forfatteren - Dansk Forfatterforening

artiKel
“ Peter Øvig Knudsen
6 FORFATTEREN·7·2011
...jeg blevet opmærksom på indtjeningen og royaltysatsen. Da ’Blekingegadebanden’ udkom,
kom den også i en lydbogsudgave, som man kunne downloade via bibliotekernes
hjemmesider. Skulle forfatteren så ikke også få den samme biblioteksafgift for dét?
Men det stod ikke i min kontrakt med Gyldendal, og de penge gik direkte til forlaget
e-bøgerne har vi fået et nyt kontraktmiljø,”
fortsætter Lotte Garbers, der regner
med at igen at skulle genforhandle
aftalen om to år, hvor markedet sandsynligvis
har ændret sig.
Hos Lindhardt og Ringhof vil de
heller ikke ud med detaljerne i kontrakten
endnu. Men Cliff Hansen regner
med, at 25 procent i royalties vil blive
udgangspunktet i de nye forfatterkontrakter.
”Når vi ser os omkring i verden, finder
du den ikke noget sted højere end 25
procent. Sådan ser det også ud i USA og
Storbritannien og i Norge og Sverige. Vi
tager gerne diskussionen om royalties
med forfatterne, men så længe vi har
udgifter til vedligeholdelse af software,
tror jeg, det passer meget godt. Så kan
man måske tale om, at royaltysatsen
skal stige lidt hurtigere,” siger Cliff
Hansen.
Jeppe Markers mener, det er hovedrystende
ringe:
”Efter min vurdering burde det være
lige omvendt, så forfatteren fik 70 procent
og forlaget 30. Forfattere bør virkelig
spørge sig selv, hvad forlagene gør, for
at de skal have så stor en del af kagen.
Er det rimeligt? Hvor mange penge
bruger de på markedsføring? Hvad
gør de for at få bogen ud? Hvordan ser
kalkulen ud? Så længe forlagene ikke
fortæller, hvad de bruger pengene på, og
“
hvad de gør for at sælge e-bøgerne, kan
man jo ikke vurdere, om det er rimeligt,
at forlaget skal have de 75 procent af
indtjeningen,” siger Jeppe Markers.
Billigere bøger
Et andet skæringspunkt er prisen på en
e-bog. Lotte Garbers regner med, at den
bliver omkring 120-160 kroner. Ellers
vil der kun være få krummer tilbage til
forfatterne af dén kage.
”Hvis beløbet kommer meget under
det, vil det minimere forfatterens indtjening
voldsomt. Så vil forfatterne jo heller
ikke være interesserede i at skubbe
til den digitale udvikling. Jeg har en
enkelt gammel titel, der har solgt over
50.000 eksemplarer. Hvis den bliver så
billig, vil jeg jo ikke være interesseret
i, at den kommer som e-bog. Så vil jeg
hellere spille hard to get,” siger Lotte
Garbers.
Måske vil forfattere dog også kunne
tjene lidt mere. En e-bog kan for eksempel
ikke blive udsolgt fra forlaget.
”Jeg har skrevet en bog, hvor jeg
har interviewet nogle præster. Den er
udsolgt fra forlaget, og hvert år får jeg
omkring 40 henvendelser fra læsere,
der gerne vil købe den. Men forlaget vil
ikke genudgive den. Der overvejer jeg
da at sige: Den udgiver jeg selv,” siger
Lotte Garbers.
Derfor skal man som forfatter være
Der er ingen tvivl om, at det er royaltysatsen, der er det interessante for os.
Vi vil have en hurtigere royaltystigning ind i den nye kontrakt.
Lige nu er vi langt fra hinanden
Lotte Garbers
opmærksom på, hvornår man i forløbet
overgiver de digitale rettigheder, og om
der er indlagt en tidsbegrænsning i kontrakten.
Det samme gælder lydbøger.
Det store slag om undervisning
Det er dog ikke indtjeningen på skøn-
og faglitteratur, der lige nu holder
forlagsdirektørerne søvnløse, vurderer
Jeppe Markers. Det store slag vil stå
om bøger til undervisning. En kilde
hævder, at staten årligt bruger to og en
halv milliard på at finansiere undervisningsbøger,
men hvis eleverne fremover
blot skal have en såkaldt tavlecomputer
i skoletasken, er der millioner at spare.
”Lige nu er den kage ret fed for
forlagene. Men undervisningsministeriet
har sat midler af til at digitalisere
undervisningsmaterialerne samt udvikle
nyt materiale. Så fremover vil de
offentlige indkøb falde og dermed også
forlagenes indtjening. Efter min vurdering
vil det beløb, staten nu årligt bruger
på skolebøger, falde til under halvdelen,
når de er blevet digitaliserede,” siger
Jeppe Markers.
Der er kun ét at sige til forfatterne
om det nye e-bogsmarked: Vær forberedt.·
Laura engstrøm er journalist og skriver kunst- og
kulturstof for bl.a. Weekendavisen og Børsen.
5skarpe til Cecil Rajendra
af anna Bridgwater
malaysiske Cecil Rajendra på 70 er digter,
advokat, menneskerettighedsforkæmper og
miljøaktivist. Han er en af de mest fremtrædende
lyrikere i asien og har været indstillet til
nobels Litteraturpris. Hans digtning er socialt
og politisk inspireret, og han var indtil for nylig
formand for malaysian Human Rights Society.
FOTO SaLLy aLTSCHULeR
interview
Er du advokat, menneskerettighedsaktivist eller forfatter?
Alle tre. Jeg har mit eget advokatkontor, jeg er optaget af menneskerettigheder,
og jeg skriver hele tiden. Mens jeg har været i Danmark, har
jeg været meget optaget af valget, immigrationslovene og statsborgerskabslovene.
Og jeg har skrevet et skuespil om de ting: ’Countdown in
Copenhagen’. Når jeg er inspireret, kan jeg arbejde 14 timer om dagen, og
jeg skriver af lyst.
Kommer du godt ud af det med danskerne?
Jeg er ikke enig i meget, jeres tidligere udviklingsminister Søren Pind siger,
men jeg vil give ham ret i et udsagn: Han sagde, at danskerne er uhøflige
over for fremmede, men at de ikke selv er klar over, at de er uhøflige. Danskerne
er et stammesamfund, som holder sig meget for sig selv. Når det er
sagt, så mødte jeg Benny Andersen, og han og jeg følte os helt instinktivt
beslægtet.
Er du påvirket af vestlig litteratur?
Der findes ingen tradition for litteratur i Malaysia. Litteratur som sådan er noget
helt nyt. De fleste borgere i landet nedstammer fra indvandrere og arbejdere,
som de britiske koloniherrer bragte til landet. Kineserne arbejdede i tinminerne
og inderne i gummiplantagerne. Så befolkningen består af indvandrere og deres
efterkommere. Men briterne bragte også kultur og religion med sig. Jeg gik på
en kristen skole, og vi blev undervist i engelsk litteratur. Det påvirkede mig. Jeg
læste mange af de engelske romantiske digtere. Senere læste jeg jura i London,
og der mødte jeg verdenslitteratur, fx H.C. Andersen og afrikanske og amerikanske
forfattere.
Identicerer du dig med verdenslitteratur?
Jeg identificerer mig ikke med nogen gruppe. Heller ikke med genren post-colonial
writing. Det er kun interessant for akademikere at kategorisere forfattere. Da jeg
boede i London, skrev jeg mange digte om at være sort, men jeg var også involveret
i anti-apartheidbevægelsen og i Vietnambevægelsen, og jeg var åben over for alle de
politiske strømninger i verden, så de ting skrev jeg om. Derfor, da jeg så vendte hjem,
fik jeg at vide, at jeg ikke var en malaysisk forfatter!
Er du en politisk forfatter?
Ja, selvfølgelig, men ikke partipolitisk. Jeg er lidt overrasket over, at så få danske forfattere
er optaget af miljøspørgsmål eller politik i deres arbejde. De emner fylder meget
i resten af samfundet, men ikke i litteraturen eller i forfatternes samtaler. Jeg var her
første gang i forbindelse med COP 15, men jeg mødte ingen danske miljøpolitiske forfattere.·
DIVA og Cecil
Cecil Rajendra er i danmark med støtte fra Kunstrådets dIVa-program. dIVa-programmet gør det muligt for kunst- og
kulturinstitutioner, kommuner og andre professionelle aktører at invitere udenlandske kunstnere og kunstnergrupper
til at opholde sig og arbejde i danmark i en længere periode, typisk 1-3 måneder. den udenlandske kunstner forpligter
sig på sin side under sit ophold til at indgå i et aktivt og åbent samarbejde med det danske kunstliv i form af eksempelvis:
fælles forestillinger, koncerter, udstillinger, workshop, afholdelse af master classes, foredrag eller lignende.
Hvis nogen i dFF har kontakter i udlandet, hvor et dIVa-ophold kan være relevant, kan man kontakte Internationalt
Udvalgs formand, Sally altschuler, som kan rådgive og informere.
Se mere på: www.kunst.dk/internationalt/besoeg-fra-udlandet/residencies-i-danmark/
FORFATTEREN·7·2011 7