Magasinet Politi 08/2008 - Politiets

More documents

Recommendations

Info

INTERVIEW, FoRTSAT » ligger uden for mit område, men mig bekendt har lønnen gennem de den fremtidige organisation vil bestå af en juridisk søjle, en adminiseneste år nærmet sig niveauet for lønnen i rigets øvrige politikredse. strativ søjle og en operativ søjle. Rådighedsvagten vil vi også gøre noget ved, og vi vil etablere en Politikredsen inddeles i fem politiregioner med en række underalarmcentral i Nuuk, der vil dække størstedelen af politikredsen. Med stationer i stedet for de 16 politidistrikter, der er i dag. Ændringerne vil hensyn til de mange barske oplevelser har vi sammen med Rigspoliti give en langt mere feksibel og funktionel organisation. et etableret en kollegastøtteordning, og derudover trækker vi på Rigs En anden gevinst ved reformen er etableringen af en alarmcentral i politiets psykologer. Vi har også taget skridt til i endnu højere grad at Nuuk. I dag tager rådighedsvagten en mobiltelefon med hjem, og så sætte fokus på medarbejdernes arbejdsmiljø og fysiske velvære.« ringer borgerne på alle tidspunkter uden for almindelig arbejdstid. Så hvis vi skubber en alarmcentral indimellem, vil det kun være de Tre fjerdedele af politiet er ansat i Grønlands Politi, resten er udlånt fra politirelevante henvendelser, som belaster rådighedsvagterne. det vil politikredse i Danmark. Er der kultursammenstød? give en mere ensartet og forhåbentlig også en mere professionel »Efter min opfattelse medfører det ikke sammenstød af betydning. Jeg vælger at fokusere på, at vi har en fællesopgave i politiarbejdet, håndtering af de henvendelser, vi får.« som vi løser som et hold på en professionel måde. Er det svært at navigere mellem Grønlands hjemmestyre og Justits- Samtidig er det mit indtryk, at politikredsens ’faste’ medarbejdere ministeriet i Danmark? har forståelse for betydningen og nødvendigheden af ressourcer »Jeg er altid opmærksom på den grønlandske vinkel og på, at udefra. desuden viser assistancepersonalet en fn forståelse for de det er borgerne i Grønland, vi skal servicere. Samtidig er jeg ikke et forhold, der gør sig gældende i politikredsen. øjeblik i tvivl om, hvem der er mine opdragsgivere og nærmeste det er ikke afgørende, om du har en grønlandsk eller en dansk samarbejdspartnere, nemlig Justitsministeriet, Rigspolitiet og baggrund. der er et sammenhold og en kollegia litet, hvilket i Grønland forstærkes af det tætte samarbejde i de forholdsvis små enheder. det er helt specielt.« Rigsadvokaturen.« Foto: Thomas Tolstrup I 2006 anbefalede retsvæsenskommissionen ændringer, og de anbe- > REFoRM AF PolITI oG RETSVÆSEN falinger er rygraden i den kommende politireform, der træder i kraft 1. Juridisk er Grønland en del af det danske rigsfællesskab, men øen januar 2010. Hvad bliver de største udfordringer? har sin egen grønlandske retsplejelov og en kriminallov i stedet for »En af de store udfordringer bliver i første omgang at få analyseret den danske straffelov. uddannelsesbehovet i kredsen i forhold til en ny kriminal og rets Politireformen skal vedtages af det grønlandske landsting den 25. plejelov, og der skal udarbejdes undervisningsmateriale og gennem november, og de planlagte ændringer omfatter både en ny, føres et uddannelsesforløb for politikredsens medarbejdere. Samtidig omfattende retsplejelov og en ny kriminallov. skal der etableres et sekretariat for ’det grønlandske kriminalpræven På retsområdet skal de lægmænd, der er kredsdommere og tive Råd’. bisiddere, uddannes juridisk. Anbefalingen fra Grønlandskommis En anden stor udfordring bliver at ændre Grønlands politis orga sionen er at sløjfe tidsubestemte straffe og bygge et lukket fængsel nisations og ledelsesstruktur for at trimme organisationen og centra i Grønland. lisere en række af de opgaver, som i dag varetages i alle 16 politi Kilde: Virksomhedsberetningen fra politiet i Grønland 2007 distrikter i Grønland. Strukturændringen indebærer blandt andet, at PRIS TIl MAGASINET Fagpressens hæderspris gik til magasinet Politi 32 | Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 08 | 2008 Magasinet Politi fejrede etårsfødselsdag den 30. maj og fk samtidig dansk Fagpresses største hæderspris, Anders Bording Prisen, for at have skabt bedste danske fagblad. »det er et fagblad, der giver kvalitet og alsidighed til brandningen og fortællingen om politiets arbejde, det giver indsigt i kollegers arbejde og giver stolthed og forståelse for faget. det er nærværende, livsbekræftende og relevant for målgruppen,« sagde dommerkomiteens formand, lisbeth Knud sen, til daglig koncernchef i det Berlingske Berlingsk offcin. På Rigspolitiets vegne modtog redaktør Janne Aagaard prisen, der ikke tidligere er blevet tildelt et magasin med bare et år på bagen. Magasinet udkommer seks gange årligt til alle 15.500 ansatte i politi og anklagemyndighed. - red A # $ o a p p GX`T- D [f±bgYb" GYla]gVfi[ ] H²bXYf []jYf [UfjYh YZhYfZcfg_Yf g_fUaaYf d g^±`Yb YfbY X]b \jYfXU[" #*o 8YgXe WeTUXg- 6YfYhb]b[Yf ca VYh^YbhYbYg Y[Yh `]j YZhYf XY \Uf hU[Yh Yb UbXYbg A°ecb_\g\ c~ A±eeXUeb- 8Yf Yf ZfYag_f]Xh ] XYb \ fXh df²jYXY VmXY` aYb XYh hU[Yf h]X 5TZWTW 5TaZ^b^ X__Xe 5ehkX__Xf2 AUggYf UZ ai`][\YXYf Zcf Uh df²jY `]jYh UZ ] iX`UbXYh
87-7056-004-7 87-7056-004-8 88770 560047 N u k a K . G o d t f r e d s e n A N D A L A S s t ø r s t e b e d r i f t e r I I Forlaget BIOS Bogspalten Grønland på stribe Hverdagsliv og sort humor er ingredienserne i tegneserie forfatteren Nuka K. Godtfredsens bøger om den grønlandske dreng Andala. N u k a K . G o d t f r e d s e n I korte afsluttede forløb f ortæller A N D A L A S Nuka om den grønlandske men s t ø r s t e b e d r i f t e r I I talitet og samfund med et satirisk glimt i øjet. Serien om Andala har foreløbigt tre bind, og målgruppen er unge og voksne med interesse for det Forlaget BIOS moderne Grønland. Tegneserien er fere gange nomineret som bedste danske udgivelse. Nuka udstiller sine originale tegninger sammen med 35 andre nordiske tegneserieforfattere på vandreudstillingen ’Nordic drawings’, der kommer til danmark sidst på året. læs mere på forfatterens hjemmeside www.andala.dk. Andalas største bedrifter II af Nuka K Godtfredsen, Forlaget Bios lEdEREN Politi i skudlinjen undertiden selv kommer under anklage. Med magt må følge ansvar, plejer man at sige, og det gælder naturligvis også for politiet som en del af statens inderste magtapparat. En række sager om polititjeneste Foto: Thomas Tolstrup det er uundgåeligt, at polititjenestemænd mænds ansvar behandles i den såkaldte politiklagenævnsordning. det er en ordning, som for tiden er til overvejelse i et udvalg under Justitsministeriet med henblik på at vurdere, om man kan sikre uvildigheden i sagsbehandlingen endnu bedre, end den er i dag. langt hovedparten af politiklagenævnssager ender som såkaldte adfærdssager og afgøres af statsadvokaten. Men i sjældne tilfælde sker det, at de indbringes for domstolene. det bliver de, fordi anklagemyndigheden mener, at der er grundlag for et egentligt strafansvar. I den senere tid er det sket i en række tilfælde i forbindel se med betjentes afgivelse af skud. det er en voldsom begivenhed, når der rejses tiltale mod en polititjenestemand. det er det naturligvis først og fremmest for den pågældende selv, men det er det også for politiet som sådant – og det er helt naturligt, at der melder sig et instinktivt ønske om at markere solidaritet med den kollega, som måske har sat sit liv på spil i samfundets tjeneste og nu selv ender på anklagebænken. det er sikkert også baggrunden for, at vi i disse tilfælde undertiden ser meget skarpe reaktioner fra politiets faglige organisationer. det er derfor lige så vigtigt, som det er banalt at understrege, at anklagemyndigheden forholder sig til straffesager mod polititjenestemænd med nøjagtig samme nøgternhed og professionalisme som til enhver anden sag. Vi skal være immune over for den stemning, som undertiden kan opstå i offentligheden, når betjente har været involveret i for eksempel voldsomme skudafgivelser. og det er vi også. Vi har heller ikke som sådan noget ønske om, at sager, som vi ender med at rejse tiltale i, resulterer i domfældelse. Vi ønsker Kalak – en vaskeægte grønlænder Nedturen er til at tage at føle på. Siddende på et hospitalstoilet med svære abstinenser er Kim leine i gang med at junke sig ihjel med stoffer, han skaffer gennem arbejdet på sygehuset i Nuuk. Sygeplejersken Kim leine vokser op i en norsk provinsby i en familie dedikeret til Jehovas Vidner, og i den anmelderroste debut ’Kalak’ beskriver han sit eget liv med heftige op og nedture i Norge, danmark og ikke mindst Grønland. Øen bliver hans redning fra det kaos, som faderens sexmisbrug sendte ham ud i, og årtiers misbrug af alkohol, stoffer og sex. I Grønland fnder han plads til at være anderledes, kærlighed fra et utal af kvinder og et samfund, hvor døden ikke er tabu. Kalak giver et ander ledes syn på det moderne Grønland. Uden hang til klicheer eller sentimentalitet fortæller leine om et oprindeligt folk, der ikke er druknet i kolonimagtens kultur. Kalak af Kim Leine, Gyldendal -ja blot at gøre vores bedste for, at sandheden om, hvad der egentlig skete, kan komme for en dag, således at domstolene kan træffe den rigtige afgørelse. og vi argumenterer naturligvis med styrke for det resultat, som vi efter bevisførelsen anser for det rigtige. Min pointe er følgende: Selv om straffesager mod polititjenestemænd utvivlsomt også fremover vil kunne give anledning til stærke følelser i politiet, håber jeg, at politi og anklagemyndighed selv i disse tilspidsede situationer grundlæggende kan se og stole på hinanden som det, de er. Nemlig professionelle aktører, der efter bedste evne og overbevisning arbejder for at løse de opgaver, som de hver især er pålagt i lovgivningen. og så kan jeg i øvrigt kun glæde mig over den alvor, som politiet selv lægger i arbejdet med polititjenestemænds adfærd i situationer, hvor det kan komme på tale at afgive skud. ’Stop og tænk’ er et godt princip – og et princip, der forhåbentlig kan bidrage til at gøre straffesager mod polititjenestemænd endnu mere sjældne, end de er i dag. Jørgen Steen Sørensen, rigsadvokat Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 08 | 2008 | 33
Page 1 and 2: 08| En Magasinet til politi og ankl
Page 3 and 4: 28 | Troen på reinkarnation smitte
Page 5 and 6: GTf\\_Td NARSAQ Kommune huser 2.000
Page 7 and 8: etsvæsnet ikke er fulgt med. det h
Page 9 and 10: Leder og videoafhører »det er lil
Page 11 and 12: Alt vel - send fere kolleger I 1993
Page 13 and 14: REPoRTAGE Seks besætningsmedlemmer
Page 15 and 16: Fra stævnen af politikutteren ’S
Page 17 and 18: inger af børn, forklarer de sig he
Page 19 and 20: Magasinet til politi og anklagemynd
Page 21 and 22: PGIIeleven otto Gedionsen kalde
Page 23 and 24: Mere teori til politieleverne Poli
Page 25 and 26: landt de politifolk, der er i gang
Page 27 and 28: Slædehundene står lænket og nyde
Page 29 and 30: I Grønland skrives navnet på den
Page 31: Foto: Nicky Bonne
Page 35 and 36: Som en dansk erhvervsmand med 20 å

Magasinet Politi 08/2008 - Politiets

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?