Stud.Jur. - Juridisk Diskussionsklub

More documents

Recommendations

Info

perspektiv HEnnInG KOCK – En rØVEt dattEr? se nærmere nedenfor, har den historiske dom i Maastricht-sagen fra 1998 klart fastsat, at vores hjemlige Højesteret kontrollerer, at medlemsforpligtelserne ikke strækkes for vidt. Sammenkædningen af forfatningsretten og EU-retten har mange tilgange og irgange, men to problemstillinger skal særligt fremhæves her, fordi de aktiverer spændingen mellem det politiske niveau, herunder Folketinget og vælgerne, og det juridiske niveau, herunder EU-domstolen og Højesteret. Den ene problemstilling er princippet om tildelte kompetencer. Artikel 5 i Traktaten om Den Europæiske Union lyder: ”1. Afgrænsningen af Unionens beføjelser er underlagt princippet om kompetencetildeling. … 2. I medfør af princippet om kompetencetildeling handler Unionen kun inden for rammerne af de beføjelser, som medlemsstaterne har tildelt den i traktaterne, med henblik på at opfylde de mål, der er fastsat heri. Beføjelser, der ikke er tildelt Unionen i traktaterne, forbliver hos medlemsstaterne”. Der er altså tale om en kompetencebegrænsning, som i forskellige formuleringer har været gældende siden EF’s oprettelse. EU-domstolen, der har eneret på tolkningen af EU-retten, kan ligesom de øvrige EU-institutioner kun handle inden for de traktatmæssige grænser, som er sat af de nationale regeringer og parlamenter (og undtagelsesvist vælgerne) gennem de enkelte tiltrædelseslove. Den anden problemstilling er princippet om lov og ret, som styrer dom- 16 – Maj 2011 stolens konkrete tolkninger. I samme traktats artikel 19 hedder det således: ”Den Europæiske Unions Domstol … sikrer overholdelsen af lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af traktaterne”. Den omhandler princippet om retskildernes afgrænsning ved domstolen. Denne bestemmelse har også eksisteret siden begyndelsen af det europæiske projekt. Den fastslår, at domstolen kan og skal anvende uskreven ret for at udfinde indholdet af EUretten, ikke bare lov (skreven ret). Lov OG ret er med andre ord ikke synonyme, men kumulative retskilder. Når dette forhold kombineres med de i artikel 5 nævnte ”mål-kompetencer”, foreligger der et klart hjemmelsmæssigt grundlag for den formålsbestemte traktattolkning, som er et af de væsentligste kendetegn ved EU-domstolens dynamiske virke. Og som har været tydeligt manifesteret i hvert fald siden 1970’ernes slutning. Man kunne også sige, at der i selve den begrænsede kompetencetildeling er indbygget
en vis potentiel kompetenceudvidelse netop gennem den udtrykkelige anerkendelse af ”målstyret” juridisk tænkning, målene er uadskilleligt en del af kompetencebeskrivelsen, hvilket kun er en af mange modsigelsesfyldte forhold inden for EU-retten. Hvad siger nu den danske Højesteret til alt dette? I den med rette berømte Maastricht-sag (UfR 1998.800H) fastslår Højesteret entydigt, at den selv i sidste instans har det fulde herredømme over EU-traktaternes gyldighed på dansk jord, hvis EU-domstolen med sikkerhed må siges at have overtrådt sine beføjelser ved at indfortolke en kompetence, som EU’s institutioner ikke har fået leveret i henhold til traktaterne. Det hedder i Højesterets bemærkninger punkt 9.6 på s. 871: ”… Ved tiltrædelsesloven er det anerkendt, at kompetencen til at prøve lovligheden og gyldigheden af EF-retsakter tilkommer EF-domstolen. Dette indebærer, at danske domstole ikke kan anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, uden at spørgsmålet om dens forenelighed med Traktaten har været prøvet af EF-domstolen, og at danske domstole i almindelighed kan lægge til grund, at EF-domstolens afgørelser herom ligger inden for suverænitetsafgivelsens grænser. Højesteret finder imidlertid, at det følger ”Som det ses er politik og jura tæt forbundne begreber, når det drejer sig om EUretten og dens fremtid, herunder spørgsmålet om hvorvidt det europæiske projekt skal udvikles eller afvikles – set med danske øjne.” af bestemthedskravet i grundlovens § 20, stk. 1, sammenholdt med danske domstoles adgang til at prøve loves grundlovsmæssighed, at domstolene ikke kan fratages adgangen til at prøve spørgsmål om, hvorvidt en EF-retsakt overskrider grænserne for den ved tiltrædelsesloven foretagne suverænitetsafgivelse. Danske domstole må derfor anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, hvis der skulle opstå den ekstraordinære situation, at det med den fornødne sikkerhed kan fastslås, at en EF-retsakt, der er opretholdt af EF-domstolen, bygger på en anvendelse af Traktaten, der ligger uden for suverænitetsafgivelsen ifølge tiltrædelsesloven. Tilsvarende gælder med hensyn til fællesskabsretlige regler og retsprincipper, som beror på EF-domstolens praksis”. EU-domstolen har med andre ord som helt afgørende udgangspunkt forrang i fortolkningen af EU-retten, men der er grænser, som er sat af selveste Grundloven. I form af en ultimativ stopklods. Men det antydes, at der vedrørende EU-rettens normalsituation gør sig nogle særlige forhold gældende. Det bragte citat, som leder frem til rettens konklusion, at EU-domstolens retsskabende virksomhed ikke er uforenelig med kriteriet ”i nærmere bestemt omfang” i § 20, kan derfor slet ikke forstås, uden kendskab til følgende ofte oversete citat, der også er en del af Højesterets ratio decidendi: ”… Det forhold, at den nærmere fastlæggelse af de beføjelser, der er indrømmet Fællesskabets institutioner, kan give anledning til tvivl, og at kompetencen til at afgøre sådanne fortolkningsspørgsmål er henlagt til EF-domstolen, kan ikke i sig selv anses for uforeneligt med bestemthedskravet i grundlovens § 20. At EF-domstolen ved fortolkning af Traktaten også lægger vægt på andre fortolkningsmomenter end bestemmelsernes ordlyd, herunder Traktatens formål, er ikke i strid med de forudsætninger, som er lagt til grund ved tiltrædelsesloven, og er heller ikke i sig selv uforeneligt med bestemthedskravet i grundlovens § 20, stk. 1. Det samme gælder om EF-domstolens retsskabende virksomhed inden for Traktatens rammer” (9.5, s. 871). Det er navnlig de to sidste sætninger, der er afgørende. Her blåstempler <strong>Stud</strong>. <strong>Jur</strong>. 2 – 17
Page 1 and 2: Stud.Jur. stud.Jur.’s store Fremt
Page 3 and 4: MWBe educated in Corporate Law and
Page 5: leder Fra nutid til fremtid skrevet
Page 8 and 9: At home abroad Sommerfuldmægtige s
Page 10 and 11: aktuelt IntErVIEW, marIa rØrBYE r
Page 12 and 13: aktuelt IntErVIEW, marIa rØrBYE r
Page 14 and 15: INTELLIGENTE MENNESKER KEDER SIG AL
Page 18 and 19: perspektiv HEnnInG KOCK - En rØVEt
Page 20 and 21: studieliv ÅrEts undErVIsEr Årets
Page 22 and 23: aktuelt GadEjurIstEn På gaden med
Page 24 and 25: aktuelt GadEjurIstEn jeg dog, at re
Page 26 and 27: studieliv LEtt CuLPa CuP lett Culpa
Page 28 and 29: eportaGe InstItut FOr mEnnEsKErEttI
Page 30 and 31: P perspektiv FrEmtIdsQuIZ 30 - Maj
Page 32 and 33: Billeder fra Jd's karrieredaG 2011
Page 34 and 35: VI TROR PÅ, AT STJERNER LYSER BEDS
Page 36 and 37: stud.Jur. anBefaler 36 - Maj 2011 0
Page 38 and 39: stud.Jur. anBefaler 38 - Maj 2011 0
Page 40 and 41: P perspektiv IntErVIEW mEd FrEmtIds
Page 42 and 43: perspektiv IntErVIEW mEd FrEmtIdsFO
Page 44 and 45: Læs mere om os på www.accura.dk V
Page 46 and 47: fakultetets sider fra sG til Gv Med
Page 48 and 49: fakultetets sider 48 - Maj 2011
Page 50 and 51: BLIV udfordret — DELTAG I Kammera
Page 52: P perspektiv juras FrEmtId - PÅ am
Page 55 and 56: 2090: Gud er død - Religion er nu
Page 57 and 58: ”Generelt betyder Jura for mig en
Page 59 and 60: studieliv dEBatIndLæG "Hvad fanden
Page 61 and 62: støttemedlemmer Eksklusive støtte
Page 63 and 64: jds bestyrelse 2011 Formand linnea

Stud.Jur. - Juridisk Diskussionsklub

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?