det forbyder Konkurrencestyrelsen. 

Men foreningen må gerne 

fastsætte vejledende vilkår for forfatterne. 

For to år siden lå en aftale med de 

tre største forlagshuse klar. Den lød på 25 

procent af nettoprisen i royalties til forfatteren 

og en genforhandling efter to år. 

”Vi ved jo ikke, hvordan markedet 

kommer til at udvikle sig. Kommer salget 

af iPads og Kindles til at gå som med 

mobiltelefoner, hvor alle pludselig fik 

en, kommer det til at gå stærkt. Det er 

svært at spå om forbrugeradfærd. Men 

der er ingen tvivl om, at det er royaltysatsen, 

der er det interessante for os. Vi 

vil have en hurtigere royaltystigning ind 

i den nye kontrakt. Lige nu er vi langt 

fra hinanden,” siger Lotte Garbers, der 

spår, at der i slutningen af efteråret 

vil ligge en ny vejledende kontrakt for 

forfatterne. Der er dog en stor forskel i 

forhold til tidligere, siger hun: 

”Nu snakker vi om tidsbegrænsede 

kontrakter. Og det er en kæmpe succeshistorie. 

I gamle dage overgav forfatteren 

jo sine rettigheder for evigt. Med 

Udfordringen og bekymringen for os ligger selvfølgelig i, at vi hjælper en forfatter frem, og at han 

eller hun derefter udgiver sine bøger selv. Forlagenes opgave bliver også at hjælpe de nye navne 

frem, men det vil betyde døden for forlagene, hvis forfatterne bare smutter bagefter 

Cliff Hansen,orretningsudviklingschef hos Lindhardt og Ringhof 


artiKel 

“ Peter Øvig Knudsen 


...jeg blevet opmærksom på indtjeningen og royaltysatsen. Da ’Blekingegadebanden’ udkom, 

kom den også i en lydbogsudgave, som man kunne downloade via bibliotekernes 

hjemmesider. Skulle forfatteren så ikke også få den samme biblioteksafgift for dét? 

Men det stod ikke i min kontrakt med Gyldendal, og de penge gik direkte til forlaget 

e-bøgerne har vi fået et nyt kontraktmiljø,” 

fortsætter Lotte Garbers, der regner 

med at igen at skulle genforhandle 

aftalen om to år, hvor markedet sandsynligvis 

har ændret sig. 

Hos Lindhardt og Ringhof vil de 

heller ikke ud med detaljerne i kontrakten 

endnu. Men Cliff Hansen regner 

med, at 25 procent i royalties vil blive 

udgangspunktet i de nye forfatterkontrakter. 

”Når vi ser os omkring i verden, finder 

du den ikke noget sted højere end 25 

procent. Sådan ser det også ud i USA og 

Storbritannien og i Norge og Sverige. Vi 

tager gerne diskussionen om royalties 

med forfatterne, men så længe vi har 

udgifter til vedligeholdelse af software, 

tror jeg, det passer meget godt. Så kan 

man måske tale om, at royaltysatsen 

skal stige lidt hurtigere,” siger Cliff 

Hansen. 

Jeppe Markers mener, det er hovedrystende 

ringe: 

”Efter min vurdering burde det være 

lige omvendt, så forfatteren fik 70 procent 

og forlaget 30. Forfattere bør virkelig 

spørge sig selv, hvad forlagene gør, for 

at de skal have så stor en del af kagen. 

Er det rimeligt? Hvor mange penge 

bruger de på markedsføring? Hvad 

gør de for at få bogen ud? Hvordan ser 

kalkulen ud? Så længe forlagene ikke 

fortæller, hvad de bruger pengene på, og 

“ 

hvad de gør for at sælge e-bøgerne, kan 

man jo ikke vurdere, om det er rimeligt, 

at forlaget skal have de 75 procent af 

indtjeningen,” siger Jeppe Markers. 

Billigere bøger 

Et andet skæringspunkt er prisen på en 

e-bog. Lotte Garbers regner med, at den 

bliver omkring 120-160 kroner. Ellers 

vil der kun være få krummer tilbage til 

forfatterne af dén kage. 

”Hvis beløbet kommer meget under 

det, vil det minimere forfatterens indtjening 

voldsomt. Så vil forfatterne jo heller 

ikke være interesserede i at skubbe 

til den digitale udvikling. Jeg har en 

enkelt gammel titel, der har solgt over 

50.000 eksemplarer. Hvis den bliver så 

billig, vil jeg jo ikke være interesseret 

i, at den kommer som e-bog. Så vil jeg 

hellere spille hard to get,” siger Lotte 

Garbers. 

Måske vil forfattere dog også kunne 

tjene lidt mere. En e-bog kan for eksempel 

ikke blive udsolgt fra forlaget. 

”Jeg har skrevet en bog, hvor jeg 

har interviewet nogle præster. Den er 

udsolgt fra forlaget, og hvert år får jeg 

omkring 40 henvendelser fra læsere, 

der gerne vil købe den. Men forlaget vil 

ikke genudgive den. Der overvejer jeg 

da at sige: Den udgiver jeg selv,” siger 

Lotte Garbers. 

Derfor skal man som forfatter være 

Der er ingen tvivl om, at det er royaltysatsen, der er det interessante for os. 

Vi vil have en hurtigere royaltystigning ind i den nye kontrakt. 

Lige nu er vi langt fra hinanden 

Lotte Garbers 

opmærksom på, hvornår man i forløbet 

overgiver de digitale rettigheder, og om 

der er indlagt en tidsbegrænsning i kontrakten. 

Det samme gælder lydbøger. 

Det store slag om undervisning 

Det er dog ikke indtjeningen på skøn- 

og faglitteratur, der lige nu holder 

forlagsdirektørerne søvnløse, vurderer 

Jeppe Markers. Det store slag vil stå 

om bøger til undervisning. En kilde 

hævder, at staten årligt bruger to og en 

halv milliard på at finansiere undervisningsbøger, 

men hvis eleverne fremover 

blot skal have en såkaldt tavlecomputer 

i skoletasken, er der millioner at spare. 

”Lige nu er den kage ret fed for 

forlagene. Men undervisningsministeriet 

har sat midler af til at digitalisere 

undervisningsmaterialerne samt udvikle 

nyt materiale. Så fremover vil de 

offentlige indkøb falde og dermed også 

forlagenes indtjening. Efter min vurdering 

vil det beløb, staten nu årligt bruger 

på skolebøger, falde til under halvdelen, 

når de er blevet digitaliserede,” siger 

Jeppe Markers. 

Der er kun ét at sige til forfatterne 

om det nye e-bogsmarked: Vær forberedt.· 

Laura engstrøm er journalist og skriver kunst- og 

kulturstof for bl.a. Weekendavisen og Børsen. 

5skarpe til Cecil Rajendra 

af anna Bridgwater 

malaysiske Cecil Rajendra på 70 er digter, 

advokat, menneskerettighedsforkæmper og 

miljøaktivist. Han er en af de mest fremtrædende 

lyrikere i asien og har været indstillet til 

nobels Litteraturpris. Hans digtning er socialt 

og politisk inspireret, og han var indtil for nylig 

formand for malaysian Human Rights Society. 

FOTO SaLLy aLTSCHULeR 

interview 

Er du advokat, menneskerettighedsaktivist eller forfatter? 

Alle tre. Jeg har mit eget advokatkontor, jeg er optaget af menneskerettigheder, 

og jeg skriver hele tiden. Mens jeg har været i Danmark, har 

jeg været meget optaget af valget, immigrationslovene og statsborgerskabslovene. 

Og jeg har skrevet et skuespil om de ting: ’Countdown in 

Copenhagen’. Når jeg er inspireret, kan jeg arbejde 14 timer om dagen, og 

jeg skriver af lyst. 

Kommer du godt ud af det med danskerne? 

Jeg er ikke enig i meget, jeres tidligere udviklingsminister Søren Pind siger, 

men jeg vil give ham ret i et udsagn: Han sagde, at danskerne er uhøflige 

over for fremmede, men at de ikke selv er klar over, at de er uhøflige. Danskerne 

er et stammesamfund, som holder sig meget for sig selv. Når det er 

sagt, så mødte jeg Benny Andersen, og han og jeg følte os helt instinktivt 

beslægtet. 

Er du påvirket af vestlig litteratur? 

Der findes ingen tradition for litteratur i Malaysia. Litteratur som sådan er noget 

helt nyt. De fleste borgere i landet nedstammer fra indvandrere og arbejdere, 

som de britiske koloniherrer bragte til landet. Kineserne arbejdede i tinminerne 

og inderne i gummiplantagerne. Så befolkningen består af indvandrere og deres 

efterkommere. Men briterne bragte også kultur og religion med sig. Jeg gik på 

en kristen skole, og vi blev undervist i engelsk litteratur. Det påvirkede mig. Jeg 

læste mange af de engelske romantiske digtere. Senere læste jeg jura i London, 

og der mødte jeg verdenslitteratur, fx H.C. Andersen og afrikanske og amerikanske 

forfattere. 

Identicerer du dig med verdenslitteratur? 

Jeg identificerer mig ikke med nogen gruppe. Heller ikke med genren post-colonial 

writing. Det er kun interessant for akademikere at kategorisere forfattere. Da jeg 

boede i London, skrev jeg mange digte om at være sort, men jeg var også involveret 

i anti-apartheidbevægelsen og i Vietnambevægelsen, og jeg var åben over for alle de 

politiske strømninger i verden, så de ting skrev jeg om. Derfor, da jeg så vendte hjem, 

fik jeg at vide, at jeg ikke var en malaysisk forfatter! 

Er du en politisk forfatter? 

Ja, selvfølgelig, men ikke partipolitisk. Jeg er lidt overrasket over, at så få danske forfattere 

er optaget af miljøspørgsmål eller politik i deres arbejde. De emner fylder meget 

i resten af samfundet, men ikke i litteraturen eller i forfatternes samtaler. Jeg var her 

første gang i forbindelse med COP 15, men jeg mødte ingen danske miljøpolitiske forfattere.· 

DIVA og Cecil 

Cecil Rajendra er i danmark med støtte fra Kunstrådets dIVa-program. dIVa-programmet gør det muligt for kunst- og 

kulturinstitutioner, kommuner og andre professionelle aktører at invitere udenlandske kunstnere og kunstnergrupper 

til at opholde sig og arbejde i danmark i en længere periode, typisk 1-3 måneder. den udenlandske kunstner forpligter 

sig på sin side under sit ophold til at indgå i et aktivt og åbent samarbejde med det danske kunstliv i form af eksempelvis: 

fælles forestillinger, koncerter, udstillinger, workshop, afholdelse af master classes, foredrag eller lignende. 

Hvis nogen i dFF har kontakter i udlandet, hvor et dIVa-ophold kan være relevant, kan man kontakte Internationalt 

Udvalgs formand, Sally altschuler, som kan rådgive og informere. 

Se mere på: www.kunst.dk/internationalt/besoeg-fra-udlandet/residencies-i-danmark/ 


mening & debat 

Kæphesten 

Generøsiteten 

Foreninger har en kedelig tendens til at lukke sig om sig selv og blive selvtilstrækkelige, 

mener forfatteren Andrea Hejlskov, som efterlyser mere gavmildhed. 

Man siger, at generøsitet er 

vor tids mantra. Ikke selvoptagethed, 

selvfremstillelse 

eller narcissisme, hvilket vi som moderne 

mennesker hele-fucking-tiden 

får skudt i skoene, men generøsitet. At 

smide sig selv ud i det offentlige, ud i 

det fælles, for på den måde at blive til. I 

fællesskab. 

Der er ikke så mange, der taler om 

generøsiteten, men jeg elsker, når de 

gør det − for hvordan skulle vi ellers 

kunne forklare den åbenlyse selvmodsigelse 

i, at vi på den ene side hele tiden 

taler om ”sikkerhed” og ”privatliv” − 

mens vi på den anden side sidder på 

de sociale medier og fortæller intime 

fremmede de ting, vi ikke fortæller 

de nære idioter. Vi deler. Os moderne 

mennesker. Vi gør det på nettet, vi gør 

det, når vi taler i mobil i bussen, vi fortæller 

alt muligt, hele tiden, ting vi ikke 

engang ved selv. Vi DELER, DELER, 

DELER. 

Hemmelighedskræmmeri 

Det er bare ikke det, foreninger gør. 

Foreninger generelt. De holder på 

hemmelighederne, de sidder i kældre 

og bruger 800 år på at skrive paragrafer, 

de diskuterer forretningsgang og 

økonomi og taletid. Folkene i foreningerne 

går op i ”foreningsarbejdet” 

med hud og hår. Og når de taler, ude i 

foreningerne, er de virkelig animerede 

og indebrændte. 

Man skulle tro, det handlede om noget 

vigtigt. Som man så holder for sig 

selv. SÅ er det et arrangement. Hvor 

der serveres æbleskiver, røde pølser, 

tombola og kaffe, så alle RIGTIG kan 

se, hvad det handler om. Kunst for 

eksempel. Eller banko. Eller den fælles 

gårdhave. 

Det er mange år siden, jeg holdt 

op med at være med i foreninger. Jeg 

fik spat af at sidde i kældrene og tale 

om noget, der var lige så vigtigt som 

verdens undergang for bagefter at ar- 


rangere et ”arrangement”. Det er den 

ene ting. 

Den anden ting er, at folk i foreninger 

har det med at blive virkelig 

smålige. Der er intriger og bagtalelse 

og folk, der kører spil med hinanden. 

Jeg kan ikke FORSTÅ de andre mennesker, 

og jeg begynder altid at ryste til 

de der møder. 

Forfatterforeningen 

Jeg gik engang meget op i psykologi 

Jeg var medlem af foreningen! Hver 

gang, der var noget om psykologi i 

fjernsynet, ventede jeg på, at dem fra 

psykologforeningen skulle tone frem og 

fortælle os noget vigtigt om psykologi. 

Det gjorde de bare aldrig. Det handlede 

aldrig om psykologi, det handlede altid 

om vilkårene for psykologerne. Altså 

os selv. 

Jeg har det på samme måde med 

forfatterforeningen. Dem fra forfatterforeningen 

er kun i medierne, hvis 

det er synd for forfatterne. Det er ok. 

Forfatterforeningen er vel en slags interesseorganisation: 

Vi interesserer os 

for, hvordan det skal gå med os selv. Nå 

ja, og litteraturen. Og os selv. 

Jeg har set forfatterforeningen i 

fjernsynet og tænkt ”Sikke dog en sympatisk 

forening!” Jeg har bare aldrig 

tænkt: ”Litteratur!” ”Wow!” 

Forfatterforeningen er en forening 

som alle andre. Der er paragrafer og 

forretningsgange, der er formel og 

uformel magt, der er nogle grupperinger, 

der kæmper mod hinanden, der 

er nogle store møder og velbesøgte arrangementer, 

en dag en online-strategi. 

Hurra. Forfatterforeningen ligner en 

rigtig, vaskeægte, god dansk forening. 

Problemet er bare, at jeg forventer 

noget mere: Rusk og rabalder. Krig på 

kniven. Dødsens alvor. Det er mig, der 

er noget galt med, det ved jeg godt − jeg 

er ikke en særlig god forfatter. Jeg har 

ikke styr på mine ringbind, jeg aldrig 

søgt en eneste fond om en eneste dime 

– og jeg smider hele tiden mig selv ud 

i det fælles. Modsat forfatterne. De 

holder på deres ting, indtil de har et 

produkt. 

Når jeg er på forfatterens klub, ser 

jeg ingenting kantet, ingenting flosset, 

ingenting, der stikker ud og stikker 

mig i øjnene. Jeg ser et produkt, ikke 

en proces, og selvom jeg godt ved, at 

forfatterforeningen vel primært er en 

interesseorganisation, så ærgrer det 

mig lidt alligevel. Jeg savner det nervehændervridende, 

dét der er på spil. Jeg 

savner generøsiteten. Invitationen. 

Nu som medlem 

Jeg har besluttet mig for at blive 

godkendt, undskyld medlem. Det har 

noget med identitet at gøre. Nu når 

jeg bliver medlem af forfatterforeningen, 

bliver jeg forfatter − ligesom jeg 

blev psykolog, da jeg meldte mig ind i 

psykologforeningen. Det er en underlig 

ting med de der foreninger. Selvom 

jeg hader dem, kan de alligevel noget. 

Verificere et tilhørsforhold måske. Så 

her er, hvad jeg håber: Jeg håber, at 

forfatterforeningen vil være anderledes 

end de andre foreninger, jeg håber, at 

forfatterforeningen vil tale mindre om 

forfatternes vilkår og mere om litteraturen, 

fuck, jeg håber, at forfatterforeningen 

vil være litteratur. 

Og så håber jeg mest af alt, at forfatterforeningen 

vil være anderledes 

indefra set − at generøsiteten vil flyde i 

de hellige haller, at den gensidige inspiration 

vil sitre i luften, at den hudløse 

ærlighed vil være den øverste lov − 

sådan som det burde være i litteraturen 

selv. Dixi!· 

Andrea Hejlskov er 36 år 

og stadig ikke rigtig blevet 

til noget. Læs hendes blog 

her: www.andthegreatescape.blogspot.com 

men hun startede egentlig 

som børnebogsforfatter. Så deeeet ... 

BaGGRUndSFOTO HeLLe VIBeKe JenSen 

Som forfatter kan man få stress 

af at høre om al den succes 

visse (især amerikanske) kolleger 

har med at droppe deres forlag og 

udgive selv, markedsføre sig med blogs 

og tweets og pludselig sælge millioner 

af e-bøger til tre dollars stykket. Det er 

jo de færreste af os, der har evner eller 

lyst til at blive vores egne produktions-, 

salg- og marketingafdelinger. Og samtidig 

er det bundpinligt at udgive sine 

egne bøger, for det er jo klart for enhver, 

at de rigtige forlag ikke finder os 

gode nok. ”Selvudgiver” er på én gang 

tidens succeshistorie og taberstempel. 

Sådan er vilkårene så vanskelige og 

forvirrende, når man lever og arbejder 

i en teknisk revolutions epoke. 

Men den digitale revolution vil ikke 

stoppe og kan ikke stoppes. Den kan 

søges forsinket af alle dem, der frygter 

dens konsekvenser – men den kan ikke 

stoppes. For forlag og boghandlere er 

frygten velbegrundet, for os forfattere 

som faggruppe er den det ikke. Når 

røgen letter over revolutionens slagmark, 

vil der stå to sikre overlevende 

tilbage – læseren og forfatteren. Vi 

ser måske begge i første omgang lidt 

forpjuskede ud, og vi skal banke noget 

støv af og lære at tale sammen på nye 

måder. Men vi finder ud af det, for vi 

kan ikke undvære hinanden. Og med 

tiden bliver vi givetvis også rigtig glade 

for den nye og tættere relation. 

Mange af os læsere og forfattere kan 

til gengæld godt undvære forlagene og 

boghandlerne, sådan som vi kender 

dem. Det er jo os – læsere og forfattere 

– der er de eneste uundværlige i bogens 

værdikæde. De andre er institutioner, 

som måske kan være til nytte og glæde 

i processen med at bringe os sammen. 

Men fra nu af skal de overbevise os 

hver gang, om at de virkelig tilfører 

værdi til vores forfatterskab og forfattererhverv. 

Og værdi til læserens læseoplevelse. 

De er reduceret til mulige 

partnere og leverandører. 

Om fem år vil begrebet ”selvudgiver” 

være glemt. Til den tid er vi 

ganske enkelt forfattere, uanset om vi 

udgiver med brug af eksternt forlag, 

om vi selv varetager alle opgaver, eller 

om vi indgår i helt nye konstellationer. 

Det vil ikke længere have betydning for 

vurderingen af vores værker. Det kan 

ikke længere misbruges som en kvali- 

tetsdom mod os af frygtsomme forlag 

og dovne anmeldere. 

Men lige nu, midt i revolutionen, er 

det bedste, vi kan gøre, at famle, tænke 

og udvikle sammen. Vi skal lære af 

hinandens fejl og succeser. Derfor har 

min forfatterkollega Abelone Glahn og 

jeg startet oplysningsbevægelsen New- 

Pub (New Publishing). Formålet er, at 

alle vi, der skriver, skal have et sted at 

tale med hinanden om vores eget og 

hinandens fremtidige forfatter-bedste 

uden samtidig at skulle argumentere 

mod ”de eksterne forlag”, uden at 

påtage os ansvar for boghandlernes 

overlevelse og uden at komme til at 

bøje af for det etablerede kulturlivs forventninger. 

Vi skal have et sted, hvor vi 

kan undersøge alle de mange nye veje, 

den tekniske revolution nu stiller til 


Kæphesten 

Forfattererhvervet om fem år 

Karsten Pers er klar over, at mange forfattere ikke føler sig rustet til en fremtid som 

deres egen forretningsfører i en digital verden. 

“ 

Når røgen letter over 

den digitale revolutions 

slagmark, vil der stå 

to sikre overlevende 

tilbage – læseren og 

forfatteren. 

FOTO CaRSTen LUndaGeR 

vores rådighed. Alene med henblik på 

vores egen trivsel og overlevelse som 

forfattere. 

Papirbøger, forlag og boghandlere 

er ikke historie, men de er blevet dele 

af en meget større vifte af muligheder: 

Selvudgivelse, e-bøger, print on demand, 

blogging, special editions, apps… 

Vi behøver ikke elske eller omfavne 

alle perspektiverne, men tiden står 

ikke stille, og vi kan hjælpe hinanden 

til en smukkere revolution ved at arbejde 

konstruktivt med. 

Lige nu er det forfattere med særlige 

forudsætninger – dem der også er 

it-hajer, marketing-eksperter, forretningskyndige 

– der går forrest og tester 

en masse veje og vildveje. Men lad os 

lære hurtigt af dem. Og så vil en ny 

underskov af leverandører snart byde 

sig til med forfatter-servicering på alt 

fra bogplanlægning over layout eller 

programmering til onlinesalg og finansiering. 

Kom og lyt, kom og lær, kom og 

del – på vores to første NewPub-seminarer 

i København og Aarhus. · 

Læs mere på newpub.dk og deltag på vores 

Facebook-gruppe. dansk Forfatterforening 

og dansk Journalistforbund har sponseret. 

Karsten Pers er forfatter 

og indehaver af Forlaget 

mondo. Sammen med 

abelone Glahn står han bag 

arrangementet newPub, 

hvor forfattere kan lære 

om de nye muligheder. det sker 8. november 2011 i 

København og 19. januar 2012 i aarhus. 



Oversættelseskritik – oversættelseshistorie – 

oversætterleksikon? 

Anne Marie 

Bjerg er cand. 

phil., forfatter 

og oversætter; 

aktiv som oversætter fra engelsk, 

amerikansk og især fra svensk siden 

1968 af bl.a. Virginia Woolf, Selma 

Lagerlöf og Kerstin ekman. 

Dansk Oversætterforbund, 

stiftet i 1944, har siden 1971 

været en del af Dansk Forfatterforening. 

Det har i dag 

ca. 180 medlemmer, hvoraf 

adskillige også er forfattere i 

forskellige genrer. Forfatterne 

henvender sig med deres 

arbejde til offentligheden, til 

læserne, til kritikerne. Deres 

arbejde bliver modtaget, læst, 

debatteret, skældt ud, rost. 

Det eksisterer, kort sagt, i det 

offentlige rum. 

Oversætternes arbejde, 

skønt lige så manifest, eksisterer 

på det nærmeste ikke i det 

offentlige rum. De allerfleste 

oversættere arbejder lige så 

dedikeret, lige så lidenskabeligt 

med deres oversættelser 

og deres sprog som 

forfatterne, men deres arbejde 

bliver i de fleste tilfælde ikke 

modtaget, ikke opfattet. Det 

er ligesom med rengøringsarbejde: 

Det bliver kun registreret, 

hvis det ikke er udført 

ordentligt. Oversætternes 

arbejde må nøjes med et positivt 

adjektiv i ny og næ, eller 

annOnCe 


med en forarget påpegning 

af en eller flere eklatante fejl. 

Eller med tavshed. Det er stort 

set niveauet for den danske 

oversættelseskritik. 

Vi har gennem århundrederne 

udviklet sprog og 

begreber for litterær kritik, 

for kunstkritik, for musikkritik 

m.m. Men kvalificeret analyse 

og vurdering af oversættelseslitteraturen 

findes stort set 

ikke. Grundlaget for at udvikle 

en værdig oversættelseskritik 

er naturligvis, at man har en 

oversættelseshistorie. Det er 

ikke muligt at vurdere noget 

i et ahistorisk rum, der skal 

være noget at sammenligne 

med. 

De traditionelle litteraturhistorier 

og -historikere 

forholder sig meget forskelligt 

til oversættelser og oversættere, 

alt efter indfaldsvinkel, 

men altid kun summarisk og 

perifert. For nogensinde at 

kunne etablere en egentlig 

oversættelseskritik må man 

nødvendigvis have en viden 

om, hvordan der tidligere er 

blevet oversat. Det vil sige at 

få besvaret følgende spørgsmål: 

Hvilke og hvor mange 

(bøger, teaterstykker m.m.) 

blev oversat hvornår, hvorfor, 

af hvem og hvordan? Altså en 

oversættelsernes og en oversætternes 

historie i Danmark! 

En oversætterkollega 

gjorde for nogen tid siden 

opmærksom på et projekt, et 

initiativ, der har set dagens lys 

plotværkstedet.dk 

Inspiration og daglige skrivetips: 

http://www.facebook.com/plotvaerkstedet 

i Sverige, nemlig udarbejdelsen 

af ’Svenskt översättarlexikon’ 

på nettet; adressen er: 

www.oversattarlexikon.se 

Og her ser jeg min forestilling 

gjort til virkelighed – i 

Sverige! Læser man her den 

indledende redegørelse af 

Lars Kleberg for hele projektets 

idé og opbygning og 

historie – påbegyndt i 1998, 

åbnet i 2009 – begynder man 

at få et begreb om, hvad et 

tilsvarende dansk leksikon ville 

betyde og kunne bruges til. 

Her spørges: ”Hvor er oversættelseskritikken? 

Hvor er 

det sprog, der ikke kun kan 

beskrive fejlene, men også 

fortjensterne? Hvem var vores 

forgængere?” Forfatteren 

Birgitta Trotzig citeres for følgende 

ord, der også passer på 

danske forhold: ”Oversættelserne 

er simpelt hen – brutalt 

udtrykt – halvdelen af vores 

nationallitteratur.” 

Dette leksikon rummer 

(foreløbig) biografier over 

afdøde svenske oversættere; 

karakteristik af, hvordan denne 

eller hin oversætter adskilte 

sig fra andre; og, ikke mindst, 

bibliografier over deres arbejder. 

Det meste af alt dette 

er grundforskning! Desuden 

artikler om forskellige oversættelsestraditioner, 

herunder 

bibeloversættelser. Og andre 

artikler om oversættelsrelevante 

emner. 

Arbejdet med etableringen 

af et sådant leksikon i Dan- 

Fire aftner i Valby med plot. 

Er du interesseret, så send en mail på plot@malenekirkegaard.dk 

mark må, ligesom i Sverige, 

foregå over lang tid og med 

en hel række forskellige medarbejdere. 

I virkeligheden er 

det et helt forskningfelt, der 

skal opdyrkes. 

Jeg kan ikke lade være 

med at sammenligne med 

KVINFOs historie. Kvindelitterære 

studier fandtes ikke før 

Pil Dahlerups og Nynne Kochs 

pionerindsats. Jeg skal ikke 

her gøre rede for KVINFOs 

historie, men blot pege på at 

nu eksisterer Dansk kvindebiografisk 

leksikon, Nordisk 

Kvindelitteraturhistorie for slet 

ikke at tale om KVINFO selv 

med bibliotek og selvstændig 

forskning, fuldt statsligt anerkendt 

og med tilskud. Alt det 

fandtes ikke før, det findes nu! 

Set i sammenhæng med 

indholdet i det nu i januar 2011 

afleverede indlæg fra DOF til 

Liebstudvalget til kulegravning 

af kunststøtten/Kunstrådet 

ligger det lige for at kæde et 

projekt som det her skitserede 

sammen med ønsket om en 

oversætteruddannelse i lighed 

med Forfatterskolen. 

Havde vi her i landet en 

sådan uddannelse, og havde 

vi et (påbegyndt) oversætterleksikon, 

ville oversætternes 

og oversættelsernes anseelse 

vokse og vores arbejde måske 

få den plads i den litterære 

historie og i den litterære offentlighed 

som det fortjener. · 

Vend nationalismen ryggen 

Henning Vangsgaard, født 1947. Oversætter 

og udgiver siden 1974. Oversættelser 

fra tysk af F.W.J. Schelling, Georg 

Simmel, Hans Jonas, Jürgen Habermas 

og Victor Klemperer. dansk Oversætterforbunds 

Ærespris 1999. 

En stor tak til Anne Marie 

Bjerg for den klare fremstilling 

af behovet for en dansk 

oversættelseshistorie. Det 

er, som Anne Marie Bjerg 

påpeger, et helt nyt forskningsfelt, 

der skal opdyrkes, 

og er i sagens natur 

en opgave, kun fastansatte 

forskere kan løfte. Denne 

opgave har samme omfang 

og tidsperspektiv som kvindeforskningen, 

hvis dansk 

oversættelseshistorie ikke 

fortsat skal være et næsten 

usynligt anneks til dansk litteraturhistorie. 

Den tyske sociolog Ulrich 

Beck har i sine teoretiske 

analyser krævet, at hvis 

socialvidenskaberne fortsat 

skal have relevans, må de 

trækkes ud af den ”nationale 

container”, hvis de kategorier, 

disse videnskaber 

arbejder med, ikke skal blive 

”zombikategorier” uden 

forbindelse til den moderne, 

globaliserede virkelighed. 

Det samme krav burde man 

stille til dansk litteraturhistorie, 

hvis metodologiske 

nationalisme, hinsides al teoretisk 

fornuft, aldrig for alvor 

har været anfægtet. Den 

forskningsmæssige fornægtelse 

af den oversatte litteraturs 

betydning giver ikke 

blot et falsk billede af den 

litterære virkelighed, vi befinder 

os i nu, men også den, 

vi historisk har befundet os 

i. Det må være en oplagt 

opgave for unge ambitiøse 

litteratur- og sprogforskere 

at tage et teoretisk opgør 

med den danske litteraturhistories 

nuværende snævre 

form og indhold. At få den 

trukket ud af den ”nationale 

container”. En sådant opgør 

er en nødvendig forudsætning 

for etableringen af en 

egentligt dansk oversættelseshistorie. 

Et dansk oversætterleksikon 

efter svensk model vil 

aldrig kunne erstatte en universitetsbaseret,interdisciplinæroversættelsesforsk- 

Fødselshjælp 

til et oversætterleksikon 

Niels Brunse, født 1949. Forfatter og 

oversætter fra engelsk, tysk og russisk. 

Især kendt for sine Shakespeare 

oversættelser. 

Jeg er fuldkommen og eftertrykkeligt 

enig med Anne-Marie 

Bjerg! Vi mangler både en 

egentlig oversættelseskritik 

og en udforskning af oversættelsernes 

historie i Danmark. 

Det svenske oversætterleksikon 

er imponerende i 

sin grundighed og lødighed; 

intet under at det har taget 

lang tid at nå så vidt. Men i 

Danmark skal vi ikke sætte 

ambitionerne lavere. 

Hvordan kan vi, oversættere 

og oversættelsesinteresserede, 

hjælpe et ”Dansk 

Oversætterleksikon” på vej? 

Ud over at slå til lyd for det 

i alle relevante sammenhænge 

kan vi måske allerede 

nu begynde at bidrage til 

den vidensindsamling, der 

skal til. Det burde ikke være 

uoverkommeligt at oprette et 

foreløbigt websted, eventuelt 

ning, men et sådant leksikon 

kunne bidrage til, at oversætterstanden 

skriver sin 

egen historie. Oversætterforbundets 

konto til faglige 

formål burde kunne dække 

udgifterne til at oprette en 

første vidensbase, så vi kan 

komme i gang med at skabe 

et leksikon af samme lødighed 

som det svenske. 

Besøget på den svenske 

webside berørte mig dybt. 

Her fandt jeg en forbilledlig 

artikel om min kollega og 

nære ven, Mats Löfgren, som 

døde i 2007. Artiklen er en 

saglig gennemgang af hans 

indsats som fremragende 

oversætter af fransksproget 

litteratur og en beskrivelse 

af det store faglige arbejde, 

han ydede som formand for 

at forbedre sine kollegaers 

vilkår. Dette beskedne, 

virtuelle epitaf har gjort, at 

han ikke er forsvundet sang- 

og klangløst ud af svensk 

litteratur- og oversættelseshistorie. 

· 

efter wiki-princippet, eventuelt 

med lidt strammere styring 

og en udpeget redaktør 

eller webmaster, hvor alle kan 

indsende bibliografiske oplysninger, 

biografiske detaljer 

om gode afdøde kolleger, 

evt. småartikler om oversættelseshistoriske 

emner, alt 

sammen til inspiration for 

dem, der (senere?) vil løfte 

den tungere opgave med at 

udarbejde selve leksikonet. · 


Søg svensk 

inspiration 

Thomas Harder har skrevet bøger om 

en lang række italienske emner, har 

arbejdet som konferencetolk, været 

formand for Litteraturrådet og har 

oversat forfattere som Umberto eco 

og Salman Rushdie. 

Ja, selvfølgelig skal vi have 

et oversætterleksikon, og det 

skal være mindst lige så omfattende 

og gennemarbejdet 

som det svenske, og foruden 

skønlitteratur skal det også 

dække fag- og børnelitteratur. 

Det vil bidrage til at udfylde 

et hul i den danske litteraturhistorie 

og være til gavn for 

forskere, lærere, studerende 

og kritikere for ikke at nævne 

oversættere og læsere, der 

interesserer sig for, hvordan 

de bøger, de læser, er blevet 

til (60 procent af de bøger, 

der står på danske biblioteker 

er oversættelser). Et 

oversætterleksikon vil kunne 

bidrage til at kvalificere den 

danske oversættelseskritik 

og vil være et nyttigt 

redskab for den undervisning 

i oversættelse, som i 

langt videre omfang, end det 

sker nu, burde tilbydes ikke 

bare sprogstuderende m.v., 

men også – i form af kortere 

kurser, seminarer m.v. – allerede 

udøvende oversættere, 

forlagsfolk og anmeldere. 

Som et første konkret 

skridt i retning af etableringen 

af et dansk oversætterleksikon 

kunne man invitere 

nogle af personerne bag det 

svenske leksikon til et møde i 

DOF’s regi, hvor man lod dem 

fortælle om tankerne bag deres 

leksikon og det praktiske 

arbejde med det samt om de 

redaktionelle principper, fx 

om, og i givet fald hvordan, 

kvalitetskriterier indgår i 

udvælgelsen og – ikke mindst 

– portrætteringen af de portrætterede 

oversættere. · 


artiKel 

2 x 5 gode grunde 

til at tage til BogForum 

Og 3 gode grunde til at lade være 

Helles gode grunde 

1 BogForum 

2 Man 

3 Jeg 

4 I 

5 Vi 

er et sjovt kaotisk mødested, 

hvor man ser og får en snak med kolleger og 

samarbejdspartnere, man kun ser denne ene 

gang om året. 

bliver opløftet over al den inspiration, 

der kan fås i myldret. For mig personligt er 

det både de nye layoutede bøger, illustrationerne 

i bøgerne og litteraturen foldet ud på 

ét sted. 

– Helle Vibeke Jensen – kan godt lide, 

at det er så tæt og intenst i Forum, men 

udvidelsen til næste år giver nye fantastiske 

muligheder for at eksponerer litteraturen. 

år kommer der et børneområde, som 

forskellige forlag er gået sammen om, og 

børneområdet bliver endnu større næste år i 

Bella Centret. 

har en af verdens eneste ”åben-for-alle” 

bogmesser, som decideret er en publikumsmesse. 

Messen er til for læserne, dem, der 

laver indholdet og dem, som sørger for, at 

bøgerne kommer ud. Man får chancen for 

at møde sin yndlingsforfatter, det er jo ret 

herligt. 


ILLUSTRaTIOn: PLaKaTen FOR BOGFORUm 2011 eR SKaBT aF HeLLe VIBeKe JenSen OG maRIa HaGeRUP. 

I år fejrer BogForum 20 års fødselsdag. Det foregår 11.-13. 

november. Samtidig bliver det sidste gang, bogelskere mødes 

i den karakteristiske bygning på Frederiksberg, for fra 2012 

bliver det Bella Center, der huser BogForum. 

Illustrator Helle Vibeke Jensen er Dansk Forfatterforenings 

repræsentant i BogForum-udvalget, der står for planlægningen 

af bogmessen. Hun giver her fem gode grunde til at møde 

op til årets BogForum. Derefter kommer Stinne Hjortlund 

Kristoffersen, salgs- og projektleder og programansvarlig 

for BogForum, med sine fem argumenter for at tage til Bog- 

Forum ... og endelig kommer Frants Iver Gundelach, tidligere 

formand for Dansk Forfatterforening, med tre gode grunde 

til at holde sig væk! 

af anna Bridgwater 

stinnes gode grunde 

1 I 

2 Der 

3 Der 

4 Fra 

5 Mangfoldigheden 

år kommer der mange forskellige udenlandske forfattere fra USA, 

Sverige, Tyskland, Frankrig, England, Norge og Island. Sofi Oksanen fra 

Finland er en af de deltagende forfattere! 

er også store danske navne. På BogForums scener kan man møde 

forfattere, der er aktuelle med en udgivelse i 2011, så her er det bl.a. forfattere 

som Hanne-Vibeke Holst, Helle Helle og Sara Blædel der kommer. 

er logistiske forbedringer. Holdet bag BogForum har hele tiden 

fokus på, hvordan man udnytter arealet bedst muligt, således at man kan 

skabe de optimale rammer for både publikum og udstillerne. I år er der 

etableret tre ekstra café- og loungeområder, bl.a. en café i nærheden af 

BogForums nye område for børne- og ungdomslitteratur, BørneBogForum. 

2012 forlader BogForum jo Forum med et vist vemod, for vi har haft 

nogle tætte og forrygende år, men vi glæder os også meget til at få 

bedre plads og ikke mindst videre rammer til nyskabelser og temaer og 

flere forfatterarrangementer. Det bliver godt med en visuel forandring. 

Hele konceptet er lidt slidt. Man kan lave flere og større forfatterarrangementer, 

vise film, der er koblet op på en bog, og invitere flere fra 

branchen – bogtrykkere for eksempel. Allerede nu er der flere, især små 

forlag, som står på venteliste for at få en plads. 

er stor – der er over 150 udstillere på BogForum i år. 

Frants’ tre gode grunde til at 

holde sig væk fra bogForum 

1 En 

2 Oplevelsen 

3 BogForum 

bog kræver fordybelse, tid og ro. Ikke larm 

og køer og trængsel, hvilket er det, der karakteriserer 

BogForum. 

af en bog vinder intet ved at høre 

dens forfatters oftest hvinende banale meninger 

om dette eller hint i et interview med en 

selvfed kulturping. Eller: Der findes langt flere 

interessante bøger end interessante forfattere. 

er en årlig kommerciel gentagelse 

af sig selv. Bogverdenens svar på ’90-års 

fødselsdagen’, så at sige. Eller: Evner ikke at 

tænke ud af boksen. Forudsigelighed og vanetænkning 

frem for risikovillighed og vildskab. 

Forum- 

Fest 

Dansk Forfatterforening holder fest 

i anledning af BogForum. 

Det sker lørdag 12. november kl. 18. 

Sidste tilmelding mandag 7. november 

på df@danskforfatterforening.dk. 

Pris 150 kr. inkl. mad og fri bar. 

regel- 

rytteren 

Ophavsretten består grundlæggende 

af to dele. En ideel og en 

økonomisk eneret. Den økonomiske 

eneret, der giver dig retten 

til at udnytte dit værk økonomisk 

og heriblandt fremstille eksemplarer 

af værket, kan overdrages 

ved aftale. Den ideelle eneret kan 

derimod ikke overdrages, medmindre 

der er tale om en efter art og 

omfang begrænset brug af værket. 

Den ideelle eneret tilkommer 

dig som ophavsmand til værket 

og er evigtvarende. Denne eneret 

betyder, at du har krav på at blive 

krediteret ved brug af dit værk, 

samt at dit værk skal respekteres 

i den form, det er lavet, og ikke 

må ændres på en måde, der er 

krænkende for dig som kunstner. 

Disse to dele af den ophavsretlige 

beskyttelse sikres i Danmark gennem 

Ophavsretslovens § 2 og § 3. 

Denne beskyttelse er imidlertid 

blevet udfordret af tidens nye 

populære medier, de såkaldte 

sociale medier. Særligt interessant 

er Facebook, da det er det mest 

udbredte af slagsen i Danmark. 

Når du opretter en profil på 

Facebook, skal du acceptere deres 

forretningsvilkår. I disse vilkår har 

Facebook indskrevet, at retten til 

det materiale, værende billeder, 

Ved Esbjerg Kulturskole er en stilling som koordinator 

for ForfatterGrundkursus (FGK), 10,36/37 timer pr. uge, 

ledig til besættelse 1. januar 2012. 

FGK er et forberedelseskursus til en videregående 

uddannelse inden for skrive- og digtekunst. 

Sociale medier og ophavsret 

– læs det med småt 

Af Sofie Bille-Steenberg, juridisk assistent i Dansk Forfatterforening 

artiKel 

film, musik eller tekst, som du 

lægger op på din profil, også er 

Facebooks. De må således sælge 

det materiale, du har lagt op, samt 

udnytte det materiale, du har lagt 

op, til markedsføring af deres 

eget firma. Facebook får således 

en konkret licens til at udnytte de 

”værker” du har lagt op, på trods 

af din ophavsret, og denne licens 

gælder på hele verdensmarkedet. 

Når du opsiger din konto hos 

Facebook, ophører Facebooks 

licens til det, du har lagt op, med 

den store undtagelse, at licensen 

består i forhold til det, du har delt 

med dine venner, hvis de stadigt 

har en konto hos Facebook og 

ikke har fjernet materialet fra 

deres profil. 

Da Facebook har indlagt denne 

licensaftale i deres vilkår, er det 

meget vigtigt at være opmærksom 

på, at man ikke ”kommer 

til” at lægge noget materiale på 

Facebook, som andre har ophavsret 

til. Dette vil kunne udgøre en 

ophavsretlig krænkelse, da man 

har overdraget en del af deres ret 

til Facebook uden deres samtykke. 

Så et godt råd er: Læs altid vilkårene, 

inden du opretter en profil 

på et socialt medie! 

annOnCe 

Koordinator for ForfatterGrundkursus (FGK) ved Esbjerg Kulturskole 

Vi søger en person, som har stor faglig indsigt, 

og som har fornemmelse for, hvad der rører sig 

indenfor ungdomskulturen. 

Læs hele stillingsopslag på: www.kulturskolen.dk 

Ansøgningsfrist: 22. november 2011. 




Stort tema om anmeldelser: 

De gode, de onde og de virkelig grusomme 

Find sammen med fagfæller, det styrker 

råt for usødet: 

Jeres ærlige mening om FORFATTEREN 

Foreningen spurgte, og medlemmerne svarede: I forsommeren fik alle forfatterforeningens 

medlemmer tilsendt et elektronisk spørgeskema, hvor de blev bedt om deres ærlige 

mening om foreningens ydelser. Vi bringer her et sammendrag af den del af undersøgelsen, 

der handlede om bladet. af anna Bridgwater 

N 

u har jeg været redaktør af forfatternes 

blad i to år, og set med 

redaktørøjne er det fantastisk, så meget 

bladet bliver læst. Grundigt. 37,21 % 

bruger mere end 30 minutter, og faktisk 

bruger 67,17 % mellem 20 og 30 minutter 

eller mere på at læse Forfatteren. Kun 

0,19 % læser slet ikke deres medlemsblad. 

Det er meget flot i betragtning af, at bladet 

kun fylder 20 sider. 

Ellers er der ikke meget enighed. Statistikken 

peger i alle mulige retninger, 

så det er umuligt at lave en profil af en 

typisk læser. Hvor ét medlem fx ønsker 

mere stof om oversætteres vilkår, synes 

et andet, at oversætterne har overtaget 

hele bladet. Og hvis et medlem synes, at 

debatsiderne er fyldt med klynk, er der 

et andet, som efterlyser mere fra samme 

skuffe. 

Ønsker til indhold 

Hvis jeg kunne lave mit drømmeblad, 

ville Forfatteren udkomme seks gange 

om året på glittet papir, fylde 40 sider 

og være sprængfyldt med fagligt tunge 

artikler om alle mulige aspekter af 

forfatternes verden. Og det ville mange 

af foreningens medlemmer heldigvis 

være med på – for I efterlyser artikler om 

faget, skriveprocessen, de tekniske muligheder 

og kollegernes sejre og nederlag. 

Det ville også være muligt at skabe 

drømmebladet, hvis foreningen nedlagde 

alle andre aktiviteter, for blade 

er dyre i produktion. Men man har lov 

at drømme, og heldigvis kan mange af 



2 x debat om indspisthed 

Grib de digitale muligheder 

Vanskelige forhold: Afghanske udfordringer! 


Kritiske spørgsmål til en kritiker 

Arbejdsplads og arbejdsglæde 

Mød kandidaterne! 

medlemmernes ønsker til indhold godt 

gå i opfyldelse alligevel. Sammen med 

redaktionsudvalget vil jeg prøve at sætte 

gang i flere af de artikler, der inspirerer 

og gør læserne klogere på forfatter- og 

oversættererhvervet. 

Begrænsninger 

Der er også ønsker, som er mere vanskelige 

at få til at gå i opfyldelse, og det 

er igen især økonomien, som er bremseklodsen. 

Mange klager over bladets 

udseende og synes, det minder for meget 

om et skoleblad. Men vi har sparet på 

papirkvaliteten for at kunne lave et 

lettere blad, som koster mindre i porto, 

da portopriserne truede med at bruge 

hele budgettet. Nogle medlemmer er 

utilfredse med bladets grafik og kalder 

udtrykket kedeligt. Men samtidig er 

andre glade for bladets udseende. 

En anden begrænsning er pladsen, 

som også bestemmes af økonomien: 

Bladet fylder kun 20 sider, og medmindre 

redaktøren vinder i Lotto, så bliver 

det aldrig tykkere. Derfor er meget lange 

artikler – som flere ønsker – svære at 

bringe, da bladet pt. skal bringe en del 

pligtstof fra foreningen. Men hvis et perfekt 

emne, som kan tænde hele foreningen, 

dukker op, så er der intet i vejen 

for at rydde hele bladet og bruge alle de 

redaktionelle sider på en enkelt artikel. 

Et medlem forslog, at bladet skulle 

bringe noveller, lyrik eller andet skrevet 

af medlemmerne. Men det ville sætte 

redaktøren i en forlagsredaktørs rolle, og 


Prisvinder Birgithe Kosovic 

Grues grusomme reol 

Alt om generalforsamlingen 


Minitema: Rejs ud og bliv klogere 

Må man fornærme i fiktion? 

Musik og lyrik i samspil 

medlemmernes blad skal ikke have en 

ledvogterfunktion. 

Mange vil gerne have mere kalenderstof, 

så læserne kan orienteres om begivenheder 

i bogverdenen både i Danmark 

og i udlandet, så det vil jeg arbejde på. 

Men ingen nævnte, at de savnede at læse 

mere fra bestyrelsen eller foreningsarbejdet, 

så det bliver der ikke mere af i 

fremtiden 

Kom bare an! 

Et medlem skrev. ”Vi, der kommer fra 

Nordjylland, bliver aldrig bedt om eller 

indbudt til noget.” 

Men medlemmer fra Nordjylland 

og resten af Danmark må meget gerne 

komme til orde i bladet. Alle, der tager 

ordet, skal blot være opmærksomme 

på et andet udbredt kritikpunkt, som 

mange medlemmer havde. Ordene 

”internt” og ”indspist” dukkede op en del 

gange, og det skal tages alvorligt. 

Bladet må ikke være et blad, der kun 

henvender sig til en snæver kreds, og 

artiklerne må ikke være uden resonans i 

omverdenen. Selvom det er medlemmernes 

blad, så skal det åbne sig udadtil med 

en høj faglig standard. Målet er at skabe 

et blad, der er inspirerende, velskrevet, 

og som viser forfatternes verden både for 

fagfæller og udefrakommende læsere. 

Men geografien er ikke nogen begrænsning, 

og så længe, stoffet er velskrevet 

og vedkommende, så er det bare med at 

komme an!· 


Hesseldahl får det glatte lag 

Bland jer, litterater! 

Finurlige illustrationer fra debutant 

LEGATER 

dansk ForfatterforeningsUnderstøttelsesfond 

ANSØgNINgSFrISt 

17. NOVEMBEr 2011 Kl. 12.00. 

Understøttelsesfondsmidlerne 

uddeles primært til efterladte 

enker og enkemænd efter forfattere 

og sekundært til afdøde 

forfatteres efterladte børn og/ 

eller andre efterladte. 

Til uddeling: Der uddeles i 

flere mindre portioner, men 

den samlede uddelingssum er 

35.000 kr. 

Dette legat tildeles på baggrund 

af økonomisk trang. Der 

skal derfor i ansøgningen redegøres 

for ansøgerens økonomiske 

forhold, ligesom navn på 

afdøde ægtefælle skal oplyses. 

Ansøgningen sendes til Dansk Forfatterforening, 

Strandgade 6, 1401 København 

K og skal være påført ansøgers CPRnummer, 

navn, adresse, telefonnummer 

og evt. e-mail samt kopi af seneste 

årsopgørelse. 

Der sendes kun svar til de ansøgere, der 

får tildelt legatmidler. 

Legatet forventes uddelt inden udgangen 

af december. 

Forfatteren axel 

thomsens 

enkelegat 


17. NOVEMBEr 2011 Kl. 12.00. 

Legatets formål er at yde 

enker efter egentlige skønlitterære 

forfattere, herunder 

lyrikere, økonomisk støtte. 

Legatet kan altså ikke tildeles 

enker efter forfattere, hvis 

hovedsagelige produktion 

har bestået i underholdningsromaner/digtsamlinger 

uden 

virkelig æstetisk værdi. Der 

skal ved legatuddelingen 

lægges mere vægt på, om 

vedkommende kæmpede 

for noget livsværdifuldt i sin 

produktion, end om han opnåede 

almindelig anerkendelse. 

Ansøgerne skal ved ansøgning 

dokumentere, at der 

er trang til stede. Enker, der 

skønnes at have haft særlig 

betydning for deres afdøde 

mands produktion, bør under 

i øvrigt lige forhold foretrækkes. 

Legatet kan ikke tildeles 

enker, som senere har indgået 

nyt ægteskab. 

Til uddeling: Der uddeles i 

flere mindre portioner, men 

den samlede uddelingssum er 

35.000 kr. 

Dette legat tildeles på baggrund 

af økonomisk trang. Der 

skal derfor i ansøgningen redegøres 

for ansøgerens økonomiske 

forhold, ligesom navn på 

afdøde ægtefælle skal oplyses. 

Ansøgningen sendes til Dansk Forfatterforening, 

Strandgade 6, 1401 København 

K og skal være påført ansøgers CPRnummer, 

navn, adresse, telefonnummer 

og evt. e-mail samt kopi af seneste 

årsopgørelse. 

Der sendes kun svar til de ansøgere, der 

får tildelt legatmidler. 

Legatet forventes uddelt inden udgangen 

af december 

arbejdsophold på 

san Cataldo 

FrA 1.-30. NOVEMBEr 2011 

er der åbent for ansøgninger 

om legatophold på institutionen 

San Cataldo ved Amalfi i 

Syditalien. Stipendierne omfatter 

fri kost og logi. 

Se mere på www.sancataldo.dk 

legater Fra 

statens 

KUnstFond og 

statens 

KUnstrÅd 

Se flere detaljer på www.kunst.dk 

mentorordning 

for oversættere til 

dansk 

lØBENDE ANSØgNINgSFrISt 

Oversættere til dansk, som 

har indgået kontrakt med et 

udgivende forlag om en given 

oversættelse, kan søge om 

støtte til dækning af maksimalt 

ti mentortimer à 600 kr. 

Prøve- 

oversættelser 


Tilskud til kortere oversættelser 

for oversættere, forlag, udenlandske 

teatre, udenlandske 

tidsskrifter. Puljen kan søges 

af oversættere, danske forlag 

samt udenlandske forlag, teatre 

og tidsskrifter. 

litteratur- og 

personudvekslingspuljen 


Støtte til forfatteres rejse- og 

hoteludgifter. Det er en forudsætning, 

at deltageren er 

inviteret af arrangøren forud 

for ansøgningen. 

litteraturudvalget 

– rejselegater 

(statens Kunstfond) 


Rejselegater for skabende 

kunstnere kan søges af skønlitterære 

forfattere, oversættere 

og essayister samt dramatikere. 

Forfattercentrum 

ANSØgNINgSFrISt DEN 

FØrStE I HVEr MåNED 

uNDtAgEN DECEMBEr Og 

JulI 

Arrangører af oplæsningsarrangementer 

kan søge om 

støtte til forfatterhonorar ved 

enkeltstående oplæsningsarrangementer. 

oversætterpuljen 

for forlag 

ANSØgNINgSFrIStEr 

1. JANuAr Og 1. AprIl 

Puljen kan søges af forlag, 

der ønsker at udgive et værk 

i dansk oversættelse, og af 

udenlandske forlag, der ønsker 

at udgive et værk oversat fra 

dansk. 

Fra Foreningen 

rejsestipendier 

for oversættere 



Rejsestipendier kan søges af 

professionelle oversættere til 

og fra dansk. 

residency-ophold 

i udlandet 



Støtte til danske kunstneres 

og kunstformidleres ophold på 

udenlandske residencies. 

nordiske 

oversættelser 



Puljen kan søges af nordiske 

forlag, der ønsker at udgive et 

dansk værk i oversættelse til 

et nordisk sprog. 

markedsføringspulje 



Puljen kan kun søges af udenlandske 

forlag, der udgiver 

dansk litteratur uden for Danmark, 

arrangører og biblioteker. 

litteraturudvalget 

– arbejdslegater 

(statens Kunstfond) 


1. FEBruAr 

Arbejdslegater og treårige 

arbejdsstipendier for skabende 

kunstnere 

Skønlitterære forfattere, oversættere 

og essayister med minimum 

ét værk udgivet inden 

for udvalgets støtteområde 

samt dramatikere kan søge. 



KALENDER 

november 

2. Nordisk Oversætterseminar kl. 14-18. Sted: Auditorium 

22.0.11,KuA, Njalsgade 120, Kbh. S. 

3. Nordisk Oversætterseminar kl. 10-13 

3. KurSuS primært for DOF: tegneserie- og teateroversættelse 

kl. 19-22 

10. rød sofa kl. 17. Sted: paludan Bogcafé, Fiolstræde 10, 

Kbh. K. 

11. lyrikertræf kl. 18 

12. DOF-workshop kl. 13 

12. Foredrag og debat om sproget som magtinstrument 

og forførelse kl. 16.30 

12. Medlemsfest for alle kl. 18 

18. F-prisfest kl. 16 

19. KurSuS: ”Nutidens rejsebog – udfordringer og opfordringer” 

kl. 10-16 

19. S-debutantarrangement kl. 17 

21. Seniorgruppen kl. 15 

23. Bestyrelsesmøde kl. 15 

24. rød sofa kl. 17. Sted: paludan Bogcafé, Fiolstræde 10, 

Kbh. K. 

29. Bu-fyraftensmøde kl. 17 

andre arrangementer 

Rød sofa med 

Søren Jessen 

10. november kl. 17 

paludan Bogcafé, Fiolstræde 

10, Kbh. K. 

Historien om hule piger og 

skæve drenge fortalt af Søren 

Jessen, billedkunstner, forfatter 

og illustrator. 

sproget som 

magtinstrument 

og forførelse 

12. oktober kl. 16.30-18 

Strandgade 6 

Henning Vangsgaard fortæller 

om sit arbejde med oversættelsen 

af Victor Klemperers 

’LTI – Det Tredje Riges Sprog’ 

med efterfølgende debat om 

sproget som magtinstrument 

og forførelse. Alle er velkomne! 

Den faglitterære 

pris 2011 


Strandgade 6 

Dansk Forfatterforenings 


faglitterære gruppe indbyder 

til prisfest i forbindelse med 

overrækkelsen af Den faglitterære 

pris 2011. Den faglitterære 

pris blev oprindeligt kaldt Den 

populærvidenskabelige pris, og 

den uddeles en gang om året 

med 60.000 kr. Pengene kommer 

fra Kunststyrelsen, men 

det er styrelsen i F-gruppen, 

som vælger prismodtagerne, 

og som står for arrangementet 

omkring uddelingen. 

Efter prisuddelingen er der 

festmiddag. Alle medlemmer af 

F-gruppen er velkomne og kan 

tilmelde sig hos Frank Egholm 

egholm@postmesteren.dk 

anke Feuchtenberger: 

Foredrag 

for illustratorer og 

tegnere 

25. november 2011 kl. 13-15 

Danmarks Designskole, philip 

de langes Allé 10, Bygning 90, 

Kbh. K. 

Illustratorgruppen har inviteret 

tegneserieskaber og billed- 

december 

1. S-krimiarrangement kl. 18 

2. S-julefrokost kl. 

4. Haiku-arrangement 

5. Fyraftensmøde for Bu-, S- og F- forfattere. Sted: 

Cafe Hos Sofies forældre, Frederiksgade 74, 8000 

århus C 


14. S-gløggarrangement kun for S-debutanter kl. 13-16 

januar 

5. Bu- fyraftensmøde kl. 17 


18. Bestyrelsesmøde kl. 12 

21. S-temadag for debutanter 

26. KurSuS: Skrivecoaching kl. 18-21 

28. Kvindegruppen kl. 14 

29. Haiku-arrangement 

Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K. 

Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. 

kunstner Anke Feuchtenberger 

til Danmark for at vise os sine 

udtryksfulde tegninger. 

Feuchtenbergers historier og 

billeduniverser befinder sig 

langt fra det konventionelle 

tegneserieformats klare og 

mere spiselige udtryk. Her 

er ingen farver, ingen rappe 

replikskift og ingen kulørte 

hovedkarakterer. Til gengæld 

brillerer Feuchtenbergers 

tegneserieillustrationer med 

udtryksfulde og dybt fascine- 

rende billeder. Anke Feuchtenberger 

er født 1963 i Østberlin. 

Foredraget er finansieret af de 

kollektive midler fra Copy-Dan 

Billedkunst. 

Der er gratis adgang. 

Biblioteksafgift 

2012 

1. december er der frist for 

nytilmeldte forfattere og oversættere 

Der er afsat penge på Finansloven 

til biblioteksafgift for 

bøger og rådighedsbeløb for 

fonogrammer og billedkunst til 

kunstnere, hvis værker står på 

folke- og skolebibliotekerne. 

Har du ikke tidligere fået biblioteksafgift 

eller rådighedsbeløb, 

skal du tilmelde dig på et 

skema. 

Fristen for nye tilmeldte er 1.december 

2011 kl. 16.00 (bøger, 

musik, billedkunst) og 2. april 

2012 kl. 16.00 for efterlevende. 

Læs mere på www.bibliotekogmedier.dk 

under Tilskud, Biblioteksafgift mv. eller 

kontakt Bibliotek og Medier på bia@ 

bibliotekogmedier.dk, tlf. 3373 3373, 

eller pr. brev: Styrelsen for Bibliotek og 

Medier, Biblioteksafgift, H.C. Andersens 

Boulevard 2, 1553 København V. 

Prisuddeling: 

dansk 

litteraturpris 

17. november kl. 17-20 

Strandgade 6 

Forfatteren Erik A. Nielsen 

modtager i år Dansk Litteraturpris 

på kr. 50.000, som uddeles 

af Ragna Sidéns og Vagn 

Clausens Fond. Dette fejres ved 

en reception i Dansk Forfatterforenings 

lokaler. 

Erik A. Nielsen modtager prisen 

på baggrund af sit alsidige 

forfatterskab inden for teologi, 

kunsthistorie, musik, teatervidenskab 

m.m., som har givet 

ny original forståelse af, hvor 

mange krydsforbindelser der 

går imellem de forskellige faglige 

discipliner. Yderligere oplysninger 

om prisen kan fås hos 

advokat Niels Søby, tlf. 3315 

8000, mail ns@sobylaw.dk. 

Russisk aften i 

Tranquebar 

25. november kl. 18.30 

Borgergade 14, København 

Birte Kont, aktuel med ’En by 

i Rusland’ og Sally Altschuler, 

som er aktuel med ’En engel 

bag øret’, optræder i Tranquebar 

den 25. nov. kl. 18.30. 

Der serveres borsjtj i dagens 

anledning. 

Håndsrækning 

til de non-digitale 

skønlitterær 

debutantaften 

19. november kl. 16.30-24 

Strandgade 6 

Hvert år inviterer S-gruppen 

alle årets prosadebutanter til at 

mødes, læse op for hinanden 

og spise middag sammen. Vi 

er ved at strikke et spændende 

program sammen til årets debutanter. 

Du, som er ”gammel i 

gårde” er også meget velkommen 

til at deltage. 

Gratis for debutanter og medlemmer 

af S-gruppen. 

Tilmelding til jakobvedelsby@hotmail. 

com senest 4. november. 

Medlemmer af DFF, som ikke bruger mail eller 

computer, kan få opdateringer om foreningens 

aktiviteter med post. Henrik Nilaus 

tilbyder at sammensætte en liste over interesserede 

og sende informationerne med gammeldags 

breve. 

Kontakt Henrik Nilaus på tlf. 2277 2975 eller 

skriv til ham: Slotsvænget 21, 3400 Hillerød 

Seniorgruppen 

21. november kl. 15-17 

Strandgade 6 

Skuespiller og samfundsdebattør 

Jytte Abildstrøm, der har 

skrevet sine erindringer, kommer 

på besøg med et farverigt, 

økologisk input! 

bU-fyraftensmøde 


Strandgade 6, 

Forfattere, der rejser: Kåre 

Bluitgen fortæller om sine 

residency-ophold og lidt godbidder 

fra Afghanistan. Annette 

Herzog fortæller om skriveophold 

i Argentina, og Lars 

Munck fortæller om sit ophold 

på Grønland. Alle grupper er 

velkomne. Ingen tilmelding. 

Fyraftensmøde i 

Århus 

Mandag 5. december kl. 16-18 

Café Hos Sofies forældre, 

Frederiksgade 74, århus 

(tæt på banegården). 

BU, S og F medlemmer mødes 

til gratis kage og kaffe. 

Tilmelding til Kirsten Ahlburg senest 

den 2. december k.ahlburg@mail1. 

stofanet.dk 

seniorgruppens 

julemøde 

12. december kl. 15-17 

Strandgade 6 

Forfatter og maler Stine Bitsch- 

Larsen beriger vores julemøde 

annOnCe 


med et foredrag om Selma 

Lagerlöf. 

Fyraftensmøde om 

kontrakter 

5. januar kl. 17.00. 

Strandgade 6 

Fyraftensmøde om kontraktforhandling. 

Foreningens jurist, 

Nanna Hummelmose, Lene 

Kåberbøll, Nanna Gyldenkærne 

og Erik Barfoed kommer med 

tips, tricks og faldgruber i 

forhold til kontraktforhandling. 

Alle grupper er velkomne. 

Ingen tilmelding. 

seminar i Århus: 

selvudgiver eller 

forlag? Fordele og 

ulemper? 

19. januar 2012 

Journalistforbundets lokaler i 

Fiskergade 

Netværksseminar for forfattere, 

der overvejer at udgive, 

markedsføre og publicere på 

net og print med eller uden 

eget forlag. 

Arr. NewPub ved Abelone 

Glahn og Karsten Pers 

Pris: 150 kr. Som medlem af 

Dansk Forfatterforening kan 

du sende dokumentation til 

foreningen og få 75 kr. retur for 

deltagelse. 

Tilmelding www.newpub.dk & www. 

billetto.dk/da/events/newpubmeetup2 

Drømmer du om at bo i Berlin? 

Skøn lejlighed i Berlin Mitte, 20 meter fra Arkona Platz, 

fremlejes fra 1. januar 2012 til 1. juli 2012. Helst hele perioden, 

dog ikke kortere end tre måneder. Lejligheden 

består af soveværelse, stue og stort køkken-alrum, i alt 

ca. 150 m2. Dertil mulighed for ekstra børneværelse på 

ca. 15 m2. Fuldt møbleret. Plads til overnattende gæster. 

To badeværelser, samt elevator og altan. 

Henvendelse og spørgsmål om husleje: 

sissel-jo@gazan.de. 



KURSER 

nutidens rejsebog 

– udfordringer og opfordringer 

primært for F 

19. november 2011 kl. 10-16 

Strandgade 6 

undervisere: Carsten Fenger-grøndahl og tom Nørgaard 

Kursus 101032 

Rejsebogen, rejseguiden og rejsejournalistikken har alle dage 

været efterspurgt læsestof. Lige fra de tidlige opdagelsesrejsendes 

farvestrålende beskrivelser af den utrolige verden 

derude, den faktuelle tyske ’Baedeker’ til den nyeste ’Turen går 

til…’ og personlige bøger om at leve blandt amazonindianere. 

I dag er det ikke så meget faktaoplysninger, der efterspørges, 

formodentlig fordi den slags kan findes på nettet, mens den 

personlige og dermed også litterært velskrevne rejsebog er i 

høj kurs. For at undersøge, hvordan den gode rejsebog bliver 

til, og hvilke overvejelser man bør gøre sig, har vi inviteret 

idéhistoriker, forlagssouschef på Aarhus Universitetsforlag 

og forfatter (sammen med Malene Fenger-Grøndahl) til bl.a. 

Politikens ’Turen går til Tyrkiet’ og ’Turen går til Tjekkiet og 

Slovakiet’, samt mere samfundsanalytiske bøger som ’Sigøjnere. 

1000 år på kanten af Europa’ og ’Tyrkernes Istanbul’. 

Fra den anden side af bordet kommer redaktionschef på Politikens 

rejsebøger Tom Nørgaard, som tilmeld også er forfatter 

til rejsebøgerne ’Turen går til Kroatien og Slovenien’, ’Turen 

går til København’ og ’Turen går til Montenegro og Bosnien- 

Hercegovina’. Tom Nørgaard vil tale om, hvilke krav der stilles 

til en rejsebog anno nu. Hvad skal den kunne udstyrsmæssigt 

– skriftligt og visuelt? Hvordan ser fremtidens rejsebog ud – er 

det en papirbog eller på nettet? Hvad er de gode råd, og hvad 

er faldgruberne, hvis man vil arbejde med rejsebøger? 

Skriftlig tilmelding senest 26. oktober. december 2011 til kursussekretæren: 

kursus@danskforfatterforening.dk 

Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. 

Kursusgebyr ikke-medlemmer: 500 kr. 

Sidste betalingsfrist 26. oktober 2011. Ved afbud efter 26. oktober 2011 refunderes 

kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. 

skrivecoaching 

For alle 

26. januar 2012 kl. 18-21 

Strandgade 6 

underviser: Bo Skjoldborg 

Kursus 101034 

Kursus sætter fokus på, hvordan vi som forfattere kan bruge 

hinanden. Både i forhold til at få vores tekst og vores forfatterliv 

til at fungere. Måske har du en skrivegruppe, måske tænker 

du på at oprette en, måske har du nogle gode kolleger, som 

du ind imellem mødes og sparrer med. På kurset vil du få red- 


skaber til og øget bevidsthed om, hvad god hjælp er. Hvordan 

hjælper man en kollega videre, der er kørt fast i skriveprocessen? 

Eller har fået sit tredje afslag og ikke fatter hvorfor, eller 

ikke kan få en del af sin tekst til at fungere, eller som saboterer 

sine skriverutiner og drukner i selvkritik? Hvordan finder man 

selv den hjælp? Hvordan ser den optimale skrivegruppe ud, og 

hvordan vedligeholder man den? Dette og meget andet vil Bo 

Skjoldborg komme ind på på kurset her, som går på tværs af 

grupperne. 

Skriftlig tilmelding senest 4. januar 2012 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk 



Sidste betalingsfrist 4. januar 2012. Ved afbud efter 4. januar refunderes kursusgebyr 

ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. 

skriv til drenge 

primært for Bu og S 

28. februar kl. 19-22. 

Strandgade 6 

underviser: Merlin p. Mann. 

Kursus 101035 

Hvor pigerne er trofaste læsere, står drengene ofte af til fordel 

for computer mm. Hvordan fastholder vi drengelæserne? Hvordan 

skriver man til dem, så de har lyst til at læse. Hvad virker, 

hvad virker absolut ikke, når man skriver til de 9-12-årige? Skal 

det hele være action-præget, kan man arbejde med (levende) 

billede og tekst på andre måder, og hvad med sproget? Med 

udgangspunkt i egne værker giver BU-forfatter Merlin P. Mann 

tips og tricks til at nå de modvillige drengelæsere. 3 timers 

intens rundtur i drenge(bogs)universet, der også forudsætter 

deltagernes involvering. 

Skriftlig tilmelding senest 1. februar 2012 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk 



Sidste betalingsfrist 1. februar 2012. Ved afbud efter 1. februar refunderes 

kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. 

. 

ILLU. GUnnaR BReIdInG 

ophavsret 

for forfattere 

undervisere: professor i ophavsret 

Morten rosenmeier, uBVA, og adjunkt 

Clement petersen, Det Juridiske 

Fakultet, Københavns universitet 

Kurset gentages tre gange: 

torsdag den 2. februar, fredag den 25. 

maj, og fredag den 14. september. Alle 

dage kl. 9-16. Strandgade 6 

Som forfatter er ophavsretten vigtig. Det 

gælder, uanset om man skriver bøger eller 

artikler. Det er på grund af ophavsretten, 

at forfattere får betaling for deres arbejde. 

Uden ophavsretten fik de ingen royalty, 

og ingen penge fra Copydan. Det er også 

ophavsretten, der er grunden til, at man som 

forfatter kan modsætte sig at blive plagieret 

i bøger og film mm. Forfatteren har, som 

man nogle gange siger, en ”åndelig ejendomsret«” 

til sin tekst. Det er ophavsretten, 

der sørger for det. Som forfatter kan man 

blive stillet over for en lang række svære 

ophavsretlige spørgsmål. Og det er vigtigt, 

at man er klædt ordentligt på til at svare på 

dem. 

- Hvor går grænsen mellem inspiration og 

plagiat? 

- Hvor meget må man citere fra andre, hvis 

der skal være tale om lovligt citat? 

- Hvad er en god forlagskontrakt? 

- Hvor meget plejer man at få i royalty? 

- Har jeg krav på indsigt i, hvordan mine 

royalties beregnes? 

- Jeg vil gerne udgive min bog som e-bog. 

Er der noget særligt, jeg skal være opmærksom 

på? 

- Hvordan beregner man royaltyen for ebøger? 

- Jeg har skrevet en bog om et bestemt 

emne. Må forlaget udgive en anden bog om 

samme emne, skrevet af en anden forfatter? 

Og må jeg udgive en anden bog om samme 

emne på et andet forlag? 

- Kan jeg kræve større royalty, hvis min bog 

sælger bedre end forventet? 

- Hvad er mine rettigheder, hvis forlaget misligholder 

forlagsaftalen eller trækker tiden 

ud i stedet for at udgive min bog? 

- Kan forlaget sætte andre forfattere til at 

lave nye udgaver af min bog? 

- Hvad er ”Creative Commons” og ”Open 

access”? 

KUrsUsmateriale: 

Trykt kursusmateriale, inkl. bogen ’Ophavsret 

for begyndere. En bog til ikke-jurister’, bliver 

sendt til kursisterne inden kurset. 

Kurset afholdes i samarbejde mellem AC’s 

Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde 

(UBVA) og Dansk Forfatterforening. 

Skriftlig tilmelding til kursussekretæren hhv. 

1.januar, 25.april og 14. august (husk opgivelse af 

adresse): kursus@danskforfatterforening 

Kursusgebyr for medlemmer og forfattere, der er 

medlem af AC-organisation: 0 kr. 

Kursusgebyr ikke-medlemmer: 1.500 kr 

nye medlemmer Forfatteren 

Sigurd Kværndrup F, Senior 

ny Kirstinebergvej 20 

4800 nykøbing Falster 

tlf. 2964 8463 

e-mail: siggi1946@gmail.com 

Seneste udgivelse: ’den østnordiske ballade 

– oral teori og tekstanalyse’, museum 

Tusculanums Forlag 2006 

Tine Bruun BU 

Boyesgade 5, st. th 

1622 København V 

tlf. 2295 7073 

e-mail: bruun.tine@gmail.com 

’mathilde vinker’, alvilda 2010 

Leif Holmstedt F 

Hasselvej 25 

5200 Odense C 

tlf. 3074 2495 

e-mail: leif@holmstedt.dk 

Seneste udgivelse: ’magiske masker og 

figurer fra Grønland’, Borgen 2008 

Sanne Munk Jensen S, BU 

Østergaards allé 22 

2500 Valby 

e-mail: sanne_munk_jensen@hotmail.com 

Seneste udgivelse: ’Satans yngel’, Gyldendal 

2010 

Benedicte Riis L, K 

Koksfourt 4, Vrigsted 

7140 Stouby 

tlf. 7569 0403 

e-mail: tanteandantegogo@hotmail.com 

web: www.benedicteriis.dk 

Seneste udgivelse: ’Slip drømmene fri’, 

Koustrup & Co., 2010 

Henrik Falk L 

Læsøvej 47 

4700 næstved 

tlf. 2388 8727 

e-mail: wakanhenrik@gmail.com 

Web: www.henrikfalk.dk 

Seneste udgivelse: ’månekvinden’, Forlaget 

Helle 2011 (ikke som i Forfatteren 6-2011, hvor 

vi havde skrevet Books on demand) 

Andrea Hejlskov S 

Fjordkær 135 

7950 erslev 

e-mail: andreahejlskov@gmail.com 

Seneste udgivelse: ’andrea Hejlskov – en 

facebookbiografi’, Lindhardt & Ringhof 2009 

Pamela Mandart BU 

tlf. +358 400 604 110 

e-mail: pamela.mandart@gmail.com 

Seneste udgivelse: ’Vinteren i den hemmelige 

dal’, Schildts 2008 

ILLU. HeLLe VIBeKe JenSen 

FORFATTEREN 

ISSn 0105-0753 

nr. 7-2011, 70. årgang 

Udgives af dansk Forfatterforening 

ansvarshavende: Lotte Garbers 

Redaktør: anna Bridgwater 

tlf. 2143 0811 

anna@bridgwater.dk 

Redaktionsudvalg: Lotte Garbers, anna Bridgwater, anna 

Grue (S), Karen mohr Sokkelund (dOF), morten Visby 

(dOF-supp), Inge-Helene Fly (S), egon Clausen (F), erik 

Christiansen (BU), niels Henningsen (BU), Bodil molich 

(Ill.), Lene møller Jørgensen (BU-supp), René Rasmussen 

(L), Svend Ranild (L-supp), merlin P. mann (BU), Sara Strand 

(webredaktør) 

Grafisk design: salomet grafik 

Forsideillustration: Jon Ranheimsæter 

Tryk: Pe-Offset 

Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens 

meninger. eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. 

eftertryk af illustrationer ikke tilladt. 

deadline til dette nummer var 12. oktober. Udgivelsesdato 

8. november. materiale til næste nummer, som udkommer 

16. december, skal være redaktionen i hænde senest 23. 

november. 

Forfatteren udkommer otte gange om året. abonnement 

tegnes gennem dansk Forfatterforening, pris kr. 450. 

Deadlines 

08 Udgivelse 16. december 2011 

deadline 23. november 2011 

Dansk Forfatterforening 

Strandgade 6, stuen, 1401 København K 

Telefon: 3295 5100 

Fax: 3254 0115 

Tlf.tid: man-tors 10-12 og 13-15. Lukket fredag. 

danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk 

www.danskforfatterforening.dk 

Formand: Lotte Garbers 

Tirs. og tors. 10-15. Træffes i øvrigt efter aftale. 

formand@danskforfatterforening.dk 

tlf. 2927 2213 

advokat: nanna Hummelmose 

nh@danskforfatterforening.dk 

Kontortid: man-ons 10-12 og 13-15 

Juridisk assistent: Sofie Bille-Steenberg 

jura@danskforfatterforening.dk 

Kontortid: Tirs 10-12 og 13-15 

Bogholderi: Knud Finnerup 

bogholderi@danskforfatterforening.dk 

medlemsadministration m.m.: 

nena Wiinstedt, emilie andersen, maria Ranjani Hughes 

Sekretariatsleder og webredaktør: 

Sara Strand 

ss@danskforfatterforening.dk 

Kursussekretær: mai misfeldt 

Tlf.tid: Tors 10-12 og 13-15 

kursus@danskforfatterforening.dk 


Bestyrelsen 

Lotte Garbers (fmd.), Jo Hermann 

(næstfmd.), Lise Bidstrup 

(kasserer), Frank egholm 

andersen, Flemming madsen 

Poulsen, Sally altschuler, egon 

Clausen, Lise Bostrup, morten 

Visby, Jakob Vedelsby og 

Karsten Bjarnholt. 

Suppleanter: Karen mohr 

Sokkelund og mads Heinesen 

Gruppernes styrelser 

S-gruppen 

Jakob Vedelsby (fmd.), 

mail@jakobvedelsby.dk, 

Inge-Helene Fly, anne Hjælmsø, 

Cecilie Rosdahl, Sanne Udsen, 

Kristian Himmelstrup, Lotte 

Petri. Suppleanter: Ide Hejlskov 

og anne-Sophie Lunding- 

Sørensen. 

BU-gruppen (børne- og 

ungdomslitteratur) 

Lise Bidstrup (fmd.), 

lisebidstrup@stofanet.dk, 

Kåre Bluitgen, annette Herzog, 

Birde Poulsen, Henrik nilaus, 

erik Christiansen, nanna 

Gyldenkærne, Bodil molich. 

Suppleanter: merlin P. mann og 

Lene møller Jørgensen. 

L-gruppen (lyrik) 

Karsten Bjarnholt (formand), 

Cindy Lynn Brown (næstformand), 

Ole Bundgaard, René 

Rasmussen, erik Trigger. 

Suppleanter: Bo Lillesøe, 

narcisa Vucina, Svend Ranild, 

Pia Valentin Lorentzen. 

F-gruppen (faglitteratur) 

www.faglitteratur.dk 

Frank egholm andersen (fmd.), 

egholm@info-connect.dk, 

egon Clausen (næstfmd.) 

tlf. 3968 0002, Birgit Knudsen 

(kasserer), Pia deleuran (sekr.), 

Flemming madsen Poulsen, 

Lene marie Kjems, Kaare Øster. 

Suppleanter: Tommy Christensen 

og Lise Bostrup. 

DOF (dansk Oversætterforbund) 

www.d-o-f.dk 

ellen Boen (fmd.) tlf. 3311 8781, 

boen@webspeed.dk, Kim 

Lembek (næstfmd.), Kirsten 

Vesterager (kasserer), morten 

Visby, Camilla Skjødt, Karen 

mohr Sokkelund, Louise ardenfelt 

Ravnild. Suppleant: Sanne 

Bertram. 

Illustratorgruppen 

(sektion i BU-gruppen) 

Lars munck (fmd.), 

www.illustratorgruppen.dk 

Kvindelige forfattere i dFF 

Birte Kont, tlf. 3535 8611, 

birtekont@mail.tele.dk 

Seniorgruppen i DFF 

Hanne Bistrup (fmd.), 

tlf. 2980 7711, hanne@bistrup. 

net, Henning Kirk (næstfmd.), 

tlf. 4448 5380, kirk@dadlnet.dk 

Haiku-gruppen 

Hanne Hansen, tlf. 3538 9531, 

h.hanne@webspeed.dk 


eolens bedste 

I hvert nummer præsenterer et medlem af Dansk Forfatterforening 

de bøger, som har sat dybe faglige spor, og som aldrig skal kasseres. 

René Fredensborg (S) er født i 1972. Skriver lige nu på 

opfølgeren til romandebuten ’Hønsehunde’ fra 2011. 

Uddannet journalist og tidligere musik/filmanmelder på 

Urban og nyhedsavisen. Satirevært på dR2. Freelancer for 

Information, euroman og filmmagasinet ekko. nu en del af 

kulturprogrammet på den nye Radio24syv. 

Min boghylde har lige været på 

slankekur. Ikke flere flytninger, 

hvor trillebøre af bøger får lov 

at stopfodre stuen, fordi også værker, der 

strækker deres nostalgiske arme helt tilbage 

til præpuberteten, selvfølgelig også har 

ret: ’De tre detektiver’,’ Adrian Moles Dagbog’, 

’Når snerlen blomstrer’, ’Outsideren’. 

Den slags opbyggelig juniorlitteratur, man 

synes ens teenagebørn i enhver forstand 

skal genbruge. Det gider de så ikke, derfor 

blev de, som de første, arkiveret vandret på 

loftet (bøgerne, that is!). 

Samme vej er det gået for de thrillers, 

som prægede min barndoms boghylder 

i provinsen. Desmond Bagley, Arthur 

Hailey, Frederick Forsyth og så min 

personlige favorit ’Airport 77’ med det 

afsindigt hårrejsende foto af et passagerfly, 

der er fanget på en kløftekant i Bermudatrekanten. 

Under vand! Bogen er bygget på 

filmen (den med Jack Lemmon) og trods 

smudsomslaget er den ikke fem flade ører 

værd i dag. ’Airport 77’ er tilsyneladende 

dén stakkels bog, som aldrig finder en ny 

familie på loppemarkederne. Jeg ser den 

hele tiden. Væk med det, der alligevel altid 

er inden for rækkevidde. 

Hvad er der så tilbage? Mest fagbøger, 

faktisk. Opslagsværker. En stribe af 

journalistik litteratur: Ted Conover med 

’Coyotes’ (amerikansk journalist krydser 

grænser med illegale indvandrere). 

Hunter S. Thompsons klassiske ’Fear and 


Loathing in Las Vegas’ (stadig ung trods de 

40 år). Den slags mod! 

Dermed også værkerne af de moderne 

fortællere i dansk journalistik. Det meste 

af Jan Stage (er stort set læst) og Carsten 

Jensen (bør snart læses) og så en enkelt 

af Morten Sabroe. Den om hans mor, ’Du 

som er i himlen’. Den lille, hudløse fortælling 

i den store foruroligende verden kan 

jeg ikke undvære. Af moderne litteraturlitteratur 

overlevede kun ’Radiator’-triologien 

af Jan Sonnergaard. Væk er alt det 

overflødige. Farvel til blærerøve som Peter 

Høeg og Ib Michael. Og Paul Auster keder 

mig, men måske skulle man alligevel fortryde 

afvisningen af John Irving. Han er 

sjov med en lidt u-anerkendt dybde. 

Men savner ikke digtene endnu. Hader 

stadig krimierne og alle deres klicheer. 

Mig og den panderynkede eksistentialisme 

blev aldrig venner. Og får alligevel aldrig 

åbnet de klassiske, filosofiske værker (men 

de pyntede). 

Det er en alvorlig sag at spænde sin litterære 

livrem ind. Derfor har jeg sat Erlend 

Loes ’Doppler’ forrest. Tynd at se på, men 

dyb i længden. Og den minder mig om, at 

det skal være sjovt at læse. · 

FOTO JaCOB nIeLSen

forfatteren - Dansk Forfatterforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?