Magasinet Politi 08/2008 - Politiets

Slædehundene står lænket og nyder solstrålerne. Sommeren fordriver de med at slappe af, mens de
får deres storhedstid om vinteren foran hundeslæden. de er ikke kæledyr, og man går aldrig hen og
klapper en fremmed hund.
AT VENdE TIlBAGE
»Jeg er født og opvokset deroppe. Jeg er dansker,
men mine forældre arbejdede der. Så jeg
boede i Tasiilaq, til jeg
var ti, og det er et sted,
man gerne vil vende
tilbage til. Jeg har nogle
særlige relationer til
stedet, og så får man
virkelig prøvet sig selv
af som politimand. lige
da jeg kom hjem, gik jeg og savnede Grønland
meget. Jeg vil gerne tilbage, men jeg har to
drenge, og forholdene for skolebørn deroppe er
meget dårlige.
Naturen har sat sig fast. og så de weeken­
der, hvor man er alene, og hvor telefonen
gløder hver aften og nat. lyden af vagttelefonen
hænger i hovedet, fere måneder efter man
er kommet hjem.«
Jens Underbjerg, kriminalassistent i Rigspolitiet,
var fem måneder i Tasiilaq på Grønlands
østkyst som sommerassistance i 2004.
Hans kone og to børn var med i en måned.
Foto: Thomas Tolstrup
GRØNlANd I MIT HJERTE
»det er en god arbejdsplads. det var mange
store, spændende sager, som drabssager og
fskerisager med mange
penge involveret. det
var et meget stort ansvar,
og det var dejligt,
at der blev vist den tillid,
da jeg var forholdsvis
nyuddannet. Naturen
kompenserede for de
afsavn, man ellers måtte lide. Anden gang savnede
jeg måske nogle af de kulturelle tilbud.
Jeg tænker stadig på den fantastiske natur,
der minder en om, hvor lille man er som menneske.
det er gode minder, jeg har. Grønland
bærer jeg under hjertet. og jeg føler meget stor
solidaritet over for det samfund.«
Jens Henrik Højbjerg, politidirektør i Nordjyllands
Politi, har alt i alt tilbragt seks år i
Grønland sammen med sin kone og senere
også sin lille søn. Første ophold var som
politifuldmægtig, anden gang var han vicepolitimester.
dEJlIGE MENNESKER
»En gang imellem må man bare kaste sig ud i
noget nyt. derfor søgte jeg en fast stilling og
ikke sommerassistance. det mest tilfredsstillende
var selvstændig heden i arbejdet, den
ubetaleligt smukke natur og menneskene.
Eskimoerne er pragtfulde mennesker. de er
meget umiddel bare og ærlige, og de lever i
nuet. Jeg glemmer aldrig Grønland. det er helt
unikt.«
leif laursen, vicepolitikommissær hos
Bornholms Politi, har sammen med sin kone i
alt arbejdet seks år på Thule Air Base, der har
en dansk politimand til de 200 amerikanere,
200 grønlændere og 400 danskere på basen.
lIVET PÅ EN lIllE Ø
»Vi var drevet af ønsket om at prøve noget nyt,
og så fk vi chancen for at opleve Grønland. Vi
boede i en lillebitte by på en ø, og det var en
gave at få lov til at opleve et andet samfund.
Hverdagen kunne godt være stille, træg og
klaustrofobisk, men også fuld af udfordringer.
Vi var sammen 24 timer i døgnet, vi delte både
kontor og familieliv. Vi savnede familie og
venner, men vi fortryder ikke, at vi tog derop.«
Marie­louise Klose og hendes mand, Torben
Klose, begge politiassistenter i Fyns Politi,
var sammen med deres to små børn i Nanortalik
i 2005. Først var de sommerassistance,
men så forlængede de opholdet med to år.
ET dYNAMISK lIV
»det var ikke svært for mig at få lyst til at tage
til Grønland, for jeg er ’opdraget’ med, at landet
er spændende. Rets­
systemet fungerer
meget anderledes, og
det samme gælder
måden at drive politi på
­ det gør politiarbejdet
spændende og bredere.
Min familie var glade
for at være i Grønland. Vi har haft en fælles
familieoplevelse, som var stærkere end noget,
man får i danmark. der er ikke tusinde ting,
man skal nå, og alligevel havde vi et meget
dynamisk liv, hvor jeg især kan savne mine
inspektionsrejser til distrikterne, der var spredt
over hele Grønland.«
Jørgen Meyer, politidirektør i Syd­ og
Sønderjyllands Politi, er født i Grønland, da
hans forældre arbejdede for Kryolitselskabet
Øresund i Ivittuut. Jørgen Meyer har sammen
med kone og tre drenge været i Nuuk i 11 år i
alt, både som vicepolitimester og politimester.
Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 08 | 2008 | 27