Tilbageblik, erindringer

Jeg fortalte pigen, at vi skulle ud på en lang rejse. Jeg kan ikke huske det,
men jeg må have talt dansk. Det var mit største indtryk af den ferie og
noget af det eneste, jeg kan huske. Det var første gang, jeg så fars familie,
men det kan jeg nu heller ikke huske ret meget af. Da vi kom til skibet,
kan jeg huske, at der blev talt malaysisk.
I 1939 var vi igen i Danmark. Jeg kan huske, at en af lærerne på skolen
sagde, at jeg skulle på en stor rejse. Jeg stod ved døren og fik målt min
højde, og der blev sat en streg. Så skulle vi se, hvor meget jeg var vokset,
når jeg kom tilbage.
Den rejse kan jeg til gengæld huske meget af. Vi var blandt andet på
ferie i Norge, hvor vi stod på ski, og det var første gang, at min mor og
os børn prøvede det. Min far havde et smalfilmkamera, og han elskede at
tage billeder, og det er ud fra billederne, at jeg kan huske de forskellige
oplevelser.
Desværre er filmene blevet væk. Far havde også optaget film i 1934, da
vi besøgte den gamle by, og den film eksisterer heller ikke mere.
Under krigen forsvandt det meste af vore ejendele, og efter krigen fik
mor at vide, at den gartner, vi havde i bjergene, havde taget alle filmene.
Alt var væk. De billeder, jeg har tilbage, skyldtes, at far og mor havde
sendt mange billeder hjem til familien. Far havde flere hylder fyldt med
album, og heldigvis havde han skrevet bag på de fleste af billederne.
Mange af billederne er fra før den tid, hvor han lærte min mor at kende.
De er helt tilbage til, hvor han kom ud til østen første gang i 1920.
Huset i bjergene
11