Magasinet Politi 08/2008 - Politiets

08| En 

Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 08 | 2008 

Stort tema om Grønland: 

nat i Nuuk. På patrulje i 

hovedstaden 

Natur og kultur. To gode grunde til at 

vælge et job i Grønland 

Liv og død: Troen på genfødsel giver et 

andet forhold til døden

INdHold 

Ansvarshavende: 

Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg 

Redaktør: 

Janne Aagaard 

Redaktion: 

Anna Bridgwater 

Niels-Otto Fisker 

Gunver Gjetting 

Jesper Schultz 

Mikkel Thastum 

Sofe Yderstræde 

Eksterne bidragydere: 

Thomas Bjerg 

Fotograf: 

Kenny Viese 

design, layout og tryk 

Trine Gade/Datagraf 

Politi udkommer seks gange årligt i 

16.000 eksemplarer til alle ansatte i 

politi og anklagemyndighed 

ISSN: 1902-6048 

Næste nummer udkommer: 

3. oktober 2008 

Kontakt: 

Janne Aagaard/Redaktionen 

Rigspolitiet 

Polititorvet 14, 3. sal 

DK-1780 København V 

Telefon: 33 14 88 88 

Abonnement: 

RPLT FP magasin (ansatte i politiet) 

red@rigspoliti.dk (eksterne modtagere) 

Magasinet kan også læses på 

www.politi.dk/magasinet 

04| 

06| 

08| 

Hverdagsliv og sort humor er 

ingredienserne i tegneserieforfatteren 

Nuka K. Godtfredsens 

33|bøger om den grønlandske dreng 

Andala og hans familie. 

DTTaTTd 

Fra permanent frost til 

HcXeaTi\^ 

græsbeklædte golfbaner: 

Få overblik over Hh``TaaTd Grønlands 

18 byer, politiets udfor 

DXdXegTefhTd 

TaZXe_hffhTd 

@Ta\\gfbd 

Ahh^ 

CTT`\hg 

28 | Troen på reinkarnation smitter af på måden, vi lever livet 

på. For det grønlandske folk er døden ikke afslutningen, blot en 

overgang. den tro kan være baggrunden for det høje antal drab 

og selvmord på øen. 

» I Danmark tror vi, at døden er endegyldig, men 

det gør grønlændere ikke. For dem er døden 

ikke absolut, og den tanke ligger som en underliggende 

forestilling i samfundet. Så der er en 

tradition for, at man lettere slipper livet.« 

23| Politiskolen skruer op for 

teori og ned for praktik. 

Rane Willerslev, lektor i antropologi ved Aarhus Universitet 

Færre blå blink, fere bøger. 

Assistance til sommer 

24| eller et par år som udstationeret? 

Find ud af, hvordan 

du kan komme til at arbejde 

hos politiet i Grønland. 

Rejse ud og rejse hjem: 

26| Hvad får man med sig i 

bagagen efter et Grønlands 

ophold? Fem politifolk 

fortæller, hvorfor Grønland 

er enestående. 

Døden er ikke enden på 

28| livet: Grønlændere tror på 

genfødsel, og det præger 

tilgangen til livet. 

30| nødvendige egenskaber for 

at lede den 13. politikreds. 

Interview med politimester 

Steen Silberg Thomsen. 

Mod og selvstændighed er 

I kronikken fortæller Peter 

34| Petersen, hvorfor danmark 

ikke bør forlade Grønland, 

selvom hjemmestyret 

ønsker det. Store oliefund 

giver Grønlands befolkning 

et dilemma omkring selvstændighed 

fra danmark, 

som grønlænderne stemmer 

om om tre måneder. 

Født i Århus, men vokset 

36| op i Nuuk: Sangerinden 

Julie Bertelsen beretter om 

respekten for politiet. 

»At rejse er at leve« 

…sagde H.C. Andersen, der turede Europa og Nordafrika. 

Rejserne begyndte han på i en alder af 25 år, og 

han fortsatte med at rejse til sin død som 68årig. 

H.C. Andersens eventyr bar præg af hans rejselyst, 

men Grønland besøgte han aldrig. det gør til gengæld 

eventyrlystne politifolk hvert år, både på sommerassistance 

og på længere ophold. 

dette nummer af magasinet tager dig med på en 

kigger til verdens største ø, som står foran en politireform, 

der skal sammenlægge de nuværende 16 

distrikter til fem regioner. den skal give bedre arbejdsbetingelser 

blandt andet i form af en fælles vagtcentral, 

der skal lette arbejdet for de enkelte politibetjente. 

Grønland er skræmmende stort, og geografen giver 

store udfordringer, men også større frihed og selvstændighed 

til at løse politiopgaverne. Politidirektør 

Jens Henrik Højbjerg arbejdede i Grønland som næsten 

nyuddannet: 

»det var mange store, spændende sager, som drabssager 

og fskerisager med mange penge involveret. det 

var et meget stort ansvar, og det var dejligt, at der blev 

vist den tillid, da jeg var forholdsvis nyuddannet.« 

ofte fremstilles Grønland som en traditionel fangerkultur 

nedbrudt af mange års koloniherredømme, et 

folk, præget af alkoholmisbrug, som resulterer i omsorgssvigt, 

vold og selvmord. 

På den anden side præsenteres øen af turistorganisationer 

som et paradis på is med uovertrufne 

naturoplevelser, et stærkt sammenhold hos det 

oprindelige folk, inuitterne, og en gnidningsfri 

integration af de cirka 6.000 bosiddende danskere. 

Begge fremstillinger er klichéer. og begge er sande. 

Men det dækkende billede af Grønland ligger snarere 

midt imellem skræmmebilledet og glansbilledet. de 

mange danske politifolk, som har arbejdet i Grønland i 

kortere eller længere tid, er ikke i tvivl: det er en stor 

oplevelse at være på øen. 

»Naturen har sat sig fast. og så de weekender, hvor 

man er alene på arbejde, og hvor telefonen gløder,« 

fortæller kriminalassistent Jens Underbjerg. 

Vi håber, at du får en smagsprøve på livet i Grønland 

og måske mod på at prøve dig selv af. 

God læselyst 

Janne Aagaard 

Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 08 | 2008 | 3

oVERBlIK 

Menneskenes land 

På størrelse med Europa og en befolkning på 

næsten 57.000 beboere - udfordringerne er til at 

tage og føle på for de 330 politiansatte 

UPERNAVIK (Forårsstedet) huser cirka UUMMANNAQ Kommune (det Hjerteformede) 

halvdelen af kommunens 3.000 indbyggere. har 2.450 indbyggere og er opkaldt efter det 

Hovederhvervet er fskeri af hellefsk, og jagt nærliggende fjeld. Hovederhvervene er fskeri og 

på sæl, narhval og isbjørn. Upernavik har tre sælfangst. Skindene forarbejdes på byens 

politifolk. fabrikker. Uummannaq har fre politifolk. 

QEQERTARSUAQ Kommune (Store IlUlISSAT Kommune (Isfjelde) er Grønlands tredjestørste 

Ø) har knap 1.000 indbyggere, der by med over 5.000 indbyggere, hvoraf de feste er beskæftiget 

tidligere levede af hvalfangst. Øens i fskeindustrien. om sommeren fskes der fra små både og 

hovedattraktion er de hurtigtrykkende joller ved Isfjeldsbanken, om vinteren foregår fskeriet længere 

gletsjere helt op til 100 meter om dagen inde i fjorden. Byen har en stor havn, lufthavn og helikopterkan 

de rykke sig. To politifolk er i byen. landingsplads samt ti politifolk. HcXeaTi\^ 

DTTaTTd 

AASIAAT Kommune (Edderkopperne) har omkring 

3.200 indbyggere, og byens største arbejdsplads er 

QASIGIANNGUIT Kommune (den 

lille Plettede Sæl) har i dag cirka 

Hh``TaaTd 

fskefabrikken, hvor der forarbejdes krabber og rejer. 1.300 indbyggere, og industrien er 

Byen blev grundlagt som kolonien Egedesminde i 1763 

af Niels Rasch Egede. Aasiaat Radio er samlingspunkt 

for kystradiotjenesten i Grønland, og byens politi har 11 

centreret omkring en 70årig 

rejefabrik. Fiskeriet af hellefynder har 

også stor økonomisk betydning for 

DXdXegTefhTd 

4Tf\TTg 

TaZXe_hffhTd 

Fjord) har cirka 500 indbyggere og mune har 3.400 huser lidt over 6.000 

den største landingsbane i ind byggere og er beboere og byen har den 

Grønland, hvor det er muligt at 

lande store fy som Airbus 330. 

søsterby til Esbjerg. 

Vigtigste erhverv er rejenordligste 

isfri havn i 

Grønland. Kangerlussuaq/ 

@Ta\\gfbd 

Volkswagenfabrikken åbnede et og torskefskeri. Siden Søndre Strømfjord er 

testområde til biler på indlands 2005 har et mineselskab Grønlands største lufthavn, 

isen for otte år siden, men 

nedlagde det på grund af høje 

udforsket området og 

udvinder olivin, der især 

og den betjener både 

indenrigs og uden rigsruter. 

Ahh^ 

driftsudgifter. Politiet har tre bruges i produktionen af Byens politi har 10 ansatte. 

ansatte. stål. Fem politiansatte. 

CTT`\hg 

NUUK er hovedbyen i kommunen og øens hovedstad. I alt huser 

byen cirka 15.000 mennesker. Ud over at være øens politiske 

centrum er en stor del af erhvervslivet også hjemmehørende i 

PAAMIUT Kommune (de der Bor 

Ved Mundingen) har cirka 1.900 

indbyggere og ligger ved mundingen 

GTf\\_Td 

NARSAQ Kommune huser 2.000 

indbyggere, og byen begyndte først for 

alvor at vokse i 1953, da den første 

fskefabrik blev bygget. Stationen i 

Narssaq har fre politifolk. 

QAANAAQ Kommune har en befolkning 

på over 800 og blev grundlagt, da beboerne 

blev tvangsfyttet fra Thule Air Base. Byen 

ligger i centrum af fangst stederne, der er lige 

lang afstand til narhvalsfangst, hvalrosfangst 

og rensdyrjagt. Én politimand er i byen. 

PITUFFIK – eller Thule Air Base – er en 

amerikansk militærbase, der blev opført 

under den kolde krig. områdets oprindelige 

befolkning blev tvangsfyttet til Qaanaaq. 

Greenland Contractors står i dag for den 

daglige drift af Thule Air Base, og en enkelt 

politimand arbejder der. 

ANSATTE I PolITIET 

71 

64 

30 

8 juridiske 

hjemmehørende 

politiansatte 

kommunefogeder og 

assistenter samt 44 

reservebetjente 

danske politifolk på 

assistance, oveni kommer 

30 administrative medarbejdere 

og 30 politielever 

medarbejdere 

> ANHoldTE oG AFSoNERE 

A 

B 

C 

d 

$ )$$ %$$$ %)$$ &$$$ &)$$ '$$$ ')$$ ($$$ 

A: antal anholdte 

B: udrykninger til husspektakler 

C: berusere i politiets varetægt 

d: afsonede domme 

> VERdENS STØRSTE Ø 

hedder på grønlandsk ’Kalaallit Nunaat’, 

$ menneskenes )$$ %$$$ %)$$ land. &$$$ Øen &)$$ er 2.167.000 

'$$$ ')$$ ($$$ 

kvadratkilometer, hvoraf en femtedel er isfri. 

der bor knap 57.000 mennesker i Grønland, 

fordelt på 18 byer og cirka 50 bygder. 

I januar 2010 reduceres de nuværende 16 

politidistrikter til fem regioner, nemlig syd, 

nord, øst og vest og så Nationalparken i 

nordøst. 

Hovedstationerne i de fem regioner bliver 

Ilulissat, Sisimiut, Qaqortoq, Tasiilaq og i 

Nuuk, hvor der etableres et centralt 

vagtsystem, som dækker næsten hele 

Grønland. 

Ved sidste opgørelse i 2008 arbejdede cirka 

330 polititjenestemænd, kommunefogeder, 

jurister og administrativt ansatte med fere. 

der er 11 politihunde, både schæfere og 

labradorretrievere på øen. 

Kilder: Danmarks Statistik, Virksomhedsberetningen fra politiet 

i Grønland 2007, Grønlands Statistik, Grønlands Turistråd- og Erhversråd 

og Wikipedia. Alle tal er, med mindre andet angivet, fra 2007. 

Kort venligst udlånt af Kort & Matrikelstyrelsen 


NYT RETSVÆSEN 

Lov og orden 

i et moderne Grønland 

Der er store fornyelser på vej i et retsvæsen, 

der kun har set få ændringer siden 1950’erne 

Af Anna Bridgwater 

Et unikt retsvæsen til et unikt sted: Grønlands 

retssystem er skræddersyet til landets behov, 

men i takt med at landet ændrer sig, er der 

brug for forandringer. 

derfor blev det første spadestik til gennemgående 

forandringer af det grønlandske retsvæsen 

taget i april 2008, da det danske Folketing 

stemte ja til to lovforslag. 

og hvis landstingssamlingen i efteråret 

2008 som ventet også siger ja til de nye love, 

er der givet grønt lys for et tidssvarende, men 

stadig unikt, retsvæsen og straffesystem i 

Grønland. Hvis alt går efter planen, træder de 

nye love i kraft den første januar 2010. 

Gerningsmand i centrum 

Juridisk hører Grønland under danmark, men 

med sine egne særlove er der store forskelle 

mellem de to dele af rigsfællesskabet. 

Efter 2. verdenskrig gennemgik Grønland en 

forvandling fra lukket koloni til moderne samfund, 

og en del af denne forvandling var etableringen 

af et moderne retsvæsen. 

det grønlandske retsvæsen er blevet kaldt 

verdens mest humane retsvæsen, på grund af 

Grønlands særligeretsplejelov og en kriminallov 

i stedet for den danske straffelov. I den grønlandske 

kriminallov tager man i retten udgangspunkt 

i gerningsmanden, i modsætning til 

danmark, hvor man tager udgangspunkt i gerningen. 

»det afgørende var resocialisering, som 

var god ideologi i hele Europa på det tids 

GRØNlANd UNdER dANSK HERREdØMME 

1721 

I bygderne er kommunefogeder politiets 

forlængede arm. Med stav, håndjern og 

beskeden uniformering sørger øens 64 

kommunefogeder og deres assistenter for at 

kontakte politiet, når der sker en forbrydelse. 

de kan også tilbageholde mistænkte, 

indtil politiet når frem. 

punkt. Men i Grønland blev tanken gennemført 

meget mere konsekvent, da man lagde 

afgørende vægt på gerningsmanden. det gik 

langt videre i den retning end noget andet 

retssystem i verden,« siger Vagn Greve, juraprofessor 

og ekspert i grønlandske forhold, . 

I Grønland vurderes hver sag om lovovertrædelser 

ud fra den enkelte gerningsmand 

og vedkommendes livssituation. derfor er 

der ingen strafferammer i loven, og dømte 

bliver ikke idømt straffe, men foranstaltninger 

som samfundstjeneste eller anbringelse. 

Forældet ordning 

I dag sker anbringelse på en af Grønlands åbne 

anstalter, men oprindeligt kunne en anbringelse 

også være hos for eksempel en fåreavler. 

da Grønland ikke har fængsler, kun åbne 

anstalter, har de domfældte lov til at gå på 

arbejde og være med til at brødføde deres 

familier, og på den måde beholder forbrydere 

deres plads i lokalsamfundet. 

den enkelte anbringelse er tidsbestemt, 

men da der ikke er en strafferamme, er det 

dommeren, der bestemmer anbringelsens 

varighed. det betyder også, at voldtægt i 

princippet kan straffes med en bøde, hvis 

dommeren mener, det tjener et formål. 

Ved grov personfarlig kriminalitet, hvor den 

dømte har brug for psykiatrisk behandling, 

sendes den dømte til Anstalten ved Herstedvester 

eller den retspsykiatriske afdeling i Risskov. 

Men den nuværende ordning er forældet, 

mener juridiske eksperter og menneskerettighedsfortalere 

i både danmark og Grønland. 

For Grønland er et samfund, der har 

gennemgået en hastig forvandling fra traditionelt 

fangersamfund til industrisamfund, mens 

Præsten Hans Egede førte an i en Grønlandsekspedition, der indbefattede både handels Grønland fk to landsting, Statsminister Hans Hedtoft 

folk og missionærer. Nuuk (Godthåb) blev grundlagt, og i kølvandet på ekspeditionen fk men væsentlige nedsatte Grønlandskomdanske 

handelsfolk adgang til Grønland, mens andre nationaliteter var forment adgang. beslutninger blev fortsat missionen for at forbedre 

der var to retssystemer på øen: danske love gjaldt kun for danske bosættere, mens truffet af Folketinget i grønlændernes dårlige 

grønlænderne var underlagt ’sædvaneret’, et retssystem baseret på lokal praksis, og hvis danmark uden grøn levevilkår. de to landsting 

øverste myndighed var handelsinspektøren fra den Kongelige Grønlandske Handel landsk repræsentation blev samlet i 1951 

6 | Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 08 | 2008 

1911 

1948

etsvæsnet ikke er fulgt med. det har været 

vanskeligt at administrere de åbne anstalter, 

ofrenes retfærdighedssans krænkes, hvis en 

voldsmand ikke straffes, og anbringelsen langt 

fra familien i danmark straffer en grønlænder 

ekstra hårdt. 

Lukkede fængsler 

der er behov for mere professionelle dommere, 

domsmænd og forsvarere, så for at modernisere 

det nuværende retsvæsen blev den 

Grønlandske Retsvæsenskommission nedsat i 

1953 

1979 

1994 for at lave et udkast til et moderne retsvæsen. 

deres endelige betænkning fra 2002 

danner fundamentet i visionen om et opdateret 

retsvæsen: 

der kommer ingen strafferammer, og for 

lovovertræderne bliver de største ændringer, at 

systemet med at anbringe dømte i åbne anstalter 

beholdes, men at der også indrettes 

halvlukkede afdelinger til kriminelle, der har 

begået særlig personfarlig kriminalitet. 

På længere sigt skal der bygges et lukket 

fængsel i Nuuk, så de fanger, der tidligere blev 

1985 

> VoRT FlAG 

Grønlands fag fl ag hedder 

’Erfalasorput’ (Vort 

fag). fl ag). Symbolet er den 

opgående sol over isen, 

der står for lyset og varmens tilbagetilbagevenden ved midsommer. 

Farverne er tværdelt af hvidt og rødt med 

en forskudt kugle i modsatte farver, der 

skal vise tilknytningen til danmark. 

I 1985 blev faget blev hejst for første 

gang på Grønlands nationaldag den 21. 

juni. Flaget er tegnet af den grønlandske 

maler og grafker, tidligere landsstyremedlem 

Thue Christiansen. 

Kilde: Visitgreenland.dk 

placeret på Anstalten i Herstedvester, kan blive 

på fødeøen. 

de halvlukkede afdelinger og den lukkede 

anstalt vil betyde, at foranstaltningerne i højere 

grad bliver en straf, og det vil tilgodese ofrenes 

retsfølelse ifølge kommisionen. Samtidig skal 

retsvæsnet moderniseres. opgaverne for medarbejderne 

bliver de samme, men arbejdspladser 

slås sammen, så viden samles, og så skal 

kompetencerne professionaliseres. 

En fornyet organisation 

I dag er landsdommerne jurister og ansat på 

fuld tid, mens kredsdommerne er almindelige 

borgere, der træder til efter behov. 

Men fremover skal kredsdommerne være 

ansat på fuld tid og modtage efteruddannelse, 

så de er klædt på til erhvervet, dog uden krav 

om, at de skal være jurister. også forsvarerne 

skal have en juridisk uddannelse og autoriseres, 

ligesom domsmændene skal uddannes til 

opgaven. 

der bliver også strukturelle ændringer: de 

nuværende 18 retskredse beholdes, men 

kredsdommerne fra fere retskredse samles på 

fælleskontorer. Samtidig skal det nye Råd for 

Grønlands Retsvæsen overveje, hvordan man 

kan slanke og effektivisere organisationen ved 

at lægge retskredse sammen. 

Kolonitiden ophørte, og Grønland Grønland fk Grønland fk sit eget Folkeafstemningen om 

Reformen af Grønlands 

blev ved ændring af Grundloven hjemmestyre efter fag med dannebrogs grønlandsk selvstyre foregår retsvæsen træder i kraft, 

en del af det danske rige og en folke rødehvide farver. den 25. november. Hvis og den skal op gradere 

sidestillet med amterne. dansk afstemning i Både det danske og grønlænderne siger ja til dommernes jurdiske 

lovgivning gjaldt derefter i januar, hvor 63 grønlandske fag selvstyret, træder det i kraft i viden og samle viden 

Grønland med få undtagelser procent sagde ja bruges på øen juni 2009 via fælleskontorer. 

2008 

2010 


MEd PÅ JoB 


Mission Grønland 

De holder styr på Grønland 

330 politiansatte holder ro og orden i Grønland, en ø 50 gange 

danmarks størrelse med blot én procent af dets indbyggere. 

livet i Grønland er på mange måder markant anderledes. 

Få her fem politiansattes forklaring på hvordan. 

-fe 

da Jens Yde for nogle år 

siden læste jura i Århus, 

havde han ikke tænkt på, at 

han i sit kommende job som 

politifuldmægtig skulle tage 

beslutninger om tvangsindlæggelser,redningsaktioner 

til søs og leje af 

helikopter til eftersøgninger 

af fangere og hundeslæder. 

Men det er også en del af 

hverdagen for den 33årige 

politifuldmægtig, som blev 

ansat hos politimesteren i 

Grønland for to et halvt år 

siden. For at lære miljøet at 

kende har han været med 

politikollegerne ude i en uges 

praktisk tjeneste. 

»det gjorde stort indtryk på 

mig en aften, vi kom ud til to 

13årige piger, hvor den ene 

var så fuld, at hun næsten 

ikke var til at komme i 

kontakt med. Vi kunne ikke få 

fat i hendes forældre. det er 

trist, at vi har så mange børn 

og unge her, som går for lud 

og koldt vand,« siger Jens 

Yde, som er utrolig glad for at 

bo i Nuuk. 

»Kollegerne tager simpelthen 

så godt imod en, og vi ses 

privat, spiser sammen, tager 

på fsketure og dyrker sport 

sammen,« siger Jens Yde og 

sammenligner det lidt med 

de udlandsmissioner, han 

har været på, da han var 

kaptajn i Forsvaret. 

Sidst på året regner Jens Yde 

med at returnere til danmark. 

»Jeg vil ikke afvise, at jeg en 

dag vender tilbage til 

Grønland. Arbejdet heroppe 

er superspændende.«

Leder og videoafhører 

»det er lillian, der styrer hele 

Nuuk Politi,« lyder det 

anerkendende fra en af 

vicepolitikommissær lillian 

Nielsens kolleger, da han 

skal beskrive den 40årige 

sekretariatsleder. 

Hun er grønlænder og er den 

anden kvinde, der har opnået 

titlen som vicepolitikommissær 

i Grønland. 

»Jeg er glad for, at jeg er nået 

så langt. der er ikke så 

mange kvinder heroppe, der 

kommer dertil, og det er 

meget vigtigt med et godt 

bagland, da Politiets 

Forberedende lederkursus 

er en krævende videreuddannelse,« 

siger lillian Nielsen, 

der er enlig mor til en pige og 

har måttet trække meget på 

sin familie i perioder. 

Vicepolitikommissæren har 

været i politiet siden 1992 og 

har indtil sin udnævnelse 

som sekretariatsleder i 

august 2007 blandt andet 

fungeret som videoafhører i 

sager om misbrugte børn. 

»den slags sager har vi en 

del af i Grønland, og alene i 

Nuuk er vi fre videoafhørere. 

det er sådan nogle sager, der 

påvirker mig følelsesmæssigt, 

og jeg kan ikke lade 

være med at tænke over, 

hvad der er sket for de børn. 

også fordi jeg selv har en 

datter,« siger lillian Nielsen, 

som stadig er administrativt 

involveret i videoafhøringssagerne. 


MEd PÅ JoB 


Nogle gange 

er det for meget 

25årige laila Ananiassen 

er elev på Politiskolen i 

Nuuk og færdig med sin 

uddannelse til september. 

Hun har både været i praktik 

i Ilulissat og i hovedstaden 

Nuuk, og der er forskel på de 

to byer. 

»der er en masse sociale 

problemer med husspektakler 

og fulde folk her i 

Nuuk. Jeg kan godt blive 

ked af at se så mange 

tilfælde med børn, der bliver 

efterladt alene af fulde 

forældre. Så tænker jeg over, 

hvorfor folk ikke vågner op 

og gør det lidt bedre.« 

Generelt er hun glad for sit 

uddannelsesvalg og sit job i 

politiet. Ikke mindst på 

grund af det gode samarbejde 

med kollegerne. 

»Nogle gange lykkes det 

faktisk at snakke fornuft 

med folk, hvilket er dejligt,« 

siger politieleven, som i 

fremtiden kunne tænke sig 

at arbejde med brandstedsundersøgelser 

eller blive 

hundefører.

Alt vel – send fere kolleger 

I 1993 var kriminalassistent 

Finn Jeppesen på sommerassistance 

ved Nuuk Politi. 

Til en fest kom han til at 

danse med en kollegas 

storesøster. danse gør parret 

stadigvæk, for i dag er Finn 

Jeppesen gift og bor i Nuuk 

sammen med sin grønlandske 

familie. 

Efter et par afstikkere til 

danmark er det sammenlagt 

blevet til ti år i Grønland for 

den 51årige kriminalassistent, 

der nu er leder af 

Narkogruppen. 

Afhængig af sønnens 

fremtidsplaner bliver han 

gerne boende i Nuuk, hvor 

han sammen med tre 

kolleger og labradoren Nanoq 

arbejder med at fange 

hashhandelens bagmænd og 

få dem dømt i retten. At stå 

som anklager i retten er en af 

udfordringerne for danske 

politifolk i Grønland. 

»Selv om jeg har boet her så 

længe, kommer jeg aldrig til 

at lære fydende grønlandsk. 

det er utroligt svært. Men jeg 

har dog lært enkelte 

vendinger,« siger Finn 

Jeppesen, der gerne vil have 

fere danske kolleger på 

ophold i Grønland. 

»det ville være dejligt med 

nogle fere kolleger, for vi 

mangler folk heroppe. og 

hvis de er bekymrede over at 

tage deres familier med 

herop, så er det mit indtryk, 

at de grønlandske skoler er 

undervurderede. det er i 

hvert fald ikke det, der skal 

afholde folk fra at tage 

herop.« 


MEd PÅ JoB 


Fra stenbro til grundfjeld 

For et år siden skiftede 

Rikke Grønbæk Nielsen, 

hendes mand og deres to 

børn den københavnske 

politigård ud med udsigten 

til fjord og bjerge. 

»Jeg trængte til nye 

udfordringer, og det har jeg 

fået. der er et stort spring fra 

at arbejde med våbensager 

hos Københavns Politi til at 

sidde med juristernes 

kriminalsager i Grønland,« 

siger den 32årige 

kontorfuldmægtig, som er 

ansat på politimesterens 

forkontor ved Nuuk Politi. 

»I starten var det da noget, 

man skulle vænne sig til. 

Men jeg er blevet positivt 

overrasket over at være her. 

Selvfølgelig kan Nuuk være 

et barskt sted, men du hører 

ikke om voldtægter og 

overfald på tilfældige 

personer som i København,« 

siger Rikke G. Nielsen, som 

ikke turde lade sine børn på 

10 og 12 år gå alene på 

gaden i København. det gør 

hun i Grønlands hovedstad. 

»Jeg skal minimum være her 

i tre år, men jeg kunne godt 

forestille mig at blive i 

længere tid. Min mand har 

et godt arbejde i et 

entreprenørfrma, og 

børnene taler allerede en 

del grønlandsk, som de 

lærer i skolen. Jeg kan kun 

sige nogle ord,« siger hun 

med et smil over til sin 

grønlandske kontorkollega. n

REPoRTAGE 

Seks besætningsmedlemmer er der plads til på politikutteren ’Sisak’ det betyder ’hærdet mod vejret’ eller ’stål’, og kutteren har 800 hestekræfter, der 

kommer i brug om vinteren, når is op til en halv meter tyk skal brydes igennem. Her er kutterens besætning på udkig efter sæler i farvandet. 

Blandt isbjerge og slædehunde 

Af Sofe Sidelmann Yderstræde 

Ilulissat har 5.057 sjæle og 4.000 slædehunde. 

og så har frokoststuen på politistationen 

kongerigets smukkeste udsigt. 

Ilulissat betyder ’isfjelde’ på grønlandsk. 

Man forstår, at byen ikke kan hedde noget 

andet, når man fra vinduet på den lille hyggelige 

politistation ser den vidtstrakte udsigt over 

diskobugten – Kangaasiaq der er tæt pakket 

med de gigantiske isbjerge og gletsjeren 

Sermeq Kujalleq, der hvert døgn bevæger sig 

ud af isfjorden. 

Biler har ubetinget vigepligt for hundeslæder. 

Havet er hovedvejen, og havneindløbet 

er det mest befærdede trafkale knudepunkt. 

det er ikke færdselssager, der er fest af i det 

lille samfund, hvor de feste lever af fskeri eller 

turisme. 

»det ville være skønt at kunne sige, at her 

250 kilometer nord for polarcirklen har 12 politibetjente 

travlt med at hjælpe Ilulissats borgere 

sker der ikke noget. Men sådan er det desværre 

ikke,« siger leder af Ilulissat politi, politikommissær 

Janus Eigaard, der ligesom de 11 

øvrige betjente og de to kontorassistenter har 

mere end rigeligt at se til. 

I reolen foran hans skrivebord ligger 130 

sager og venter på at komme for en dommer i 

kredsretten. Tre ud af fre sager handler om 

vold, altså cirka 90 sager om året, og de feste 

gerningsmænd ender med at afsone straf. 

Vold og magt 

Mindre end en håndfuld sager er så milde, at 

straffen hedder bøde. Resten hører til den 

grovere vold, hvor de talrige sager om faskekast 

og slag med fasker kategoriseres. 

»I langt størstedelen af voldssagerne er 

alkohol involveret. Vi har kun totre sager om 

året, hvor gerningsmanden er ædru. Vi bliver 

faktisk lidt overraskede, når vi fnder ud af, at 

personen ikke har drukket,« fortæller Janus 

Eigaard. 

Hvor volden i byen er nogenlunde stabil, er 

antallet af anmeldelser om indbrud og 

hærværk til gengæld faldet 80 procent i forhold 

til sidste år. Politikommissæren begrunder det 

med effektivt politiarbejde, hvor borgerne kan 

se, at man kommer bag lås og slå – at der er 

konsekvens. 

»det har betydet, at mange af vores tidligere 

kriminelle har taget arbejdstøjet på i stedet. 

Men der bliver stadig stjålet snescootere om 

vinteren og joller om sommeren. dem har vi vel 

knap 20 sager af om året inklusive brugstyveri 

af biler,« siger Janus Eigaard med et smil og 

giver sin otteårige søn et knus, da han kommer » 


REPoRTAGE 

I styrehuset på ’Sisak’ tager styrmanden og skipper sekstimers vagter. om Kutterens antenne til satellittelefonen måtte udskiftes sidste år, da en 

vinteren sejler politikutteren med projektørerne tændt for at kunne se isbjergene. edderfugl så lyset og torperede antennen som en anden kamikazefugl. 

» ind på kontoret og siger farvel, inden han tager 

i skole. 

Familien bor oven på politistationen og 

dermed også oven på detentionen i kælderen, 

hvor der her i maj måned sidder fre mand og 

venter på en dom. Hver aften skal politikommissæren 

ned for at tilse dem og lukke 

dem ind i deres celler, så hans job kan på 

ingen måde klares fra otte til 16. 

»Men jeg kan godt lide at have travlt. det 

ville være trælst at sidde og kigge ud af vinduet 

og kede sig,« siger Janus Eigaard, der lige som 

politiassistent Abia ottosen mener, at man 

hurtigt vænner sig til den storslåede udsigt. 

Årets første sejltur 

Klokken er 9, og morgenparolen er netop slut. 

Politiassistent Peter Juellund skal i retten som 

anklager i tre sager, mens politiassistent 

Pernille lauritsen og politibetjent Peter Kristoffersen 

gør klar til årets første bygdetur. 

Isen i diskobugten har løsnet sig så meget, 

at politikutteren ‘Sisak’ endelig er kommet til 

Ilulissat, og betjentene kan komme ud i de fre 

små bygder på kysten, som får politibetjening 

nogle gange om året. 

I dag går sejlturen sydpå til Ilimanaq og 

dens 85 indbyggere. Abia ottosen har på forhånd 

ringet til bygdens kommunefoged, som 

er politiets forlængede arm ud til den lille bygd. 

Politikutterens skipper styrer rutineret ud 

mellem de mange isbjerge og isfager, som 

skurrer mod Sisaks solide røde stålskrog. 

»Jeg har glædet mig som et lille barn til at 

komme ud at sejle igen,« siger Pernille lauritsen 

glædestrålende, mens hun står på det rød 

I bygden Ilimanaq syd for Ilulissat holder kommunefogeden pause fra snerydningen. Han får et månedligt 

beløb samt betaling per time, og politiet benytter ham som en slags forlænget arm. 


malede dæk og nyder udsigten, solen og den 

kolde vind. 

Efter en stund bliver det dog for koldt, og 

alle søger ind i passagersalonen for at drikke 

kaffe. Pludselig kommer et besætningsmedlem 

løbende ned og annoncerer, at der er 

set en grønlandshval ret forude. 

Jomfru-hval 

Alle griber jakkerne og myldrer op på fordækket, 

og med ét bryder en sort rygfnne 

det spejlblanke vand. Hvalen vipper halen op 

som afskedshilsen, inden den forsvinder i 

dybet under politikutterens køl. 

Pernille lauritsen har boet i Ilulissat i to år 

sammen med sin mand, Thomas lauritsen, 

som også er politiassistent ved byens politi, 

og på trods af talrige sejlture er dette hendes 

Ilulissat er især berømt for isfjorden, hvor en glets 

Gletsjeren bevæger sig 19 meter i døgnet, og isen

Fra stævnen af politikutteren ’Sisak’ blev der skudt en sæl. desværre sank Politiassistent Pernille lauritsen har været i Ilulissat i to år. Politibetjent Peter 

den til bunds, lige inden besætningen fk en krog i den. Kristoffersen er født og opvokset i byen og er søn af en fskerfanger. 

første hvalglimt. Kommunefogeden venter på 

os på en hundeslæde og slapper af i solen 

efter en hård omgang snerydning. 

Han kan fortælle, at kun to af de personer, 

betjentene gerne ville afevere fogedsager og 

forkyndelser til, er hjemme i dag. Han peger 

husene ud, og betjentene går op af trappen til 

det første. 

Aluu, aluu 

»Aluu,« siger de og banker på. Men der er ingen 

hjemme. den anden kvinde fnder de hurtigt, 

og hun skriver under på, at hun endnu ikke 

har betalt sin telefonregning til Tele Greenland. 

Resten af sagerne må med hjem. 

om en uge er politikutteren atter i Ilulissat, 

så borgerne i bygderne også kan møde 

politiet hen over sommeren. Her venter 

masser af papirarbejde som på alle andre 

politistationer, måske med en anden vinkel 

end i resten af kongeriget, med færdselssager 

om snescooterkørsel, eller når slædehunde 

en sjælden gang har overfaldet en 

beruser, der er faldet i deres nærhed. 

Så er der ingen nåde fra de barske dyr, 

som ofte per instinkt vil angribe personen. Til 

gengæld bliver der prompte ringet efter 

kommunens hundeskyder, da hunde, der 

bider mennesker, altid skal afives. 

Så på mange måder er det en anden verden, 

politifolkene nord for polarcirklen er sat til 

at holde ro og orden i. 

»Ingen tvivl om, at vi kommer til at savne det 

meget, når vi fytter hjem til danmark,« siger 

Pernille lauritsen, der her i august må vinke 

farvel til Grønland. n 

> 

TIl VANdS, TIl lANdS oG... 

Trafkårene i Grønland er mindre på 

land og mere til vands og i luften. 

Byer og bygder er forbundet, ikke via 

vej, men enten med helikopter eller båd. 

Sidste år druknede 13 mennesker, og 

153 gange måtte politi rykke ud for at 

eftersøge eller redde mennesker. 

Vejnettet er udbygget omkring hoved 

staden Nuuk, hvor størstedelen af øens 

4.700 indregistrerede biler og varevogne 

befnder sig. Sidste år skete 49 

færdselsuheld, hvor spiritus var 

involveret. 

Kilde: Virksomhedsberetningen fra politiet i 

Grønland 2007 

jer hvert døgn spytter store mængder indlandsis. Ilulissat er Grønlands tredjestørste by og et mekka for turister, der vil opleve den natur, de feste forbinder 

driver ud i diskobugten og videre mod Canada. med landet. Politikutteren sejler også ind om den lille by Manitsoq. 


PoRTRÆT 

Anklager i bølgen blå 

Af Thomas Bjerg 

I november 2007 fk politiassessor Henrik 

Pass sin dåb som leder af anklagemyndighedens 

inspektionshold. 

En 30 timers sejltur fra Nuuk til Ilulissat 

tilførte jobbet et nyt aspekt: søsyge. 

»da jeg i september 2007 forlod jobbet i 

Københavns narkoafdeling, havde jeg ikke 

regnet med, at jeg to måneder senere skulle 

ligge søsyg i bunden af en politikutter. Turen 

begyndte ellers stille og roligt, da vi var i læ 

af klipperne, men da vi nåede ud på åbent 

hav, var bølgegangen så høj, at jeg måtte 

klamre mig til køjen,« siger Henrik Pass, der 

arbejder i Grønlands eneste specialafdeling, 

narkoafdelingen i Nuuk. 

Som de syv andre jurister i den grønlandske 

anklagemyndighed arbejder den 

30årige assessor normalt i hovedstaden, 

men jobbet indebærer også inspektioner af 

landets 16 politidistrikter. Nogle gange via 

Arbejdslivet er anderledes i rigsfællesskabets nordligste 

kreds, hvor jurister og politifolk arbejder tæt sammen 

fy og helikopter, som da Henrik Pass i 

foråret inspicerede Tasiilaqdistriktet på 

østkysten. 

Andre gange sejler inspektionsholdene 

på to jurister, to politifolk, en kontormedarbejder 

og en itmand af sted i politikutteren. 

Som anklager i Grønland har Henrik Pass 

langt større ansvar og beslutningskompetence 

end i sit tidligere job i den daværende 

narkoafdeling i København. 

Større indfydelse 

»Vi bliver taget meget mere med på råd her. 

det gælder allerede i den tidlige efterforskning, 

men også på det politioperative område. 

For eksempel kan jeg på en bagvagt 

skulle beslutte, om der skal iværksættes en 

redningsaktion, når folk er meldt savnet 

eller er kommet i havsnød. det er svære 

I foråret inspicerede Henrik Pass sammen med andre jurister og politifolk Tasiilaqdistriktet, og her slog 

kutteren ikke til: de måtte af sted med fy og helikopter. 


beslutninger, fordi man risikerer, at de involverer 

menneskeliv.« 

de store afstande betyder, at lokale 

politifolk er anklagere i kredsretten, og derfor 

rådgiver juristerne i Nuuk hver to politidistrikter 

i juridiske spørgsmål. 

Henrik Pass har ansvaret for distrikterne 

Sisimiut i Midtgrønland og Qaanaaq i nord, 

og hvert år besøger han distrikterne et par 

gange på såkaldte procedurerejser sammen 

med dommer, forsvarer og anklager. 

Kulturelt har han fået stærke oplevelser. 

Nuuk er på mange måder som en dansk by, 

men ude i bygderne slår forskelligheden 

igennem. 

Kultur og natur 

»der er en helt anden måde at kommunikere 

på. Grønlænderne bruger meget mimik, 

når de fortæller ting. Når vi laver videoafhø 

Fire politikuttere, alle kaldet ’Sisak’, 

fragter anklagerne rundt i Grønland.

inger af børn, forklarer de sig helt anderledes 

end danske børn,« siger Henrik 

Pass. 

Kulden generer ham ikke. Faktisk 

mener han, at der er fere gode dage i 

Grønland end i danmark, hvor gråvejret 

ofte tynger. og på trods af søsygen har 

han stadig mod på at sejle: En motorbåd 

til fsketure er netop indkøbt. 

> NARKoTIKA 

Sidste år blev 48 kilo hash beslaglagt 

mod 58 kilo i 2006. oveni beslaglagdes 

3,4 millioner kroner, 35 gram 

amfetamin og under 1 gram kokain. 

I 2007 registrerede politiet 550 

overtrædelser af lov om euforiserende 

stoffer, og hash hundene rykkede ud 

400 gange. 

Kilde: Virksomhedsberetningen fra politiet i 

Grønland 2007 

Kontrasterne mellem naturen og betonbyggeriet 

er tydelige. 

WWW.TURENGAARTIL.DK 

BLIV INSPIRERET. Find udvalgte oplevelser fra 

mere end 100 destinationer. 

BRUG SITET PÅ REJSEN. Gem dine egne 

billeder og skriv rejsedagbøger. 

FØLG MED. Find de seneste rejsenyheder. 

FÅ KLARE SVAR. Spørg eksperterne i Brevkassen 

eller få inspiration fra andre læsere. 

ØVRIGE SERIER: 

VISUELLE GUIDE TUR-KORT 

KORT OG GODT OM REJSEN RUNDT I 

Få overblik over alle Politikens rejsebøger på 

www.polforlag.dk 

Grønland er centrum for hele verdens opmærksomhed. 

Både som en del af det smeltende Arktis og som 

en spirende ny nation i verden. Hvilket Grønland vil 

verden opleve i de kommende år, og hvad fortæller 

fortiden os? 

En anden verden debatterer hvordan Grønland bliver 

set udefra og ikke mindst hvordan Grønland gerne 

selv vil ses. Med denne bog ønsker forfatteren Lill 

Rasted Bjørst, at skabe debat om stereotype billeder 

af Grønland og Arktis. Hvad er baggrunden for disse 

stereotyper, og hvorfor bliver de ved med at have 

gennemslagskraft? Hvad er det for en skabt ’anden 

verden’, som inuit bliver placeret i? Hvad skal være 

dette nye årtusindes fortælling om Grønland? Politikere, 

kunstnere, museumsmedarbejdere, turistmedarbejdere, 

journalister og mediefolk – alle, som arbejder 

med kultur i og udenfor Grønland bør forholde sig til, 

hvilket image Grønland skal have som land og nation. 

Lill Rastad Bjørst f. 1976 

Cand. mag i Kultur og Formidling samt 

bachelor i Eskimologi og Arktisk Studier. 

Ansat som Ph.d. stipendiat ved Københavns 

Universitet og arbejder nu med 

klimaændringer og arktiske diskurser. 

T U R E N G Å R T I L 

GRØNLAND 

9 788770 560252 

Sommer i båd på dybblåt hav mellem drivende is og sorte fjelde. Vandring 

mellem blåhvide bræer og brusende elve. Vinter på hundeslæde 

over solglitrende sne. Nordlys i stjerneklare nætter. Svævende ørne over 

nordboruiner. Hylende hunde og træhuse i stærke farver. Milevidt udsyn. 

Grønland venter. 

Lill Rastad Bjørst En anden verden 

Forlaget BIOS 

POLITIKENS TUREN GÅR TIL GRØNLAND 

Bogspalten 

En anden verden 

’Fordomme og stereotyper om Grønland og Arktis’ er undertitlen til lill Rastad 

Bjørsts kompakte debatbog, der ønsker at gennemhulle myterne og skabe et mere 

moderne syn på Grønland og de arktiske områder. 

Lill Rastad Bjørst 

Bjørst undersøger, hvorfor Grønland har fået et dårligt ry, og hun 

retter skytset mod blandt andet dR’s dokumentarudsendelse 

sidste år ved navn ’Flugten fra Grønland’ og undersøger de langvarige 

imageproblemer, øen kæmper med. og om de identitets 

En anden verden 

Fordomme og stereotyper 

om Grønland og Arktis problemer, de ’nye’ grønlændere – altså børn af danske forældre 

Forlaget BIOS 

født på Grønland kæmper med. Forfatteren er eskimolog og giver 

i bogen et akademisk, men spændende indtryk af Grønlands udfordringer i dag. 

En anden verden – fordomme og stereotyper om Grønland og Arktis af Lill Rastad 

Bjørst, Forlaget Bios 

Grønland her og nu 

Nutidens Grønland er en unik blanding af traditionelt fangersamfund, tidligere 

koloni og moderne industrisamfund, og sandheden om Grønland er kompleks. 

Journalisten Marianne Krogh Andersen har en stor kærlighed 

og kendskab til Grønland og maler i sin bog ’Grønland – 

mægtig og afmægtig’ et mangfoldigt billede af samfundet. 

Bogen beretter om rige og fattige, fangere og folkeskolelærere, 

om omsorgssvigt og skønhed. En blanding af analyse, 

iagttagelser og beretninger fra journalistens egne ophold på 

øen krydret med tal, der underbygger historierne. 

ligesom Grønland er bogen et sammensurium, der efterlader 

et mangfoldigt indtryk af øen, der er 50 gange større end danmark. 

Grønland – mægtig og afmægtig af Marianne Krogh Larsen, Gyldendal 

Tips til grønlandsturen 

Rejsebøger er et nyttigt værktøj, når man er tilfytter. Guidebøgerne i serien ’Turen 

går til…’ er danske klassikere. Naturligvis er der også en om Grønland, den nyeste 

T U R E N G Å R T I L 

SIGNATURFORKLARING 

er sjette udgave og er udkommet i 2008 med opda 

C Turistkontor/leje af udstyr 

GRØNLAND 

D Telefon 

G Politi 

* Sygehus/Sundhedsstation 

@ Taxa 

O Fly- og helikopterforbindelse 

Q Bådforbindelser 

Å Hotel af meget høj standard 

Ø Hotel af høj standard 

Æ Mellemklassehotel 

N Beskedent hotel eller logi 

terede oplysninger. 

F Anden indkvartering 

H Vandrerhjem 

K Camping/Teltplads 

Z Godt spisested 

Y Jævnt spisested 

X Billigt spisested/Grillbar 

V Café 

P Golfbane 

B Sportshal 

Bogens store force er, at den samler et væld af fakta 

S Svømmehal 

w Åbningstider 

@ e-mail 

y Hjemmeside 

og tips på 180 sider, der næppe tynger budget eller 

KORTSIGNATURFORKLARING 

bagage. 

Hvis dit ophold bringer dig rundt i landet, er bogen 

6. UDGAVE 

OMSLAGS YDERSIDER/ 180 SIDER SORT RØD 

klar med svar på en masse af de spørgsmål, en 

rejsende i Grønland måtte have: 

Hvor kan jeg få en god kop kaffe i Nuuk? Hvad er en tupilak? og hvordan kan jeg 

komme ud på tur med en hundeslæde? 

Greeland & The Artic er velresearchet og fortæller om klima, historie og kultur, og 

den giver et samlet indtryk af Arktis inklusive Alaska, Canada, Rusland og Nordskandinavien. 

den er nyttig og spækket med fakta, 

det store ’men’ er, at bogen sidst er opdateret i 2005, det vil sige, mange af de 

praktiske oplysninger og priser trænger gevaldigt til en opdatering. 

Turen går til Grønland af Peter Friis Møller og Svend Erik Nielsen, Politikens Forlag 

og Greenland & The Artic af Etain O’Carroll og Mark Elliott, Lonely Planet 

-ab og -ja 


BYENS lYS 

En nat i Nuuk 

Om dagen er Grønlands hovedstad 

lysende smuk. Om natten kan byen 

med de 15.000 indbyggere være 

præget af druk og vold 

18 | Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 08 | 2008


BYENS lYS 

Nuuk Politi råder over seks patruljevogne, som – på nær frehjulstrækket Politiassistent Jacob Sandberg og reservebetjent Nikolaj Hansen er blevet kaldt 

– er udstyret som danske patruljevogne. det er begrænset, hvor langt til Blok P, hvor en beruset kvinde har knust en rude i sin egen lejlighed. Hvert år 

omkring de kan komme, da der ikke er veje mellem de grønlandske byer. falder der dom i 1.100 sager om tyveri. 


»Nuuk Politi… Har du prøvet at prikke til hende 

og se, om du kan få hende op at stå?« 

Politiassistent Jacob Sandberg giver gode 

råd i telefonen fra Politigården i Nuuk. 

lørdag aften er som regel en rimelig travl 

aften i hovedstaden, der er kendt for at være et 

barskt sted med druk, vold og omsorgssvigtede 

børn – især omkring lønningsdag, 

hvor der var ni tilfælde af berusersager og otte 

husspektakler på et døgn. Vi er midt i løn 

Illustration: Greenland Tourism / Flemming Nørgaard 


perioden, og betjentene regner denne nat med 

at skulle ud til de sædvanlige husspektakler og 

lidt slagsmål. 

Sidste år var der over 3.700 tilfælde af 

husspektakler på øen, det vil sige, at over en 

fjerdedel af anmeldelserne var i Nuuk. 

Nat og dag 

Byens centrum er domineret af talrige etageejendomme, 

og især i den berygtede og nedslidte 

Blok P er der ofte 

problemer. I den store 

blok bor cirka én 

procent af Grønlands 

befolkning – omkring 

500600 mennesker, 

mange med sociale 

problemer. 

»Her i byen er en 

social elendighed, vi 

ikke ser i danmark. det 

er ikke unormalt, at en 

mor efter at have ligget 

i druk ringer og siger, at 

hun ikke kan fnde sin 

seksårige datter. det er 

en bagatelsag her, og 

det skal man lige vænne 

sig til. Men faktisk 

har jeg fået et mere 

positivt syn på byen, 

end jeg havde regnet 

med. Jeg troede, at den 

sociale elendighed 

trods alt var mere synlig i gadebilledet,« siger 

Jacob Sandberg, som er på sommerassistance 

i Nuuk seks måneder. 

I danmark arbejder han hos Sydøstjyllands 

Politi i Horsens i efterforskningsafdelingen. 

Første beruser 

Inde fra Politigården kalder politiassistent 

Thomas Stage patruljevognen over radioen og 

sender Jacob og reservebetjent Nikolaj Hansen 

ud til forstaden Nuussuaq, hvor en mand 

skulle tumle fuld rundt, hvilket han ganske 

rigtigt også gør. 

»Kan du klare den? du ligger ikke og falder 

rundt om lidt, vel?,« spørger Jacob manden, 

som læner sig ind mod patruljevognens åbne 

vindue med svømmende øjne og et smil. 

»Hvordan haar vi dhet?,« snøvler manden 

imødekommende til betjentene. 

Jacob og Nikolaj bliver enige om, at manden 

klarer sig fnt på egen hånd, for han har 

ikke langt hjem. 

Han bliver skrevet i døgnrapporten som 

’beruser’, som der er seks af dette døgn. Sidste 

år i Nuuk blev det til knap 600. 

Hjemme på politigården kommer en kvinde 

ind i vagten for at anmelde forfalskede radiobingoplader, 

hvilket har udløst en fejlagtig 

præmieudbetaling på 1.700 kroner til svindleren: 

»Vi må nok regne med, at de penge allerede 

er over alle bjerge,« siger Michael Riber Clausen 

til anmelderen og bliver i det samme 

afbrudt af en hastesag.

PGIIeleven otto Gedionsen kalder stationen og fortæller om et netop 

overstået husspektakel. Manden er sendt hjemmefra, og konen tager sig af 

parrets to børn. denne gang bliver der ikke brug for kommunens socialvagt. 

En båd er sejlet på et af de mange skær et 

stykke fra Nuuk, og nu skal politiet koordinere, 

hvordan de seks personer, som har reddet sig 

over på en øde ø, skal hentes hjem. 

Efter en del ringen frem og tilbage tager 

deres familie selv ud for at hente dem. omkring 

halvandenhundrede gange må politiet 

eftersøge eller redde en borger, samme dag 

var det for at fnde en ung dansk kvinde. 

Redning 

dagen før tog hun alene på vandretur på Nuuks 

800 meter høje fjeld ’Store Malene’, og da 

arbejdsgiveren melder hende savnet, tager et 

hold elever fra Politiskolen ud på fjeldet for at 

lede. 

Kort tid bliver hun set fra en helikopter 

liggende livløs, og det viser sig, at hun er styrtet 

300 meter ned og er dræbt på stedet. Hele 

dagen og aftenen tales der på politigården om 

kvindens tragiske dødsfald. 

»det bjerg har efterhånden mange på samvittigheden,« 

konstaterer en af de grønlandske 

betjente stille for sig selv, da hun læser om 

sagen i døgnrapporten. 

Vold på lejrskole 

Senere på aftnen ringer en lejrskole og melder 

om en elev, der er gået amok på lærerne. 

Jacob og Nikolaj tænder horn og lygter, og de 

suser gennem byen. 

da de når lejrskolen, ligger lærerne på 

gulvet og holder en ung aggressiv pige nede, 

som skriger i frustration. Betjentene tager over, 

og lærerne trækker sig forpustede og rystede 

tilbage. Pigen får sin ene arm fri og rækker ud 

efter sin mobiltelefon, som hun kyler mod en 

væg, så telefonen splintres. 

Nikolaj får med sit grønlandske talt pigen til 

ro og sætter sig ned på gulvet til hende, mens 

Jacob tager sig af lærerne. 

Specielt den ene kvinde har det dårligt. Hun 

har slået hovedet, har kvalme og græder, så 

politiet kører hende til tjek på dronning Ingrids 

Hospital. 

Det var mig, der gjorde det 

Hun er ikke helt sikker på, at hun ønsker at anmelde 

volden, og Jacob opfordrer hende til at 

tænke kraftigt over det. Efter et par dages 

> 

KRIMINAlITET I GRØNlANd 

&$$ 

%)$ 

%$$ 

)$ 

$ 

I Nuuk er det ikke unormalt, at børn og unge render rundt på gaderne til langt ud 

på aftenen, når deres forældre er berusede. Politiassistent KarenMarie Kyed 

Meyer får en snak med et par 12årige piger. 

6YXfU[Yf] 

?²bg`][ ca 

6`cXg_Ua 

Jc`Xh±[h 

8fUV 

betænkningstid anmelder hun volden. lidt over 

ni er den gal igen i Blok P, hvor der bliver 

smadret ruder, og patruljevogn 02 med Jakob 

og Nikolaj kigger forbi. 

»Heej, det var mig, der gjorde det. Min mand 

er derinde…« siger en tydeligt beruset kvinde 

meget langsomt og peger på et smadret vindue 

ind til sin lejlighed. 

»Har han fået lige så meget at drikke som 

dig,« spørger Jacob med tanke på den ballade, 

det senere kan udløse mellem ægtefællerne. 

»Ja!,« udbryder kvinden bestemt men venligt, 

mens hun prøver at fokusere på betjenten. 

Hun er stille og fredelig og i stand til at klare 

sig selv, så Jacob og Nikolaj ønsker hende en 

god aften, giver hende et par gode råd og kører 

&$$$ &$$% &$$& &$$' &$$( &$$) &$$* 

drab Voldtægt Blodskam Kønslig omgang med børn Bedrageri 

Kilde: Grønlands Statistik, antal domfældelser 

Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 08 | 2008 | 21 

»

BYENS lYS 

» 

igen: »Jeg synes, grønlænderne er mere autoritetstro. 

du skal ikke parlamentere med folk her 

på samme måde som i danmark, og når vi 

siger til dem, at de skal gå, så gør de det ofte 

uden at brokke sig,« bemærker Jacob. 

det kommer til udtryk senere på aftenen, da 

en mand må bortvises fra sin kone og to små 

grædende børn for natten, da parret har været 

oppe at skændes højlydt. denne gang bliver 

det ikke til en voldssag, dem er der ellers over 

500 af hvert år i hele Grønland. 

Her vælger betjentene at lade børnene blive 

i hjemmet i stedet for at lade kommunens 

socialvagt fjerne dem midlertidigt. Kvinden har 

ganske vist drukket, men ikke særlig meget. 

de grønlandske betjente har ikke helt samme 

opfattelse af autoritetstroen i Nuuk. Nikolaj 

kan mærke et skred hos de unge, der ikke har 

så meget respekt for politiet længere. 

Dyr hash 

Ved 23tiden ankommer det nye hold betjente, 

som skal tage sig af byen de næste otte timer. 

der er stadig lyst i Nuuk – solen går først ned 

klokken 22.44, og her i midten af maj bliver der 

aldrig helt mørkt. 

det giver sædvanligvis politiet mere arbejde, 

når værtshusene lukker ved 3tiden. Når 

> NYTTIGE oRd TIl NATTEVAGTEN 

Grønlandsk slang er godt at have i 

baghånden: 

Beskidt – pupaq 

Blærerøv – Taraajaq 

de beskidte rensdyr spiser rensdyr – Tuttut 

tututtut tuttutuuttut 

det skal nok gå – Aaqissooq 

drikker I? – Imerpisi? 

drukkenbolt – Imerajuk 

Er du fuld? – Amaarpit? 

Har du fået noget i nat? – Unnuaq pivit? 

opfør dig ordentligt – Naalassuutit 

Skrid – Peerit 

Hold kæft – Nipangerit 

Kilde: den store grønlandske slangordbog mevas.dk 


det er vinter og fryser 20 grader, skynder folk 

sig hjem. Nu er temperaturen omkring frysepunktet, 

så folk bliver hængende udenfor, og af 

og til opstår der klammeri. 

»det er godt, der er tåget i aften – så vil folk 

hellere hjem,« siger PG IIelev otto Gedionsen tilfreds, 

da han kigger ud af politigårdens vinduer på 

de fugtige tågebanker, der driver ind fra fjorden. 

Han får kun delvist ret. Et par gange i løbet 

af natten meldes om slagsmål, og betjentene 

benytter lejligheden til at tage en runde på 

byens værtshuse. 

Johan og PG IIelev Britta davidsen går 

målrettet efter toiletterne, hvor de stikker næsen 

ind. 

»der sidder tit nogle og ryger hash på toiletterne,« 

forklarer Britta. 

Hash, hash og hash 

Hård narko er en sjældenhed i Grønland, men 

prisen for et gram hash er på 5700 kroner, så 

det er ikke billigt at ryge. 

Klokken 5 er det ved at blive lyst igen. 

Gaderne er tomme, telefonerne på politigården 

tavse. 

Trætheden er ved at melde sig hos betjentene, 

og Johan mukker lidt over stilheden. 

Sager skrives ind i systemet, mens kaffen 

brygger i frokoststuen. Klokken 7 kommer formiddagsholdet 

og tager over til endnu et døgns 

uforudsigelighed i Nuuk. n 

I Nuuks centrum ligger der mange boligblokke. 

Flere af dem er dårligt vedligeholdte, og der bor 

mange socialt belastede familier i dem. 

den mest berygtede er Blok P, hvis offcielle 

indbyggertal er på cirka 500 beboere. der er 

sandsynligvis dobbelt så mange i betonbyggeriet 

fra 1968.

Mere teori til politieleverne 

Politiskolen i Grønland omlægger uddannelsen, 

så praktiktiden forkortes med fre måneder 


Mere skolebænk og mindre patruljevogn. det 

er konsekvensen, når politiuddannelsen i Grønland 

fra oktober 2008 bliver mere teoretisk. 

der stilles stadig større krav til elevernes 

boglige viden, så ledelsen har besluttet at 

forkorte praktikken PG II fra 24 måneder til 20 

måneder, så der bliver mere tid til fag som 

dansk, grønlandsk og polititeori. 

»Vores pensum er blevet så presset, at vi 

skal have fere timer til fagene,« siger Politiskolens 

leder, politikommissær Hans Bjerregaard. 

Politiskolen i Grønland ligger i Nuuk i et lille 

sort træhus, som tidligere har været brugt til 

beboelse. 

»Vi kunne godt bruge noget mere plads, da 

vi kun har plads til at tage 12 elever ind ad 

gangen,« siger Hans Bjerregaard og viser rundt 

i det hyggelige hus, der rummer klasselokale, 

et grupperum, kontor, bibliotek og køkken. 

Skolen blev oprettet i 1973, og siden 1991 

har eleverne kunnet tage hele uddannelsen i 

Grønland uden at skulle til danmark. optagel 

seskravene er stort set de samme som i danmark, 

men aspiranterne skal løse en skriftlig 

oversættelsesopgave fra grønlandsk til dansk. 

Uddannelsesmæssigt er forskellen, at der 

ikke fndes PG IV, som på den danske uddannelse 

tages i beredskabet, og at de grønlandske 

elever bliver undervist i sø og redningstjeneste, 

som er politiets ansvar i Grønland. 

derfor skal eleverne også tage certifkat til 

at betjene en VHFradio, som bruges til søs. 

Stroppetur i bygd 

I klasselokalet ligger der en sovepose til luftning, 

og rygsække er ved at blive pakket. den følgende 

dag skal PG IIIeleverne nemlig på en ’beredskabsuge’, 

fem dages stroppetur i den gamle 

bygd Qoornoq, hvor eleverne og deres lærere 

bliver sejlet ind med politikutteren ’Sisak’. 

»der er hytter, men måske skal eleverne 

overnatte i det fri, afhængigt af hvordan øvelserne 

går. Vi presser dem meget for at fnde ud 

af, hvad de kan klare psykisk,« fortæller Hans 

»Politiskolen stiller bolig til rådighed for de 

nyansatte politielever i et politikollektiv. Har 

de familie med hertil, fnder vi en lejlighed til 

dem,« siger Hans Bjerregaard, leder af 

Politiskolen. 

Bjerregaard, som skal med på turen. derudover 

bruges tiden på skydetræning, indtrængningsøvelser, 

anholdelsesøvelser, gidseltagningsøvelser, 

løbeture og en dukkert i det iskolde 

vand. 

»det sidste er frivilligt, men det er vigtigt, at 

eleverne ved, hvordan deres krop reagerer på 

temperaturen, hvis de en dag springer i vandet 

for at redde et barn.« 

og selv om der fremover kommer mere teori 

på uddannelsen, vil eleverne jævnligt blive 

hevet væk fra bøgerne på denne måde, når der 

er behov for ekstra mandskab til redningsopgaver. 

> PolITISKolEN I GRØNlANd 

Skolen ligger i Nuuk og har eksisteret siden 

1973. I begyndelsen fungerede den som 

en forskole, inden eleverne skulle på 

Politiskolen i danmark. 

Siden 1991 har hele uddannelsen fundet 

sted i Grønland. Et særligt fag skiller sig ud 

i den grønlandske uddannelse nemlig SAR 

– Search And Rescue, da politiet i 

Grønland har ansvaret for koordineringen 

af redningsaktioner til søs og på land. 

Kilde: Virksomhedsberetningen fra politiet i Grønland 2007 


SoMMERASSISTANCE 

Rustet til Grønland 

Redningsaktioner til havs og hurtige beslutninger om liv og død. ’Grønland’ 

står på skoleskemaet forud for sommerassistance på øen 


21 politifolk sidder helt koncentreret og lytter. 

de sidder i et mørkt mødelokale på Glostrup 

Park Hotel, og det er den næstsidste dag på et 

seksdageskursus for politifolk på vej til 

sommerassistance i Grønland. 

det er ved at være sidste chance for at suge 

viden om deres nye tjenestested til sig. og der 

er meget at lære, for politiarbejde i Grønland 

stiller helt nye krav til de danske politifolk. 

For kursisterne fungerer udstationeringen i 

> SoMMER I GRØNlANd 

Politifolk udlånt til sommerassistance får 

almindelig løn plus 440 kroner dagligt. 

Udstationeringen er mellem tre og seks 

måneder, som regel varer den frefem 

måneder. Hver sommer er der brug for 

cirka 20 politifolk til at assistere. 

Politiet dækker den ansattes rejse, men 

familiens rejse må man selv betale. 

Hvis man ønsker at gøre brug af de 

offentlige tilbud – for eksempel daginstitutioner 

mens man er i Grønland, skal man 

fytte folkeregisteradresse. 

Sommerassistance kan bruges som en 

gensidig prøvetid for politifolk, der 

overvejer at søge en fast stilling. 

den gennemsnitlige levetid for grønlandske 

mænd er knap 66 år, for kvinder lidt 

over 70 år. de tilsvarende tal for danskere 

er ti år længere for begge køn. 

Sidste år blev omkring 500.000 liter 

alkohol indført til Grønland det svarer til 

9 liter per indbygger fra spæd til olding. 

Forbrugerpriserne steg med 5,4 procent, 

og ledigheden kom under 1.500. 

16 børn ud af hver 1.000 født på Grønland 

dør inden for deres første leveår – det er 

fre gange fere end i danmark. 

Kilde: Virksomhedsberetningen fra politiet i Grønland 2007 

og Grønlands Statistik 


Grønland på samme måde, som hvis de var 

udlånt til en anden politikreds. og for deres 

grønlandske kolleger giver de danske kollegers 

assistance dem en tiltrængt mulighed for at 

holde ferie. 

»Forestil jer, at I sidder ude i Nanortalik i 

Sydgrønland, klokken er 05:14, og I får denne 

melding.« 

Meldingen er en ’mayday’, et nødsignal fra 

et krydstogtsskib ved Grønlands sydligste 

punkt. Grupperne sidder med søkort og forsøger 

at regne sig frem til, hvor skibet nøjagtigt 

befnder sig, og hvad de skal gøre. 

»om to timer skal I afrapportere til mig,« 

lyder det fra politiinspektør ole Bolvig Hansen 

fra Grønlands Politi, der gennemgår den teoretiske 

redningsøvelse. den skal demonstrere, 

hvilke udfordringer kursisterne kan se frem til 

Grønland. 

En del af Grønlandskurset er viet til 

redningstjenesten, som fungerer ganske 

anderledes i Grønland end i danmark. Enorme 

Et par teenagepiger nyder fritiden og solstrålerne på en forårsdag i maj. 

afstande, udfordrende vejrforhold, ubefolkede 

områder, satellittelefoner og stednavne, der er 

ukendte og svære at udtale, som Tasiilaq og 

Qaquortoq. 

Tester roen hos kursisterne 

Siden de 21 kursister samledes fem dage tidligere, 

har de hørt vidt og bredt om politiarbejde i 

Grønland. de har hørt om den grønlandske 

kriminallov, som bruges i stedet for den danske 

straffelov. 

de er blevet orienteret om de praktiske forhold 

som økonomi og tjenesterejseafregning. 

Kriminalteknisk assistent Benny Warrer Jensen 

har undervist i kriminalteknik i Grønland, hvor 

politiet ofte selv er nødt til at foretage 

undersøgelser af gerningssteder. og kursisterne 

har hørt om anklagervirksomhed, for mange af 

dem kommer selv til at møde op i retten som 

anklager, når en anholdt skal i retten. 

Men til trods for de mange nyttige oplysninger, 

de har modtaget, er stemningen presset

landt de politifolk, der er i gang med øvelsen 

på Glostrup Park Hotel. Hvert 10. minut kommer 

der nye meldinger, og situationen om bord 

på det fktive krydstogtsskib bliver konstant 

værre. 

Havet er fuldt af is, det sner, og der er optræk 

til panik blandt de 220 personer om bord. 

Hver ny melding ledsages af spørgsmålet: 

»Hvilke nye dispositioner giver situationen 

anledning til?« 

der er i alt 12 meldinger, og for hver melding 

bliver stemningen mere hektisk, for der er 

mange og ukendte faktorer at tage stilling til. 

der er dyb koncentration og også noget rådvildhed 

i grupperne. 

»Er der nogen af jer, der er usikre på søkoordinater,« 

spørger ole Bolvig Hansen, og en 

bølge af latter rejser sig – alle er på tynd is i 

netop den disciplin. 

»Kl. 05:29 rekvirerer vi GlK (Grønlands 

Kommando) og kontakter bagvagten,« beslutter 

gruppe fem. 

»Vi skal have etableret en KSN.« 

»de døde smider vi ind på vejrstationen.« 

Men ups! Øvelsens næste melding er en 

klage over politifolkene, da stationslederen i 

det pågældende distrikt ikke er blevet personligt 

orienteret, men har hørt om skibskatastro 

fen i Grønlands Radio. Udfordringen er, at 

kursisterne ikke får alle de informationer, de har 

brug for – de informationer, som kommer af at 

have været i Grønland som: 

Hvilke lande er med i Grønlands SARområde 

(Search And Rescueområde)? Hvornår 

skal Grønlands Kommando kontaktes? 

og kan man sætte de bjergede passagerer i 

land på en klippe, eller vil de dø af kulde? 

Efter to timer gennemgås dispositionerne, 

» Jeg har rent politimæssigt haft lige så mange 

oplevelser på de fre og en halv måned, som i hele 

resten af min polititid, « 

og ole Bolvig Hansen giver respons. Øvelsen 

skal vise politifolkene, at der er meget at tage 

højde for i et nyt land. Så det vigtigste i evalueringen 

af svarene er: Hvad har kursisterne lært? 

Hverdag på grønlandsk 

Kursisternes partnere hører også om livet i 

Grønland og møder andre ægtefæller, der skal 

med. Politiassistent Henrik lütken Møller viser 

fotos og fortæller om sine erfaringer fra sin fre 

og en halv måned i Sisiumut: Hustrumishandling, 

incest, voldtægt, drab og drabsforsøg. 

der var patruljering med både frehjulstrukken 

patruljevogn og politikutter, og han 

oplevede at være anklager i en narkosag, hvor 

alle blev dømt. 

»Temmelig mange sager og ikke ret mange 

folk. de grønlandske kolleger har virkelig brug 

for at få en pause, for de er virkelig meget på,« 

opsummerer han. 

Henrik lütken Møller, politiassistent, Københavns Vestegns Politi 

Begejstret beretter han om ture op ad kysten 

med politikutteren, om det tætte samvær med 

familien under opholdet, om midnatssolen og 

om den fantastiske natur. 

der kommer spørgsmål fra salen om 

grønlandske skoler, om afspadsering, om 

indkøbsmuligheder og jagt. Henrik lütken 

Møller opfordrer andre til at prøve sig selv af 

med et ophold i Grønland og få prøvet sig selv 

af menneskeligt og fagligt. 

Havet fungerer som hovedtrafkåre, for der eksisterer intet vejnet mellem byer og bygder.. 


Ud & HJEM 

Drømmen om at se 

den store verden 

Når vi rejser ud, er det for at opleve det eksotiske og fremmede. 

Men vi vender hjem, fordi vi savner familie og venner 


»der er en eufori, når solen skinner, og det er lykkedes at komme af 

sted. Man oplever en tilstand, hvor forandringen fryder. Nye oplevelser 

og nye udfordringer går i blodet på en. For mange handler det 

også om at komme ud og gøre en forskel og afprøve sine evner på et 

praktisk plan. Endelig handler det også om, at man som familie får en 

roligere hverdag, idet man kommer ud sammen og starter en tilværelse 

på fælles grund.« 

Anne Rudbeck er familierådgiver hos Udenrigsministeriet og 

vejleder for udstationerede familier. Jobbet har bragt hende i kontakt 

med rejseerfarne mennesker, både på vej ud og på vej hjem. 

Hvad savner man, når man er af sted? 

»det kan være sværere at danne netværk, når man er ude. Man 

kan godt savne den ballast, man har derhjemme.« 

Hvad er den største skuffelse? 

»Hvis det er noget, der får folk til at bede om at komme hjem, så er 


det stort set altid et familieproblem. Man vil ikke gamble med familien.« 

Hvad møder de udstationerede, når de vender hjem? 

»ofte ligegyldighed, for det er svært for andre at forestille sig, hvordan 

der var ude i verden. der er generelt ikke stor interesse. Så man 

pakker hurtigt sammen. det kan tage lang tid at komme hjem, og det 

kan desuden være vanskeligt, fordi man er mere fastlåst herhjemme.« 

Lever virkeligheden op til drømmen om at rejse ud? 

»For langt de feste er det det hele værd. der er store glæder 

forbundet med livet ude i verden. Men hverdagen banker også på, når 

man er af sted. der er typisk nogle forhold, man ikke har forstået, fordi 

det kan man ikke, før man står i tingene. Så udstationering er ikke 

100 procent lykkeligt for alle, men der er en tilfredsstillelse i at 

opleve, at man magter at lave et skift i sit liv.«

Slædehundene står lænket og nyder solstrålerne. Sommeren fordriver de med at slappe af, mens de 

får deres storhedstid om vinteren foran hundeslæden. de er ikke kæledyr, og man går aldrig hen og 

klapper en fremmed hund. 

AT VENdE TIlBAGE 

»Jeg er født og opvokset deroppe. Jeg er dansker, 

men mine forældre arbejdede der. Så jeg 

boede i Tasiilaq, til jeg 

var ti, og det er et sted, 

man gerne vil vende 

tilbage til. Jeg har nogle 

særlige relationer til 

stedet, og så får man 

virkelig prøvet sig selv 

af som politimand. lige 

da jeg kom hjem, gik jeg og savnede Grønland 

meget. Jeg vil gerne tilbage, men jeg har to 

drenge, og forholdene for skolebørn deroppe er 

meget dårlige. 

Naturen har sat sig fast. og så de weeken 

der, hvor man er alene, og hvor telefonen 

gløder hver aften og nat. lyden af vagttelefonen 

hænger i hovedet, fere måneder efter man 

er kommet hjem.« 

Jens Underbjerg, kriminalassistent i Rigspolitiet, 

var fem måneder i Tasiilaq på Grønlands 

østkyst som sommerassistance i 2004. 

Hans kone og to børn var med i en måned. 

Foto: Thomas Tolstrup 

GRØNlANd I MIT HJERTE 

»det er en god arbejdsplads. det var mange 

store, spændende sager, som drabssager og 

fskerisager med mange 

penge involveret. det 

var et meget stort ansvar, 

og det var dejligt, 

at der blev vist den tillid, 

da jeg var forholdsvis 

nyuddannet. Naturen 

kompenserede for de 

afsavn, man ellers måtte lide. Anden gang savnede 

jeg måske nogle af de kulturelle tilbud. 

Jeg tænker stadig på den fantastiske natur, 

der minder en om, hvor lille man er som menneske. 

det er gode minder, jeg har. Grønland 

bærer jeg under hjertet. og jeg føler meget stor 

solidaritet over for det samfund.« 

Jens Henrik Højbjerg, politidirektør i Nordjyllands 

Politi, har alt i alt tilbragt seks år i 

Grønland sammen med sin kone og senere 

også sin lille søn. Første ophold var som 

politifuldmægtig, anden gang var han vicepolitimester. 

dEJlIGE MENNESKER 

»En gang imellem må man bare kaste sig ud i 

noget nyt. derfor søgte jeg en fast stilling og 

ikke sommerassistance. det mest tilfredsstillende 

var selvstændig heden i arbejdet, den 

ubetaleligt smukke natur og menneskene. 

Eskimoerne er pragtfulde mennesker. de er 

meget umiddel bare og ærlige, og de lever i 

nuet. Jeg glemmer aldrig Grønland. det er helt 

unikt.« 

leif laursen, vicepolitikommissær hos 

Bornholms Politi, har sammen med sin kone i 

alt arbejdet seks år på Thule Air Base, der har 

en dansk politimand til de 200 amerikanere, 

200 grønlændere og 400 danskere på basen. 

lIVET PÅ EN lIllE Ø 

»Vi var drevet af ønsket om at prøve noget nyt, 

og så fk vi chancen for at opleve Grønland. Vi 

boede i en lillebitte by på en ø, og det var en 

gave at få lov til at opleve et andet samfund. 

Hverdagen kunne godt være stille, træg og 

klaustrofobisk, men også fuld af udfordringer. 

Vi var sammen 24 timer i døgnet, vi delte både 

kontor og familieliv. Vi savnede familie og 

venner, men vi fortryder ikke, at vi tog derop.« 

Marielouise Klose og hendes mand, Torben 

Klose, begge politiassistenter i Fyns Politi, 

var sammen med deres to små børn i Nanortalik 

i 2005. Først var de sommerassistance, 

men så forlængede de opholdet med to år. 

ET dYNAMISK lIV 

»det var ikke svært for mig at få lyst til at tage 

til Grønland, for jeg er ’opdraget’ med, at landet 

er spændende. Rets 

systemet fungerer 

meget anderledes, og 

det samme gælder 

måden at drive politi på 

det gør politiarbejdet 

spændende og bredere. 

Min familie var glade 

for at være i Grønland. Vi har haft en fælles 

familieoplevelse, som var stærkere end noget, 

man får i danmark. der er ikke tusinde ting, 

man skal nå, og alligevel havde vi et meget 

dynamisk liv, hvor jeg især kan savne mine 

inspektionsrejser til distrikterne, der var spredt 

over hele Grønland.« 

Jørgen Meyer, politidirektør i Syd og 

Sønderjyllands Politi, er født i Grønland, da 

hans forældre arbejdede for Kryolitselskabet 

Øresund i Ivittuut. Jørgen Meyer har sammen 

med kone og tre drenge været i Nuuk i 11 år i 

alt, både som vicepolitimester og politimester. 


lIV & dØd 

Et liv tæt på døden 

Angst og tabuisering af døden er fremmed for den grønlandske 

kultur, der tror på, at sjælen genfødes og lever videre 


døden kommer pludseligt og ofte voldsomt i 

Grønland. der sker ti gange så mange drab om 

året i Grønland som i resten af danmark og 

otte gange fere selvmord. livet leves tættere 

på kanten. 

»det er ofte jalousi, der løber af med folk i 

Grønland. det er ofte en cocktail af alkohol, 

sociale problemer og manglende evne til 

verbal konfiktløsning,« forklarer Helene 

Brochmann, der har en universitetsgrad i 

eskimologi – læren om eskimoer og er tidligere 

forskningsmedarbejder for den Grønlandske 

Retsvæsenskommission. 

Kultur eller natur? 

lektor i antropologi Rane Willerslev fra Aarhus 

Universitet er uenig. Han mener, der for ofte 

gribes ud efter de nemme sociale forklaringer, 

når de store dødstal skal fortolkes. 

»der er en meget høj selvmordsrate i alle de 

arktiske områder. den klassiske måde at 

forklare selvmordsraten på er at kigge på 

sammenstødet mellem det traditionelle og det 

moderne samfund. Men det viser sig, at der er 

en konstant høj selvmordsrate, og går man 

tilbage i litteraturen, fnder man også en 

konstant høj selvmordsrate. Personligt mener 

jeg, at selvmordsprocenten altid har været høj i 

Grønland.« 

den oprindelige kultur er baggrunden for 

selvmordsprocenten og ikke det moderne 

samfund, mener Rane Willerslev, der har 

forsket i selvmord. 

Ifølge forskeren har arktiske folkeslag en 

anden holdning til liv, død og eksistens end 

den vestlige verden. 

»I danmark tror vi, at døden er endegyldig, 

men det gør grønlændere ikke. For dem er 

døden ikke absolut, og den tanke ligger som en 

underliggende forestilling i samfundet. Så der 

er en tradition for, at man lettere slipper livet.« 

I Helene Brochmanns øjne er den tanke en 

bekvem sovepude, som fratager grønlændere 


muligheden og ansvaret for at ændre på dødstallene: 

»Man skal være forsigtig med at sige, at det 

er kulturen, der gør, at folk opfører sig irrationelt. 

det er lidt for nemt at sige, og det låser 

dem fast. de konkrete sociale faktorer er langt 

vigtigere.« 

Helene Brochmann vil hellere forklare de 

høje drabstal med grønlændernes livsvilkår: 

»Boligmanglen gør, at mange bor meget tæt, 

unge par bliver boende hos den enes forældre, 

og andre fytter fra den ene kammerat til den 

anden. Hvis man så kombinerer det med alkoholmisbrug 

og arbejdsløshed, kan det hurtigt 

give gnidninger.« 

Helene Brochmann opridser et typisk 

scenarie: En ung mand bor på sofaen hos en 

ældre bekendt, og de to snakker og drikker 

sammen en eftermiddag. Så kommer de op at 

skændes. 

Macho-samfund 

»og så kan situationen ende med meningsløs, 

måske dødelig, vold, for det med at sætte sig 

ned og få snakket om tingene ligger ikke ligefor. 

På den måde er det et klassisk machosamfund. 

og når proppen så ryger af, så kan det blive 

voldsomt. der er næsten ingen mord eller drab 

i Grønland, der er planlagte, og offeret er så 

godt som altid en nærtstående til drabsmanden. 

det handler om, at de mister kontrollen.« 

At dræbe opfattes også som en mindre 

alvorlig forbrydelse, når gerningsmand og det 

øvrige samfund tror, at den dræbte fødes igen. 

det er ifølge Rane Willerslev en udbredt forestilling 

i Grønland: 

»der er en tankegang om reinkarnation, hvor 

sjælen rejser ud til et ideelt univers, hvor den 

opholder sig et stykke tid, inden den genfødes i 

et nyt barn.« 

I den traditionelle grønlandske tro tages 

tanken om genfødsel bogstaveligt. En søn 

opfattes måske som en genfødt udgave af den 

afdøde bedstefar og får dermed hans rolle i 

familien. det er ikke nødvendigvis til glæde for 

barnet. 

»En nyfødt er en voksen, som vender tilbage. 

det skaber et mønster mellem voksne 

og børn, som er helt anderledes end i danmark, 

og hvor man for eksempel i mindre grad 

opdrager børn. og derfor fnder du børn, der 

render rundt med jagtgeværer og motorsave,« 

siger Rane Willerslev. 

Storryger fra fødslen 

Han mødte en dreng med ble på numsen og en 

cigaret i mundvigen. Familien mente, at drengen 

var et genfødt familiemedlem, som var en 

inkarneret storryger, så forældrene havde selv 

givet ham cigaretter. og når man tror, et barn er 

en lille voksen, så er det logisk, at forældre har 

mindre ret til at bestemme over deres barn. 

»de har en anden individopfattelse. Barnet 

er autonomt, skylder ikke sine forældre noget 

og har ret til at vælge, om det vil leve eller dø. 

det er ikke forkasteligt at tage sit eget liv.« 

En stærk tro på reinkarnation letter også de 

efterladtes savn, når nogen dør, forklarer Rane 

Willerslev: 

»Sorgen er der, og folk er kede af det, men 

de tænker, at den mistede kommer tilbage. det 

er en del af en sorgbearbejdelsesproces.« 

> TAl PÅ SElVMoRd 

37 begik selvmord i Grønland sidste år, et 

stort fald i forhold til 52 året før. 

23 procent af de 15–17årige i Grønland 

har forsøgt at begå selvmord. 

Hvis man vil sammenligne med danmark, 

skal man gange tallet med 100. I de 

seneste 20 år har cirka 1.300 mennesker 

begået selvmord i Grønland. det er en af 

verdens højeste selvmordsrater. 

Kilde: Danmarks og Grønlands Statistik

I Grønland skrives navnet på den afdøde 

ikke på kirkegårdenes kors. Måske fordi 

døden er nærværende, måske fordi 

sjælen lever videre. 

det oprindelige grønlandske folk hedder 

inuitter ordet ’inuit’ betyder menneske. 

Inuitternes tror på genfødsel, og at natur, 

dyr og mennesker er besjælede. 


INTERVIEW 

Politimester i den 13. kreds 

Danmarks nordligste, koldeste og fjerneste politikreds 

ledes af politimester Steen Silberg Thomsen, der også er 

primus motor for Grønlands omfattende politireform 


Gode løsninger i Gedser kan vise sig at være dårlige i diskobugten. 

Vejret, geografen og kulturen i Grønland er væsentlig forskellig fra resten 

af danmark, det danmark, som Steen Silberg Thomsen kommer 

fra. der er langt fra Nuuk til København på mere end en måde, og det 

kræver selvstændighed og nytænkning at arbejde i den13. politikreds. 

Hvad er den største udfordring ved at være leder af sådan en geografsk 

vidtstrakt kreds? 

»Man er langt væk, og man får et kæmpeansvar. det kræver en stor 

grad af selvstændighed, synlighed og tilgængelighed. Man må ikke have 

berøringsangst eller være bange for at tage beslutninger. 

Hvis man skal overføre afstandene i Grønland til danmark, så svarer 

det til, at man som politimester skal sidde i København og lede en politistation 

i Spanien. og kommunikation foregår mange gange bedst, hvis 

man sidder sammen med de mennesker, man kommunikerer med. Men 

det er svært at opfylde i Grønland, og derfor sker kommunikation og 

information primært elektronisk. 

Vi samler vores stationsledere til møde en gang om året, og vi bruger 

vores inspektioner, hvor vi bestræber os på at komme rundt til alle politidistrikter 

i løbet af sommeren. 

desuden er det vigtigt at få udnævnt de rigtige personer, der kan 

være kulturbærere i politikredsens distrikter. At kunne lede og motivere 

gennem ledere får således ekstra stor betydning i Grønland. Samtidig er 

det nødvendigt at være feksibel og innovativ i forbindelse med politikredsens 

ledelse og udvikling.« 

I Grønland er afstandene store, og de feste lever i små, ofte isolerede 

bysamfund, hvor alle kender alle. Påvirker det politiets arbejde? 

»I Grønland er politiet meget tæt på borgerne. Når der sker ulykker 

eller tragiske hændelser, så kommer det meget tæt på. Hvis en betjent 

ikke kender offeret, så kender han den tiltalte. og kender han hverken 

offeret eller den tiltalte, så kender han i hvert fald deres familier. 

Et andet aspekt er, at hovedfærdselsåren i Grønland er havet, og vi 

har en forpligtelse til at deltage i redningsopgaver. Så giver naturen i sig 

selv en tredje dimension. 

der er ikke mange danske politifolk, der i deres tjenestetid prøver at 

gennemføre redningsaktioner ved hjælp af snescootere eller om bord på 

politikredsens politikuttere under ekstreme vejr og vindforhold. Vi oplever 

også situationer, hvor vejrforholdene afskærer os fra at gennemføre 

redningsaktioner, da vi er nødt til at tage hensyn til egen sikkerhed.« 


Kan du sammenligne kriminaliteten i Grønland med kriminaliteten i 

Danmark? 

»Kriminalitetsbilledet i Grønland er præget af personfarlig 

kriminalitet. I den forbindelse er der ofte spiritus involveret. Hvis du 

sammenligner antallet af anmeldte manddrab med befolkningstallet i 

Grønland med danmark, så ville det svare til, at der blev begået 800 

manddrab sidste år i danmark (der sker 50 drab i danmark, red.). Sædelighedssager 

var der sidste år omkring 450–460 af. Vi har også en 

overrepræsentation af sager om euforiserende stoffer, stort set kun 

hash. Til gengæld har vi ikke mange færdselsovertrædelser, få særlovssager 

og antallet af sager om berigelseskriminalitet faldt sidste år. omfattende 

sager om økonomisk kriminalitet forekommer også forholdsvis 

sjældent.« 

Hvad er den mest krævende del af personaleledelsen? 

»Rekruttering og fastholdelse er for øjeblikket kæmpe udfordringer. 

Vi har ansøgere nok til politiuddannelsen, men niveauet er ikke, som vi 

kunne ønske os det. det er desværre især i de boglige fag, det halter.« 

Med en uddannelse som politibetjent i Grønland har du et fundament 

til at kunne søge andre stillinger, hvis du vil have noget fornyelse. det 

medfører, at gode folk forlader politiet. 

En anden forklaring er, at vi oplever unge betjente, der simpelthen 

bliver trætte. Vi havde i 2007 cirka 3.600 husspektakler i Grønland. det 

er over ti om dagen. desuden er politibetjente i Grønland mange gange 

meget tætte på borgerne og den kriminalitet, der udøves, og det giver en 

ekstra dimension i relation til fastholdelse.« 

Din forgænger i politimesterstolen vurderede, at der var 20 procent 

færre politifolk, end der burde være. Hvad kan man gøre for at fastholde 

medarbejderne? 

»I retsvæsnets kommissionsbetænkning peger man på tre forhold, 

som vi er i gang med: Mangel på uddannelse og efteruddannelse, lav 

løn og rådighedsvagten. På uddannelses og efteruddannelsesområdet 

har vi gjort rigtig meget, og vi har øget og forbedret aktiviteterne. lønnen » 

Steen Silberg Thomsen er 45 år, og sammen med sin hustru og to børn 

fyttede han til Grønland i 2003, hvor han er politimester. Han begyndte 

oprindeligt sin karriere som politibetjent i Københavns Politi, inden han 

tog en uddannelse som jurist fra Københavns Universitet i 1993. Siden 

da har han blandt andet arbejdet som politifuldmægtig og assessor.

Foto: Nicky Bonne

INTERVIEW, FoRTSAT 

» ligger uden for mit område, men mig bekendt har lønnen gennem de den fremtidige organisation vil bestå af en juridisk søjle, en adminiseneste 

år nærmet sig niveauet for lønnen i rigets øvrige politikredse. strativ søjle og en operativ søjle. 

Rådighedsvagten vil vi også gøre noget ved, og vi vil etablere en Politikredsen inddeles i fem politiregioner med en række underalarmcentral 

i Nuuk, der vil dække størstedelen af politikredsen. Med stationer i stedet for de 16 politidistrikter, der er i dag. Ændringerne vil 

hensyn til de mange barske oplevelser har vi sammen med Rigspoliti give en langt mere feksibel og funktionel organisation. 

et etableret en kollegastøtteordning, og derudover trækker vi på Rigs En anden gevinst ved reformen er etableringen af en alarmcentral i 

politiets psykologer. Vi har også taget skridt til i endnu højere grad at Nuuk. I dag tager rådighedsvagten en mobiltelefon med hjem, og så 

sætte fokus på medarbejdernes arbejdsmiljø og fysiske velvære.« ringer borgerne på alle tidspunkter uden for almindelig arbejdstid. 

Så hvis vi skubber en alarmcentral indimellem, vil det kun være de 

Tre fjerdedele af politiet er ansat i Grønlands Politi, resten er udlånt fra politirelevante henvendelser, som belaster rådighedsvagterne. det vil 

politikredse i Danmark. Er der kultursammenstød? give en mere ensartet og forhåbentlig også en mere professionel 

»Efter min opfattelse medfører det ikke sammenstød af betydning. 

Jeg vælger at fokusere på, at vi har en fællesopgave i politiarbejdet, 

håndtering af de henvendelser, vi får.« 

som vi løser som et hold på en professionel måde. Er det svært at navigere mellem Grønlands hjemmestyre og Justits- 

Samtidig er det mit indtryk, at politikredsens ’faste’ medarbejdere ministeriet i Danmark? 

har forståelse for betydningen og nødvendigheden af ressourcer »Jeg er altid opmærksom på den grønlandske vinkel og på, at 

udefra. desuden viser assistancepersonalet en fn forståelse for de det er borgerne i Grønland, vi skal servicere. Samtidig er jeg ikke et 

forhold, der gør sig gældende i politikredsen. øjeblik i tvivl om, hvem der er mine opdragsgivere og nærmeste 

det er ikke afgørende, om du har en grønlandsk eller en dansk samarbejdspartnere, nemlig Justitsministeriet, Rigspolitiet og 

baggrund. der er et sammenhold og en kollegia litet, hvilket i Grønland 

forstærkes af det tætte samarbejde i de forholdsvis små enheder. det 

er helt specielt.« 

Rigsadvokaturen.« 

Foto: Thomas Tolstrup 

I 2006 anbefalede retsvæsenskommissionen ændringer, og de anbe- 

> REFoRM AF PolITI oG RETSVÆSEN 

falinger er rygraden i den kommende politireform, der træder i kraft 1. Juridisk er Grønland en del af det danske rigsfællesskab, men øen 

januar 2010. Hvad bliver de største udfordringer? 

har sin egen grønlandske retsplejelov og en kriminallov i stedet for 

»En af de store udfordringer bliver i første omgang at få analyseret 

den danske straffelov. 

uddannelsesbehovet i kredsen i forhold til en ny kriminal og rets Politireformen skal vedtages af det grønlandske landsting den 25. 

plejelov, og der skal udarbejdes undervisningsmateriale og gennem november, og de planlagte ændringer omfatter både en ny, 

føres et uddannelsesforløb for politikredsens medarbejdere. Samtidig 

omfattende retsplejelov og en ny kriminallov. 

skal der etableres et sekretariat for ’det grønlandske kriminalpræven 

På retsområdet skal de lægmænd, der er kredsdommere og 

tive Råd’. bisiddere, uddannes juridisk. Anbefalingen fra Grønlandskommis 

En anden stor udfordring bliver at ændre Grønlands politis orga 

sionen er at sløjfe tidsubestemte straffe og bygge et lukket fængsel 

nisations og ledelsesstruktur for at trimme organisationen og centra 

i Grønland. 

lisere en række af de opgaver, som i dag varetages i alle 16 politi Kilde: Virksomhedsberetningen fra politiet i Grønland 2007 

distrikter i Grønland. Strukturændringen indebærer blandt andet, at 

PRIS TIl MAGASINET 

Fagpressens hæderspris gik til magasinet Politi 


Magasinet Politi fejrede etårsfødselsdag 

den 30. maj og fk samtidig dansk Fagpresses 

største hæderspris, Anders Bording Prisen, 

for at have skabt bedste danske fagblad. 

»det er et fagblad, der giver kvalitet og 

alsidighed til brandningen og fortællingen 

om politiets arbejde, det giver indsigt i kollegers 

arbejde og giver stolthed og forståelse 

for faget. det er nærværende, livsbekræftende 

og relevant for målgruppen,« sagde 

dommerkomiteens formand, lisbeth Knud 

sen, til daglig koncernchef i det Berlingske Berlingsk 

offcin. 

På Rigspolitiets vegne modtog 

redaktør Janne Aagaard prisen, der 

ikke tidligere er blevet tildelt et 

magasin med bare et år på bagen. 

Magasinet udkommer seks gange 

årligt til alle 15.500 ansatte i politi og 

anklagemyndighed. 

- red 

A 

# $ o 

a 

p p 

GX`T- D [f±bgYb" GYla]gVfi[ 

] H²bXYf []jYf [UfjYh YZhYfZcfg_Yf 

g_fUaaYf d g^±`Yb 

 

YfbY X]b \jYfXU[" 

 

 

 

 

 

 

 

 

#*o 

8YgXe WeTUXg- 

6YfYhb]b[Yf ca 

VYh^YbhYbYg Y[Yh `]j YZhYf XY \Uf 

hU[Yh Yb UbXYbg 

A°ecb_\g\ c~ A±eeXUeb- 8Yf Yf 

ZfYag_f]Xh ] XYb \ fXh df²jYXY VmXY` 

aYb XYh hU[Yf h]X 

5TZWTW 5TaZ^b^ X__Xe 5ehkX__Xf2 

AUggYf UZ ai`][\YXYf Zcf Uh df²jY 

`]jYh UZ ] iX`UbXYh

87-7056-004-7 

87-7056-004-8 

88770 560047 

N u k a K . G o d t f r e d s e n A N D A L A S s t ø r s t e b e d r i f t e r I I 

Forlaget BIOS 

Bogspalten 

Grønland på stribe 

Hverdagsliv og sort humor er ingredienserne i tegneserie forfatteren 

Nuka K. Godtfredsens bøger om den grønlandske dreng Andala. 

N u k a K . G o d t f r e d s e n 

I korte afsluttede forløb f ortæller 

A N D A L A S 

Nuka om den grønlandske men 

s t ø r s t e b e d r i f t e r I I 

talitet og samfund med et satirisk 

glimt i øjet. 

Serien om Andala har foreløbigt 

tre bind, og målgruppen er unge 

og voksne med interesse for det 

Forlaget BIOS 

moderne Grønland. Tegneserien 

er fere gange nomineret som bedste danske udgivelse. 

Nuka udstiller sine originale tegninger sammen med 35 andre 

nordiske tegneserieforfattere på vandreudstillingen ’Nordic 

drawings’, der kommer til danmark sidst på året. læs mere på 

forfatterens hjemmeside www.andala.dk. 

Andalas største bedrifter II af Nuka K Godtfredsen, Forlaget Bios 

lEdEREN 

Politi i skudlinjen 

undertiden selv kommer under anklage. Med 

magt må følge 

ansvar, plejer man at 

sige, og det gælder 

naturligvis også for 

politiet som en del af 

statens inderste 

magtapparat. 

En række sager 

om polititjeneste 

Foto: Thomas Tolstrup det er uundgåeligt, at polititjenestemænd 

mænds ansvar behandles i den såkaldte 

politiklagenævnsordning. det er en ordning, 

som for tiden er til overvejelse i et udvalg 

under Justitsministeriet med henblik på at 

vurdere, om man kan sikre uvildigheden i 

sagsbehandlingen endnu bedre, end den er i 

dag. 

langt hovedparten af politiklagenævnssager 

ender som såkaldte adfærdssager og 

afgøres af statsadvokaten. 

Men i sjældne tilfælde sker det, at de indbringes 

for domstolene. det bliver de, fordi 

anklagemyndigheden mener, at der er grundlag 

for et egentligt strafansvar. I den senere 

tid er det sket i en række tilfælde i forbindel 

se med betjentes afgivelse af skud. det er 

en voldsom begivenhed, når der rejses tiltale 

mod en polititjenestemand. det er det naturligvis 

først og fremmest for den pågældende 

selv, men det er det også for politiet som 

sådant – og det er helt naturligt, at der melder 

sig et instinktivt ønske om at markere 

solidaritet med den kollega, som måske har 

sat sit liv på spil i samfundets tjeneste og nu 

selv ender på anklagebænken. 

det er sikkert også baggrunden for, at vi i 

disse tilfælde undertiden ser meget skarpe 

reaktioner fra politiets faglige organisationer. 

det er derfor lige så vigtigt, som det er 

banalt at understrege, at anklagemyndigheden 

forholder sig til straffesager mod polititjenestemænd 

med nøjagtig samme nøgternhed 

og professionalisme som til enhver 

anden sag. Vi skal være immune over for 

den stemning, som undertiden kan opstå i 

offentligheden, når betjente har været involveret 

i for eksempel voldsomme skudafgivelser. 

og det er vi også. 

Vi har heller ikke som sådan noget ønske 

om, at sager, som vi ender med at rejse tiltale 

i, resulterer i domfældelse. Vi ønsker 

Kalak – en vaskeægte grønlænder 

Nedturen er til at tage at føle på. Siddende på et hospitalstoilet med 

svære abstinenser er Kim leine i gang med at junke sig ihjel med 

stoffer, han skaffer gennem arbejdet på sygehuset 

i Nuuk. Sygeplejersken Kim leine vokser op i en 

norsk provinsby i en familie dedikeret til Jehovas 

Vidner, og i den anmelderroste debut ’Kalak’ beskriver 

han sit eget liv med heftige op og nedture i 

Norge, danmark og ikke mindst Grønland. 

Øen bliver hans redning fra det kaos, som faderens 

sexmisbrug sendte ham ud i, og årtiers misbrug af 

alkohol, stoffer og sex. I Grønland fnder han plads til at være anderledes, 

kærlighed fra et utal af kvinder og et samfund, hvor døden 

ikke er tabu. Kalak giver et ander ledes syn på det moderne Grønland. 

Uden hang til klicheer eller sentimentalitet fortæller leine om 

et oprindeligt folk, der ikke er druknet i kolonimagtens kultur. 

Kalak af Kim Leine, Gyldendal 

-ja 

blot at gøre vores bedste for, at sandheden 

om, hvad der egentlig skete, kan komme for 

en dag, således at domstolene kan træffe 

den rigtige afgørelse. og vi argumenterer 

naturligvis med styrke for det resultat, som vi 

efter bevisførelsen anser for det rigtige. 

Min pointe er følgende: Selv om straffesager 

mod polititjenestemænd utvivlsomt også 

fremover vil kunne give anledning til stærke 

følelser i politiet, håber jeg, at politi og anklagemyndighed 

selv i disse tilspidsede situationer 

grundlæggende kan se og stole på 

hinanden som det, de er. Nemlig professionelle 

aktører, der efter bedste evne og overbevisning 

arbejder for at løse de opgaver, 

som de hver især er pålagt i lovgivningen. 

og så kan jeg i øvrigt kun glæde mig over 

den alvor, som politiet selv lægger i arbejdet 

med polititjenestemænds adfærd i situationer, 

hvor det kan komme på tale at afgive 

skud. ’Stop og tænk’ er et godt princip – og 

et princip, der forhåbentlig kan bidrage til at 

gøre straffesager mod polititjenestemænd 

endnu mere sjældne, end de er i dag. 

Jørgen Steen Sørensen, rigsadvokat 


Pressefoto: ASE 

SET UdEFRA 

Herrer i eget hus 

Grønlænderne stemmer om selvstyre til efteråret, 

men kan Grønland klare sig uden Danmark? 

Og hvorfor skal danskerne overhovedet være til stede 

i et land, hvor de ikke er ønsket? 

Af Peter Petersen 

danmark er en kolonimagt. 

det faktum stemmer måske dårligt 

med vores selvforståelse, men det er 

de facto, hvad vi har været i fere hundrede 

år. 

Faktisk var det først i forbindelse 

med 2. Verdenskrig, at danmark – om 

end ufrivilligt – slækkede på tøjlerne. 

Ellers lod vi i grove træk Grønland 

være Grønland og brystede os vel højst 

lidt med, at vi havde herredømmet over 

verdens største ø. 

Men den store krig ændrede alt det, 

og i virkeligheden er det de seneste 

krampetrækninger af det, der skete 

dengang, som vi vil få resultatet af til 

folkeafstemningen den 25. november i 

år. 

Verdens magtbalance blev ændret 

radikalt med slutningen af verdenskrigen, 

og USA havde pludselig fået øje på 

Grønland. Amerikanerne havde fået det, 

der lidt fnt hedder ’geopolitisk interes 

Peter Iver Petersen er 45 år, se’ for den store ø. 

uddannet journalist og 

pressechef i ASE (Arbejdsløshedskassen 

for 

Så sent som i 1946 tilbød USA således at købe 

Grønland for 100 millioner dollars, men danmark ville 

Selvstændigt Erhvervs 

ikke sælge. I stedet tildelte grundlovsændringen i 1953 

drivende i danmark). Han grønlænderne nogen selvstændighed, som blev udvidet 

er i gang med et større 

projekt om den begrænsede 

erhvervsudvikling i 

Grønland. 

og grundfæstet fra 1979. 


Så hvad er problemet? lad dog grønlænderne få den 

fulde selvstændighed – eller hvad? 

Mangel på mennesker 

der er bare lige et par detaljer, som kan være relevant at 

holde sig for øje. For eksempel hjernekapacitet. 

Forstå mig ret. der er absolut intet belæg for at sige, 

grønlændere er mindre begavede end andre mennesker. 

Eller at etniske danskere er mere begavede. Men 

til gengæld er der ikke ret mange grønlændere. 

Men hvorfor er det et problem? 

Som den danske professor Uffe Østergaard engang 

har sagt, så skal vi i danmark være særdeles tilfredse 

med, at vi ikke skifter hele centraladministrationen ud, 

hver gang vi skifter regering. 

Vi har nemlig ikke hjernekapacitet nok til at kunne 

køre to parallelle politiske administrationer ved siden af 

hinanden. og vores rekrutteringsgrundlag er vel at mærke 

100 gange større end det grønlandske. 

Men så kunne grønlænderne vel bare hente veluddannede 

eksperter udefra? 

Ja, men det gør de ikke. 

Ønsket om at bevare magten over Grønland i Grønland 

har betydet, at nogle kritikere kalder Grønland et 

samfund, som er så paranoidt og mistroisk over for 

fremmede, at det lukker sig om sig selv. 

At komme i gang med en selvstændig virksomhed, 

som ikke på det nærmeste er forhåndsgodkendt af 

hjemmestyret, er næsten umuligt.

Som en dansk erhvervsmand med 20 års erfaring fra Grønland 

sagde til mig: 

»I Kina bliver du snydt. I Grønland kommer du aldrig i gang.« 

Måske er det rigtigt. 

Måske er der grund til det. 

Måske har danskerne bare taget rollen som klassiske koloniherrer, 

der har udnyttet kolonien mod nord gennem så mange år, at 

de indfødte føler en sund og naturlig skepsis over for danske eksperter 

og embedsmænd? 

Engagement med måde 

Særligt når der pludselig snakkes om både olie og mineraler i undergrunden 

på den store ø. 

Hvis vi som danskere ikke vil give slip på Grønland, netop som 

man måske er ved at fnde betydelige råstofressourcer deroppe, så 

kan det jo godt tolkes som klassisk kolonimentalitet. 

»Nu har vi i årtier forsynet Grønland med uddannelsesinstitutioner, 

retsvæsen, politi og sundhedspersonale, og nu er det vel kun 

rimeligt, at vi får noget tilbage,« lyder argumentationen til tider. 

det argument er vel forståeligt, men det har et enkelt grundlæggende 

problem: Hvad nu, hvis der slet ikke er et råstofeventyr 

lige om hjørnet? 

Skal vi så lade Grønland få sin fulde selvstændighed og lade 

dem sejle deres egen bundfrosne sø? 

Gør vi det, så understreger vi den kolonistatus, som måske, 

måske ikke, fndes: 

»Hvis vi ikke kan gøre os håb om at få vores investeringer mange 

gange igen, så kan det også være det samme. lad os sælge til 

højestbydende eller i det mindste slippe af med de der snekinesere. 

de ser jo alligevel hellere vores hæl end vores tå.« 

det kan næsten ikke blive mere egoistisk. 

det vil være at kaste over 56.000 grønlændere direkte i armene 

på multinationale koncerner, som nok skal udnytte olien eller de 

andre naturressourcer, der måske, måske ikke er i undergrunden. 

Hvis de ikke er der, glider Grønland sandsynligvis ned i armod og 

fornedrelse, fordi der så ikke er nogen, der ser en fordel i at investere 

deroppe. 

Ansvar for altid 

Kan vi være det bekendt? 

Vi har budt grønlænderne op til dans, og nu har vi bare at danse 

videre. også selvom dansepartneren er lidt tung at danse med i 

øjeblikket. 

Vi skal fastholde de tætte bånd til Grønland i rigsfællesskabet og 

fortsætte med det, der ikke er klassisk kolonialisme, men et frugtbart 

samarbejde om de tidligere nævnte kerneområder. 

For lad os lige tage den en gang til. 

der bor kun lidt over 56.000 mennesker deroppe. 

det er et meget spinkelt befolkningsgrundlag for rekruttering af 

de højtuddannede personer, som skal til for at drive et helt samfund. 

Vi er jo selv på grænsen til at kunne magte opgaven i danmark, 

hvilket de feste af os kan se konsekvenserne af dagligt: 

»Hvad tænker de dog på derinde på kommunen/staten/regionen?« 

og vores befolkningsgrundlag er altså 100 gange større. 

det burde være muligt at fnde kvalifcerede personer til at køre 

butikken. Vi har en særlig forpligtelse og et særligt ansvar. 

olie eller ej. 


Al henvendelse: Rigspolitiet, red@rigspoliti.dk, tlf. 33 14 88 88 PP 

Udgiveradresseret maskinel magasinpost 

idnr. 42596 

STAVEN – dIN TUR TIl AT SlÅ PÅ PolITIET 

Et presset politi 

med et stort hjerte 

På niende år bor sangerinden Julie Ivalo Bertelsen 

i Danmark, men hun kalder stadig Grønland for hjem 

Hvis man er grønlænder, kender man altid en 

politimand eller en, der arbejder for politiet, fordi 

samfundet er mindre og byerne små. 

Typisk kender politiet de mennesker, de arbejder 

for og med. Min kammerat, som er politimand, 

sagde, ’man ved godt, hvem man bliver 

kaldt ud til, når man har weekendvagt.’ 

det gør det hårdere at komme ud til en familie 

i krise, for man ser så mange grimme ting, og 

man kender dem, som er involverede. En mand, 

som man så i byen den ene dag, da man selv 

havde fri, skal man dagen efter samle op, fordi 

han er druknet. 

Hjemme i Grønland har jeg måttet tilkalde 

politiet en enkelt gang, da der var en lille pige på 

omkring tre år, der gik alene rundt ude på gaden 

uden ret meget tøj på. og det er desværre et ret 

almindeligt billede i Grønland. det er typisk for 

grønlændere, at man tilkalder politiet for at få 

hjælp. det er et hårdt samfund, og der er mange 

sociale problemer, så politiet spiller også en rolle 

som socialarbejdere. I Grønland har politiet 

meget af snakke med folkarbejde, fordi politifolkene 

kender lokalsamfundet og beboerne godt. 

I Grønland ser man ofte politiet i aktion, for 

eksempel ser man oftere politiet i bylivet om 

natten, hvis der er ballade eller slagsmål. Her i 

danmark er det almindeligt, at folk stimler sammen 

for at kigge. Men i Grønland er det 

almindeligt, at folk bare går forbi. ligesom i 

danmark bliver politiet selvfølgelig også nogle 

gange kaldt ’skide pansere’, men grønlændere er 

generelt mere autoritetstro, det kommer af kolonitiden.der 

har altid været nogle udefra, der har bestemt 

over os. det nyder politiet godt af, og ifølge 

min kammerat i politiet giver uniformen respekt. 

Jeg er selv ekstremt autoritetstro og nærer 

stor respekt for politiet. og når man ved, hvad 

politiet i Grønland arbejder med, så bøjer jeg mig i 

støvet for dem. deres indsats er større, end vi 

forestiller os. 

Hvis jeg skal give Grønlands Politi point for, 

hvor meget respekt jeg har for dem, vil jeg give 

dem ni ud af ti. det sidste point vil jeg gemme til 

de småfejl, der sikkert er, og fordi der er ting, jeg 

ikke ved. Jeg synes, politiet får for lidt i løn, når 

man tænker på, hvor belastende det er, fysisk og 

psykisk. Set udefra kan man måske tænke, ’hvor 

hårdt kan det være?’ 

Men det grønlandske samfund er meget hårdt, 

der er mange børn på gaden, der er mange sociale 

problemer, og dem møder politiet hele tiden. 

Men jeg tror, der er en god udvikling på vej i 

Grønland. der er meget røre i samfundet, og det 

er også på tide. Vi er et stolt folk, og der er en 

masse mennesker, der gør forskellige ting for at 

løse Grønlands problemer, både ved at påvirke Sjørup/Polfoto 

politikerne og forbedre forholdene. I fremtiden 

bliver politiets rolle forhåbentligt at fokusere på Thomas 

kriminalitet i stedet for socialt arbejde. Foto:

Magasinet Politi 08/2008 - Politiets

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?