INTERVIEW <strong>Politi</strong>mester i den 13. kreds Danmarks nordligste, koldeste og fjerneste politikreds ledes af politimester Steen Silberg Thomsen, der også er primus motor for Grønlands omfattende politireform Af Anna Bridgwater Gode løsninger i Gedser kan vise sig at være dårlige i diskobugten. Vejret, geografen og kulturen i Grønland er væsentlig forskellig fra resten af danmark, det danmark, som Steen Silberg Thomsen kommer fra. der er langt fra Nuuk til København på mere end en måde, og det kræver selvstændighed og nytænkning at arbejde i den13. politikreds. Hvad er den største udfordring ved at være leder af sådan en geografsk vidtstrakt kreds? »Man er langt væk, og man får et kæmpeansvar. det kræver en stor grad af selvstændighed, synlighed og tilgængelighed. Man må ikke have berøringsangst eller være bange for at tage beslutninger. Hvis man skal overføre afstandene i Grønland til danmark, så svarer det til, at man som politimester skal sidde i København og lede en politistation i Spanien. og kommunikation foregår mange gange bedst, hvis man sidder sammen med de mennesker, man kommunikerer med. Men det er svært at opfylde i Grønland, og derfor sker kommunikation og information primært elektronisk. Vi samler vores stationsledere til møde en gang om året, og vi bruger vores inspektioner, hvor vi bestræber os på at komme rundt til alle politidistrikter i løbet af sommeren. desuden er det vigtigt at få udnævnt de rigtige personer, der kan være kulturbærere i politikredsens distrikter. At kunne lede og motivere gennem ledere får således ekstra stor betydning i Grønland. Samtidig er det nødvendigt at være feksibel og innovativ i forbindelse med politikredsens ledelse og udvikling.« I Grønland er afstandene store, og de feste lever i små, ofte isolerede bysamfund, hvor alle kender alle. Påvirker det politiets arbejde? »I Grønland er politiet meget tæt på borgerne. Når der sker ulykker eller tragiske hændelser, så kommer det meget tæt på. Hvis en betjent ikke kender offeret, så kender han den tiltalte. og kender han hverken offeret eller den tiltalte, så kender han i hvert fald deres familier. Et andet aspekt er, at hovedfærdselsåren i Grønland er havet, og vi har en forpligtelse til at deltage i redningsopgaver. Så giver naturen i sig selv en tredje dimension. der er ikke mange danske politifolk, der i deres tjenestetid prøver at gennemføre redningsaktioner ved hjælp af snescootere eller om bord på politikredsens politikuttere under ekstreme vejr og vindforhold. Vi oplever også situationer, hvor vejrforholdene afskærer os fra at gennemføre redningsaktioner, da vi er nødt til at tage hensyn til egen sikkerhed.« 30 | <strong>Magasinet</strong> til politi og anklagemyndighed | nr. <strong>08</strong> | 20<strong>08</strong> Kan du sammenligne kriminaliteten i Grønland med kriminaliteten i Danmark? »Kriminalitetsbilledet i Grønland er præget af personfarlig kriminalitet. I den forbindelse er der ofte spiritus involveret. Hvis du sammenligner antallet af anmeldte manddrab med befolkningstallet i Grønland med danmark, så ville det svare til, at der blev begået 800 manddrab sidste år i danmark (der sker 50 drab i danmark, red.). Sædelighedssager var der sidste år omkring 450–460 af. Vi har også en overrepræsentation af sager om euforiserende stoffer, stort set kun hash. Til gengæld har vi ikke mange færdselsovertrædelser, få særlovssager og antallet af sager om berigelseskriminalitet faldt sidste år. omfattende sager om økonomisk kriminalitet forekommer også forholdsvis sjældent.« Hvad er den mest krævende del af personaleledelsen? »Rekruttering og fastholdelse er for øjeblikket kæmpe udfordringer. Vi har ansøgere nok til politiuddannelsen, men niveauet er ikke, som vi kunne ønske os det. det er desværre især i de boglige fag, det halter.« Med en uddannelse som politibetjent i Grønland har du et fundament til at kunne søge andre stillinger, hvis du vil have noget fornyelse. det medfører, at gode folk forlader politiet. En anden forklaring er, at vi oplever unge betjente, der simpelthen bliver trætte. Vi havde i 2007 cirka 3.600 husspektakler i Grønland. det er over ti om dagen. desuden er politibetjente i Grønland mange gange meget tætte på borgerne og den kriminalitet, der udøves, og det giver en ekstra dimension i relation til fastholdelse.« Din forgænger i politimesterstolen vurderede, at der var 20 procent færre politifolk, end der burde være. Hvad kan man gøre for at fastholde medarbejderne? »I retsvæsnets kommissionsbetænkning peger man på tre forhold, som vi er i gang med: Mangel på uddannelse og efteruddannelse, lav løn og rådighedsvagten. På uddannelses og efteruddannelsesområdet har vi gjort rigtig meget, og vi har øget og forbedret aktiviteterne. lønnen » Steen Silberg Thomsen er 45 år, og sammen med sin hustru og to børn fyttede han til Grønland i 2003, hvor han er politimester. Han begyndte oprindeligt sin karriere som politibetjent i Københavns <strong>Politi</strong>, inden han tog en uddannelse som jurist fra Københavns Universitet i 1993. Siden da har han blandt andet arbejdet som politifuldmægtig og assessor.
Foto: Nicky Bonne
Change language