Juni - Juli - August 2010 - Balle Kirke

More documents

Recommendations

Info

Kristentro Om konfirmander, spejle og fællesskab med Jesus Kristus Af Lone Skaaning Rasmussen Hvert år drager vi præster med vores konfirmander på udflugt. For det meste går turen til Århus, hvor vi på vejen gør holdt ved Grønbæk <strong>Kirke</strong> og ser de gamle smukke kalkmalerier. Vi besøger Århus Domkirke og som oftest også en nyere kirke. I år ville vi også prøve noget nyt. Vi bestilte en rundvisning på kunstmuseet ARoS. Efter rundvisningen, hvor vi blandt andet så Jakob Holdts fotoudstilling ”Tro, håb og kærlighed”, fik konfirmanderne lov til at færdes frit i kælderetagen, som består af en labyrint med 9 forskellige rum med hver deres kunstværk. De 9 rum er reserveret til international lys, video og installationskunst. Antallet af rum refererer til Dantes guddommelige komedie, hvori indgår en rejse gennem de ni kredse i dødsriget. Fra Helvede går opstigningen over Skærskildsbjerget til det Guddommelige lys i Himmerige. En lignende opstigning kan publikum opleve fra mørket i De 9 rum, til det klare dagslys på ARoS' tagterrasse. Jeg gik også rundt og kiggede, og jeg kom til et rum, hvor nærmest alle konfirmanderne var sammenstimlede. Jeg måtte se, hvad der mon foregik af interessante ting netop der. OG JA, alle konfirmander var stimlet sam- 4 men i et rum fyldt med spejle. Teenagere har jo ry for gerne at ville spejle sig. Dette blev til fulde bekræftet! Eller måske har konfirmander bare forstand på god kunst. For et ganske forunderligt kunstværk var det. Dette fantastiske kunstværk, som var så dragende, er lavet af den dansk/islandske kunstner Olafur Eliasson. Værket er fra 2007 og hedder ”Omgivelser.” Man bevæger sig ind i et lille bitte rum med spejle installeret i gulv, loft samt sider, der med kalejdoskop viser beskueren i de uendelige rum. Min højdeskræk blev bestemt aktiveret. Ikke mindst, da en konfirmand smed sin hue, og det så ud, som om huen faldt mange, mange meter ned. Når man gik længere ind i rummet, kunne man stikke hovedet ind i en åbning, og så kunne man se sit eget hoved omkring 1000 gange. Jeg tjekkede selvfølgelig lige min frisure og kunne til min store tilfredshed konstatere, at den var ok. Det er jo ikke kun konfirmander, der er forfængelige. Og så slog det mig, hvor koldt og ensomt dette scenarie var. Som om, jeg befandt mig alene i en verden, hvor der ikke fandtes andet end mig, mig og mig. En verden, hvor der kun findes mig, mig og mig, er jo netop det modsatte af, hvad megen konfirmandundervisning, og i det hele taget, hvad kristen forkyndelse går ud på. Ved hver eneste dåb bliver der sagt: ”Se, jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende.” Ethvert menneske er omsluttet af Guds kærlighed og derfor aldrig fuldstændig overladt til sig selv. Som kristne mennesker er vi dybt afhængige af hinanden, og det er ikke en fejl, som vi må leve med. Det er selve meningen med livet. Fællesskabet med hinanden og ikke mindst fællesskabet med Vor Herre Jesus Kristus. En af de ting, jeg lægger meget stor vægt på, i min undervisning af konfirmander, er, at jeg så gerne vil have dem til med hjertet at forstå, at kristen tro ikke bare er noget kedeligt noget, der foregår i kirken søndag formiddag. Det er det selvfølgelig også, og deltagelse i søndagshøjmessen
hører til konfirmandforberedelsen. Men kristen tro har rent faktisk noget med konfirmandernes liv og erfaringsverden at gøre. Faktisk er vores liv flettet sammen med Jesu liv, vores død flettet sammen med Jesu død og vores opstandelse flettet sammen med Jesu opstandelse. I år har mine konfirmander arbejdet med deres selvvalgte konfirmationsord. De skulle lave en collage med disse ord og så illustrere, hvordan netop denne bid evangelium havde med deres liv at gøre. Resultatet blev ganske fint, hvilket blandt andet kan ses på denne side. Den amerikanske forfatterinde Marilynne Robinson har skrevet en meget rørende roman, der hedder ”Hus og hjem”. Den handler kort fortalt om to piger, hvis mor begår selvmord, og de to piger efterlades hos deres gamle mormor. Da mormoren dør, overlades de to piger til deres sindslidende moster, og begge har de en dybfølt længsel efter det, som engang var og som engang igen skal komme. Det lille stykke, som jeg her vil fremdrage, viser, hvordan evangeliets budskab er sammenflettet med vores levede liv, også for os der for længst har overstået konfirmationsalderen. ”Hver eneste sorg indeholder kimen til tusind sange, og hver sang genkalder tusind sorger, og således er de uendelige i deres antal og alle den samme. Hukommelsen er sansen for tab, følelsen af tab, og tabet trækker os efter sig. Gud selv blev trukket efter os, ned i den malmstrøm, der dannedes, da vi faldt. Det siger historien i hvert fald. Og mens han var på jorden, reparerede han familier. Han gav Lazarus tilbage til sin mor, og han gav centurionen sin datter igen. Han genindsatte tilmed det ødelagte øre på den soldat, der kom for at arrestere ham – en kendsgerning der giver os begrundet håb om, at genopstandelsen vil være præget af, at der er ofret betydelig opmærksomhed på detaljen. Som menneske følte han, hvordan døden trak i ham, og som Gud må han have spekuleret mere, end vi gør over, hvordan det mon ville være. 5 Kristentro Man ved, at han har gået på vandet, men han var ikke født til at drukne. Og da han døde var det sørgeligt – sådan en ung mand, så lovende, og hans moder græd, og hans venner kunne ikke tro, de havde mistet ham, og historien spredtes overalt, og sorgen kunne ikke lindres, før han blev så hårdt savnet og så stærkt husket, at hans venner følte, han gik ved siden af dem på vejen, og da de så en koge fisk på bredden, vidste de, at det var ham, og de satte sig ned for at spise aftensmad med ham. Der er så lidt at huske om folk – en anekdote, en samtale rundt om et bord. Men hver eneste erindring bliver vendt og drejet, om og om igen, hvert ord, lige meget hvor tilfældigt det er, skrevet i hjerterne, i håb om at erindringen vil opfyldes af sig selv og blive kød, og de vandrende vil finde hjem, og de forsvundne, som vi altid føler vi savner, vil omsider træde ind ad døren og stryge os over håret med samme drømmende ømhed, som de plejer, og det var ikke meningen, vi skulle have ventet så længe.” Dette lille stykke viser også på smukkeste vis, hvordan vores liv er flettet sammen med Jesu liv. Hvordan vores død er sammenflettet med Jesu død. Hvordan vores opstandelse er sammenflettet med Jesu opstandelse. Både for konfirmander og alle vi andre. Med ønsket om en lys og glædelig sommertid.
Page 1 and 2: Balle Sogns Kirkeblad Juni - juli -
Page 3: Hvad er kirken? Kirken, den egentli
Page 7 and 8: Minikonfirmander fra Balleskolen En
Page 9 and 10: Med udgangen af april måned 2010 f
Page 11 and 12: Korskole Kirkekor Korskole torsdag
Page 13 and 14: Kunst i Balle sognegård Hen over s
Page 15 and 16: DR-kirken Hver søndag kl. 14.00 vi

Juni - Juli - August 2010 - Balle Kirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?