INTELLIGENTE MENNESKER KEDER SIG ALTID. Vi ved det. Du har selvfølgelig regnet ud, at overskriften skal vække dit intellekt med den lille omskrivning af “aldrig”. Det er den kedelige pointe. Men når vi nu har din opmærksomhed, kunne du jo læse mere om vores knap så kedelige arbejdsområder på www.bruunhjejle.dk
P perspektiv HEnnInG KOCK – En rØVEt dattEr? en røvet Datter? selvbedraget om Danmark og eu-juraen! Skrevet af Professor, dr. jur. Henning Koch, leder ved CECS Danmark har snart været medlem af EU i 40 år – tæt på et halvt århundrede. Man skulle derfor kunne forvente, at den offentlige debat ville afsløre et meget højt og afbalanceret vidensniveau omkring den EU-retlige indvirkning som en del af dansk ret. Dette er efter min personlige opfattelse ikke tilfældet. Det kan skyldes, at området er meget kompliceret, fordi den tilpassende retsudvikling finder sted løbende, og ikke mindst gennem trinvis forøgelse af EU’s kompetencer grundet EU-domstolens omfattende og vanskeligt læsbare praksis. På den anden side gøres der dog status over udviklingen ved hver eneste udvidende traktatændring. Men det skyldes givetvis også, at befolkningen fortsat er delt med hensyn til selve opslutningen bag den europæiske konstruktion – hvilket klarest viser sig ved folkeafstemningerne, hvor forskellen mellem flertal og mindretal er ubetydelig. Der er derfor masser af tilskyndelser til at fiske i rørt vande – og bevidst (sådan er politik vel bare!), men desværre også ubevidst (sådan virker uvidenhed!) at ventilere fejlopfattelser angående EU-rettens karakter og dens forhold til forfatningsretten her i landet. Det <strong>Jur</strong>idiske Fakultets center fra 2008: Centre for European Constitutionalization and Security (CECS) har bl.a. til opgave at bidrage til en nøgtern kortlægning af den europæiske ”forfatningsliggørelse” af Danmark. Centret studerer ikke blot de umiddelbare konsekvenser af traktatændringer, men også den daglige institutionelle harmonisering af retten baseret på EU’s forordninger, direktiver, afgørelser, praksis m.v., og ikke mindst retsakternes fortolkning ved Domstolen. Den politiske debat synes ofte og i stigende grad at antage en nærmest ynkelighedens karakter. Som om mørke horder syd for grænsen, en sammensværgelse af tyskere og franskmænd, har været på ranetogt i det uskyldsrene Danmark og bortført vores suverænitet i ly af mørket. Overraskende nok er sandheden den, at det danske folk af egen fri vilje og i fuldt dagslys gentagne gange har redet den selvsamme suverænitet, stykkevis og delt, til Bruxelles/Strasbourg/Luxembourg, hvor vore egne landsmænd i Ministerråd, Kommission, Parlament og Domstol er medaktører ved udfyldelsen af vores forpligtelser som led i plejningen af vores sammenfaldende interesser med de andre EU-medlemmer. Intet andet europæisk folk er blevet spurgt om ja eller nej så ofte som os, hvilket vi gerne bryster os af, når det passer i selvopfattelsen (de andre befolkninger betegnes derimod som hensunket i umælende passivitet på grund af manglende deltagelsesdemokrati). Men det er købmandsagtigt udspekuleret at forsøge at indkassere en mental sympati ved både at kalde sig oplyst og forført. At nyde rollen som gerningsmand og offer på én og samme tid er at spille dobbeltspil. Den samlede danske grundlov har det danske folk svaret ja til én eneste gang. I 1953. EF/EU-traktaterne har Folket godkendt 4 gange: i 1972, 1986, 1993 samt 1998 – og forkastet 2 gange: i 1992 og 2000. Unionsmedlemskabet og det retlige grundlag er med andre ord blevet bekræftet igen og igen efter Folketingets grundige vedtagelser – og har derfor en umådelig og sjælden grad af demokratisk legitimitet. Hvilket er en stor lykke. Udover Folkets røst, som er essensen i de såkaldte besluttende folkeafstemninger, der efter fast praksis netop er obligatoriske, når og hvis vi afgiver suverænitet, d.v.s. fralægger os juridisk ene-kompetence område for område, <strong>Stud</strong>. <strong>Jur</strong>. 2 – 15
Change language