skal tilbage i bæltet, eller om patienten fortsat er så urolig, at patienten skal tilbage i bæltet. Den indgåede aftale lagde efter nævnets opfattelse ikke op til, at der i forbindelse med toiletbesøget blev foretaget en vurdering af patienten og hans adfærd med henblik på en stillingtagen til, at patienten skulle tilbage i bæltet eller ej, idet det på forhånd var aftalt, at patienten skulle tilbage i bæltet. Nævnet fandt det vigtigt generelt at slå fast, at der i særlig grad foretages en vurdering af patienten, når patienten løsnes fra bæltet med henblik på toiletbesøg, og at en løsnen af bæltet ikke bør være betinget af en aftale om, at patienten senere skal tilbage i bæltet. Tvangsmedicinering Ved behandlingen af Claras klage over, at det psykiatriske center har truffet beslutning om, at hun skal tvangsmedicineres med tablet Cisordinol 4 mg/dgl., subsidiært injektion Abilify 9,75 mg/dgl., sker der i nævnsmødet en grundig gennemgang af, om Clara er blevet motiveret tilstrækkeligt for det primære præparat. Clara skal have haft mulighed for at tænke over, om hun ønsker det tilbudte præparat i den tilbudte dosis, og ikke mindst må Clara gøre op med sig selv, om det ikke var en god ide at tage medicinen frivilligt. Det er et vigtigt princip i psykiatriloven – benævnt mindstemiddelsprincippet - at der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken. Nævnet undersøger også, om Clara er blevet orienteret om virkninger og eventuelle bivirkning af både det primære og det subsidiære præparat. Nævnet forholder sig til det psykiatriske centers oplysninger om, at Clara er sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at frihedsberøve Clara med henblik på behandling, fordi udsigten til helbredelse eller en betydelig bedring af tilstanden ellers ville blive væsentlig forringet. Nævnet spørger ind til præparatvalg og begyndelsesdosis, og nævnet sikrer sig, at det psykiatriske center har valgt primært at give medicinen i tabletform, og kun hvis dette ikke lykkes, da at give medicinen som injektion. Retssikkerhed i fokus Hele proceduren skal sikre Clara retssikkerhed, det er alfa og omega i Det Psykiatriske Patientklagenævns arbejde. Nogle vil givetvis betegne nævnet som en fejlfinder, men proceduren har fundamental betydning, fordi der aldrig må slækkes på Claras retssikkerhed og slet ikke i en situation, hvor rigtig mange patienter føler, at der begås overgreb mod dem. Efter at patientrådgiveren har haft lejlighed til at fremkomme med supplerende udtalelser, afslutter formand nævnsmødet klokken 09.28 med at oplyse, at Clara kan forvente at modtage patientklagenævnets skriftlige afgørelse senest den følgende dag. <strong>Statsforvaltningen</strong> Hovedstaden Årsskrift 2011 27
28 <strong>Statsforvaltningen</strong> Hovedstaden Årsskrift 2011