Magasinet Politi 08/2008 - Politiets

More documents

Recommendations

Info

Pressefoto: ASE SET UdEFRA Herrer i eget hus Grønlænderne stemmer om selvstyre til efteråret, men kan Grønland klare sig uden Danmark? Og hvorfor skal danskerne overhovedet være til stede i et land, hvor de ikke er ønsket? Af Peter Petersen danmark er en kolonimagt. det faktum stemmer måske dårligt med vores selvforståelse, men det er de facto, hvad vi har været i fere hundrede år. Faktisk var det først i forbindelse med 2. Verdenskrig, at danmark – om end ufrivilligt – slækkede på tøjlerne. Ellers lod vi i grove træk Grønland være Grønland og brystede os vel højst lidt med, at vi havde herredømmet over verdens største ø. Men den store krig ændrede alt det, og i virkeligheden er det de seneste krampetrækninger af det, der skete dengang, som vi vil få resultatet af til folkeafstemningen den 25. november i år. Verdens magtbalance blev ændret radikalt med slutningen af verdenskrigen, og USA havde pludselig fået øje på Grønland. Amerikanerne havde fået det, der lidt fnt hedder ’geopolitisk interes Peter Iver Petersen er 45 år, se’ for den store ø. uddannet journalist og pressechef i ASE (Arbejdsløshedskassen for Så sent som i 1946 tilbød USA således at købe Grønland for 100 millioner dollars, men danmark ville Selvstændigt Erhvervs ikke sælge. I stedet tildelte grundlovsændringen i 1953 drivende i danmark). Han grønlænderne nogen selvstændighed, som blev udvidet er i gang med et større projekt om den begrænsede erhvervsudvikling i Grønland. og grundfæstet fra 1979. 34 | Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 08 | 2008 Så hvad er problemet? lad dog grønlænderne få den fulde selvstændighed – eller hvad? Mangel på mennesker der er bare lige et par detaljer, som kan være relevant at holde sig for øje. For eksempel hjernekapacitet. Forstå mig ret. der er absolut intet belæg for at sige, grønlændere er mindre begavede end andre mennesker. Eller at etniske danskere er mere begavede. Men til gengæld er der ikke ret mange grønlændere. Men hvorfor er det et problem? Som den danske professor Uffe Østergaard engang har sagt, så skal vi i danmark være særdeles tilfredse med, at vi ikke skifter hele centraladministrationen ud, hver gang vi skifter regering. Vi har nemlig ikke hjernekapacitet nok til at kunne køre to parallelle politiske administrationer ved siden af hinanden. og vores rekrutteringsgrundlag er vel at mærke 100 gange større end det grønlandske. Men så kunne grønlænderne vel bare hente veluddannede eksperter udefra? Ja, men det gør de ikke. Ønsket om at bevare magten over Grønland i Grønland har betydet, at nogle kritikere kalder Grønland et samfund, som er så paranoidt og mistroisk over for fremmede, at det lukker sig om sig selv. At komme i gang med en selvstændig virksomhed, som ikke på det nærmeste er forhåndsgodkendt af hjemmestyret, er næsten umuligt.
Som en dansk erhvervsmand med 20 års erfaring fra Grønland sagde til mig: »I Kina bliver du snydt. I Grønland kommer du aldrig i gang.« Måske er det rigtigt. Måske er der grund til det. Måske har danskerne bare taget rollen som klassiske koloniherrer, der har udnyttet kolonien mod nord gennem så mange år, at de indfødte føler en sund og naturlig skepsis over for danske eksperter og embedsmænd? Engagement med måde Særligt når der pludselig snakkes om både olie og mineraler i undergrunden på den store ø. Hvis vi som danskere ikke vil give slip på Grønland, netop som man måske er ved at fnde betydelige råstofressourcer deroppe, så kan det jo godt tolkes som klassisk kolonimentalitet. »Nu har vi i årtier forsynet Grønland med uddannelsesinstitutioner, retsvæsen, politi og sundhedspersonale, og nu er det vel kun rimeligt, at vi får noget tilbage,« lyder argumentationen til tider. det argument er vel forståeligt, men det har et enkelt grundlæggende problem: Hvad nu, hvis der slet ikke er et råstofeventyr lige om hjørnet? Skal vi så lade Grønland få sin fulde selvstændighed og lade dem sejle deres egen bundfrosne sø? Gør vi det, så understreger vi den kolonistatus, som måske, måske ikke, fndes: »Hvis vi ikke kan gøre os håb om at få vores investeringer mange gange igen, så kan det også være det samme. lad os sælge til højestbydende eller i det mindste slippe af med de der snekinesere. de ser jo alligevel hellere vores hæl end vores tå.« det kan næsten ikke blive mere egoistisk. det vil være at kaste over 56.000 grønlændere direkte i armene på multinationale koncerner, som nok skal udnytte olien eller de andre naturressourcer, der måske, måske ikke er i undergrunden. Hvis de ikke er der, glider Grønland sandsynligvis ned i armod og fornedrelse, fordi der så ikke er nogen, der ser en fordel i at investere deroppe. Ansvar for altid Kan vi være det bekendt? Vi har budt grønlænderne op til dans, og nu har vi bare at danse videre. også selvom dansepartneren er lidt tung at danse med i øjeblikket. Vi skal fastholde de tætte bånd til Grønland i rigsfællesskabet og fortsætte med det, der ikke er klassisk kolonialisme, men et frugtbart samarbejde om de tidligere nævnte kerneområder. For lad os lige tage den en gang til. der bor kun lidt over 56.000 mennesker deroppe. det er et meget spinkelt befolkningsgrundlag for rekruttering af de højtuddannede personer, som skal til for at drive et helt samfund. Vi er jo selv på grænsen til at kunne magte opgaven i danmark, hvilket de feste af os kan se konsekvenserne af dagligt: »Hvad tænker de dog på derinde på kommunen/staten/regionen?« og vores befolkningsgrundlag er altså 100 gange større. det burde være muligt at fnde kvalifcerede personer til at køre butikken. Vi har en særlig forpligtelse og et særligt ansvar. olie eller ej. Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 08 | 2008 | 35
Page 1 and 2: 08| En Magasinet til politi og ankl
Page 3 and 4: 28 | Troen på reinkarnation smitte
Page 5 and 6: GTf\\_Td NARSAQ Kommune huser 2.000
Page 7 and 8: etsvæsnet ikke er fulgt med. det h
Page 9 and 10: Leder og videoafhører »det er lil
Page 11 and 12: Alt vel - send fere kolleger I 1993
Page 13 and 14: REPoRTAGE Seks besætningsmedlemmer
Page 15 and 16: Fra stævnen af politikutteren ’S
Page 17 and 18: inger af børn, forklarer de sig he
Page 19 and 20: Magasinet til politi og anklagemynd
Page 21 and 22: PGIIeleven otto Gedionsen kalde
Page 23 and 24: Mere teori til politieleverne Poli
Page 25 and 26: landt de politifolk, der er i gang
Page 27 and 28: Slædehundene står lænket og nyde
Page 29 and 30: I Grønland skrives navnet på den
Page 31 and 32: Foto: Nicky Bonne
Page 33: 87-7056-004-7 87-7056-004-8 88770 5

Magasinet Politi 08/2008 - Politiets

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?