lIV & dØd Et liv tæt på døden Angst og tabuisering af døden er fremmed for den grønlandske kultur, der tror på, at sjælen genfødes og lever videre Af Anna Bridgwater døden kommer pludseligt og ofte voldsomt i Grønland. der sker ti gange så mange drab om året i Grønland som i resten af danmark og otte gange fere selvmord. livet leves tættere på kanten. »det er ofte jalousi, der løber af med folk i Grønland. det er ofte en cocktail af alkohol, sociale problemer og manglende evne til verbal konfiktløsning,« forklarer Helene Brochmann, der har en universitetsgrad i eskimologi – læren om eskimoer og er tidligere forskningsmedarbejder for den Grønlandske Retsvæsenskommission. Kultur eller natur? lektor i antropologi Rane Willerslev fra Aarhus Universitet er uenig. Han mener, der for ofte gribes ud efter de nemme sociale forklaringer, når de store dødstal skal fortolkes. »der er en meget høj selvmordsrate i alle de arktiske områder. den klassiske måde at forklare selvmordsraten på er at kigge på sammenstødet mellem det traditionelle og det moderne samfund. Men det viser sig, at der er en konstant høj selvmordsrate, og går man tilbage i litteraturen, fnder man også en konstant høj selvmordsrate. Personligt mener jeg, at selvmordsprocenten altid har været høj i Grønland.« den oprindelige kultur er baggrunden for selvmordsprocenten og ikke det moderne samfund, mener Rane Willerslev, der har forsket i selvmord. Ifølge forskeren har arktiske folkeslag en anden holdning til liv, død og eksistens end den vestlige verden. »I danmark tror vi, at døden er endegyldig, men det gør grønlændere ikke. For dem er døden ikke absolut, og den tanke ligger som en underliggende forestilling i samfundet. Så der er en tradition for, at man lettere slipper livet.« I Helene Brochmanns øjne er den tanke en bekvem sovepude, som fratager grønlændere 28 | <strong>Magasinet</strong> til politi og anklagemyndighed | nr. <strong>08</strong> | 20<strong>08</strong> muligheden og ansvaret for at ændre på dødstallene: »Man skal være forsigtig med at sige, at det er kulturen, der gør, at folk opfører sig irrationelt. det er lidt for nemt at sige, og det låser dem fast. de konkrete sociale faktorer er langt vigtigere.« Helene Brochmann vil hellere forklare de høje drabstal med grønlændernes livsvilkår: »Boligmanglen gør, at mange bor meget tæt, unge par bliver boende hos den enes forældre, og andre fytter fra den ene kammerat til den anden. Hvis man så kombinerer det med alkoholmisbrug og arbejdsløshed, kan det hurtigt give gnidninger.« Helene Brochmann opridser et typisk scenarie: En ung mand bor på sofaen hos en ældre bekendt, og de to snakker og drikker sammen en eftermiddag. Så kommer de op at skændes. Macho-samfund »og så kan situationen ende med meningsløs, måske dødelig, vold, for det med at sætte sig ned og få snakket om tingene ligger ikke ligefor. På den måde er det et klassisk machosamfund. og når proppen så ryger af, så kan det blive voldsomt. der er næsten ingen mord eller drab i Grønland, der er planlagte, og offeret er så godt som altid en nærtstående til drabsmanden. det handler om, at de mister kontrollen.« At dræbe opfattes også som en mindre alvorlig forbrydelse, når gerningsmand og det øvrige samfund tror, at den dræbte fødes igen. det er ifølge Rane Willerslev en udbredt forestilling i Grønland: »der er en tankegang om reinkarnation, hvor sjælen rejser ud til et ideelt univers, hvor den opholder sig et stykke tid, inden den genfødes i et nyt barn.« I den traditionelle grønlandske tro tages tanken om genfødsel bogstaveligt. En søn opfattes måske som en genfødt udgave af den afdøde bedstefar og får dermed hans rolle i familien. det er ikke nødvendigvis til glæde for barnet. »En nyfødt er en voksen, som vender tilbage. det skaber et mønster mellem voksne og børn, som er helt anderledes end i danmark, og hvor man for eksempel i mindre grad opdrager børn. og derfor fnder du børn, der render rundt med jagtgeværer og motorsave,« siger Rane Willerslev. Storryger fra fødslen Han mødte en dreng med ble på numsen og en cigaret i mundvigen. Familien mente, at drengen var et genfødt familiemedlem, som var en inkarneret storryger, så forældrene havde selv givet ham cigaretter. og når man tror, et barn er en lille voksen, så er det logisk, at forældre har mindre ret til at bestemme over deres barn. »de har en anden individopfattelse. Barnet er autonomt, skylder ikke sine forældre noget og har ret til at vælge, om det vil leve eller dø. det er ikke forkasteligt at tage sit eget liv.« En stærk tro på reinkarnation letter også de efterladtes savn, når nogen dør, forklarer Rane Willerslev: »Sorgen er der, og folk er kede af det, men de tænker, at den mistede kommer tilbage. det er en del af en sorgbearbejdelsesproces.« > TAl PÅ SElVMoRd 37 begik selvmord i Grønland sidste år, et stort fald i forhold til 52 året før. 23 procent af de 15–17årige i Grønland har forsøgt at begå selvmord. Hvis man vil sammenligne med danmark, skal man gange tallet med 100. I de seneste 20 år har cirka 1.300 mennesker begået selvmord i Grønland. det er en af verdens højeste selvmordsrater. Kilde: Danmarks og Grønlands Statistik
I Grønland skrives navnet på den afdøde ikke på kirkegårdenes kors. Måske fordi døden er nærværende, måske fordi sjælen lever videre. det oprindelige grønlandske folk hedder inuitter ordet ’inuit’ betyder menneske. Inuitternes tror på genfødsel, og at natur, dyr og mennesker er besjælede. <strong>Magasinet</strong> til politi og anklagemyndighed | nr. <strong>08</strong> | 20<strong>08</strong> | 29
Change language