Letbane fra Hørning til Skanderborg - Midttrafik

Skanderborg Kommune 

Letbane fra Hørning til Skanderborg 

Fase 1-rapport 

Indholdsfortegnelse 

1 Resume 2 

2 Indledning 2 

3 Strækningsgennemgang 3 

4 Beskrivelse af tracé 4 

4.1 Generelt 4 

4.2 Hørning by (st. 1.000-3.500) 5 

4.3 Hørning til Stilling (st. 3.500-6.000) 6 

4.4 Stilling by (st. 6.000-7.000) 7 

4.5 Stilling til Skanderborg (st. 7.000-9.500) 9 

4.6 Skanderborg by, frem til Mindet (9.500-11.400) 9 

4.7 Skanderborg by - letbanen i samspil med jernbanen 11 

4.8 Skanderborg by, fra Mindet til endestation mellem 

Møllegade og Vestergade (st. 11.400 - st. 12.000) 12 

5 Skanderborg by. Fravalgte alternativer 13 

5.1 Endestation ved Banegården (A) 13 

5.2 Skanderborg midtby langs Banegårdsvej (B-E) 13 

5.3 Skanderborg midtby langs 

Vroldvej/Møllegade/Adelgade (F) 14 

6 Passagergrundlag 15 

6.1 Analysemetode 15 

6.2 Dækning af beboere 16 

6.3 Dækning af arbejdspladser 19 

6.4 Betjening i Skanderborg - passagergrundlag og 

pendling 22 

7 Miljø 27 

8 Anlægsoverslag 27 

Bilag 

Bilag 1: Strækningsgennemgang, november 2009 

Tegninger 

Tegningsfortegnelse 

Tegninger jf. tegningsfortegnelse 

http://projects.cowiportal.com/ps/A007015/Documents/3 Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_Endelig.DOCX 

COWI A/S 

Jens Chr. Skous Vej 9 

DK-8000 Århus C 

Telefon 87 39 66 00 

Telefax 87 39 66 60 

www.cowi.dk 

Udgivelsesdato 05.07. 2010 

Udarbejdet MAMO, CRHO 

Kontrolleret HRG 

Godkendt MOSF


1 Resume 


. 

2 / 28 

I denne rapport belyses muligheden for etablering af en letbane fra kommunegrænsen 

i Hørning til Skanderborg midtby, som en forlængelse af den fremtidige 

letbane i Århus. Letbanens tracé fastlægges med særlig opmærksomhed på 

letbanens forløb gennem de 3 byer Hørning, Stilling og Skanderborg, hvor 

nødvendige etableringer eller udbygning af kryds, vejomlægninger og øvrige 

konsekvenser for trafikken beskrives. 

Letbanens trace er valgt under hensyntagen til fremtidige infrastrukturprojekter 

såsom udvidelse af rute 170 øst for Skanderborg fra 2 til 4 spor, ny omfartsvej 

vest for Hørning og nyt kryds på Ladegårdsbakken nær Edelsborgvej i Skanderborg. 

Passagergrundlaget er vurderet, og der er regnet et anlægsoverslag. 

Rapporten tager udgangspunkt i den tekniske rapport "Prioritering af letbanens 

etape 2", juli 2009 samt det tekniske notat "Screening af linjeføringen Århus C 

- Skanderborg", marts 2008, begge udarbejdet af COWI. 

2 Indledning 

Det er princip-besluttet at etablere en letbane i Østjylland med det formål at 

forbedre den kollektive trafik mellem en række af de østjyske bysamfund. Projektet 

omfatter en række mulige etaper, hvoraf etape 1 allerede er under projektering. 

Denne etape omfatter en sammenbinding af Århusområdets to nuværende 

nærbaner, Odderbanen og Grenaabanen samt udbygning af et letbanespor, 

som strækker sig fra Grenaabanen ved Nørreport via Skejby og gennem det nye 

byudviklingsområde i Lisbjerg. Etape 1 er planlagt at skulle indvies i 2015. 

Sideløbende med planlægningen af etape 1 arbejdes med planlægningen af udbygningsetaper 

i det østjyske letbanesystem. Der er udpeget 11 udbygningsetaper, 

hvoraf 5 etaper etableres inden for Århus Kommune, mens etaperne til 

Skanderborg, Galten, Silkeborg, Hinnerup, Hadsten og Randers etableres i de 

omkringliggende kommuner. 

I denne forbindelse ønsker Skanderborg Kommune mulighederne for placering 

af et letbanetracé til Skanderborg nærmere belyst. Nærværende rapport beskriver 

den foreslåede tracé fra kommunegrænsen mod Århus, gennem Hørning og 

Stilling og frem til Skanderborg midtby. Rapporten indeholder tillige undersøgelser 

af passagergrundlag og anlægsøkonomi for den foreslåede linjeføring. 

Projektgruppen, bestående af repræsentanter fra Skanderborg Kommune, Letbanesekretariatet 

og COWI, har på en række møder bearbejdet tracéen og placering 

af standsningssteder. Den fremlagte løsning er den projektgruppen, ud 

fra et overordnet helhedssynspunkt, har fundet optimal.


Oversigtskort med markering af letbanens trace 

3 Strækningsgennemgang 


. 

3 / 28 

Strækningen blev gennemgået med repræsentanter fra Skanderborg Kommune 

og COWI i november 2009. Under gennemgangen blev placeringer af tracéet 

vurderet sammen med mulige standningssteder og konsekvenser for den øvrige 

trafik. Strækningsgennemgangen dannede herefter grundlag for en optegning af 

tracéet. Resultatet af strækningsgennemgangen er vedlagt som bilag 1.


4 Beskrivelse af tracé 

4.1 Generelt 

• Letbanen er dobbeltsporet, medmindre andet er nævnt. 


. 

4 / 28 

• Letbanen er stationeret fra øst mod vest, startende med st. 1.000 ved kommunegrænsen 

mellem Skanderborg og Århus. 

• Standsningssteder er nummeret fra øst mod vest, startende med nr. 51 i 

Hørning øst. 

• Eksisterende busstoppesteder er som udgangspunkt beholdt. Enkelte busstoppesteder 

kan ikke umiddelbart beholdes uden større indgreb og er derfor 

udeladt. Det må nærmere vurderes om disse kan undværes når letbanen 

etableres. Fremtidigt samspil mellem bus- og letbanetrafik er ikke nærmere 

vurderet. 

• Signalerne ved signalregulerede rundkørsler anvendes kun under letbanetogets 

passage - i alle andre perioder fungerer rundkørslerne som traditionelle 

rundkørsler uden signalregulering. 

• Alle perroner er 4 m brede og 80 m lange, medmindre andet er nævnt. Hertil 

rampe i den ene eller begge ender. 

• Der er forudsat cykelsti og fortov i begge vejsider gennem alle byer. 

• Længdeprofiler er, bortset fra enkelte steder, ikke nærmere behandlet da 

stigning og fald for letbanetracéet er vurderet som ukritisk. 

• For de enkelte delstrækningers tværprofiler henvises til tegningerne. 

• Letbanen forløber typisk i eget trace mellem byer, og er midterliggende 

gennem byer. Ved midterliggende forstås et tværprofil, hvor en enkelt- eller 

dobbeltsporet letbane forløber med kørebaner for almindelig trafik på 

begge sider. 

• Visse steder overvejes at begrænse vejadgang til f.eks. ejendomme til "højre 

ind/højre ud" - med det forstås, at venstresving til og fra ejendommen 

ikke kan lade sig gøre, da det kræver en krydsning af en midterliggende 

letbane. Bl.a. Trafikstyrelsen afgør i de enkelte tilfælde, hvorvidt højre 

ind/højre ud er nødvendigt.


4.2 Hørning by (st. 1.000-3.500) 


. 

5 / 28 

Tracéet er midtliggende gennem hele Hørning by, med vejudvidelser mod syd, 

således at matrikler mod nord stort set ikke berøres. Der vil kun være mulighed 

for at krydse letbanesporet i signalregulerede kryds og -rundkørsler. 

Tracéet starter ved kommunegrænsen mellem Skanderborg og Århus, ved Århus 

Å, svarende til station 1.000 på tegningsmaterialet. Letbanen forventes at 

ligge nord for rute 170 på Århussiden og føres ind som midtliggende tracé ved 

krydset ved Volden (st. 1.150). 

Ved passagen af Århus Å (st. 1.000) skal der etableres en bro eller en dæmning. 

Krydset ved Volden signalreguleres af hensyn til letbanen, og signalreguleringen 

må forventes samtidigt at kunne afhjælpe de myldretidsproblemer, der er i 

dag med privatbiltrafik mellem Volden og rute 170. I krydset er der mulighed 

for etablering af et standsningssted (51) for letbanen. 

Krydset ved Volden udbygges til et firbenet kryds og skaber forbindelse til Nydamsvej. 

Samtidigt lukkes adgangen til Nydamsvej via Petersmindesvej (st. 

1.850) med den gevinst, at tung trafik mellem industriområdet omkring Nydamsvej 

og til/fra Århus flyttes længere ud af Hørning. Ved samtidigt at åbne 

for adgang til Nydamsvej via et nyt fjerde ben i rundkørslen ved Vester Alle (st. 

2.200) sikres en bedre adgang til industrikvarteret. 

Krydset ved Højgårdsvej (st. 1.650) signalreguleres, og der skabes mulighed for 

standsningssted (52). 

Adgangen til og fra Hørning Kro (st. 2.450) sker som højre ind/højre ud. Trafik 

til/fra kroen kan benytte vendemulighederne i de to nærliggende rundkørsler. 

I krydset ved Nørre Allé og Stationsvej (st. 2.550) etableres en signalreguleret 

rundkørsel, og et standsningssted placeres umiddelbart vest for rundkørslen. 

Den eksisterende stibro (st. 2.650) kan ikke blive stående, da det nye vejprofil 

ved perronen ikke efterlader plads til de brosøjler, der anvendes i dag. Stibroen 

og cykelskuret ved stibroens nordside skal omplaceres. 

Skolevej (st. 2.600), p-pladsen ved Alleen (st. 2.700), Toftegårdsvej (st. 2.750) 

og Parketten (st. 2.820) får højre ind/højre ud. Fra alle steder er der kort afstand 

til en rundkørsel, hvor der kan vendes. 

I krydset ved Hasselvej og Bakkedraget (st. 3.000) etableres en signalreguleret 

rundkørsel. Alternativt kan et signalreguleret kryds etableres, men rundkørslen 

giver vendemulighed for højre ind/højre ud-adgangene nævnt ovenfor. 

Ved Agerskovvej og Lethsmindevej (st. 3.500) signalreguleres det eksisterende 

kryds. I dette kryds føres letbanen fra at være midtliggende til at ligge i eget 

tracé syd for rute 170. 

Rundkørsler/kryds/standsningssteder - opsummering



. 

6 / 28 

• Kryds ved Volden (st. 1.150): Signalreguleres, udbygges til 4 ben. Standsningssted 

for letbane. Standsningssted (51). 

• Kryds ved Højgårdsvej (st. 1.650): Signalreguleres. Standsningssted (52). 

• Rundkørsel ved Vester Alle (st. 2.200) signalreguleres. 

• I krydset ved Nørre Allé og Stationsvej (st. 2.550) etableres en signalreguleret 

rundkørsel. Standsningssted (53). 

• I krydset ved Hasselvej og Bakkedraget (st. 3.000) etableres en signalreguleret 

rundkørsel. 

• Kryds ved Agerskovvej og Lethsmindevej (st. 3.500) signalreguleres. 

Standsningssted (54). 

Ejendomme der må erhverves 

• St. 1.050. 1 privat parcel (nord for rute 170) 

• St. 1.100. 1-2 private parceller (syd for rute 170) 

• St. 2.600. Cykelparkering (nord for rute 170). 

4.3 Hørning til Stilling (st. 3.500-6.000) 

Mellem Hørning og Stilling forløber letbanen syd for rute 170. Letbanen passerer 

jernbane-hovedsporet mellem Skanderborg og Århus, hvilket skal ske ude af 

niveau. Hovedsporet er forudsat som værende en binding, der ikke kan sideflyttes 

eller hæves/sænkes. Letbanen passerer under hovedsporet. Det er forudsat at 

letbanen kan elektrificeres og at konstruktionshøjden af broen er 1 meter. 

Letbanen skal tænkes sammen med en fremtidig omfartsvej, der forbinder Niels 

Bohrs Vej nord for rute 170 med Herredsvejen syd for rute 170. Af hensyn til 

både trafikken på omfartsvejen og letbanen skal denne krydsning ske niveaufrit, 

og de to projekter må ikke være afhængige af hinanden. COWI har i samarbejde 

med Skanderborg Kommune skitseret en fremtidig omfartsvej for at kunne 

placere letbanen i forhold til omfartsvejen. Omfartsvejen passerer over hovedsporet 

og letbanen, hvor der er forudsat et elektrificeret fritrumsprofil for hovedsporet 

og letbanen med en brokonstruktionshøjde på 1 meter. 

Ved en fremtidig omfartsvej afbrydes rute 170 mellem den eksisterende bro 

over hovedsporet og krydset ved Agerskovvej og Lethsmindevej (st. 3.500), og 

den eksisterende rute 170 mod vest kobles til den nye omfartsvej ved et signalreguleret 

T-kryds (alternativt en rundkørsel). Omfartsvejen ligger i niveau med 

den eksisterende rute 170 ved dette T-kryds. 

Løsningen er vist på 72067A-25. Letbanen følger i vid udstrækning terrænet, 

med relativt små påfyldninger og afgravninger. Der anvendes en gradient på 50 

promille fra krydset ved Agerskovvej og Lethsmindevej mod vest, hvilket svarer 

til terrænets hældning. Øvrige gradienter er under 35 promille. Letbanen 

passerer forbi et engområde og over et vandløb. Engområdet berøres perifert,


og letbanen forudsættes at passere over vandløbet ved etablering af en faunapassage. 

Herredsvejens tilslutning til rute 170 afbrydes (st. 4.650), uafhængigt af om 

omfartsvejen anlægges eller ej. 

4.4 Stilling by (st. 6.000-7.000) 


. 

7 / 28 

Århusvej (rute 170) gennem Stilling by er relativt smal, med en række udkørsler 

fra private parceller direkte ud til hovedgaden. En dobbeltsporet letbane 

igennem Stilling by vil medføre massive ekspropriationer, hvorfor det er valgt 

at foreslå letbanen enkeltsporet på en ca. 900 m lang strækning gennem størstedelen 

af Stilling by. En række større tilslutninger til Århusvej vil få ændret adgangen 

til højre ind/højre ud, mens det forventes, at kørsel til og fra almindelige 

private beboelser kan accepteres at krydse letbanesporet. Alle parkeringer langs 

hovedgaden fjernes. 

Krydset ved Bjertrupvej og Stilling Byvej signalreguleres (st. 6.050). Indtil 

krydset er letbanen placeret syd for rute 170 og føres i krydset ind i et midterlagt 

tracé. Alternativt kan der etableres en signalreguleret rundkørsel, hvilket vil 

give en vendemulighed i forbindelse med trafik, der er nødsaget til at anvende 

højre ind/højre ud gennem Stilling by. En rundkørsel vil dog give et stort indgreb 

i tre parcellers haver. 

Letbanen går fra at være dobbeltsporet til at være enkeltsporet, når den er midtliggende. 

Umiddelbart før krydset (st. 6.000) kan placeres et standsningssted 

(55), hvilket sammen med letbanen vil lægge beslag på det meste af det grønne 

areal nord for rækkehusene. Rækkehusene har dog gavle uden vinduer eller døre. 

Stationsvej (st. 6.450), Stadionvej og Hotelvej (st. 6.600) samt en række mindre 

erhverv gennem Stilling by får højre ind/højre ud. 

Det forudsættes uholdbart at have en højre ind/højre ud ved det signalregulerede 

kryds ved Lynghøjvej. For at kunne beholde venstresvingsbanen og samtidig 

have plads til letbanen i krydset ved Lynghøjvej (st. 6.800), er det nødvendigt 

at erhverve en ejendom syd for Århusvej. 

Som alternativ hertil kan det overvejes, om en højre ind/højre ud ved Lynghøjvej 

kan accepteres, hvis der samtidigt skabes adgang fra Århusvej til Lynghøjvej, 

som vist på følgende figur. Dette vil dog sandsynligvis nødvendiggøre erhvervelse 

af en anden ejendom.


Skitsering af mulig adgang fra Århusvej til Lynghøjvej, hvis Lynghøjvej skal 

have højre ind/højre ud. 


. 

8 / 28 

Ved det signalregulerede kryds ved Gramvej (st. 6.950) udvides letbanen fra et 

til to spor, stadig midtliggende. Der placeres et standsningssted (56) umiddelbart 

vest for krydset. Alternativt kan der etableres en signalreguleret rundkørsel, 

ud fra samme argumentation som for en eventuel rundkørsel ved Bjertrupvej 

(st. 6.050). 

Rundkørsler/kryds/standsningssteder - opsummering 

• Kryds ved Bjertrupvej og Stilling Byvej (st. 6.050): Signalreguleres. 

Standsningssted (55) 

• Eventuelt signalreguleret rundkørsel ved Bjertrupvej og Stilling Byvej (st. 

6.050) og ved Gramvej (st. 6.950). Standsningssted (56). 

Ejendomme der må erhverves 

• St. 6.800. 1 privat parcel (syd for rute 170)


4.5 Stilling til Skanderborg (st. 7.000-9.500) 


. 

9 / 28 

Letbanen skifter fra midtliggende til at ligge syd for rute 170 ved at krydse den 

sydlige vejbane ved st. 7.150. Ved krydsningen af vejbanen skal biltrafik på vej 

ind i Stilling holdes tilbage, når letbanen passerer, hvorfor der skal placeres et 

signal for biltrafikken. Letbanen forløber herefter i eget tracé syd for rute 170 

frem til Skanderborg, hvor den igen bliver midtliggende ved st. 9.550 i krydset 

ved Højvangen. 

Der er ved placeringen af letbanen taget højde for en fremtidig udvidelse af rute 

170 fra 2 til 4 spor, startende ved T-krydset mellem rute 511 og 170 frem til, 

hvor rute 170 i dag bliver 4-sporet (st. 9.300). Samtidig er T-krydset mellem 

rute 511 og 170 vendt, således at krydsets udformning tilgodeser de primære 

trafikstrømme. Den nævnte ændring af T-krydset er hensigtsmæssig, men ikke 

nødvendig for etablering af letbanen. 

Enkelte steder (st. 7.550, st. 8.200, st. 8.450 og st. 8.500) passerer letbanen indkørsler 

til private ejendomme, der forventes at kunne forblive under forudsætning 

af svag trafik. Alternativt kan der skabes adgang fra syd, eller enkelte 

ejendomme kan dele adgangsvej. 

Ved det signalregulerede kryds ved Virringvej (st. 7.700) kan anlægges et 

standsningssted (57), der primært kan betjene Gram og kommende udbygninger 

af området. 

Ved det signalregulerede kryds ved Frueringvej og Sverigesvej (st. 8.700) kan 

anlægges et standsningssted (58). 

Mellem krydset ved Frueringvej (st. 8.700) og krydset ved Højvangen (st. 

9.500) forløber letbanen i et område, der er bevokset med høje træer. Disse må i 

vid udstrækning ryddes. 

Kryds/standsningssteder - opsummering 

• St. 7.700. Standsningssted (57) 

• St. 8.700. Standsningssted (58). 

4.6 Skanderborg by, frem til Mindet (9.500-11.400) 

I det signalregulerede kryds ved Højvangen (st. 9.500) føres letbanen ind i en 

midtliggende tracé. Der placeres et standsningssted med midtliggende perron 

(59) i forbindelse med krydset, og fra perronens vestlige ende kan der skabes 

forbindelse til den underliggende stitunnel (under Ladegårdsbakken ved st. 

9.700), ved hjælp af en trappe og eventuelt elevator. 

Det eksisterende vejprofil for Ladegårdsbakken er herfra generelt bredt med en 

relativt bred midterrabat, hvilket kan udnyttes til at placere letbanen midt i vejprofilet 

frem til Nørregade. Der er et meget begrænset antal ejendomme, alle 

beliggende efter Oddervej (st. 10.400), der har adgang fra Ladegårdsbakken, og 

disse forudsættes at få deres adgang begrænset til højre ud/højre ind.



. 

10 / 28 

Ved st. 9.550 er der planlagt et nyt 4-benet signalreguleret kryds, der tilslutter 

en ny vej, som føres vinkelret frem til og forbi Ladegårdsbakken. Krydset forventes 

etableret før letbanen, hvorfor det bør overvejes udformet således, at letbanen 

kan etableres med minimal ombygning af krydset. Det nye kryds gør det 

muligt at lukke for adgang til Thomas Helsteds Vej og Edelsborgvej (st. 

10.100), da begge disse veje tilsluttes den nye vej fra det nye kryds, se følgende 

figur. I nærværende rapport er det forudsat, at krydset er etableret før letbanens 

etablering. 

Nyt kryds v. st. 9.550, der er forudsat etableret før letbanens etablering. 

Efter krydset ved Oddervej (st. 10.400) fastholdes de eksisterende nordlige kørebaner, 

så der ikke foretages indgreb i den stejle skråning mod nord. For at 

kunne beholde alle svingbaner i krydset ved Oddervej, må der foretages en udvidelse 

af krydset mod syd. Øst for Oddervej vil opretholdelsen af alle eksisterende 

svingbaner betyde, at det er nødvendigt at benytte en mindre del af nogle 

arealer hørende til nogle private ejendomme. 

Ved det signalregulerede T-kryds (st. 10.750), hvor Nørregade tilsluttes til Ladegårdsbakken, 

drejer letbanen mod syd og forløber herefter i den østlige side 

af Nørregade som enkeltsporet letbane, idet en dobbeltsporet letbane vil kræve 

enten en ensretning af Nørregade eller anvendelse af delt tracé (biler i letbanesporet), 

hvilket anses for uacceptabelt. Nørregades tilslutning til Ladegårdsbakken 

vil blive ændret, og der placeres et standsningssted (60) i forbindelse med 

krydset. Der er her mulighed for at skabe en forbindelse mellem jernbanen og 

letbanen, hvilket beskrives nærmere i afsnit 4.7.



. 

11 / 28 

Rækken af private ejendomme beliggende langs søsiden af Nørregade har direkte 

adgang fra Nørregade. Disse ejendomme må eventuelt trafikbetjenes som 

højre ind/højre ud. Den vestlige side af Nørregade benyttes i dag til parkering, 

hvilket der ikke vil være mulighed for ved en etablering af letbanen. Der er 

imidlertid ganske få ejendomme, som ikke har mulighed for anden parkering, 

hvorfor det antages, at disse parkeringer kan erstattes andetsteds. Der kan evt. 

etableres parkeringer i Nørregades vestside omkring st. 11.200 for de få ejendomme, 

som ikke kan parkere på egen matrikel. 

Ved Mindet placeres letbanens standsningssted (61). For at opnå en tilstrækkelig 

fleksibilitet i letbanens drift bliver den enkeltsporede strækning langs Nørregade 

dobbeltsporet lokalt ved perronen, således at to tog kan passere hinanden. 

Pladshensyn medfører, at den midtliggende perrons bredde reduceres til 3 

meter. For at kunne anvende det vestlige perronspor, skal letbanen krydse over 

den østlige kørebane i Nørregade. Der etableres en signalregulering, som stopper 

trafikken i den østlige kørebane, når letbanen passerer. 

4.7 Skanderborg by - letbanen i samspil med jernbanen 

Det er væsentligt at passagerer nemt og hurtigt kan skifte mellem jernbane og 

letbane. Med placering af letbanens nærmeste standsningssted (60) til jernbanen 

ved krydset Ladegårdsbakken/Nørregade er dette ikke umiddelbart opfyldt. 

Der er dog mulighed for at skabe en glimrende udveksling af passagerer ved 

etablering en ny stiforbindelse som beskrevet herefter. 

Skanderborg Station betjener primært tog, der er væsentligt kortere end perronen, 

og disse standser typisk i den vestlige ende af perronen. Ved at flytte jernbanetogenes 

standsning til den østlige ende og samtidig etablere en ny stiforbindelse, 

svarende til den eksisterende fodgængertunnel i vestenden, kan der 

skabes en særdeles god sammenhæng mellem jernbane og letbane. Stiforbindelsen 

består af en stitunnel der starter under den eksisterende ø-perron på stationen 

og forløber mod syd under hovedsporene og parkeringsarealet. Hvor 

tunnelen ”bryder” ud af skråningen ned mod Ladegårdsbakken fortsættes på en 

lukket fodgængerbro over Ladegårdsbakken og ender via en trappe og elevator 

ved letbanens standsningssted (60). Forbindelsen vil være mindre end cirka 100 

meter lang og højdeforholdene i området medfører at den nødvendige frihøjde 

for køretøjer på Ladegårdsbakken kan opnås. 

Alternativt kan en billigere og ikke helt så højklasset løsning overvejes etableres. 

Denne løsning kan blot bestå af en fodgængertunnel der forbinder Øperronen 

med den sydlige perron. Fra den sydlige perron kan man af en stiforbindelse 

i terræn gå mod syd til skråningskanten hvorefter man med en trappe 

fortsætter til vejniveau og herfra benytter fodgængerovergangene for at komme 

til letbane-standsningsstedet. Der vil tillige skulle etableres elevator til gangbesværede.



. 

12 / 28 

Flyttes jernbanetogets primære standsningssted cirka 250 meter mod øst, som 

foreslået, vil dette skabe helt nye muligheder i området ved Skanderborg Station. 

Adgang for biltrafik kan overvejes at ske via det 4-benede kryds ved Oddervej 

hvilket vil skabe mulighed for at løse de trafikale problemer ved krydset 

Jernbanevej/Låsbyvej. Udveksling mellem bus og jernbane/letbane kan optimeres 

ved ny placering af busterminalen længere mod øst. De eksisterende stationsbygninger 

er lette bygninger og vil forholdsvist billigt kunne erstattes andetsteds 

ligesom nye byggefelter samt påtænkte stiforbindelser på tværs af jernbanen 

kan indarbejdes. De nævnte muligheder er ikke direkte udløst af letbanen 

selvom en flytning af busterminalen er ønskelig. 

4.8 Skanderborg by, fra Mindet til endestation mellem 

Møllegade og Vestergade (st. 11.400 - st. 12.000) 

Fra standsningssted 61 kan letbanen igen samles til en enkeltsporet bane, der 

forløber langs søsiden af Adelgade frem til Møllegade/Ole Lund Kirkegaards 

Stræde (st. 11.750), hvor den føres over til den modsatte vejside. Dette nødvendiggør 

en signalregulering af krydset, der aktiveres når letbanetoget passerer. 

Herfra forløber letbanen frem til st. 11.950, hvor der placeres et standsningssted 

(62). Før standsningsstedet etableres et vigespor med en effektiv længde på 80 

meter, der tillader passage af to letbanetog, hvilket er ønskeligt af hensyn til en 

fleksibel drift af letbanen. 

I normalsituationen vil letbanetoget skulle holde ved endeperronen i få minutter, 

hvilket naturligvis kan give en kortvarig gene for fodgængertrafikken, der 

skal give plads til på- og afstigning af passagerer. 

Adelgade har brede gågadelignende fortovsarealer, som detailforretninger bruger 

til placering af varer og udstyr. Disse arealer anvendes til at placere letbanen, 

således at vej- og cykelstiforløb for Adelgade er uændret mellem Mindet 

og Møllegade/Ole Lund Kirkegaards Stræde, mens vejforløbet herefter flyttes 

lidt mod øst. De parkeringspladser, der ligger forskudt langs Adelgade, kan i 

vid udstrækning bevares og forudsættes nødvendige for varekørsel til forretningerne 

langs Adelgade. 

En enkeltsporet strækning langs Adelgade vil, specielt når strækningen langs 

Nørregade ligeledes nødvendigvis må være enkeltsporet, gøre letbanen mere 

sårbar over for uregelmæssigheder. Et fremtidigt indkøbscenter tænkes placeret 

nær standsningssted 62, hvilket kan tale for at føre letbanen frem hertil. Samtidig 

vil indkøbscenteret også skabe yderligere biltrafik hvilket i uheldige tilfælde 

kan påvirke letbanens regularitet. Butikscenteret vejbetjenes dog fra Vestergade 

og Sygehusvej.


5 Skanderborg by. Fravalgte alternativer 


. 

13 / 28 

Der er undersøgt andre mulige letbanetracéer mod Skanderborg centrum end 

tracéet via Nørregade og Adelgade. De undersøgte alternativer er blevet valgt 

fra, da de enten vil afstedkomme voldsomme indgreb i en række ejendomme, 

give anledning til væsentlige ulemper for biltrafikken eller være operativt uhensigtsmæssige 

for letbanen. De undersøgte alternativer er beskrevet i det følgende, 

hvor der på figurerne er markeret standsningssteder (rød prik) med en radius 

på 400 m for at angive umiddelbar dækning for standsningsstedet. 

5.1 Endestation ved Banegården (A) 

Et alternativ er at føre letbanen frem til Skanderborg Station. Det vil i den forbindelse 

være en mulighed at optimere busholdepladserne, så man opnår en 

samlet løsning der bedre tilgodeser bustrafikken. Denne løsning er et reelt alternativ, 

men giver ikke mulighed for at betjene Skanderborg midtby. 

5.2 Skanderborg midtby langs Banegårdsvej (B-E) 

A: Endestation v. 

Skanderborg. 

Dobbeltsporet 

overalt. 

Diverse muligheder for at nå Skanderborg midtby ved at føre letbanen langs 

Banegårdsvej har været undersøgt. Flere muligheder har været i spil og beskrives 

i det følgende som løsning B, C, D og E. Anvendelse af den smalle Banegårdsvej 

til letbane vil nødvendiggøre enten en ensretning af biltrafikken eller 

en accept af, at der køres med delt tracé (biler i letbanesporet). Konklusionen på 

undersøgelserne er, at et delt tracé ikke vil kunne give en acceptabel afvikling 

for både bil- og letbanetrafik. En ensretning af Banegårdsvej for biltrafik kan 

heller ikke accepteres, hvorfor anvendelse af Banegårdsvej til letbanen ikke er 

mulig. En forlængelse af en enkeltsporet letbane frem til politistationen, løsning 

E, har vist sig meget vanskelig at gennemføre på grund af et for smalt vejprofil 

mellem facaderne. 

B: Enkeltsporet løkke 

med stop ved 

Mindet. Skarp kurve 

ved Mindet.



. 

14 / 28 

C: Som B, men uden 

kurve. Togfører skal 

skifte til andet førerhus 

med passagerer 

ombord. Indgreb i 

Nørregade/Adelgade. 

D: Som C, men med 

2 perroner ved Mindet 

(en for hver retning) 

samt endestation 

mellem Møllegade 

og Vestergade. 

Krydsningsmulighed 

for 2 tog ved endestation. 

E: Som D, forlænget 

frem til politistationen. 

5.3 Skanderborg midtby langs Vroldvej/Møllegade/Adelgade 

(F) 

Et alternativ langs Møllegade mod centrum og retur langs Adelgade og Banegårdsvej 

eller Nørregade er overvejet. Møllegade er imidlertid meget smal, med 

etageejendomme langs begge vejsider, hvorfor løsningen ikke findes realistisk 

på grund af manglende plads og mangel på realistiske muligheder for erhvervelse 

af yderligere arealer. 

En forbindelse til et kommende industriområde vest for Vrold er ligeledes vurderet 

og valgt fra.


6 Passagergrundlag 


. 

15 / 28 

I marts 2008 blev der udarbejdet et arbejdsnotat om dækningen af boliger og 

arbejdspladser i Århus og Skanderborg Kommuner af et letbanetracé mellem 

Århus og Skanderborg. Arbejdsnotatet var en del af en række forundersøgelser 

og screeninger for udbygningsetaperne i letbanesamarbejdet. 

Skanderborg Kommune har sideløbende med arbejdet med udbygningsetaperne 

i letbanesamarbejdet arbejdet videre med linjeføringen i Skanderborg Kommune. 

Som den del af dette arbejde ønsker Skanderborg Kommune at få opdateret 

de beregninger af dækningen af boliger og arbejdspladser i Skanderborg Kommune, 

som blev foretaget i 2008. 

Som grundlag for disse beregninger foreligger nu et skitseprojekt for linjeføringen 

med 12 standsningssteder - 2 af disse standsningssteder ligger på en forlængelse 

af letbanetracéet fra stationen i Skanderborg til et standsningssted ved 

Mindet og et standsningssted mellem Møllegade og Vestergade. 

De nye dækningsberegninger er beregnet ud fra standsningsstedernes placering 

i dette hovedalternativ og kan give svar på følgende spørgsmål: 

• Hvor stor en del af borgerne og arbejdspladserne i Skanderborg Kommune 

vil være dækket af et letbanetracé til Skanderborg og hermed 

have direkte adgang til et højklasset letbanenet? 

• Hvor stort et kundepotentiale ligger der i at forlænge letbanen i Skanderborg 

fra stationen og ned til Mindet og evt. yderligere til mellem 

Møllegade og Vestergade? 

6.1 Analysemetode 

Kortlægningen af letbanetracéets dækning af boliger og arbejdspladser i Skanderborg 

Kommune tager udgangspunkt i adressebaserede data fra CPR-registret 

og CVR-registret, der blev udleveret af Skanderborg Kommune i 2008. 

Dataene oplyser om antallet af ansatte og antallet af beboere på en given adresse. 

Med data på adresseniveau er det muligt at foretage en ret præcis kortlægning 

af dækningen af beboere og ansatte i letbanenettet. 

De anvendte data har dog visse fejlkilder, der omhandler fejladressering af arbejdsplads 

og bopæl. 

Der vil være en aftagende villighed til at gå eller cykle til letbanen afhængig af 

afstanden til standsningsstedet. Derfor er det valgt at præsentere letbanens 

dækning af beboere og ansatte inden for fire bufferområder; 400 m, 600 m, 800 

m samt 1.000 m. Det vurderes, at befolkningen har en stor gangvillighed til og 

fra letbanen på op til 600 m, da gangtiden for disse afstande vil være under 10 

minutter. Det er derfor mest realistisk, at størstedelen af de fremtidige brugere



. 

16 / 28 

af letbanen har deres oprindelse eller destination inden for denne afstand af letbanen. 

Beregningerne er foretaget på standsningsstedsniveau. Standsningsstederne er i 

skitseprojektet angivet med en længde på 80 m. Beregningerne er foretaget med 

udgangspunkt i et midtpunkt for standsningsstedet. 

Alle 12 standsningssteder er medtaget i beregningerne af den samlede dækning 

af beboere og arbejdspladser. Med beregninger på standsningsstedsniveau bliver 

letbanens dækning beregnet mere præcist end i beregningerne fra 2008, 

som var på linjeniveau. Af denne årsag - samt at de nye beregninger omfatter to 

ekstra standsningssteder i Skanderborg by - kan resultaterne fra de to undersøgelser 

ikke direkte sammenlignes. 

De planlagte byudviklingsområder samt uddannelsesinstitutionerne i kommunen 

indgår ikke i undersøgelsen. 

Præsentationen af letbanens dækning af beboere og ansatte i Skanderborg 

Kommune præsenteres ved hjælp af kort, der suppleres med tekst og tabeller. 

6.2 Dækning af beboere 

Der var i 2008 ca. 56.000 beboere i Skanderborg Kommune. 

Figur 1 viser standsningsstedernes dækning af beboerne i Skanderborg Kommune 

inden for en radius på 400 m og 600 m.


Figur 1 Standsningsstedernes dækning af beboerne i Skanderborg Kommune 


. 

17 / 28 

Tabel 1 viser standsningsstedernes dækning af beboerne i Skanderborg Kommune 

og af beboerne inden for en korridor på 2.000 m langs med letbanens tracé. 

Det ses, at der er ca. 12.400 beboere inden for en radius på 600 m fra 

standsningsstederne, hvilket svarer til 22 procent af de ca. 56.000 beboere i 

kommunen. Dette svarer samtidig til godt halvdelen af beboerne inden for en 

korridor på 2.000 m langs med letbanens tracé. 

Bufferområde Antal beboere 

Andel afkommunens 

beboere 

Andel af beboere inden 

for korridor på 2.000 m 

400 m 6.802 12 % 30 % 

600 m 12.361 22 % 55 % 

800 m 15.383 27 % 69 % 

1.000 m 17.800 32 % 80 % 

Tabel 1. Antallet af beboere i Skanderborg Kommune, som de 12 standsningssteder 

dækker inden for fire bufferområder på hhv. 400 m, 600 m, 800 

m og 1.000 m, opgjort henholdsvis som andelen af det samlede antal 

beboere i kommunen og som andelen af beboerne inden for en korridor 

på 2.000 m langs letbanetracéen



. 

18 / 28 

Godt halvdelen af de ca. 22.300 beboere, der er bosat inden for korridoren på 

2.000 m, maksimalt har 600 m til letbanen. Det indikerer, at letbanetracéet har 

en god placering i forhold til at betjene beboerne i byområderne langs med letbanetracéet 

i Skanderborg Kommune. 

De ca. 5.500 beboere, der har mellem 600 m og 1.000 m til letbanen, er primært 

bosat i den nordlige del af Hørning og den sydlige del af Stilling og Skanderborg. 

6.2.1 Skanderborg midtby 

Der er foretaget beregninger på dækningen af beboere for to afkortede scenarier 

i forhold til hovedalternativet, hvor letbanen er ført frem til et standsningssted 

mellem Møllegade og Vestergade, hvis letbanen: 

- Scenarie 1: Afsluttes ved Mindet 

- Scenarie 2: Afsluttes ved stationen. 

Beregningerne viser således kundepotentialet i at videreføre letbanen fra stationen/Mindet. 

Tabel 2 viser, at kun 93 procent af beboerne, som dækkes i hovedalternativet 

inden for en afstand på 600 m, dækkes inden for samme afstand, hvis letbanen 

afsluttes ved Mindet. Det ses ligeledes, at kun 80 procent af beboerne, som 

dækkes i hovedalternativet inden for en afstand på 600 m, dækkes ved afslutning 

af letbanen ved stationen. 

Beregningerne viser således, at der inden for en dækning på 600 m ligger et 

potentiale på ca. 900 beboere ved at forlænge letbanen fra stationen til Mindet 

og på ca. 2.400 beboere ved at forlænge letbanen fra stationen til mellem Møllegade 

og Vestergade. 

Bufferområde 

Antal beboere 

i scenarie 1 

Dækning ift. 

hovedalternativ 

Antal beboere 

i scenarie 2 

Dækning ift. 


400 m 5.581 82 % 4.760 70 % 

600 m 11.454 93 % 10.012 81 % 

800 m 14.813 96 % 13.156 86 % 

1.000 m 17.587 99 % 16.091 90 % 

Tabel 2 Antallet af beboere, som dækkes i forhold til hovedalternativet i to afkortede 

scenarier.



. 

19 / 28 

Figur 2 Standsningsstedernes dækning af beboerne i Skanderborg midtby. Med 

rødt er markeret dækningen af beboere fra standsningsstederne ved 

Mindet og mellem Møllegade og Vestergade 

6.3 Dækning af arbejdspladser 

Der var i 2008 ca. 16.000 arbejdspladser i Skanderborg Kommune. 

Figur 3 viser standsningsstedernes dækning af arbejdspladserne i Skanderborg 

Kommune inden for en radius på 400 m og 600 m fra tracéet.



. 

20 / 28 

Figur 3 Standsningsstedernes dækning af arbejdspladser i Skanderborg Kommune 

Tabel 3 viser standsningsstedernes dækning af arbejdspladserne i Skanderborg 

Kommune og arbejdspladserne inden for en korridor på 2.000 m langs med letbanens 

tracé. Det ses, at der er ca. 5.900 ansatte inden for et område på 600 m 

fra letbanetracéet, hvilket svarer til 36 procent af de ca. 16.000 ansatte i hele 

kommunen. Dette svarer samtidig til 72 procent af de ansatte inden for korridoren 

på 2.000 m. 

Bufferområde 

Antal arbejdspladser 

Andel af kommunens 

arbejdspladser 

Andel af arbejdspladser 

inden for korridor på 

2.000 m 

400 m 4.126 25 % 50 % 

600 m 5.920 36 % 72 % 

800 m 6.643 41 % 81 % 

1.000 m 7.734 46 % 94 % 

Tabel 3 Antallet af arbejdspladser i Skanderborg Kommune, som de 12 standsningssteder 

dækker inden for fire bufferområder på hhv. 400 m, 600 m, 

800 m og 1.000 m, opgjort henholdsvis som andelen af det samlede antal 

arbejdspladser i kommunen og som andelen af arbejdspladserne inden 

for en korridor på 2.000 m langs letbanetracéen


Bufferområde 


. 

21 / 28 

Knap 3 ud af 4 arbejdspladser, der ligger inden for korridoren på 2.000 m, 

dækkes inden for en afstand på 600 m af de 12 standsningssteder, hvilket indikerer, 

at placeringen af standsningsstederne er ret god i forhold til lokaliseringen 

af arbejdspladser. 

Der er dog enkelte større arbejdspladser i den nordøstlige del af Stilling, der 

ikke betjenes inden for en afstand på 600 m. 

6.3.1 Dækning i Skanderborg midtby 

Der er foretaget beregninger på dækningen af arbejdspladser for to afkortede 

scenarier i forhold til hovedalternativet, hvor letbanen er ført frem til et standsningssted 

ved Møllegade og Vestergade, hvis letbanen: 

- Scenarie 1: Afsluttes ved Mindet 

- Scenarie 2: Afsluttes ved stationen. 

Beregningerne viser således kundepotentialet i at videreføre letbanen fra stationen/Mindet. 

Tabel 2 viser, at kun 91 procent af arbejdspladserne, som dækkes i hovedalternativet 

inden for en afstand på 600 m, dækkes inden for samme afstand, hvis 

letbanen afsluttes ved Mindet. Det ses ligeledes, at kun 77 procent af de arbejdspladser, 

som dækkes i hovedalternativet inden for en afstand på 600 m, 

der dækkes ved afslutning af letbanen ved stationen. 

Beregningerne viser således, at der inden for en dækning på 600 m ligger et 

potentiale på ca. 500 arbejdspladser ved at forlænge letbanen fra stationen til 

Mindet og på ca. 1.400 arbejdspladser ved at forlænge letbanen fra stationen til 

mellem Møllegade og Vestergade. 

Antal arbejdspladser i 

scenarie 1 

Dækning ift. 


Antal arbejdspladser i 

scenarie 2 

Dækning ift. hovedalternativ 

400 m 3.410 83 % 2.956 72 % 

600 m 5.410 91 % 4.541 77 % 

800 m 6.480 98 % 5.429 82 % 

1.000 m 7.168 93 % 6.440 83 % 

Tabel 4 Antallet af arbejdspladser, som dækkes i forhold til hovedalternativet i to afkortede scenarier. 

Grunden til en lavere dækning i scenarie 1 ved 1.000 m end ved 800 m skyldes placeringen af en 

stor virksomhed i den sydlige del af Skanderborg, som dækkes i hovedalternativet ved 1.000 m, 

men ikke ved 800 m.



. 

22 / 28 

Figur 4 Standsningsstedernes dækning af arbejdspladserne i Skanderborg midtby. 

Med rødt er markeret dækningen af arbejdspladserne fra standsningsstederne 

ved Mindet og mellem Møllegade og Vestergade. 

6.4 Betjening i Skanderborg - passagergrundlag og pendling 

Følgende afsnit har til formål at understøtte beslutningen om placering af 

standsningssteder og afslutning af etapen i Skanderborg på baggrund af pendling 

mellem Århus og Skanderborg og det nuværende påstigningsmønster i 

Skanderborg Kommune. 

Beregningerne i afsnittet er lavet på baggrund af passagertællinger foretaget i 

busserne i efteråret 2009. De omfattede buslinjer er linje 101, 107 og 109. Linje 

101 betjener ruten Århus - Skanderborg (Møllegade) via Hørning og Stilling, 

imens linje 107 fortsætter ad samme rute videre til Horsens. Linje 109 betjener 

ruten Århus - Galten via Hørning. 

Derudover er der lavet et udtræk fra COWIs undersøgelse om pendling i Region 

Midt fra 2008 over pendlere mellem Århus og zoner i Skanderborgområdet.



. 

23 / 28 

6.4.1 Passagergrundlag 

Tabellen nedenfor viser det samlede antal påstigende passagerer på en hverdag 

på strækningen Skanderborg (Møllegade) - Hørning (Volden), hvoraf sidstnævnte 

er det sidste stoppested inden kommunegrænsen mod Århus. 

Strækning Antal påstigere 

Skanderborg (Møllegade) - Hørning (Volden) (linje 101 & 107) 1.368 

Hørning (Volden) - Skanderborg (Møllegade) (linje 101 & 107)* 625 

Horsens-Skanderborg (Møllegade) (linje 107)** 155 

Galten - Hørning (Volden) (linje 109) 146 

I alt 2.294 

*) Det forudsættes, at antal påstigere i denne retning svarer til antal afstigere i modsat retning. 

**) Afstigere på Møllegade er fratrukket, dvs. gennemrejsende fra Horsens videre end Møllegade. 

Tabel 5 Antal påstigere på strækningen Skanderborg (Møllegade) – Hørning 

(Volden) på en hverdag. 

Det samlede tal for påstigninger i begge retninger på strækningen kan opgøres 

til knap 2.300. Det nærmer sig i størrelsesordenen antallet af påstigninger på 

Grenaabanen og Odderbanen, som hver især ligger på omkring 3.000. Vurderet 

på baggrund heraf er der allerede i dag et relativt godt passagergrundlag på 

strækningen. 

Følgende figur viser en mere specifik opgørelse over påstigere og afstigere på 

en hverdag på linje 101 og 107 ved stoppestederne mellem Dyrehaven syd for 

Skanderborg og Hørning (Volden).


Antal passagerer 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Passagertælling/Skanderborg-Volden/Linje 101 & 107/hverdag 

Sølund, Dyrehaven 

Hotel Skanderborghus 

Politistationen Torvet 

Vestergade v/Torvet 

Sygehusvej/Dagmar Centret 

Møllegade 

Møllegade/Mågevej 

Vroldvej/Møllegade 

Skanderborg st. 

Stoppested 


Påstigere 

Ladegårdsbakken/Nørregade 

Ladegårdsbakken/Solgårdsvej 

Skanderborgvej Højvangen 

Skanderborgvej/Sverigesvej 

Skanderborgvej/Virringvej (Skanderborg) 

Skanderborgvej v/Gramvej (Skanderborg) 

Stilling 

Århusvej/Stilling Kirkevej 

Århusvej/Industrivej 

Skanderbv Leths mindevej 

Skanderborgvej Hasselvej 

Hørning 

Århusvej Vester Alle 

Århusvej Højgårdsvej 

Århusvej Volden 

Afstigere 

Figur 5 Passagerer på en hverdag på linje 101 og 107 mellem Skanderborg 

(Dyrehaven) – Hørning (Volden) 

. 

24 / 28 

Det fremgår af figuren, at langt de fleste påstigninger sker på Skanderborgvej 

ved Højvangen (248 påstigere/hverdag), hvor flere af byens uddannelsesinstitutioner 

er lokaliseret. Derudover står en stor del af kunderne på ved Skanderborg 

Station (180 påstigere/hverdag) og ved stoppestederne i Skanderborg midtby, 

særligt Møllegade (162 påstigere/hverdag). 

Påstigningsmønstret er anvendt i forbindelse med placering af standsningssteder 

på letbanen i Skanderborg Kommune. 

6.4.2 Pendling 

Tabel 6 viser en oversigt over det samlede antal pendlere i begge retninger mellem 

Århus Kommune og Skanderborgområdet. Sidstnævnte er defineret som 

omfattet af zonerne 746015, 746017, 746026, 746027, 746028, 746029, 

746030, 746031, 746032, 746049 og 746050. Figur 6 viser et kort zonerne 

geografisk (under zonenummeret på kortet er antallet af pendlere i begge retninger 

mellem den enkelte zone og Århus Kommune angivet). 

Som det ses af tabel 6, er det samlede antal pendlere mellem Århus og Skanderborgområdet 

ca. 3600. Skanderborg midtby, som er omfattet af zone 

746026, er topscorer med mere end 800 pendlere til/fra Århus Kommune.


Figur 6 Pendling mellem Århus Kommune og Skanderborgområdet 

Erhvervspendling fra Skanderborg til Århus Kommune 

746015 746017 746026 746027 746028 746029 746030 746031 746032 746049 746050 I alt 

38 127 271 249 261 28 22 194 638 159 16 2003 

Uddannelsespendling fra Skanderborg til Århus Kommune 

746015 746017 746026 746027 746028 746029 746030 746031 746032 746049 746050 I alt 

8 13 56 50 62 1 3 52 40 38 2 325 

Erhvervspendling til Skanderborg fra Århus Kommune 

746015 746017 746026 746027 746028 746029 746030 746031 746032 746049 746050 I alt 

10 7 489 112 34 36 231 183 38 53 5 1198 

Uddannelsespendling til Skanderborg fra Århus Kommune 

746015 746017 746026 746027 746028 746029 746030 746031 746032 746049 746050 I alt 

3 1 92 96 

Pendling til/fra Århus Kommune i alt 

746015 746017 746026 746027 746028 746029 746030 746031 746032 746049 746050 I alt 

56 147 819 412 357 65 256 521 716 250 23 3622 

Tabel 6 Pendling mellem Århus Kommune og Skanderborgområdet 


. 

25 / 28



. 

26 / 28 

6.4.3 Afslutning af etapen i Skanderborg 

De ovennævnte pendlertal viser, at den centrale zone i Skanderborg er et stort 

rejsemål. Området er samtidig det centrale handelscenter i byen med rådhus og 

sundhedscenter, hvilket betyder at en stor del af øvrige rejser har destination i 

dette område. Hvis letbaneetapen ikke videreføres fra stationen hertil, vil et 

stort antal rejsende skulle acceptere omstigning til bybus eller lange gangafstande. 

Det er undersøgt, hvorvidt det ud fra pendlingstallene vil være mere hensigtsmæssigt 

at forlænge etapen fra stationen til Vrold, hvor der er planer om byudvikling 

med både erhvervs- og boligområder, frem for Skanderborg midtby. 

Vrold er omfattet af zonerne 746017 og 746049. Som det fremgår af tabellen, 

er det samlede antal pendlere til/fra Vrold 397 (147 + 250). Hertil kommer en 

andel af de 357 fra den del af Vroldvej, der ligger ved Møllegade i zone 

746028. Det vurderes, at der maksimalt er 600 pendlere, der vil have interesse i 

en linjeføring langs Vroldvej til motorvejen. 

Antallet af pendlere fra Århus Kommune til hele Vroldvejområdet er maksimalt 

100, mens der er 489 pendlere fra Århus Kommune til Skanderborg midtby. På 

kortene med antallet af arbejdspladser (Figur 3 og Figur 4) ses det endvidere, at 

det på nuværende tidspunkt er forholdsvis tyndt med arbejdspladser langs 

Vroldvej. Der lader således til at være et mindre passagermæssigt grundlag ved 

en forlængelse til Vrold frem for Skanderborg midtby. 

Der er ikke lavet en opgørelse af antallet af borgere og erhvervsvirksomheder i 

linjeføringen til Vrold. Dog vurderes det, at belægningen, uanset om byudviklingsplanerne 

realiseres eller ej, vil være meget begrænset uden for enkelte 

spidstimer. Hertil kommer, at de rejsende fra området uden for myldretiderne 

for en stor dels vedkommende vil have mål i Skanderborg midtby, som ikke 

betjenes af letbanen. Det vurderes derfor ikke som værende hensigtsmæssigt at 

planlægge for en forlængelse på 3 km til Vrold frem for betjening af Skanderborg 

midtby. 

6.4.4 Opsamling 

Det anbefales, at der arbejdes for en løsning med betjening af Skanderborg 

midtby, da afslutning af etapen ved stationen eller en Vroldløsning vil indebære 

skift eller lange gangafstande for langt de største rejsestrømme. Samtidig bør 

der etableres en samlet eller to relativt højfrekvente tilbringerlinjer til midtbyen, 

som betjener Vrold (Vroldvej) og dele af Højvangsområdet, hvor en stor del 

ligger langt fra Århusvej.


7 Miljø 


. 

27 / 28 

Der synes ikke umiddelbart at være væsentlige miljømæssige interesser i arealerne 

der foreslås benyttet til etablering af letbanen. 

8 Anlægsoverslag 

I anlægsoverslaget er der forudsat etablering af en letbane med et tracé som beskrevet 

i afsnit 4, inklusive de vejudvidelser, vejomlægninger med videre, der 

er direkte nødvendige som følge af letbanens etablering. Specifikke poster er 

nævnt på følgende side. 

Der er ikke medtaget omkostninger til forbedring af den øvrige infrastruktur, 

som eventuelt udføres samtidig med etablering af letbanen. Anlægsoverslaget 

er således alene relateret til de direkte omkostninger, der er til etablering af letbanen. 

Anlægsoverslaget er udarbejdet efter ny anlægsbudgettering fase 1, og fremgår 

af tabel 7. Beløbene er afrundede. 

Post 

Elektrificeret letbane fra kommunegrænse 

i Hørning (st. 1000) til 

Skanderborg standsningssted 62 

mellem Møllegade og Vestergade 

(st. 12.000) 

Udvikling, planlægning og VVM 15 

Tekniske omkostninger (projektering og tilsyn 

med videre) 

Arbejdsplads 33 

Broer/tunneler/elevatorer 55 

Ledningsomlægninger 6 

Nye veje, vejudvidelser, stier og fortove inkl. støttemure 

mv. samt krydsombygninger og nye kryds 

Letbanespor inkl. sporkasse og jordarbejder 180 

Perroner inkl. aptering 36 

Elektrificering inkl. transformatorstationer 41 

Arealerhvervelser 35 

Flytning af busterminal i Skanderborg 3 

Basisoverslag total 540 

Korrektionstillæg 50% iht. ny anlægsbudgettering 270 

Anlægsoverslag iht. ny anlægsbudgettering 810 

Tabel 7 Anlægsoverslag. Beløb i mio. kr. ekskl. moms, prisindeks 2010. 

Reduktion for endestation ved Adelgade st. 12.000 inkl. elektrificering: 31 mio. 

kr. inkl. korrektionstillæg 

Reduktion for ikke elektrificeret spor hele strækningen: 60 mio. kr. inkl. korrektionstillæg 

50 

86



. 

28 / 28 

De enhedspriser, der vedrører specifikke letbanerelaterede poster, stammer fra 

VVM undersøgelsen for Letbane i Århus-området. Øvrige enhedspriser er fastlagt 

på traditionel vis, baseret på erfaringstal fra tilsvarende poster. 

Anlægsoverslaget omfatter bl.a. følgende specifikke poster: 

• Letbanebro ved Århus Å (st. 1.000) 

• Ny vejforbindelse til Nydamsvej fra kryds ved Volden (st. 1.050) og 

rundkørsel (st. 2.200) 

• Ny fodgængerbro i Hørning (st. 2.650) 

• Niveaufri passage for letbanen under hovedsporene vest for Hørning 

• Faunapassage over å vest for Hørning 

• Ombygning af sydligt spor i Stilling byvej inkl. krydsning af letbane 

med signal (st. 7.150) 

• Merudgift for at forberede fremtidigt kryds nær Edelsborgvej for letbanen 

(st. 9.550) 

• Flytning af busterminal mod Øst i Skanderborg, jf. afsnit 4.7 

• Fuld udbygget tunnel/sti forbindelse mellem jernbane og letbane i 

Skanderborg, inkl. 3 elevatorer, jf. afsnit 4.7 

Anlægsoverslaget omfatter bl.a. ikke: 

• Anlæg af fremtidig omfartsvej vest for Hørning 

• Udvidelse af rute 170 fra 2 til 4 spor mellem Stilling og Skanderborg. 

• "Vending" af T-kryds vest for Stilling

Skanderborg Kommune 


Fase 1-rapport 

BILAG 1 

BILAG 1

Mødereferat Besigtigelse 

Titel Letbane Hørning Hørning-Skanderborg 

Dato 22 nov 2009 

Sted Hørning Hørning-Skanderborg 

Deltagere Hans Grøne, Ruth Pedersen, Martin Moth Moth-Lund, 

Jens Erik Jensen - HRG, RPE, MAMO, Jens Erik 

Jensen 

Referent MAMO, 23. oktober 2009 

Fordeling Internt på projektet 

BILAG 1 

COWI A/S 

Besigtigelsen blev foretaget fra Hørning mod Skanderborg. Generelt ligger 

Letbanen (LB) syd for vejen (170) i åbent land, og generelt midtliggende i byer. 

Typisk dobbeltsporet, evt. enkeltsporet hvor snævre pladsforhold taler for dette, 

f.eks. visse steder i Skanderborg. 

Under besigtigelsen blev der gjort følgen følgende de generelle bemærkninger/forslag: 

1 Hørning: LB kommer fra øst over kommunegrænsen i vejens nordside, og 

krydser over ved Århus Å ved brokonstruktion til vejens sydside, evt. 

mid midtliggende. 

Det blev aftalt, at COWI skitserer på løsninger for krydset Vo Volden/ 

den/Århusvej Århusvej (170), idet der er problemer med at afvilke morgentrafikken. 

I Praksis benytter bilister Rosenvænget for at komme på Århusvej (170) 

ved rundkørslen v. Århusvej(170)/Vester alle 

2 Hørning: Krydset Volden/Århusvej(170) signalreguleres. Industriområdet 

mod syd kobles på ved et fjerde sydligt ben i krydset. ved fastlæggelse af 

LB tracé skal der tages højde for denne evt. fremtidige situation. 

3 Hørning: Rundkørslen v. Århusvej(170)/Vester alle kan evt. ændres til 

signalreguleret kryds, evt. kan LB passere gennem rundkørslen, evt. skal 

LB trace passere syd om rundkørslen 

4 Hørning: Evt. rundkørsel v. Århusvej(170)/Stationsvej. En af gevinsterne 

er, at der således er en rundkørsel umiddelbart øst og vest for Hørning kro, 

hvilket kan rimeliggøre en højre ind - højre øjre ud adgang til kroen, da billister 

kan vende i nærliggende rundkørsel. Adgang til Hørning kro fra sydsiden 

virker ikke umiddelbar mulig. 

5 Hørning: Hørning station. der er forbindelse til Århusvej(170) via stien 

Aleen. Oplagt mulighed for LB stoppested uud 

d for denne sti. 

2 / 3 

Jens Chr. Skous Vej 9 

8000 Århus C 

Telefon 87 39 66 00 

Telefax 87 39 66 60 

www.cowi.dk 

6 Hørning: Krydset Bakkedraget/Hasselvej/Århusvej(170) kan ombygges til 

rundkørsel. 

.

BILAG 1 

7 Hørning: Krydset Agerskovvej/Letmindevej/ Århusvej(170) kan signalr signalreguleres, 

og LB føres fra midtliggende placering til syd for Århusvej(170) 

8 Fri strækning mellem Hørning og Stilling: LB kan krydse hovedsporet på 

selvstændig bro. Evt. ekspropriering af hus syd for eksisterende bro. 

9 Fri strækning mellem Hørning og Stilling: Herredsvejen lukkes. 

10 Stilling: LB ligger syd for Skanderborgvej(170) frem til krydset Skanderborgvej(170)/Stilling 

Kirkevej. I dette kryds føres LB over og bliver mid midt- 

liggende i vejen. Krydset signalreguleres. 

11 Stilling: Evt. 1-sporet sporet LB gennem hele/dele af Stilling (pladsforhold) 

12 Stilling: Ejendom (pizzaria) på hjørnet af Skanderborgvej(17 

Skanderborgvej(170)/Hotelvej 

eksproprieres evt., primært pga. oversigtsforhold. 

13 Skanderborg: LB ligger syd for vejen frem til Højvangen. Dvs. i det grø grøn- 

ne område mellem danmarksvej og Højvangen. 

14 Skanderborg: I krydset Skanderborgvej(170)/Højvangen føres LB over og 

bliver mmidtliggende 

i vejen. 

15 Skanderborg: Oplagt stoppested tæt ved stiunderføring og eksisterende 

busstoppested på Skanderborgvej(170) umiddelbart vest for Højvangen. 

16 Skanderborg: Thomas Helstedsvej lukkes/flyttes, og tilsluttes ny bro der 

føres over banen mod nnord. 

ord. Jens Erik Jensen fremsender projektmateriale. 

17 Skanderborg: Edelsborgvej: Højre ind/højre ud kan overvejes. Evt. kan 

adgang til Skanderborgvej(170) lukkes, hvis der kan etableres adgang fra 

nord - evt. via Banedanmarks vej langs banen. 

3 / 3 

18 Skanderborg: Flere ere alternativer for videre fremføring af LB er på tale. En Ensrettede 

enkeltsporede løkker der skaber forbindelse til Adelgade kan ove overvejes. 

Evt. føres LB frem til politistation, evt. frem til busstop (Møllegade). 

Alternativer, der viser sig meget svært gen gennemførlige, nemførlige, skal alligevel bbe- 

skrives i notat og fravælgelsen begrundes. 

.

Letbane fra Hørning til Skanderborg - Midttrafik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?