Af Hjertens lyst.pdf - Brønderslev Forfatterskole

– Nå, det er her, du gemmer dig hver sommer, mumlede Morten.
– Ja, det er så palæet.
– Hvorfor bliver I egentlig altid sendt herop? spurgte Troels.
– Jeg bliver, rettede David. – Frederik kom her også de første par år, men
så gjorde han et eller andet ved en killing … Min mor har ikke sendt ham
med op siden, han røg vist på spejdertur i stedet.
– Her er da meget hyggeligt, sagde Troels og satte sig i sofaen. – Hvad er
det? Han tog en pung, der lå ved siden af ham.
David stod helt stille et par sekunder, så hev han den ud af hånden på
Troels og smed den i papirkurven. – Bare noget af min farmors ragelse,
mumlede han hurtigt.
– Øh, David? sagde Morten, der sad og pillede ved fjernsynet.
– Hvad? sagde David og vendte sig om.
– Er det ikke meningen, at der skal sidde en del ledninger i et fjernsyn?
David stod og tænkte et øjeblik. – Årh, pis, vi snuppede et par ledninger
herfra, engang hunden havde gennemtygget vores.
Morten så anklagende på ham. – Vil det sige, at vi ikke har noget TV de
næste fem dage?!
– Det er så meget sagt, mumlede David. – Det kan bare ikke tændes …
– Og hvad skal vi så bruge et slukket fjernsyn til?
David trak på skuldrene. – Min farfar plejede at stille martinier på det…
men nu er det jo ikke specielt højt, så jeg blev fuld første gang som fireårig
… Min mor talte aldrig mere til ham …
– Styr lige barndomsminderne, okay? vrissede Morten. – Vi er midt i en
dyb krise her.
Troels lynede Mortens taske op, tog hans softgun frem og kastede den
over til ham. – Gå ud og pløk storken, og hold så kæft om det TV.
Et par dage forinden havde telefonen ringet hjemme hos Morten.
– Hallo, det er Morten.
– Hej, Morten, det er David. Nu skal du høre; min farmor er lige død …
– Hva’? Det’ jeg ked af.
– Ja, ja, afbrød David ham. – Men du ved, det der sommerhus, jeg altid er
oppe i? Det står tomt, og jeg tænkte på, om du ville med derop en uges tid?
Troels kommer også.
– Hvem ellers?
– Min bror kører os derop, men så skrider han igen.
– Tre 14-årige på en tur til den anden ende af Danmark uden voksent
182
opsyn? Mine forældre flipper skråt, mand. Hvornår kan vi tage af sted?
David lå i sin seng og prøvede på at sove. Morten havde ladet sin discman
spille så højt, at man svagt kunne høre det gennem de tynde vægge.
I saw that pregnant girl today
She didn’t know that it was dead inside
even though it was alive
Some of us are really born to die
Marilyn Manson.
Nogle gange skræmte Morten ham.
Han hørte en dør blive åbnet, men tog sig ikke af det.
Fodtrin. Okay, fodtrinene tog han sig af, men han blev hurtig enig med sig
selv om, at det nok bare var Troels, der var kommet op nede fra hytten og
skulle et eller andet.
Fodtrinene stoppede uden for døren. David begyndte at blive nervøs.
Manson hjalp hellere ikke ligefrem på det. Han greb ud efter sin taske.
Havde han ikke noget at forsvare sig med? Et par bøger, tøj, sin egen discman,
toiletting … en elektrisk tandbørste! Nej, det var for åndssvagt.
Fodtrinene var heldigvis også fortsat videre. Hvor var det generelt tåbeligt
at blive så bange for …
Han hørte en flænsende lyd, og en dør der blev åbnet.
– Hva’ fanden?
Det var Mortens stemme.
David åbnede døren, kiggede ud, men fik hurtigt trukket hovedet til sig
igen. En fyr med elefanthue var på vej ind ad døren til Mortens værelse.
Tapetet ved siden af døren havde store flænger.
– Jeg advarer dig! skreg Morten inde fra det andet værelse.
David så sig hurtigt om i sit værelse. Der var et vindue over sengen.
Skulle han bare efterlade de andre hos den fremmede? Han håbede at en
anden lille stemme ville hviske ham i øret: ”Ja, for satan, fuck dem.” Den
kom ikke. Han gik ned fra sengen, tog mod til sig og åbnede døren. Han trak
hurtigt hånden til sig da en lille, gul kugle ramte ham med fuld kraft.
– For satan!
Morten kom løbende. – Undskyld. Han havde sin softgun i hånden.
David så overrasket på ham. – Jog du ham væk med den der?
– Ja, ja, et par kugler i skridtet og et par stykker i fjæset, så gad han ikke
183