Indholdsfortegnelse - Statsforvaltningen

flytningen, uanset at borgeren ikke forstår konsekvenserne af sit valg. Hvis ansøgning om værgemål
således kun drejer sig om den tvangsmæssige flytning, vil statsforvaltningen give afslag
på ansøgningen, da et værgemål ikke kan bruges til at gennemføre en tvangsmæssig flytning. I
sidste ende vil det være Det Sociale Nævn, der skal træffe afgørelse om en evt. tvangsmæssig
foranstaltning herunder flytning – efter forudgående høring af en eventuel værge.
Forskellige former for værgemål
Der findes forskellige værgemålsformer, hvor samværgemålet er det mindst indgribende, og et
værgemål omfattende både de økonomiske og personlige forhold, herunder fratagelse af den
retlige handleevne, er den mest indgribende foranstaltning. Samværgemålet og det rent økonomiske
værgemål søges af borgeren selv, og her indkaldes borgeren til møde i statsforvaltningen
for at vurdere, om det er den rette værgemålsform for borgeren. Hvis det er søgt om et af
de mindre indgribende værgemål, men lægeerklæringen viser, at det bør være et værgemål, der
omfatter også den personlige del, gives der afslag på ansøgningen og vejledning om, at der bør
søges om det mere indgribende værgemål.
Værgemål iværksættes som hovedregel administrativt, men statsforvaltningen kan vælge at indbringe
spørgsmålet om værgemål for retten, f. eks. hvis familien er meget uenige om, der skal
iværksættes værgemål eller ej. Hvis statsforvaltningen skønner, at også den retlige handleevne
bør fratages borgeren, skal sagen sendes i retten. Det sidste kan være tilfældet f. eks. ved maniske
patienter, som kan have perioder med et uhæmmet forbrug, hvor der bør være mulighed for
at lade en retshandel blive erklæret for uforbindende for borgeren.
Hovedreglen er, at der beskikkes en værge fra familien, som de andre familiemedlemmer har tillid
til, og som kan og vil påtage sig opgaven. Hvis der ikke kan opnås enighed, vil der af det korps
af faste værger, som statsforvaltningen har antaget, blive udvalgt en - gerne i geografisk nærhed
af den, der er under værgemål.
Kurserne var først og fremmest tiltænkt ikke-jurister, og indeholdt en praktisk gennemgang
af de juridiske regler på området, herunder forklaringer på de faldgruber og særlige områder,
man skal iagttage ude i hjemmene, bostederne og hospitalerne. Vi har udbudt kurserne til de
enkelte kommuners sociale forvaltninger og til hovedstadens psykiatri, der fordelte tilbuddet til
de respektive aktører, herunder plejehjemspersonale, hjemmeplejen, psykiatriske bosteder og
hospitaler, socialrådgivere og andre mulige interesserede. I alt har ca. 400 deltaget i de udbudte
kurser, og vi har og har konstant haft en venteliste på 25 – 30 interesserede. Kurset henvendte
sig til personale, der har med svage medborgere at gøre, og som er usikre på, hvor og hvornår
det kan være relevant at overveje, om der skal rejses en værgemålssag, og hvad der skal til.
Spørgelysten og interessen på kurserne, der havde en varighed af ca. to timer, har været overvældende.
Mange har i deres vurdering af kurset spurgt om, om vi ikke kan afholde andre kurser
af relevans for kommunalt ansatte – behovet er stort!
34 Statsforvaltningen Hovedstaden Årsskrift 2011