Stud.Jur. - Juridisk Diskussionsklub

”Generelt betyder Jura for mig en
retfærdighedsfølelse, men også
hvordan et land fungerer”
var okay, men der var ikke noget skub fra
nogen af dem. Det økonomiske tænkte
jeg ikke så meget over. Da jeg startede
var det ikke særlig let at få job, men da
jeg så sluttede, var det ret let. Da jeg gik
i gang med studiet, tænkte jeg mere på,
at jura var noget jeg gerne ville læse
frem for på økonomien. Selvom min mor
var lettere imod, at jeg startede, er hun
selvfølgelig meget stolt i dag, og hver
gang hun har et juridisk problem, synes
hun, at det er meget rart at have en datter,
der er jurist.”
Sibel Ajrulovska: Student
Start med at fortælle kort om dig selv:
”Jeg er 21 år gammel og går på tredje år.
Inden jeg begyndte her, gik jeg på Frederiksberg
Gymnasium”.
Største skuffelse so far?
”Faciliteterne er nok den allerstørste
skuffelse. Jeg synes, at det er vildt ærgerligt,
at vi ikke har en kæmpe skole
med en ordentlig kantine og masser af
plads til de studerende, computere der
virker osv. Det er under al kritik. Jeg har
intet imod, at studiet bliver flyttet ud til
de nye faciliteter på KUA, selvom jeg ikke
selv kommer til at opleve den tid som
studerende. Der er også rigtig mange
fag, som man ikke helt kan se, hvad man
skal bruge til, men det vidste jeg godt inden.
Et fag som retsfilosofi kan jeg ikke
rigtig se, hvad jeg personligt skal bruge
til, men det er et eller andet sted en god
baggrundsviden at have.”
Reaktioner fra omverdenen.
”Jeg bliver hele tiden spurgt, om det ikke
er hårdt, og det er det da også, men det er
ikke noget, man ikke kan klare. Det er ikke
umuligt for mennesket, man skal bare
have viljen. Jeg hører også snobrygtet,
hvilket passer, da der er nogle snobbede
typer herude. Folk der allerede tror, at
de er advokater og bedre end andre. Kan
man de mennesker, så kan man, ellers finder
man bare nogle andre.”
Jura:
Mærker du forskel ved at læse Jura
med det efternavn og de rødder, du nu
engang har?
”Ikke på jurastudiet. Vores eksamensopgaver
er jo nummeret, så på den måde er
det ligegyldigt, om du har et efternavn
på 30 bogstaver eller hedder Andersen.
Jeg synes heller ikke, at jeg har følt noget
til timerne, eller når folk hører, hvor
man kommer fra. Der vil dog nok altid
være en forskel på interesser og sådan
nogle ting. Jeg kunne for eksempel aldrig
drømme om at se Klovn, som resten
af befolkningen ellers sidder og synes er
fantastisk. Det har dog nok mere at gøre,
med de folk jeg er opvokset med frem for
min baggrund.”
Hvor stor en del af beslutningen er
baseret på økonomiske fordele og
forældres pres?
”Mine forældre har altid haft den tankegang,
at man enten skulle være læge,
ingeniør eller jurist, fordi der er god økonomi
og prestige i det. Personligt har jeg
da også tænkt, at det er fedt med gode
penge, så man kan forsørge sig selv og i
fremtiden sin familie, når man får sådan
en, men det har ikke været det afgørende
for mig. Hvis jeg vælger at arbejde for
det offentlige, kommer jeg jo ikke til at
tjene kassen. Som jeg også var inde på
før, er det først og fremmest interessen,
der er vigtig. Jeg føler heller ikke, at jeg
har noget pres hjemmefra. De har set,
hvor stresset det hele nogle gange bliver,
og mine forældre har også nogle gange
spurgt, om jeg var sikker på, at det var
dét, jeg ville læse, når det nu stressede
mig så meget omkring eksamenstiden.
Der siger jeg altid til dem, at jura
er lige præcis dét jeg gerne vil. Jeg har
dog nogle veninder som har et stort pres
hjemmefra, men det kan jeg jo ikke gøre
noget ved.”
Stud. Jur. 2 – 57